De jagter med andre ord en etisk dimension, der ellers i en lang årrække har været parkeret som noget ufint i især globale virksomheder, der var styret af ensidig jagt på profit.

I Danmark nyder MBA-skolerne godt af det nye behov. Direktør for MBA-programmerne på CBS, Copenhagen Business School, Poul Hedegaard mærker det eksempelvis, når han er ude i verden på rekrutteringstogter efter nye elever.

“Vi oplever en efterspørgsel på uddannelser, der beskæftiger sig med ansvarlighed og bæredygtighed på en helt anden måde. Det handler for lederne stadig om at lære at sælge varer og ydelser, men nu i langt højere grad også om værdierne,” siger han.

I den sammenhæng har Danmark et trumfkort i lande især i Fjernøsten, vurderer professor og studieleder ved MBA-studiet på Aarhus Universitet John Parm Ulhøi.

“Vi kan ikke sælge det på den dimension til skandinaverne, men især i forhold til indere og kinesere tæller det,” siger han.

Krav om etik stiger

Presset på et øget fokus på ansvarlighed, etik og bæredygtighed i undervisningen er et globalt fænomen. Og ganske vist skyldes det i høj grad et pres fra de studerende, men det er ikke den eneste forklaring.

Kravet om, at virksomheder handler etisk korrekt og bæredygtigt, skyller også ind over erhvervslivet, ikke mindst anført af den mere rebelske Occupy Wall Street-bevægelse. Dertil kommer, at det for virksomhederne i stigende grad handler om at styrke evnen til at agere i en stadig mere kompleks verden, hvilket kræver et andet sæt af kompetencer. Det fortæller Jonas Haertle, der er direktør for UN PRME, FN’s organ for ansvarlighed på lederuddannelserne:

“Virksomhederne søger en anden forståelse blandt deres ledere. Ledere i dag skal have et analytisk og kritisk mindset for at agere i en verden med klimaforandringer, områder med konflikter og med mange forskellige stakeholdere omkring sig,” siger han.

En destruktiv doktrin

Ansvarlighed som en del af MBA-skolernes pensum kom for alvor på den globale dagsorden efter finanskrisen i 2008. Især i løbet af 2009 lød der fra mange kanter en dundrende kritik af skolernes virke. Den tidligere chef for den krakkede investeringsbank Lehman Brothers – vel nok nærmest arnestedet for finanskrisens steppebrand – deltog eksempelvis på NYU Stern School of Business i 1970’erne. Dengang lød den eneste doktrin, der i øvrigt var inspireret af den liberalistiske økonom Milton Friedman, at virksomheder alene skulle kere sig om sine aktionærers interesser. Kortsigtet profitmaksimering blev dermed et mål i sig selv.

CEO’en fra Lehman Brothers var ikke den eneste topchef med den doktrin skudt ind i blodet. En række andre topchefer havde en lignende historik og en vis erkendelse ramte derfor også MBA-skolerne.

Siden finanskrisen har skolerne derfor været præget af selvransagelse. Det skyldes ikke mindst, at udviklingen blandt aftagerne – virksomhederne – går i retning af, at de skal og bør tage mere ansvar for det omkringliggende samfund. Men det handler også om, at virksomhederne, der har en høj etisk standard, selv er med til at styrke forretningen, så risikoen for kollapser – som det var tilfældet under finanskrisen – mindskes.

Fra FN’s side har programmet UN PRME (Principles for Responsible Management Education) været en af løftestængerne til at bringe abstrakte visioner til konkret handling. Programmet er en pendant til retningslinjerne UN Global Compact, hvor virksomheder har mulighed for at rapportere systematisk om deres ansvarlighed. UN PRME har i dag godt 540 MBA-skoler fra 80 lande tilknyttet programmet.

En af hovedforklaringerne på det øgede fokus på ansvarlighed handler groft sagt om, at der er penge i at pudse glorien. Og det hænger sammen med tidsånden, vurderer den britiske leder af John Madejski Centre for Reputation, Kevin Money, der bl.a. varetager undervisningen i disciplinen om virksomheders ansvar på MBA-skolen Henley Business School.

“I løbet af de seneste fem år er der sket et skifte fra, at virksomhederne tænkte Corporate Social Responsibility – en form for godgørenhed eller filantropi – til at tænke det ind i forretningen. Nu handler det om det mere holistiske Corporate Responsibility, og om, hvordan man tjener pengene, og hvordan de bliver skabt,” siger han.

Det handler bl.a. om at have styr på sine relationer til omverdenen:

“Vi ser en mere holistisk tænkning om ansvarlighed i virksomhederne,” siger han.

Den danske dimension

Flere danske MBA-skoler har længe hørt til frontløberne, når det gælder ansvarlighed, etik og bæredygtighed. Allerede i begyndelsen af 1990’erne begyndte Aarhus Universitet – dengang Handelshøjskolen i Århus – at indarbejde bæredygtighed i sine lederuddannelser.