Der er efterhånden ikke den pensionskasse, der ikke taler om grønne og energirigtige investeringer, men i virkelighedens verden investerer den danske pensionssektor i nogle af de mest beskidte aktier i verden.

Det viser en kortlægning af syv store pensionskassers investeringer, som Mandag Morgen har foretaget. Samlet set er flere milliarder kr. placeret i globale selskaber inden for kul-, olie- og gasindustrien. Danskernes pensioner er placeret i selskaber som russiske Gazprom, amerikanske Chevron og australske Rio Tinto, der topper listen over dem, der lukker mest CO2 ud i atmosfæren hvert år og dermed er en voldsom belastning for klimaet. Se figur 1.

Og det vækker kritik flere steder.

"Jeg mener, at pensionskasserne har et samfundsansvar for at bidrage til, at der tages hånd om klimaet og miljøet ved at flytte investeringer fra sort til grøn energi. Pensionskunderne skal naturligvis have en god pensionsopsparing, men de har i lige så høj grad interesse i, at fremtidige generationers levevilkår ikke bringes i fare pga. klimaforandringerne. Heldigvis kan de to interesser godt gå hånd i hånd. Men mit klare indtryk er, at mange fortsat slår sig i tøjret over at frasælge fossile selskaber og ikke har læst skriften på væggen," siger generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden Gitte Seeberg.

På den netop afholdte generalformsamling i Arkitekterne Pensionskasse opfordrede et flertal af medlemmerne bestyrelsen til at frasælge alle investeringer i fossile selskaber, og det viser, at presset vokser på hele pensionsbranchen. I Arkitekternes Pensionskasse afviser bestyrelsen dog at sælge ud af aktierne, selv om et flertal af medlemmerne har stemt for det. Bestyrelsen vil i stedet søge dialog med ledelsen i de "beskidte" selskaber. I otte andre pensionskasser er investeringer i såkaldte "sorte aktier" blevet et særskilt emne på generalformsalingerne, der kører i denne måned

Den konfrontationskurs mellem bestyrelse og medlemmer vinder nu gehør på Christiansborg, hvor Alternativet netop har fremsat to nye beslutningsforlag om at ændre lovgivningen, så hele den danske pensionssektor tvinges til at tage mere hensyn til miljøet, når de investerer danskernes pensioner.

"Der skal både tages hensyn til økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed i de investeringer, Danmarks pensionskunder laver for fremtiden. Det nuværende forholdsvis snævre lovgivningsmæssige fokus på højest muligt afkast til pensionskunderne bør udvides til også at lægge vægt på pensionsselskabernes ansvar for at foretage de investeringer, der understøtter en langsigtet samfundsudvikling med mål om en grøn omstilling af bl.a. energisystemet," siger finansordfører Josephine Fock.

En delt branche

Det er efterhånden velkendt – og veldokumenteret – hvor skadelig en effekt visse virksomheder i verden har på klimaet, og de danske pensionskasser har med deres milliardformuer et stort potentiale til at begrænse klimaforandringerne ved at investere miljøvenligt. Den slags projekter er også stigende med investeringer i bl.a. vindmølleparker.

Men samtidig har selskaber som PFA eksempelvis investeret kundernes opsparing i selskaber som ExxonMobil, Royal Dutch Shell og BHP Billiton. Det er selskaber, der ligger helt i top på listen af de mest klimabelastende selskaber i verden. Sådanne lister udarbejdes bl.a. af Fossil Free Indexes i USA, og her kan man se, hvor meget selskaberne skader klimaet. PFA havde eksempelvis 201 millioner kr. af kundernes penge investeret i ExxonMobil ved årsskiftet. Og det sker, selv om både PFA og andre selskaber tidligere har lovet at begrænse den slags investeringer til skade for klimaet.

”Vi er ved at justere vores proces for, hvordan vi medtager klima- og miljøhensyn i vores investeringer i 2016. Det sker blandt andet på baggrund af den klimaaftale, der blev indgået på klimatopmødet COP21 i Paris sidste år. I 2014 ekskluderede PFA syv selskaber, hvis primære aktivitet var udvinding af olie fra tjæresand. Men som ansvarlig investor foretrækker vi dialog med de selskaber, vi investerer i. Det tror vi giver de bedste resultater. Eksklusion kommer først på tale, hvis der ikke er tilstrækkelig fremdrift i dialogen. Det gælder på alle områder, herunder også på klimaområdet," siger koncernfinansdirektør Anders Damgaard fra PFA.

I PKA har bæredygtige og grønne investeringer i flere år været højt på dagsordenen, men der er stadig mange millioner placeret i de "sorte aktier" inden for kul, olie og gas.

"Vi har over 17 milliarder kr. investeret i klimarelaterede projekter, og det er vores ambition, at 10 procent af hele vores formue skal være investeret den vej inden 2020. Når det kommer til specifikke selskaber, valgte vi i starten af 2015 at ekskludere 31 kulselskaber grundet finansielle og klimamæssige hensyn. Derudover valgte vi at gå i dialog med 23 virksomheder, hvor 50 til 90 procent af forretningsomfanget stammer fra kul. De virksomheder skal inden for 6 til 12 måneder påvise, at de har en plan, der indeholder tiltag for nedbringelse af forretningsomfanget, der stammer fra kul," siger Pelle Pedersen, der er Responsible Investment Analyst i PKA.

I Nordea Liv & Pension har man også frasolgt en række selskaber, fordi de belaster klimaet. 28 selskaber er blevet ekskluderet, og alle aktier solgt. Det drejer sig om selskaber, hvor mere end 75 procent af omsætningen stammer fra kuludvinding.

Bestyrelse afviser medlemmerne

På den ene side er der tale om pensionsmedlemmer, græsrødder og NGO’er, der kræver afinvestering – altså at pensionsselskaberne sælger den slags aktier. På den anden side siger branchen, at den gerne vil søge dialogen med selskaberne, de har investeret i, og på den måde påvirke dem i en miljørigtig retning – i hvert fald inden aktierne bliver solgt.

Men der er stor forskel på, hvordan pensionskasserne håndterer udfordringen med klimabelastende investeringer. Nogle har ingen problemer med at eje aktierne, mens andre har vedtaget, at de eksempelvis vil sælge aktier, hvor den klimabelastende omsætning udgør mere end halvdelen. Andre hvis den udgør mere end 90 procent.

Den diskussion kører på højtryk på pensionskassernes generalformsalinger i øjeblikket. I mindst otte pensionskasser er klima et punkt på dagsordenen – herunder i Lægernes Pensionskasse, Magistre og Psykologer og Jordbrugsakademikere og Dyrlæger. Men det er langt fra alle steder, man kan blive enige.

På den netop overståede generalformsamling hos Arkitekternes Pensionskasse har et flertal stemt for, at alle fossile investeringer skal sælge nu og her. Men bestyrelsen gik altså imod beslutningen.

"Jeg synes, at vi havde en rigtig god debat. Vi og medlemmerne er enige om, at pensionskassen skal bidrage til at modvirke klimaforandringerne. Og vi er enige om at være mest muligt åbne omkring vores arbejde med at påvirke selskaberne i en miljørigtig retning. Der, hvor vandene skilles, er diskussionen om midlet til at nå målet om at begrænse klimapåvirkningerne," siger bestyrelsesformand Mette Carstad, der først ønsker at søge dialogen med selskaberne.

I Magistrenes Pensionskasse har bestyrelsen ændret mening. Sidste år afviste bestyrelsen for MP Pension at følge en vedtagelse fra generalforsamlingen om at afvikle pensionskassens investeringer i de 100 største kulselskaber og at se kritisk på visse investeringer inden for olie- og gassektoren. Nu lyder der andre toner fra den nye bestyrelse, som netop har vedtaget en hensigtserklæring om, at den støtter målet i den internationale klimaaftale fra Paris om at begrænse den globale opvarmning.

Men selv om pensionskasserne er åbne over for at ændre praksis, findes der altså stadig både gas, olie og kulselskaber i hele pensionsbranchen.

Skal loven ændres?

Balladen på generalforsamlingerne er også nået politikerne. Men her er vandende mindst lige så delte som i pensionssektoren.

Med sine to forslag vil Alternativet have lavet loven om, så hensynet til social og miljømæssig bæredygtighed bliver et krav på lige fod med kravet om risikospredning og finansielt afkast af investeringerne. Det for at sikre, at pensionsselskaberne ikke kun tænker på kortsigtet profit.

"Vi vil have pensionskasserne til at fungere samfundsmæssigt optimalt. Flere pensionsselskaber opfatter i dag krav om risikospredning og finansielt afkast som en barriere for udfasning af investeringer i fossil energi. Vi vil, at de får mulighed for at prioritere investeringer i klima- og energiteknologi," siger Josephine Fock fra Alternativet.

Det andet og endnu ikke offentliggjorte forslag går specifikt på ATP. Her foreslår Alternativet, at Folketinget pålægger regeringen at indføre en regulering af ATP’s investeringer, så investeringer i kul-, olie- og gasproduktion udfases, og det sikres, at ATP’s investeringer også tager hensyn til social og miljømæssig bæredygtighed. ATP har i øjeblikket meget få udenlandske aktier, men de ejer bl.a. aktier i selskaberne ConocoPhillips og BASF for godt 6 millioner kr., som de så vil skulle sælge.

Finanstilsynet har dog tidligere fastslået, at frasalg af denne type aktier samt prioritering af en etisk investeringsprofil er muligt inden inden for den eksisterende lovgivning, men Alternativet mener, at danske pensionsselskaber, enten bevidst eller ubevidst, fastlåses i et investeringsparadigme, der hører fortiden til.

"Det er et paradigme, hvor et ensidigt fokus på den økonomiske bundlinje sker på bekostning af social- og miljømæssig bæredygtighed fremfor at understøtte den. Derfor skal det ikke være en mulighed at tage hensyn til social og miljømæssig bæredygtighed, det skal være en pligt. I dag giver danske pensionsselskabers investeringer i virksomheder inden for olie-, kul- og gasindustrien anledning til en potentiel CO2-udledning, som er mere end 4,6 gange større end hele Danmarks årlige udledninger, hvis disse fossile reserver, som investeringerne bindes i, bliver udvundet. Således er Danmarks og verdens fremskridt på klimaområdet, herunder udledningsreduktioner, fuldstændig afhængig af, at pensionsinvestorer ændrer kurs," forklarer Josephine Fock.

Den kurs støttes af Verdensnaturfonden: "Jeg mener, at det giver god mening at se på, hvordan lovgivningen bedre kan bidrage til, at pensionsselskaberne foretager investeringer, der er bæredygtige i både økonomisk og miljømæssig forstand. Samfundet har en stor interesse i, at pensionsformuerne bidrager til at skubbe samfundsudviklingen i den rigtige retning, blandt andet ved at understøtte den grønne omstilling," siger generalsekretær Gitte Seeberg.

Også de Radikale har tidligere slået på tromme for en hårdere linje, når det kommer til vores pensioner og klimaet. I en kronik i Information skrev tidligere klimaminister og radikal profil Rasmus Helveg Petersen: "Når jeg kigger i min krystalkugle, ser jeg 10 argumenter: En grund til at beholde de sorte værdipapirer og ni grunde til at lade være, hvis jeg skal kridte banen lidt hårdt op. […] Den ene grund er, at man nogle gange skal true med at blive i stedet for at true med at gå. Man bør overveje at blive, hvis man gennem sit aktive ejerskab kan påvirke eller tvinge de sorteste selskaber til at operere mere hensynsfuldt, end de ellers ville have gjort. Men der er altså stadig ni argumenter for at gå," lød det sidste år i maj.

Andre steder på Christiansborg mener man imidlertid ikke, der er grund til at blande sig i pensionsbranchens investeringer. Hensynet til det højest mulige afkast vejer tungest.

"Vi ønsker ikke at pålægge pensionskasserne specifikke forbud i forhold til deres investeringer. Det må være op til pensionskunderne at stille krav om, at virksomheden tager hånd om eventuelt kritisable forhold. Det vil således være op til den enkelte pensionskasse at afgøre om man vil tilbyde en investeringsprofil, der eksempelvis tager særlige sociale og miljømæssige hensyn. Dette mener vi, er et langt mere effektivt middel til at fremme samfundsansvar og bæredygtighed end, at staten på forhånd udelukker særlige investeringer," skriver erhvervsordfører Brian Mikkelsen i en mail til Ugebrevet.

Morten Bødskov fra Socialdemokraterne ser heller ingen grund til at ændre på loven:

"Vores holdning er den, at pensionskassernes investeringer først og fremmest skal sikre, at pensionsopsparerne har en pension, når de går på pension. Forlader man hovedhensynet om størst mulig forrentning af pension, så gambler man med de kommende pensionisters økonomi. Men det gør ikke os noget, hvis det kombineres med bæredygtige og grønne investeringer, og det er mange allerede opmærksomme på. Det må være vores op til bestyrelsen i den enkelte pensionskasse, som det er i dag, om man vil investere i Nordea-aktier, som tumler rundt i øjeblikket, Goldman Sachs eller grøn energi," siger han.

Torsten Schack Pedersen fra Venstre støtter heller ikke Alternativets forslag:

"Min tilgang er, at pensionsopsparing handler om at sikre medlemmerne en god økonomi, når man når pensionsalderen, og dermed sikre et afkast. Vil man fremme andre formål, må det ske i anden sammenhæng. Jeg synes, det giver rigtig god mening, at opsparing har det ene formål at sikre størst mulig forrentning," siger han.

Og endelig vil Dansk Folkepartis Hans Kristian Skibby heller ikke støtte Alternativets forslag:

"Vi er helt med på, at investeringsfonde med kapitalforvaltning for danske pensionsopsparere naturligvis skal overholde den nugældende lovgivning omkring risikospredning mv. Men vi skal ikke til at lege smagsdommere for andres pensionsmidler. Hvis Alternativet eller andre vil noget andet, er de velkommen til det, men vi vil ikke støtte et sådan forslag. Vi mener, at pensionskassernes primære opgave er at investere til mest mulig gavn og glæde for deres pensionskunder, og det skal vi som politikere ikke på nogen måde blande os i. Vi skal alene sikre, at de danske pensionskasser investerer på et lovligt grundlag. Vi mener, at de først og fremmest skal varetage deres investorers interesser," siger han til Ugebrevet.

Når det kommer til Alternativets forslag om, at ATP skal sælge aktier i klimasyndere, er svaret det samme fra de konservative, Socialdemokraterne og Venstre: Det eneste krav, der skal stilles til pensionsbranchen, er at søge det højest mulige afkast.

Pensionen op i røg

Det store spørgsmål er så, om det i virkeligheden giver en bedre pension at eje aktier i selskaber, der er giftige for klimaet. Meget tyder på den modsatte sammenhæng – særligt efter olieprisen er styrtdykket.

En ny analyse fra Fossil Free Indexes viser, at en portefølje af aktier, hvor man går uden om klimasynderne, faktisk har klaret sig bedre end det generelle aktiemarked på både kort og lang sigt. Det vil sige, at pensionerne faktisk bliver mindre, hvis man investerer i de "beskidte" aktier.

Set over ti år er indekset med de klimavenlige aktier steget godt 74 procent, mens det brede amerikanske Standard & Poor 500-indeks er steget med 64 procent. Sidste år steg indekset med rene aktier med 1,51 procent mere end det meget brede indeks med alle typer af virksomheder. Siden 2014 til i dag er det gået tre procent bedre, hvis man investerede klimavenligt. Se figur 2.

"De seneste år er markedsværdien af mange kul- og olieselskaber raslet ned. Tag bare den amerikanske kulproducent Peabody, som det seneste år har mistet 97 procent af sin aktieværdi. Det tal taler for sig selv. Det er hverken godt for klimaet, miljøet eller pensionskundernes opsparinger at fastholde investeringer i kulmineselskaber. Det samme gælder de olieselskaber, som har udvindingsprojekter i Arktis, på dybt hav eller i tjæresand. Her er der ikke meget at betænke sig på – de selskaber bør frasælges," slutter Gitte Seeberg fra WWF Verdensnaturfonden.