Danske pensionskroner finansierer verdens største miljøsyndere

Den danske pensionsbranche investerer milliarder i nogle af de mest beskidte aktier i verden. Det viser en kortlægning af syv store pensionskassers investeringer, som Mandag Morgen har foretaget. Samlet set er over fire milliarder kr. placeret i globale selskaber inden for kul-, olie- og gasindustrien. Det er blandt andet selskaber som russiske Gazprom, amerikanske Chevron og australske Rio Tinto, der topper listen over dem, der lukker mest CO2 ud i atmosfæren hvert år. Og det vækker kritik flere steder. “Pensionskasserne har et samfundsansvar for at bidrage til, at der tages hånd om klimaet og miljøet ved at flytte investeringer fra sort til grøn energi,” siger generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, Gitte Seeberg.

Der er efterhånden ikke den pensionskasse, der ikke taler om grønne og energirigtige investeringer, men i virkelighedens verden investerer den danske pensionssektor i nogle af de mest beskidte aktier i verden.

Det viser en kortlægning af syv store pensionskassers investeringer, som Mandag Morgen har foretaget. Samlet set er flere milliarder kr. placeret i globale selskaber inden for kul-, olie- og gasindustrien. Danskernes pensioner er placeret i selskaber som russiske Gazprom, amerikanske Chevron og australske Rio Tinto, der topper listen over dem, der lukker mest CO2 ud i atmosfæren hvert år og dermed er en voldsom belastning for klimaet. Se figur 1.

Og det vækker kritik flere steder.

"Jeg mener, at pensionskasserne har et samfundsansvar for at bidrage til, at der tages hånd om klimaet og miljøet ved at flytte investeringer fra sort til grøn energi. Pensionskunderne skal naturligvis have en god pensionsopsparing, men de har i lige så høj grad interesse i, at fremtidige generationers levevilkår ikke bringes i fare pga. klimaforandringerne. Heldigvis kan de to interesser godt gå hånd i hånd. Men mit klare indtryk er, at mange fortsat slår sig i tøjret over at frasælge fossile selskaber og ikke har læst skriften på væggen," siger generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden Gitte Seeberg.

Pensionsselskaber har millioner i klodens værste klimasyndere

Figur 1 | Forstør   Luk

Kilde: Selskaber og kassernes aktielister, Fossil Free Indexes.

På den netop afholdte generalformsamling i Arkitekterne Pensionskasse opfordrede et flertal af medlemmerne bestyrelsen til at frasælge alle investeringer i fossile selskaber, og det viser, at presset vokser på hele pensionsbranchen. I Arkitekternes Pensionskasse afviser bestyrelsen dog at sælge ud af aktierne, selv om et flertal af medlemmerne har stemt for det. Bestyrelsen vil i stedet søge dialog med ledelsen i de "beskidte" selskaber. I otte andre pensionskasser er investeringer i såkaldte "sorte aktier" blevet et særskilt emne på generalformsalingerne, der kører i denne måned

Den konfrontationskurs mellem bestyrelse og medlemmer vinder nu gehør på Christiansborg, hvor Alternativet netop har fremsat to nye beslutningsforlag om at ændre lovgivningen, så hele den danske pensionssektor tvinges til at tage mere hensyn til miljøet, når de investerer danskernes pensioner.

"Der skal både tages hensyn til økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed i de investeringer, Danmarks pensionskunder laver for fremtiden. Det nuværende forholdsvis snævre lovgivningsmæssige fokus på højest muligt afkast til pensionskunderne bør udvides til også at lægge vægt på pensionsselskabernes ansvar for at foretage de investeringer, der understøtter en langsigtet samfundsudvikling med mål om en grøn omstilling af bl.a. energisystemet," siger finansordfører Josephine Fock.

En delt branche

Det er efterhånden velkendt – og veldokumenteret – hvor skadelig en effekt visse virksomheder i verden har på klimaet, og de danske pensionskasser har med deres milliardformuer et stort potentiale til at begrænse klimaforandringerne ved at investere miljøvenligt. Den slags projekter er også stigende med investeringer i bl.a. vindmølleparker.

Men samtidig har selskaber som PFA eksempelvis investeret kundernes opsparing i selskaber som ExxonMobil, Royal Dutch Shell og BHP Billiton. Det er selskaber, der ligger helt i top på listen af de mest klimabelastende selskaber i verden. Sådanne lister udarbejdes bl.a. af Fossil Free Indexes i USA, og her kan man se, hvor meget selskaberne skader klimaet. PFA havde eksempelvis 201 millioner kr. af kundernes penge investeret i ExxonMobil ved årsskiftet. Og det sker, selv om både PFA og andre selskaber tidligere har lovet at begrænse den slags investeringer til skade for klimaet.

”Vi er ved at justere vores proces for, hvordan vi medtager klima- og miljøhensyn i vores investeringer i 2016. Det sker blandt andet på baggrund af den klimaaftale, der blev indgået på klimatopmødet COP21 i Paris sidste år. I 2014 ekskluderede PFA syv selskaber, hvis primære aktivitet var udvinding af olie fra tjæresand. Men som ansvarlig investor foretrækker vi dialog med de selskaber, vi investerer i. Det tror vi giver de bedste resultater. Eksklusion kommer først på tale, hvis der ikke er tilstrækkelig fremdrift i dialogen. Det gælder på alle områder, herunder også på klimaområdet," siger koncernfinansdirektør Anders Damgaard fra PFA.

Miljøsyndere spænder ben for ny lovgivning på klimaområdet

I PKA har bæredygtige og grønne investeringer i flere år været højt på dagsordenen, men der er stadig mange millioner placeret i de "sorte aktier" inden for kul, olie og gas.

"Vi har over 17 milliarder kr. investeret i klimarelaterede projekter, og det er vores ambition, at 10 procent af hele vores formue skal være investeret den vej inden 2020. Når det kommer til specifikke selskaber, valgte vi i starten af 2015 at ekskludere 31 kulselskaber grundet finansielle og klimamæssige hensyn. Derudover valgte vi at gå i dialog med 23 virksomheder, hvor 50 til 90 procent af forretningsomfanget stammer fra kul. De virksomheder skal inden for 6 til 12 måneder påvise, at de har en plan, der indeholder tiltag for nedbringelse af forretningsomfanget, der stammer fra kul," siger Pelle Pedersen, der er Responsible Investment Analyst i PKA.

I Nordea Liv & Pension har man også frasolgt en række selskaber, fordi de belaster klimaet. 28 selskaber er blevet ekskluderet, og alle aktier solgt. Det drejer sig om selskaber, hvor mere end 75 procent af omsætningen stammer fra kuludvinding.

Bestyrelse afviser medlemmerne

På den ene side er der tale om pensionsmedlemmer, græsrødder og NGO’er, der kræver afinvestering – altså at pensionsselskaberne sælger den slags aktier. På den anden side siger branchen, at den gerne vil søge dialogen med selskaberne, de har investeret i, og på den måde påvirke dem i en miljørigtig retning – i hvert fald inden aktierne bliver solgt.

Men der er stor forskel på, hvordan pensionskasserne håndterer udfordringen med klimabelastende investeringer. Nogle har ingen problemer med at eje aktierne, mens andre har vedtaget, at de eksempelvis vil sælge aktier, hvor den klimabelastende omsætning udgør mere end halvdelen. Andre hvis den udgør mere end 90 procent.

Den diskussion kører på højtryk på pensionskassernes generalformsalinger i øjeblikket. I mindst otte pensionskasser er klima et punkt på dagsordenen – herunder i Lægernes Pensionskasse, Magistre og Psykologer og Jordbrugsakademikere og Dyrlæger. Men det er langt fra alle steder, man kan blive enige.

På den netop overståede generalformsamling hos Arkitekternes Pensionskasse har et flertal stemt for, at alle fossile investeringer skal sælge nu og her. Men bestyrelsen gik altså imod beslutningen.

"Jeg synes, at vi havde en rigtig god debat. Vi og medlemmerne er enige om, at pensionskassen skal bidrage til at modvirke klimaforandringerne. Og vi er enige om at være mest muligt åbne omkring vores arbejde med at påvirke selskaberne i en miljørigtig retning. Der, hvor vandene skilles, er diskussionen om midlet til at nå målet om at begrænse klimapåvirkningerne," siger bestyrelsesformand Mette Carstad, der først ønsker at søge dialogen med selskaberne.

I Magistrenes Pensionskasse har bestyrelsen ændret mening. Sidste år afviste bestyrelsen for MP Pension at følge en vedtagelse fra generalforsamlingen om at afvikle pensionskassens investeringer i de 100 største kulselskaber og at se kritisk på visse investeringer inden for olie- og gassektoren. Nu lyder der andre toner fra den nye bestyrelse, som netop har vedtaget en hensigtserklæring om, at den støtter målet i den internationale klimaaftale fra Paris om at begrænse den globale opvarmning.

Men selv om pensionskasserne er åbne over for at ændre praksis, findes der altså stadig både gas, olie og kulselskaber i hele pensionsbranchen.

Skal loven ændres?

Balladen på generalforsamlingerne er også nået politikerne. Men her er vandende mindst lige så delte som i pensionssektoren.

Med sine to forslag vil Alternativet have lavet loven om, så hensynet til social og miljømæssig bæredygtighed bliver et krav på lige fod med kravet om risikospredning og finansielt afkast af investeringerne. Det for at sikre, at pensionsselskaberne ikke kun tænker på kortsigtet profit.

"Vi vil have pensionskasserne til at fungere samfundsmæssigt optimalt. Flere pensionsselskaber opfatter i dag krav om risikospredning og finansielt afkast som en barriere for udfasning af investeringer i fossil energi. Vi vil, at de får mulighed for at prioritere investeringer i klima- og energiteknologi," siger Josephine Fock fra Alternativet.

Det andet og endnu ikke offentliggjorte forslag går specifikt på ATP. Her foreslår Alternativet, at Folketinget pålægger regeringen at indføre en regulering af ATP’s investeringer, så investeringer i kul-, olie- og gasproduktion udfases, og det sikres, at ATP’s investeringer også tager hensyn til social og miljømæssig bæredygtighed. ATP har i øjeblikket meget få udenlandske aktier, men de ejer bl.a. aktier i selskaberne ConocoPhillips og BASF for godt 6 millioner kr., som de så vil skulle sælge.

Finanstilsynet har dog tidligere fastslået, at frasalg af denne type aktier samt prioritering af en etisk investeringsprofil er muligt inden inden for den eksisterende lovgivning, men Alternativet mener, at danske pensionsselskaber, enten bevidst eller ubevidst, fastlåses i et investeringsparadigme, der hører fortiden til.

"Det er et paradigme, hvor et ensidigt fokus på den økonomiske bundlinje sker på bekostning af social- og miljømæssig bæredygtighed fremfor at understøtte den. Derfor skal det ikke være en mulighed at tage hensyn til social og miljømæssig bæredygtighed, det skal være en pligt. I dag giver danske pensionsselskabers investeringer i virksomheder inden for olie-, kul- og gasindustrien anledning til en potentiel CO2-udledning, som er mere end 4,6 gange større end hele Danmarks årlige udledninger, hvis disse fossile reserver, som investeringerne bindes i, bliver udvundet. Således er Danmarks og verdens fremskridt på klimaområdet, herunder udledningsreduktioner, fuldstændig afhængig af, at pensionsinvestorer ændrer kurs," forklarer Josephine Fock.

Den kurs støttes af Verdensnaturfonden: "Jeg mener, at det giver god mening at se på, hvordan lovgivningen bedre kan bidrage til, at pensionsselskaberne foretager investeringer, der er bæredygtige i både økonomisk og miljømæssig forstand. Samfundet har en stor interesse i, at pensionsformuerne bidrager til at skubbe samfundsudviklingen i den rigtige retning, blandt andet ved at understøtte den grønne omstilling," siger generalsekretær Gitte Seeberg.

Også de Radikale har tidligere slået på tromme for en hårdere linje, når det kommer til vores pensioner og klimaet. I en kronik i Information skrev tidligere klimaminister og radikal profil Rasmus Helveg Petersen: "Når jeg kigger i min krystalkugle, ser jeg 10 argumenter: En grund til at beholde de sorte værdipapirer og ni grunde til at lade være, hvis jeg skal kridte banen lidt hårdt op. […] Den ene grund er, at man nogle gange skal true med at blive i stedet for at true med at gå. Man bør overveje at blive, hvis man gennem sit aktive ejerskab kan påvirke eller tvinge de sorteste selskaber til at operere mere hensynsfuldt, end de ellers ville have gjort. Men der er altså stadig ni argumenter for at gå," lød det sidste år i maj.

Andre steder på Christiansborg mener man imidlertid ikke, der er grund til at blande sig i pensionsbranchens investeringer. Hensynet til det højest mulige afkast vejer tungest.

"Vi ønsker ikke at pålægge pensionskasserne specifikke forbud i forhold til deres investeringer. Det må være op til pensionskunderne at stille krav om, at virksomheden tager hånd om eventuelt kritisable forhold. Det vil således være op til den enkelte pensionskasse at afgøre om man vil tilbyde en investeringsprofil, der eksempelvis tager særlige sociale og miljømæssige hensyn. Dette mener vi, er et langt mere effektivt middel til at fremme samfundsansvar og bæredygtighed end, at staten på forhånd udelukker særlige investeringer," skriver erhvervsordfører Brian Mikkelsen i en mail til Ugebrevet.

Morten Bødskov fra Socialdemokraterne ser heller ingen grund til at ændre på loven:

"Vores holdning er den, at pensionskassernes investeringer først og fremmest skal sikre, at pensionsopsparerne har en pension, når de går på pension. Forlader man hovedhensynet om størst mulig forrentning af pension, så gambler man med de kommende pensionisters økonomi. Men det gør ikke os noget, hvis det kombineres med bæredygtige og grønne investeringer, og det er mange allerede opmærksomme på. Det må være vores op til bestyrelsen i den enkelte pensionskasse, som det er i dag, om man vil investere i Nordea-aktier, som tumler rundt i øjeblikket, Goldman Sachs eller grøn energi," siger han.

Klimavenlige aktier giver højere afkast

Figur 2 | Forstør   Luk

Kul, olie og gasaktier rasler ned på børserne. Dermed kan det bedre betale sig at placere pensionskronerne i "rene" aktier.

Kilde: Fossile Free Indexes.

Torsten Schack Pedersen fra Venstre støtter heller ikke Alternativets forslag:

"Min tilgang er, at pensionsopsparing handler om at sikre medlemmerne en god økonomi, når man når pensionsalderen, og dermed sikre et afkast. Vil man fremme andre formål, må det ske i anden sammenhæng. Jeg synes, det giver rigtig god mening, at opsparing har det ene formål at sikre størst mulig forrentning," siger han.

Og endelig vil Dansk Folkepartis Hans Kristian Skibby heller ikke støtte Alternativets forslag:

"Vi er helt med på, at investeringsfonde med kapitalforvaltning for danske pensionsopsparere naturligvis skal overholde den nugældende lovgivning omkring risikospredning mv. Men vi skal ikke til at lege smagsdommere for andres pensionsmidler. Hvis Alternativet eller andre vil noget andet, er de velkommen til det, men vi vil ikke støtte et sådan forslag. Vi mener, at pensionskassernes primære opgave er at investere til mest mulig gavn og glæde for deres pensionskunder, og det skal vi som politikere ikke på nogen måde blande os i. Vi skal alene sikre, at de danske pensionskasser investerer på et lovligt grundlag. Vi mener, at de først og fremmest skal varetage deres investorers interesser," siger han til Ugebrevet.

Når det kommer til Alternativets forslag om, at ATP skal sælge aktier i klimasyndere, er svaret det samme fra de konservative, Socialdemokraterne og Venstre: Det eneste krav, der skal stilles til pensionsbranchen, er at søge det højest mulige afkast.

Pensionen op i røg

Det store spørgsmål er så, om det i virkeligheden giver en bedre pension at eje aktier i selskaber, der er giftige for klimaet. Meget tyder på den modsatte sammenhæng – særligt efter olieprisen er styrtdykket.

En ny analyse fra Fossil Free Indexes viser, at en portefølje af aktier, hvor man går uden om klimasynderne, faktisk har klaret sig bedre end det generelle aktiemarked på både kort og lang sigt. Det vil sige, at pensionerne faktisk bliver mindre, hvis man investerer i de "beskidte" aktier.

Set over ti år er indekset med de klimavenlige aktier steget godt 74 procent, mens det brede amerikanske Standard & Poor 500-indeks er steget med 64 procent. Sidste år steg indekset med rene aktier med 1,51 procent mere end det meget brede indeks med alle typer af virksomheder. Siden 2014 til i dag er det gået tre procent bedre, hvis man investerede klimavenligt. Se figur 2.

"De seneste år er markedsværdien af mange kul- og olieselskaber raslet ned. Tag bare den amerikanske kulproducent Peabody, som det seneste år har mistet 97 procent af sin aktieværdi. Det tal taler for sig selv. Det er hverken godt for klimaet, miljøet eller pensionskundernes opsparinger at fastholde investeringer i kulmineselskaber. Det samme gælder de olieselskaber, som har udvindingsprojekter i Arktis, på dybt hav eller i tjæresand. Her er der ikke meget at betænke sig på – de selskaber bør frasælges," slutter Gitte Seeberg fra WWF Verdensnaturfonden.

Flere pengetanke ser bort fra fossile brændstoffer

Københavns Kommune har netop besluttet at sælge aktierne i alle de selskaber, der er dårlige for klimaet. I januar meldte overborgmester Frank Jensen ud, at det ikke giver mening at arbejde hen imod at blive CO2-neutral i Købehavn og samtidig tjene penge på kul-, olie- og gasselskaber.

Københavns Kommunens egen investeringsforening har placeret i alt 6,9 milliarder kr. i aktier og obligationer. Det vides dog ikke, hvor meget der i dag er placeret i fossile brændstoffer.

For nylig meldte LEGO-koncernen også ud, at investeringer i bæredygtig energi har sin egen dagsorden.

"Jeg er glad for, at vi nu har gennemført to store langsigtede investeringer i bæredygtig energi, fordi det er et meget vigtigt område for KIRKBI og Kirk Kristiansen-familien. Vi er et holding- og investeringsselskab med en holdning til det, vi investerer i, og vi har et klart mål om at hjælpe LEGO-koncernen med at balancere sit globale energiforbrug med bæredygtig energi. Det bidrager disse to investeringer til og sikrer samtidig et stabilt afkast," sagde Søren Thorup Sørensen, CEO i KIRKBI, i forbindelse med fremlæggelsen af årsrapporten.

Til Ugebrevet Mandag Morgen siger han i dag: "Ansvarlighed har altid været vigtigt for os, og det bliver endnu vigtigere i fremtiden. Ansvarlighed i investeringer medfører for eksempel et særligt fokus på god governance, miljø og sociale forhold. I forhold til miljø er det afgørende for os, at virksomheden, vi investerer i, har en fornuftig og ambitiøs strategi i forhold til at sikre, at virksomheden ikke skader miljøet," siger Søren Thorup Sørensen.

En anden stor pengetank er Novo A/S, og her er der dog endnu ingen aktuelle planer om, at klima skal fylde noget, når pengene investeres:

"Det korte svar er nej. Men Novos investeringsstrategi er fokuseret på investeringer i Life Science. Vores to største investeringer er jo Novo Nordisk og Novozymes, der hver på sin måde er langt i relation til dette spørgsmål. De investeringer, vi har uden for Life Science-området, har ikke nogen specifik begrænsning, hvad angår brugen af fossile brændsler, men derimod nogle CSR-målsætninger," siger bestyrelsesformand Sten Scheibye.

Forrige artikel Hasardspilleren Hasardspilleren Næste artikel Sæt fejlene på formel
Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.