Danske pensionskroner finansierer verdens største miljøsyndere

Den danske pensionsbranche investerer milliarder i nogle af de mest beskidte aktier i verden. Det viser en kortlægning af syv store pensionskassers investeringer, som Mandag Morgen har foretaget. Samlet set er over fire milliarder kr. placeret i globale selskaber inden for kul-, olie- og gasindustrien. Det er blandt andet selskaber som russiske Gazprom, amerikanske Chevron og australske Rio Tinto, der topper listen over dem, der lukker mest CO2 ud i atmosfæren hvert år. Og det vækker kritik flere steder. “Pensionskasserne har et samfundsansvar for at bidrage til, at der tages hånd om klimaet og miljøet ved at flytte investeringer fra sort til grøn energi,” siger generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, Gitte Seeberg.

Der er efterhånden ikke den pensionskasse, der ikke taler om grønne og energirigtige investeringer, men i virkelighedens verden investerer den danske pensionssektor i nogle af de mest beskidte aktier i verden.

Det viser en kortlægning af syv store pensionskassers investeringer, som Mandag Morgen har foretaget. Samlet set er flere milliarder kr. placeret i globale selskaber inden for kul-, olie- og gasindustrien. Danskernes pensioner er placeret i selskaber som russiske Gazprom, amerikanske Chevron og australske Rio Tinto, der topper listen over dem, der lukker mest CO2 ud i atmosfæren hvert år og dermed er en voldsom belastning for klimaet. Se figur 1.

Og det vækker kritik flere steder.

"Jeg mener, at pensionskasserne har et samfundsansvar for at bidrage til, at der tages hånd om klimaet og miljøet ved at flytte investeringer fra sort til grøn energi. Pensionskunderne skal naturligvis have en god pensionsopsparing, men de har i lige så høj grad interesse i, at fremtidige generationers levevilkår ikke bringes i fare pga. klimaforandringerne. Heldigvis kan de to interesser godt gå hånd i hånd. Men mit klare indtryk er, at mange fortsat slår sig i tøjret over at frasælge fossile selskaber og ikke har læst skriften på væggen," siger generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden Gitte Seeberg.

Pensionsselskaber har millioner i klodens værste klimasyndere

Figur 1 | Forstør   Luk

Kilde: Selskaber og kassernes aktielister, Fossil Free Indexes.

På den netop afholdte generalformsamling i Arkitekterne Pensionskasse opfordrede et flertal af medlemmerne bestyrelsen til at frasælge alle investeringer i fossile selskaber, og det viser, at presset vokser på hele pensionsbranchen. I Arkitekternes Pensionskasse afviser bestyrelsen dog at sælge ud af aktierne, selv om et flertal af medlemmerne har stemt for det. Bestyrelsen vil i stedet søge dialog med ledelsen i de "beskidte" selskaber. I otte andre pensionskasser er investeringer i såkaldte "sorte aktier" blevet et særskilt emne på generalformsalingerne, der kører i denne måned

Den konfrontationskurs mellem bestyrelse og medlemmer vinder nu gehør på Christiansborg, hvor Alternativet netop har fremsat to nye beslutningsforlag om at ændre lovgivningen, så hele den danske pensionssektor tvinges til at tage mere hensyn til miljøet, når de investerer danskernes pensioner.

"Der skal både tages hensyn til økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed i de investeringer, Danmarks pensionskunder laver for fremtiden. Det nuværende forholdsvis snævre lovgivningsmæssige fokus på højest muligt afkast til pensionskunderne bør udvides til også at lægge vægt på pensionsselskabernes ansvar for at foretage de investeringer, der understøtter en langsigtet samfundsudvikling med mål om en grøn omstilling af bl.a. energisystemet," siger finansordfører Josephine Fock.

En delt branche

Det er efterhånden velkendt – og veldokumenteret – hvor skadelig en effekt visse virksomheder i verden har på klimaet, og de danske pensionskasser har med deres milliardformuer et stort potentiale til at begrænse klimaforandringerne ved at investere miljøvenligt. Den slags projekter er også stigende med investeringer i bl.a. vindmølleparker.

Men samtidig har selskaber som PFA eksempelvis investeret kundernes opsparing i selskaber som ExxonMobil, Royal Dutch Shell og BHP Billiton. Det er selskaber, der ligger helt i top på listen af de mest klimabelastende selskaber i verden. Sådanne lister udarbejdes bl.a. af Fossil Free Indexes i USA, og her kan man se, hvor meget selskaberne skader klimaet. PFA havde eksempelvis 201 millioner kr. af kundernes penge investeret i ExxonMobil ved årsskiftet. Og det sker, selv om både PFA og andre selskaber tidligere har lovet at begrænse den slags investeringer til skade for klimaet.

”Vi er ved at justere vores proces for, hvordan vi medtager klima- og miljøhensyn i vores investeringer i 2016. Det sker blandt andet på baggrund af den klimaaftale, der blev indgået på klimatopmødet COP21 i Paris sidste år. I 2014 ekskluderede PFA syv selskaber, hvis primære aktivitet var udvinding af olie fra tjæresand. Men som ansvarlig investor foretrækker vi dialog med de selskaber, vi investerer i. Det tror vi giver de bedste resultater. Eksklusion kommer først på tale, hvis der ikke er tilstrækkelig fremdrift i dialogen. Det gælder på alle områder, herunder også på klimaområdet," siger koncernfinansdirektør Anders Damgaard fra PFA.

Miljøsyndere spænder ben for ny lovgivning på klimaområdet

I PKA har bæredygtige og grønne investeringer i flere år været højt på dagsordenen, men der er stadig mange millioner placeret i de "sorte aktier" inden for kul, olie og gas.

"Vi har over 17 milliarder kr. investeret i klimarelaterede projekter, og det er vores ambition, at 10 procent af hele vores formue skal være investeret den vej inden 2020. Når det kommer til specifikke selskaber, valgte vi i starten af 2015 at ekskludere 31 kulselskaber grundet finansielle og klimamæssige hensyn. Derudover valgte vi at gå i dialog med 23 virksomheder, hvor 50 til 90 procent af forretningsomfanget stammer fra kul. De virksomheder skal inden for 6 til 12 måneder påvise, at de har en plan, der indeholder tiltag for nedbringelse af forretningsomfanget, der stammer fra kul," siger Pelle Pedersen, der er Responsible Investment Analyst i PKA.

I Nordea Liv & Pension har man også frasolgt en række selskaber, fordi de belaster klimaet. 28 selskaber er blevet ekskluderet, og alle aktier solgt. Det drejer sig om selskaber, hvor mere end 75 procent af omsætningen stammer fra kuludvinding.

Bestyrelse afviser medlemmerne

På den ene side er der tale om pensionsmedlemmer, græsrødder og NGO’er, der kræver afinvestering – altså at pensionsselskaberne sælger den slags aktier. På den anden side siger branchen, at den gerne vil søge dialogen med selskaberne, de har investeret i, og på den måde påvirke dem i en miljørigtig retning – i hvert fald inden aktierne bliver solgt.

Men der er stor forskel på, hvordan pensionskasserne håndterer udfordringen med klimabelastende investeringer. Nogle har ingen problemer med at eje aktierne, mens andre har vedtaget, at de eksempelvis vil sælge aktier, hvor den klimabelastende omsætning udgør mere end halvdelen. Andre hvis den udgør mere end 90 procent.

Den diskussion kører på højtryk på pensionskassernes generalformsalinger i øjeblikket. I mindst otte pensionskasser er klima et punkt på dagsordenen – herunder i Lægernes Pensionskasse, Magistre og Psykologer og Jordbrugsakademikere og Dyrlæger. Men det er langt fra alle steder, man kan blive enige.

På den netop overståede generalformsamling hos Arkitekternes Pensionskasse har et flertal stemt for, at alle fossile investeringer skal sælge nu og her. Men bestyrelsen gik altså imod beslutningen.

"Jeg synes, at vi havde en rigtig god debat. Vi og medlemmerne er enige om, at pensionskassen skal bidrage til at modvirke klimaforandringerne. Og vi er enige om at være mest muligt åbne omkring vores arbejde med at påvirke selskaberne i en miljørigtig retning. Der, hvor vandene skilles, er diskussionen om midlet til at nå målet om at begrænse klimapåvirkningerne," siger bestyrelsesformand Mette Carstad, der først ønsker at søge dialogen med selskaberne.

I Magistrenes Pensionskasse har bestyrelsen ændret mening. Sidste år afviste bestyrelsen for MP Pension at følge en vedtagelse fra generalforsamlingen om at afvikle pensionskassens investeringer i de 100 største kulselskaber og at se kritisk på visse investeringer inden for olie- og gassektoren. Nu lyder der andre toner fra den nye bestyrelse, som netop har vedtaget en hensigtserklæring om, at den støtter målet i den internationale klimaaftale fra Paris om at begrænse den globale opvarmning.

Men selv om pensionskasserne er åbne over for at ændre praksis, findes der altså stadig både gas, olie og kulselskaber i hele pensionsbranchen.

Skal loven ændres?

Balladen på generalforsamlingerne er også nået politikerne. Men her er vandende mindst lige så delte som i pensionssektoren.

Med sine to forslag vil Alternativet have lavet loven om, så hensynet til social og miljømæssig bæredygtighed bliver et krav på lige fod med kravet om risikospredning og finansielt afkast af investeringerne. Det for at sikre, at pensionsselskaberne ikke kun tænker på kortsigtet profit.

"Vi vil have pensionskasserne til at fungere samfundsmæssigt optimalt. Flere pensionsselskaber opfatter i dag krav om risikospredning og finansielt afkast som en barriere for udfasning af investeringer i fossil energi. Vi vil, at de får mulighed for at prioritere investeringer i klima- og energiteknologi," siger Josephine Fock fra Alternativet.

Det andet og endnu ikke offentliggjorte forslag går specifikt på ATP. Her foreslår Alternativet, at Folketinget pålægger regeringen at indføre en regulering af ATP’s investeringer, så investeringer i kul-, olie- og gasproduktion udfases, og det sikres, at ATP’s investeringer også tager hensyn til social og miljømæssig bæredygtighed. ATP har i øjeblikket meget få udenlandske aktier, men de ejer bl.a. aktier i selskaberne ConocoPhillips og BASF for godt 6 millioner kr., som de så vil skulle sælge.

Finanstilsynet har dog tidligere fastslået, at frasalg af denne type aktier samt prioritering af en etisk investeringsprofil er muligt inden inden for den eksisterende lovgivning, men Alternativet mener, at danske pensionsselskaber, enten bevidst eller ubevidst, fastlåses i et investeringsparadigme, der hører fortiden til.

"Det er et paradigme, hvor et ensidigt fokus på den økonomiske bundlinje sker på bekostning af social- og miljømæssig bæredygtighed fremfor at understøtte den. Derfor skal det ikke være en mulighed at tage hensyn til social og miljømæssig bæredygtighed, det skal være en pligt. I dag giver danske pensionsselskabers investeringer i virksomheder inden for olie-, kul- og gasindustrien anledning til en potentiel CO2-udledning, som er mere end 4,6 gange større end hele Danmarks årlige udledninger, hvis disse fossile reserver, som investeringerne bindes i, bliver udvundet. Således er Danmarks og verdens fremskridt på klimaområdet, herunder udledningsreduktioner, fuldstændig afhængig af, at pensionsinvestorer ændrer kurs," forklarer Josephine Fock.

Den kurs støttes af Verdensnaturfonden: "Jeg mener, at det giver god mening at se på, hvordan lovgivningen bedre kan bidrage til, at pensionsselskaberne foretager investeringer, der er bæredygtige i både økonomisk og miljømæssig forstand. Samfundet har en stor interesse i, at pensionsformuerne bidrager til at skubbe samfundsudviklingen i den rigtige retning, blandt andet ved at understøtte den grønne omstilling," siger generalsekretær Gitte Seeberg.

Også de Radikale har tidligere slået på tromme for en hårdere linje, når det kommer til vores pensioner og klimaet. I en kronik i Information skrev tidligere klimaminister og radikal profil Rasmus Helveg Petersen: "Når jeg kigger i min krystalkugle, ser jeg 10 argumenter: En grund til at beholde de sorte værdipapirer og ni grunde til at lade være, hvis jeg skal kridte banen lidt hårdt op. […] Den ene grund er, at man nogle gange skal true med at blive i stedet for at true med at gå. Man bør overveje at blive, hvis man gennem sit aktive ejerskab kan påvirke eller tvinge de sorteste selskaber til at operere mere hensynsfuldt, end de ellers ville have gjort. Men der er altså stadig ni argumenter for at gå," lød det sidste år i maj.

Andre steder på Christiansborg mener man imidlertid ikke, der er grund til at blande sig i pensionsbranchens investeringer. Hensynet til det højest mulige afkast vejer tungest.

"Vi ønsker ikke at pålægge pensionskasserne specifikke forbud i forhold til deres investeringer. Det må være op til pensionskunderne at stille krav om, at virksomheden tager hånd om eventuelt kritisable forhold. Det vil således være op til den enkelte pensionskasse at afgøre om man vil tilbyde en investeringsprofil, der eksempelvis tager særlige sociale og miljømæssige hensyn. Dette mener vi, er et langt mere effektivt middel til at fremme samfundsansvar og bæredygtighed end, at staten på forhånd udelukker særlige investeringer," skriver erhvervsordfører Brian Mikkelsen i en mail til Ugebrevet.

Morten Bødskov fra Socialdemokraterne ser heller ingen grund til at ændre på loven:

"Vores holdning er den, at pensionskassernes investeringer først og fremmest skal sikre, at pensionsopsparerne har en pension, når de går på pension. Forlader man hovedhensynet om størst mulig forrentning af pension, så gambler man med de kommende pensionisters økonomi. Men det gør ikke os noget, hvis det kombineres med bæredygtige og grønne investeringer, og det er mange allerede opmærksomme på. Det må være vores op til bestyrelsen i den enkelte pensionskasse, som det er i dag, om man vil investere i Nordea-aktier, som tumler rundt i øjeblikket, Goldman Sachs eller grøn energi," siger han.

Klimavenlige aktier giver højere afkast

Figur 2 | Forstør   Luk

Kul, olie og gasaktier rasler ned på børserne. Dermed kan det bedre betale sig at placere pensionskronerne i "rene" aktier.

Kilde: Fossile Free Indexes.

Torsten Schack Pedersen fra Venstre støtter heller ikke Alternativets forslag:

"Min tilgang er, at pensionsopsparing handler om at sikre medlemmerne en god økonomi, når man når pensionsalderen, og dermed sikre et afkast. Vil man fremme andre formål, må det ske i anden sammenhæng. Jeg synes, det giver rigtig god mening, at opsparing har det ene formål at sikre størst mulig forrentning," siger han.

Og endelig vil Dansk Folkepartis Hans Kristian Skibby heller ikke støtte Alternativets forslag:

"Vi er helt med på, at investeringsfonde med kapitalforvaltning for danske pensionsopsparere naturligvis skal overholde den nugældende lovgivning omkring risikospredning mv. Men vi skal ikke til at lege smagsdommere for andres pensionsmidler. Hvis Alternativet eller andre vil noget andet, er de velkommen til det, men vi vil ikke støtte et sådan forslag. Vi mener, at pensionskassernes primære opgave er at investere til mest mulig gavn og glæde for deres pensionskunder, og det skal vi som politikere ikke på nogen måde blande os i. Vi skal alene sikre, at de danske pensionskasser investerer på et lovligt grundlag. Vi mener, at de først og fremmest skal varetage deres investorers interesser," siger han til Ugebrevet.

Når det kommer til Alternativets forslag om, at ATP skal sælge aktier i klimasyndere, er svaret det samme fra de konservative, Socialdemokraterne og Venstre: Det eneste krav, der skal stilles til pensionsbranchen, er at søge det højest mulige afkast.

Pensionen op i røg

Det store spørgsmål er så, om det i virkeligheden giver en bedre pension at eje aktier i selskaber, der er giftige for klimaet. Meget tyder på den modsatte sammenhæng – særligt efter olieprisen er styrtdykket.

En ny analyse fra Fossil Free Indexes viser, at en portefølje af aktier, hvor man går uden om klimasynderne, faktisk har klaret sig bedre end det generelle aktiemarked på både kort og lang sigt. Det vil sige, at pensionerne faktisk bliver mindre, hvis man investerer i de "beskidte" aktier.

Set over ti år er indekset med de klimavenlige aktier steget godt 74 procent, mens det brede amerikanske Standard & Poor 500-indeks er steget med 64 procent. Sidste år steg indekset med rene aktier med 1,51 procent mere end det meget brede indeks med alle typer af virksomheder. Siden 2014 til i dag er det gået tre procent bedre, hvis man investerede klimavenligt. Se figur 2.

"De seneste år er markedsværdien af mange kul- og olieselskaber raslet ned. Tag bare den amerikanske kulproducent Peabody, som det seneste år har mistet 97 procent af sin aktieværdi. Det tal taler for sig selv. Det er hverken godt for klimaet, miljøet eller pensionskundernes opsparinger at fastholde investeringer i kulmineselskaber. Det samme gælder de olieselskaber, som har udvindingsprojekter i Arktis, på dybt hav eller i tjæresand. Her er der ikke meget at betænke sig på – de selskaber bør frasælges," slutter Gitte Seeberg fra WWF Verdensnaturfonden.

Flere pengetanke ser bort fra fossile brændstoffer

Københavns Kommune har netop besluttet at sælge aktierne i alle de selskaber, der er dårlige for klimaet. I januar meldte overborgmester Frank Jensen ud, at det ikke giver mening at arbejde hen imod at blive CO2-neutral i Købehavn og samtidig tjene penge på kul-, olie- og gasselskaber.

Københavns Kommunens egen investeringsforening har placeret i alt 6,9 milliarder kr. i aktier og obligationer. Det vides dog ikke, hvor meget der i dag er placeret i fossile brændstoffer.

For nylig meldte LEGO-koncernen også ud, at investeringer i bæredygtig energi har sin egen dagsorden.

"Jeg er glad for, at vi nu har gennemført to store langsigtede investeringer i bæredygtig energi, fordi det er et meget vigtigt område for KIRKBI og Kirk Kristiansen-familien. Vi er et holding- og investeringsselskab med en holdning til det, vi investerer i, og vi har et klart mål om at hjælpe LEGO-koncernen med at balancere sit globale energiforbrug med bæredygtig energi. Det bidrager disse to investeringer til og sikrer samtidig et stabilt afkast," sagde Søren Thorup Sørensen, CEO i KIRKBI, i forbindelse med fremlæggelsen af årsrapporten.

Til Ugebrevet Mandag Morgen siger han i dag: "Ansvarlighed har altid været vigtigt for os, og det bliver endnu vigtigere i fremtiden. Ansvarlighed i investeringer medfører for eksempel et særligt fokus på god governance, miljø og sociale forhold. I forhold til miljø er det afgørende for os, at virksomheden, vi investerer i, har en fornuftig og ambitiøs strategi i forhold til at sikre, at virksomheden ikke skader miljøet," siger Søren Thorup Sørensen.

En anden stor pengetank er Novo A/S, og her er der dog endnu ingen aktuelle planer om, at klima skal fylde noget, når pengene investeres:

"Det korte svar er nej. Men Novos investeringsstrategi er fokuseret på investeringer i Life Science. Vores to største investeringer er jo Novo Nordisk og Novozymes, der hver på sin måde er langt i relation til dette spørgsmål. De investeringer, vi har uden for Life Science-området, har ikke nogen specifik begrænsning, hvad angår brugen af fossile brændsler, men derimod nogle CSR-målsætninger," siger bestyrelsesformand Sten Scheibye.

Forrige artikel Hasardspilleren Hasardspilleren Næste artikel Sæt fejlene på formel
Danskernes pensionsalder på vej mod europarekord

Danskernes pensionsalder på vej mod europarekord

Med den nuværende kurs kan pensionsalderen i 2070 lyde på 74,5 år. Sænk tempoet, lyder opfordringen nu fra fagforbundet 3F, der skeler til nabolandene. En topøkonom løfter dog en advarende pegefinger, mens en ny regeringskommission vil granske mulighederne.

Vi ser dårligt nok de grønne milepæle vi har nået

Vi ser dårligt nok de grønne milepæle vi har nået

DIGITAL OMSTILLING Jo, det går for langsomt med den grønne omstilling, men af og til er det alligevel opmuntrende at træde et skridt tilbage og se på de store forandringer, vi har nået. Bolden ruller – og den får mere fart på fremover.  

ICDK: Flere kvindelige iværksættere er en gevinst for samfundet

ICDK: Flere kvindelige iværksættere er en gevinst for samfundet

I USA er der meget fokus på inkluderende entreprenørskab. Der er opmærksomhed på, om forskellige grupper er underrepræsenteret blandt iværksættere, og hvordan man kan rette op på de skævheder. Det gælder både i forhold til køn og forskellige etniske grupper, fortæller det danske innovationscenter i Boston.

Hvis coronabesættelsen varer fem år

Hvis coronabesættelsen varer fem år

LEDELSE Mange ledere har trykket pause på medarbejderseminarer, udviklingsprojekter og workshops, til vi kan være sammen igen. Men hvad hvis nedlukningerne trækker ud? Elize Dimare og Johnny Sørensen guider dig til corona- og fremtidssikring af din organisation.

Søren Brostrøm: Uden åbenhed mister du autoriteten

Søren Brostrøm: Uden åbenhed mister du autoriteten

INTERVIEW Ekstremt mediepres. Stram politisk styring. Uenighed, fejl og beklagelser. For Søren Brostrøm er det en del af gamet, når man som moderne autoritet i en krisetid står fast på stærk faglighed og stor åbenhed. Han ærgrer sig bare over, at han snublede i risikokommunikationen. Og så er forsigtighed og proportionalitet i hans øjne ikke modsætninger.

Kun 23 kommuner har whistleblowerordninger

Kun 23 kommuner har whistleblowerordninger

LEDELSE Det er generelt forbundet med stor usikkerhed og utryghed for offentligt ansatte at ytre sig om kritisable forhold på arbejdspladsen, skriver tænketanken Justitia i en analyse.

Jeppe Christiansen anbefaler

Jeppe Christiansen anbefaler

KULTURANBEFALING Maj Invests administrerende direktør, Jeppe Christiansen, beundrer Rane Willerslev for hans indsats på Nationalmuseet og anbefaler tankevækkende bøger om stilhed og livsfilosofi.

En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

POLITIK OG VELFÆRD Danskerne har noget nær verdensrekord i demokratisk deltagelse. Men fire grupper holder sig alt for ofte væk fra stemmeboksen: unge, indvandrere og efterkommere, kortuddannede og personer uden for arbejdsmarkedet. Her kommer deres egne forklaringer på hvorfor. De kan måske rumme nøglen til en løsning. 

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

POLITIK OG VELFÆRD Der er mangel på viden om, hvad der virker, når regioner og kommuner forsøger at gøre en indsats for at få alle med til de lokale valg. Tænketanken Mandag Morgen har samlet en stribe gode ideer og konkrete tiltag, der har vist sig at virke. De fleste tiltag er både enkle og billige.

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktør stå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.