Danske politikere kan lære af Merkels regeringsdannelse

Danske politikere kan lære meget af, hvordan man skaber koalitionsregeringer i Tyskland. Mens S-R-SF-regeringen hastede et regeringsgrundlag igennem en lukket proces i Det Sorte Tårn, bruger Angela Merkel mere end to måneder på at skabe en fælles og langtidsholdbar regeringsaftale mellem CDU/CSU og SPD. Processen inddrager over 300 politikere fra de tyske delstater, ministerier, Forbundsdagen i Berlin og Europa­-Parlamentet – mens eksperter, medier og europæiske politikere blander sig aktivt. Den nye regerings politik får stor betydning for Danmark og resten af Europa. Lige nu ser det ud til, at Tyskland vil sænke støtten til grøn energi, investere mere i infrastruktur og uddannelse samt styrke det indenlandske forbrug via lønstigninger til de lavest lønnede. Både Danmarks regering og EU-Kommissionen har stift fokus på de tyske regeringsforhandlinger.

Claus Kragh

Lederne af de tre danske regeringspartier kunne lære en del af den regeringsdannelse, som Tysklands erfarne kansler, Angela Merkel, er i gang med.

Flere af regeringens topministre har signaleret en vis fortrydelse over, at de skabte deres regeringsgrundlag i det mørklagte og mytedannende Sorte Tårn på Amager. ”Man må jo nok lære, at det er lang tid at trække sig tilbage fra politik, i 14 dage,” har Helle Thorning-Schmidt sagt.

Den proces, Merkel står i spidsen for, er ikke hurtigere – tværtimod. Regeringsforhandlingerne har varet snart to måneder, og der går formentlig én mere, før CDU-lederen kan præsentere sin nye regering. Til gengæld er det en langt mere åben proces, hvor politiske uenigheder diskuteres i fuld offentlighed, og hvor politikere på alle niveauer hos de potentielle koalitionspartnere deltager.

Efter valgsejren i slutningen af september brugte Merkel først et par uger på at nå frem til den konklusion, at det er socialdemokraterne i SPD – og ikke De Grønne – der skal være juniorpartner i hendes brede regering. Derefter har hun sat gang i en bred og åben forhandlingsproces, som formentlig først fører til udnævnelsen af en ny regering i dagene op til jul.

Det giver tid til, at man kan involvere godt 300 førende politikere fra de regeringsdannende partier CDU/CSU og SPD i en forhandlingsproces, hvor samtlige politikområder, fra homoægteskaber over ældrepleje til erhvervsstøtte og energipolitik, bliver endevendt. De tolv arbejdsgrupper og partiledelsernes forhandlingsgrupper har deltagelse af topfolk fra Berlin, fra de magtfulde delstater og fra Europa-Parlamentet. Se figur 1.

[graph title="Sådan udvikler Merkel Tysklands nye politik" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/3083d-ckr_fig01_sadan-udvikler-merkel-tysklands-nye-politik_ny.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/8649b-ckr_fig01_sadan-udvikler-merkel-tysklands-nye-politik_ny.png" text="Flere end 300 politikere er involveret i forhandlingerne om Tysklands kommende regeringsgrundlag."]Kilde: www.politik-kommunikation.de. [/graph]

Vismændene blander sig

Stort set siden forhandlingernes begyndelse har det stået klart, at der er reelle politiske uenigheder mellem de borgerlige og socialdemokraterne. Omvendt tyder alt på, at SPD’s formand, Sigmar Gabriel, har sat sig for at føre partiet ind i en ny koalitionsregering med Angela Merkel som kansler. Gabriel er på valg ved partiets kongres i Leipzig i weekenden, hvor han ventes genvalgt.

Derefter vil han og Merkel være klar til at afslutte koalitionsforhandlingerne, når alle arbejdsgrupper har været igennem de forskellige politikområder. Gabriel og den øvrige partiledelse har lovet, at forhandlingsresultatet derefter skal godkendes ved en urafstemning blandt samtlige 470.000 SPD-medlemmer.

Partitoppens regeringsvilje er der ingen tvivl om. Men den har bundet sig til at følge afstemningsresultatet fra partiets medlemmer, som er planlagt til at finde sted i begyndelsen af december og vare knap to uger. I Merkels CDU/CSU er det partiets hovedbestyrelse, der siger ja eller nej til forhandlingsresultatet.

Resultatet af forhandlingsprocessen bliver, at Tyskland og resten af Europa får et meget detaljeret billede af, hvordan linjen bliver i Europas økonomiske og politiske powerhouse i de kommende fire år.

”Det giver en meget stor grad af stabilitet og forudsigelighed, fordi partierne har forhandlet sig på plads helt ned på detailniveau,” siger Peter Nedergaard, professor i europæisk politik ved Københavns Universitet.

Han mener, at både Danmark og andre lande i Europa kan tage ved lære af denne tyske politiske tradition siden Anden Verdenskrig. For ikke alene deltager rigtig mange af partipolitikerne i processen. Også eksperter, analytikere og medier inddrages – eller blander sig aktivt på eget initiativ.

”I Danmark har vi det, man kan kalde et klodshans-syndrom: Eksperter er ofte ildesete, og hvis nogen forsøger at inddrage dem i eksempelvis en regeringsdannelse, begynder man at tale om ekspertvælde, smagsdommere eller djøficering. Sådan er det ikke i Tyskland eller i Sverige, hvor man gerne lytter til eksperter,” siger Nedergaard.

De fem økonomiske vismænd i det såkaldte Sachverständigenrat zur Begutachtung der gesamtwirtschaftlichen Entwicklung har således ikke holdt sig tilbage fra at deltage heftigt i debatten om regeringsgrundlaget. De fem topøkonomer advarede i onsdags i deres mere end 500 sider lange årsrapport mod det, man kalder en ”fortidsorientering” i de aktuelle forhandlinger om den kommende økonomiske politik.

Vismændene beklager, at Tysklands aktuelt positive økonomiske situation i forhold til andre kriseramte eurolande tilsyneladende får nogle politikere ”til at fjerne blikket fra de store aktuelle og fremtidige udfordringer”. Vismændene advarer mod en række udgiftskrævende forhandlingstemaer. Det gælder bl.a. kompensation til mødre, der har haft pensionstab på grund af barsel, ideerne om en generel forhøjelse af alderdomspensionen samt betydelige undtagelser fra den generelle pensionsalder på 67 år.

Gode råd fra Bruxelles

Processen omkring de tyske koalitionsforhandlinger er så langvarig og så åben, at selv EU-Kommissionen er begyndt at tage aktivt del i den. Således har man i den seneste uge set både økonomikommissær Olli Rehn og klimakommissær Connie Hedegaard give deres besyv med i den politiske proces.

Rehn, der er fiskalt konservativ og dybt respekteret i Berlin, tillod sig således i et langt blogindlæg at gøre det klart, at Bruxelles ser med bekymring på det store tyske handelsoverskud. I teksten, der også blev bragt i den førende tyske avis, Frankfurter Allgemeine Zeitung, anbefaler han, at Tyskland øger den indenlandske efterspørgsel og investeringer. Den finske økonomikommissær påpeger samtidig, at Tyskland ganske rigtigt kan være stolt af sin økonomiske performance, men samtidig bør holde sig for øje, at landets stærke industrielle konkurrenceevne i høj grad er resultatet af den betydelige integrationsproces, der har fundet sted over de seneste 20 år. Derfor bør Tyskland ifølge kommissæren tage skridt til at fjerne den såkaldte makroøkonomiske ubalance i Europa, som det tyske handelsoverskud udgør.

Også klimakommissær Connie Hedegaard bidrager gerne til debatten. I et længere interview i ugeavisen Die Zeit gør hun det klart, at Tysklands kommende energi- og klimapolitik er af afgørende betydning for resten af Europa.

”Europæisk energi- og klimapolitik er tæt forbundet med den tyske Energiewende. Tyskland påvirker resten af Europa alene i kraft af dets størrelse og erhvervsmæssige styrke. Når vi i Bruxelles overvejer den rigtige udbygning af infrastrukturen, eller hvordan vi kan indrette energisystemerne på en stærkere europæisk facon for at holde omkostningerne nede, så holder vi nøje øje med det tyske eksempel. Set fra min stol er det derfor afgørende, at den energimæssige omstilling i Tyskland sker hurtigere,” siger Hedegaard.

Hun tilslutter sig samtidig de planer, der debatteres i koalitionsforhandlingerne, om at reducere støtten til vedvarende energi og harmonisere den på europæisk niveau. Hedegaard påpeger, at det eksempelvis har været uhensigtsmæssigt, at landmænd i det sydlige Danmark solgte deres gylle i Nordtyskland, fordi de der fik tre gange så høje tilskud. ”Det er ikke praktisk,” siger Hedegaard.

Hun siger videre, at ”vi ikke i al evighed kan have som mål at støtte konkurrencedygtige og markedsklare teknologier. Eksempelvis solenergianlæg og landbaserede vindmøller. De bør ikke have støtte efter 2020, som om de endnu ikke er modnede og fortsat dyre. Derimod bør vi støtte unge teknologier hurtigere, så de kan bringes til markederne. Vi har brug for et mere fleksibelt tilskudssystem,” siger Hedegaard.

I Danmark har klima- og energiminister Martin Lidegaard hurtigt taget bestik af de politiske vinde, der blæser fra Tyskland.

”Den måde, man har håndteret støtten til vedvarende energi på, er ikke holdbar. Der er blevet givet for høj støtte i for lang tid i for mange lande. Det har gjort den grønne omstilling alt andet end bæredygtig økonomisk,” sagde Lidegaard forleden til Jyllands-Posten.

Supertankere og speedbåde

Med Peter Nedergaards ord er Tyskland en politisk ”supertanker”, hvis kurs kun kan ændres over tid – i modsætning til en ”speedbåd” som f.eks. det britiske demokrati, med flertalsvalg i enkeltmandskredse og al magt til vinderen.

”Hvis man ser bort fra den aktuelle situation, hvor David Cameron har måttet forhandle et grundlag på plads for sin koalitionsregering med De Liberale Demokrater, kan en britisk premierminister i reglen gennemføre langt mere dybtgående politiske forandringer væsentligt hurtigere, end man kan i Tyskland,” siger Nedergaard.

Han påpeger, at det er et nyt fænomen i Europa, at der er så stor interesse for de tyske regeringsforhandlinger.

”Det hænger sammen med den helt centrale rolle, Tyskland har indtaget over de seneste 8-10 år. I dag er Europa i mange henseender et Tyskland i stort format. Derfor er det vigtigt for Tysklands kansler, at landets politik er bredt forankret og præget af forudsigelighed. Og derfor er det vigtigt, at politikken ikke er blevet til i en lukket kreds, sådan som det skete i Det Sorte Tårn,” siger Peter Nedergaard.

Uanset om det bliver Helle Thorning-Schmidt, Lars Løkke Rasmussen eller en helt tredje, der skal støbe fundamentet for den kommende danske regering, er der næppe tvivl om, at vedkommende får brug for at tage både de kommende regeringspartier og det parlamentariske grundlag i ed.

Når man ser rundt i Europa, kan man konstatere, at brede regeringskoalitioner, der er dannet efter langvarige forhandlinger, fungerer bedst. Det gælder f.eks. i lande som Holland, Finland, Østrig og Tyskland. Omvendt er lande som Frankrig, Storbritannien og USA prægede af hårde politiske konfrontationer, manglende kompromisvilje og derfor begrænset politisk handlekraft.

Omtalte personer

Angela Merkel

Fhv. forbundskansler, Tyskland (CDU)
Fysiker, doktorgrad i kvantekemi


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu