Den danske rendestensmodel

Selvom fagbevægelsen truer Ryanair, vognmænd og hele industrier med blokader og strejker i kampen for dansk løn og ordnede arbejdsforhold i Danmark, vokser arbejdsmarkedets rendesten. I nogle brancher er under halvdelen af de ansatte medlem af en fagforening, og det burde få alarmklokkerne til at ringe, mener eksperter. Den danske model gælder kun de privilegerede lønmodtagere på det organiserede arbejdsmarked. I de grå dele af arbejdsmarkedet – på gartnerier, restauranter, i rengøringsfag og reklamebranchen – knokler en samfundsklasse af hårdtarbejdende, dårligt betalte unge studerende, emigranter, fag- og ufaglærte med løs tilknytning til arbejdsmarkedet uden ret til pension, ferie og socialt sikkerhedsnet. ”Vi har ikke et alvorligt problem på samfundsniveau endnu, men faren er der,” siger Bent Greve, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Roskilde Universitet. Det tegner konturerne af en rendestensmodel.

Fagbevægelsen vil presse virksomheder og hele industrier ud landet for at forsvare danske lønninger og overenskomster. Principperne er ikke til at tage fejl af: Dansk løn i Danmark, danske arbejdsforhold i Danmark. Og da Serviceforbundet og flyselskabet Ryanair mødtes i arbejdsretten i sidste uge, brugte fagforeningsbosser på stribe anledningen til at slå fast, at de står fast på principperne.

Krise for overenskomstbærende fagforeninger" caption="Figur 1  

 " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/ed16b-side18-19.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/fee7d-side18-19.png | Forstør   Luk

Kilde: FAOS, Københavns Universitet, 2014. [/graph]

Hvis det irske lavprisselskab ikke vil tegne overenskomst for sine ansatte, bliver det blokeret af medlemmer med gule lufthavnsveste og røde forbundsfaner, til det giver efter eller forlader landet. For hvis Ryanair får lov at blive, er Danmark allerede godt på vej til at blive et discountarbejdsmarked, hvor arbejdsgiveren dikterer løn og arbejdsvilkår. Det vil lønmodtagernes organisationer under ingen omstændigheder gå med til, lyder det.

Men parolerne gælder kun de privilegerede lønmodtagere på det organiserede arbejdsmarked. I transportsektoren og rengøringsbranchen, på gartnerierne, landets byggepladser og restauranter arbejder tusindvis uden overenskomst og under forhold, der ikke lever op til fagforeningernes krav.

Ikke alle brancher er lige godt dækket ind af fagforeningernes overenskomster, og nogle steder er under halvdelen af branchens ansatte medlem af en fagforening. Se figur 1. Selvom Danmark stadig er et af de lande med færrest working poors i Europa, advarer flere forskere om, vi risikerer at få et stadig større parallelarbejdsmarked, hvor timelønnen er dårlig, kravene høje, kontrakterne usikre og arbejdstiden enten langt over 37 timer om ugen eller for lav til, at man kan leve af lønnen.

”Flere falder uden for den overenskomstdækkede del, og de oplever i højere grad et større pres på lønnen og vilkårene. Vi har ikke et alvorligt problem på samfundsniveau endnu, men faren er der,” siger Bent Greve, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Roskilde Universitet

Det er ikke kun en dansk problemstilling, men en europæisk tendens, der har fået den britiske arbejdsmarkedsøkonom og forfatter Guy Standing fra University of London, til at tale om et prekariat: en samfundsklasse af hårdtarbejdende, dårligt betalte unge akademikere, emigranter, fag- og ufaglærte med løs tilknytning til arbejdsmarkedet og uden pension, ferie og socialt sikkerhedsnet. På en konference, som LO afholdt tidligere på året, advarede Guy Standing om, at prekariatet er i vækst i Danmark.

Professor og forskningsleder ved Syddansk Universitet, arbejdsmarkedsforsker Steen Scheuer mener ikke, man kan tale om et prekariat herhjemme endnu, men det betyder ikke, at vi ikke kan se ansatserne til et:

”Det er grupper, der arbejder under vilkår, vi ikke ønsker at vedgå os,” siger Steen Scheuer.

Social dumping under radaren

På en konference, som Cevea og LO afholdt sidste år, kunne man møde et helt katalog af historier fra parallelarbejdsmarkedet: tjeneren fra sushikæden, der blev fyret, fordi han kæmpede for at få arbejdspladsen til at tegne overenskomst. Lastbilchaufføren, der ikke får nok mad og kører for mange timer. Den tyske tømrer, der mærker presset for at gå ned i løn for kunne få kontrakterne i hus. Rengøringsassistenten, der må have to-tre deltidsjob morgener og aftener, hverdage og weekender, for at tjene til dagen og vejen.[graph title="" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

 

Der er mange forretningsfiduser i spil blandt virksomhederne. Nogle presser medarbejderne til at oprette sig som enkeltvirksomheder, så de kan få deres arbejdskraft uden at ansætte dem og gerne til en billigere pris. I andre tilfælde lader landbruget erhvervspraktikanter knokle gratis, mens gartnerier hyrer underbetalte vikarer via udenlandske bureauer.

Fagforeningen opsnapper typisk de større sager, som når Metroselskabets underleverandører ikke lever op til kravene, eller Ryanair gør sit indtog i Billund. Se tidslinje. Og 3F holder et vågent øje med virksomheder og underleverandører i byggebranchen, hvor de fører mange sager mod virksomheder, der udnytter underbetalt østeuropæisk arbejdskraft. De seneste år er sager om social dumping på byggepladser mere end fordoblet.

”Det indre marked og migrantarbejderne har sat fagbevægelsen under pres. Der er pres på lønnen, og der er pres på arbejdstimer, ligesom der er en kamp i gang om adgangen til vores sociale ydelser. Men fagbevægelsen er opmærksom på problemet og ser det som sin nye opgave at løse det,” forklarer Steen Scheuer fra SDU.

Problemet er de mindre virksomheder, der lettere går under radaren, forklarer arbejdsmarkedsforsker og postdoc ved Aalborg Universitet, Bjarke Refslund:

”Hvis du har gang i et metrobyggeri, er der stor bevågenhed omkring forholdene, og det bliver nemmere opdaget, hvis en underleverandør snyder med lønnen. Men hvis du har et lille rengøringsfirma med to underbetalte medarbejdere, der ikke kender deres rettigheder og ikke taler dansk, så er det sværere at få øje på,” forklarer han.

Lektor ved arbejdsmarkedscenteret FAOS på Københavns Universitet Trine Pernille Larsen har netop forsket i forholdene i rengøringsbranchen. Hun er ikke i tvivl:

”Der eksempler på firmaer, der tilbyder arbejdsvilkår og løn under dansk standard,” siger hun.

Ifølge en undersøgelse fra FAOS efterlyser virksomheder i branchen en lovbestemt mindsteløn, fremfører Trine Pernille Larsen, og samtidig oplever man, at ansatte skal løbe stærkere i dag for at nå de opgaver, de har. Det er måske konsekvensen af, at fuldtidsarbejde er blevet mere atypisk. 16 pct. har færre end 15 arbejdstimer i hver ansættelse og bliver derfor nødt til at have flere job. Det ser man også af statistikken: I 2013 arbejdede 40 pct. på deltid mod 24 pct. i 2007.

Bjarke Refslund mener, fagforeningerne har en opgave at løfte på området:

”Rengøringsbranchen og også det grønne område er meget svagt organiseret. Derfor er det sværere for de faglige organisationer at få fodfæste og sikre overenskomster. Det er en afgørende styrkeprøve for fagbevægelsen at få de sektorer med, hvor man i dag står svagt,” siger Bjarke Refslund.

Danmark har working poors

I Tyskland lever hver tiende lønmodtager under fattigdomsgrænsen, selvom han eller hun har et arbejde. Især rengøringsassistenter, tjenere, frisører og landbrugsarbejdere er hårdt ramt. En del af forklaringen er, at de tyske fagforeninger har mistet indflydelse i takt med faldende medlemstal, og selvom mange danskere stadig betaler kontingent, går det den forkerte vej. Se figur 2.[graph title="Det grå arbejdsmarked" caption="Figur 2  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/90b30-van_fig02_det-graa-arbejdsmarked.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/be603-van_fig02_det-graa-arbejdsmarked.png" text="Der er store forskelle på organisationsgraden i brancherne.   F.eks. er under halvdelen af de ansatte i hotel- & restaurationsbranchen medlem af en fagforening, mens næsten 9 ud af 10 i den offentlige administration er medlem.  "]Kilde: AE, HK og LO, maj 2015. [/graph]

LO frygter, at kun hver anden vil være organiseret, når vi når år 2030. Og de faldende organisationsprocenter kan gøre det svært for fagbevægelsen at holde fast i sin position, forklarer Trine Pernille Larsen fra FAOS.

”Fagbevægelsen lever af opbakning. Det kan blive et problem for modellen, hvis flere og flere ikke får del i goderne og så begynder at melde sig ud,” siger hun og bliver bakket op af arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Bjarke Refslund:

”Modellen er afhængig af to ligeværdige parter. Og hvis en fagforening kun repræsenterer hver anden medarbejder, begynder arbejdsgiverne sandsynligvis at stille spørgsmålstegn ved, hvor legitim en forhandlingspartner den er,” siger han.

Bjarke Refslund advarer dog imod at male fanden på væggen.

Ifølge EU-Kommissionens statistikafdeling, Eurostat, har andelen af woorking poors i Danmark ligget nogenlunde stabilt de seneste 10 år. Den seneste opgørelse viser ligefrem den laveste andel i alle årene, 3,9 pct., hvilket samtidig gør Danmark til et af de lande med færrest fattige lønmodtagere.

Det kommer bag på Bent Greve. Han ville forvente, at de seneste års arbejdsmigration fra især Østeuropa ville have medført en stigning.

”Det tænker man intuitivt, men tallene bakker ikke påstanden op. Så der ikke noget, der tyder på, at østarbejdere har påvirket antallet af working poors herhjemme. Men det betyder ikke, at der ikke er et lønpres inden for visse sektorer,” siger han.

Bent Greve peger på, at statistikken kun dækker lønmodtagere, der betaler skat i Danmark. Dvs. at vikararbejdere og enkeltmandsvirksomheder f.eks. ikke tæller med. Men han tvivler på, det ændrer billedet synderligt.

Det tror forskningsleder på FAOS på Københavns Universitet Søren Kaj Andersen heller ikke. På trods af de mange sager, 3F rejser om social dumping med østeuropæiske arbejdere i centrum, ligger langt de flestes løn over mindstelønnen. Det viser et studie, han har lavet sammen med sin kollega på Købehavns Universitet Jonas Felbo-Kolding. Alligevel får østeuropæerne mindre i løn end deres danske kolleger for det samme arbejde.

”De får lidt lavere løn, men ikke nok til, at vi på nogen måde står med et working poor-problem rundt om hjørnet,” siger Søren Kaj Andersen.

Organisationsfjendtlig handling

Selvom fagbevægelsen kæmper med svindende opbakning og kreative virksomheder, har den danske model stadig danskernes opbakning.

Det viser en undersøgelse, Analyse Danmark har foretaget for tænketanken Cevea, som blev offentliggjort i sidste uge. Stillet over for valget mellem at fremme de frie markedskræfter og bevare den danske model, svarer 77 pct., at modellen er vigtigst.

Alligevel tror Bent Greve ikke, at politikerne kommer uden om at blande sig i kampen mod social dumping – eksempelvis ved at gøre det muligt at almengøre overenskomster, så de gælder for hele brancher og ikke kun for de virksomheder, fagforeningerne kan få en aftale på plads med. Fagbevægelsen stritter imod, fordi de ikke vil overlade reguleringen af løn og arbejdsvilkår til Christiansborg.

”Der er gået alt for meget politik i debatten om mindsteløn,” mener professor på SDU Steen Scheuer, men han kan godt forstå fagbevægelsens modvilje. I stedet kunne Danmark gå andre veje, forklarer han:

”I Sverige bliver det som udgangspunkt betragtet som organisationsfjendtlig handling, hvis en virksomhed ikke vil tegne overenskomst, og derfor kan fagforeningerne slæbe dem direkte i arbejdsretten, hvis de nægter,” siger Steen Scheuer og fortsætter:

”Der er mange andre modeller, man kunne arbejde med fra lovgiverne side. Det behøver ikke være mindsteløn, men kunne lige så godt være nye værktøjer.”

Siden årsskiftet har Tyskland forsøgt sig med anderledes radikale metoder for at komme løndumping på landevejene til livs. Med en ny lov om mindsteløn på 8,5 euro i timen for al international transport til, fra og igennem Tyskland er det lykkedes at presse lønningerne op. Men det har samtidig gjort transporten dyrere og betydet mere administration for vognmændene.

I torsdags åbnede EU-Kommissionen en sag mod Tyskland, fordi den mener, at reglerne er i strid med unionens principper om arbejdskraftens fri bevægelighed og det indre marked. Til det sagde Danmarks transportminister Magnus Heunicke (S) torsdag til Børsen, at han støtter op om tyskernes mindstelønsregler.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu