Danske startups har brug for højtflyvende engle

Trods et mangeårigt fokus er business angels stadig et underspillet investeringsaktiv i det danske startupmiljø. I Storbritannien, Finland og Sverige spiller risikovillig kapital fra erhvervsengle en langt mere fremtrædende rolle, når en lovende virksomhed skal udvikles fra idé til kommercielt produkt. Og det kan koste dyrt for vores muligheder for at veksle in­novation til vækst og arbejdspladser, lyder dommen fra flere eksperter. De peger især på det danske skat­tesystem som en barriere, men også at business angel-miljøet selv skal blive bedre til bl.a. at værdisætte star­tups forud for et investeringstilbud.

Den 7. august 2000 skrev vi i Ugebrevet Mandag Morgen, at business angels i Danmark ”udgør et stort og uudnyttet potentiale for at starte helt nye vækstvirksomheder”. Det var en af konklusionerne på en rundspørge, som vi dengang havde foretaget i seks innovationsmiljøer.

I dag – mere end 15 år efter – er konklusionen den samme, når man spørger eksperter, innovationsmiljøet, iværksættere og folk i branchen. Der er godt nok positive takter, men potentialet er fortsat langt fra indløst.

Venturefonde dominerer i Danmark

Ifølge EBAN, der er den europæiske sammenslutning af business angels, blev der i 2014 investeret ca. 5,5 milliarder euro, dvs. ca. 40 milliarder kr., i den helt tidlige virksomhedsfase i Europa. Det er mere end 2,5 gange så meget, som SEED-venturefonde har investeret. Ser man på det danske marked, så vurderer DVCA, brancheorganisationen for venture- og kapitalfonde samt business angels i Danmark, at danske business angels samlet set investerer ca. 1 milliard kr. Vækstfondens kvartalsanalyser viser, at danske venturefonde investerer knap 2 milliarder kr. årligt. Det vil sige, at billedet i Danmark er vendt på hovedet i forhold til det europæiske marked.

Kilde: DVCA

"Vi er stadigvæk bagud, og vi har en række udfordringer i forhold til, at business angels bliver en naturlig del af iværksættermiljøet. Det går ud over vores startupvirksomheder, som ikke har adgang til den risikovillige kapital, de har brug for for at kunne slå igennem," lyder analysen fra John Parm Ulhøi, ekspert i iværksætteri og professor på Aarhus Universitet. 

 Kigger man på det europæiske investeringslandkort, ligger vi i dag langt bag lande som England, Finland og Sverige, når det kommer til investeringer fra business angels. Se figur 1. På europæisk plan står business angels for 75 procent af de private investeringer i startupvirksomheder, mens venturefonde tegner sig for de sidste 25 procent. Alene i England er business angel-investeringer 5,5 gange større end ventureinvesteringer. Det står i skarp kontrast til virkeligheden herhjemme, hvor der i dag kun er én investering fra erhvervsengle, hver gang der er to fra venturefonde. Se tekstboks.

Det viser ifølge Jesper Jarlbæk, der er formand for netværket Business Angels Copenhagen og tillige næstformand i DVCA, brancheforeningen for venture- og kapitalfonde samt business angels i Danmark, at vores iværksættermiljø er voldsomt bagud på point.

Vi halter efter de bedste i Europa" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/68daa-afe_fig02_business-angels-er-en-central-kapitalpartner-for-startups.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/f1d12-afe_fig02_business-angels-er-en-central-kapitalpartner-for-startups.png | Forstør   Luk

Business angels udgør en af de få kapitalmuligheder for iværksættere i den allertidligste fase, og de investerer typisk i early stage- virksomheder inden for informations- og kommunikationsteknologi.  

Note: 1 Baserer sig på 10 procent af business angel-miljøet i Europa., Kilde: Eban, statistics compendium, 2014. [/graph]

”Forskellen i forholdet mellem investeringer fra business angels og ventureinvesteringer i Europa og herhjemme vidner om, at det danske vækstmiljø tørster efter flere risikoinvesteringer, flere investeringer i kældervirksomheder, som potentielt kan blive til højvækstvirksomheder. Her kan Danmark slet ikke følge med,” siger Jesper Jarlbæk, der samtidig retter en skarp kritik mod det danske skattesystem for ikke at understøtte de risikovillige business angel-investeringer.

”Vi har et meget ukonkurrencedygtigt investeringsklima for private investorer og mangler simpelthen at gøre det økonomisk rentabelt at lave den type investeringer i Danmark – der er alt for stort skattemæssigt træk på potentielle udbytter til at opveje den risiko, som business angels løber, når de investerer i startups,” siger Jesper Jarlbæk.

En nøgle til vækst

De er velhavende. De er typisk enkeltpersoner. Og de investerer i startups med henblik på at ramme potentielle vækstsucceser.

Business angels er typisk den første kommercielle aktør, som investerer i en startupvirksomhed. Her går de ind som risikovillige investorer i den helt tidlige opstartsfase af en virksomhed med vækstperspektiver ud over det sædvanlige. De finansierer første del af vækstlagets fødekæde, som derefter går videre til eksempelvis venturefonde. Og de har ofte fokus på teknologibranchen. Se figur 2.

I det nuværende kapitalmiljø – og særligt efter den finansielle krise – spiller business angels i kraft af deres risikovillighed, hvad angår early stage-investeringer, en stadig mere vigtig rolle for startups.

Hvis man kigger på startups og smv’er, dvs. små og mellemstore virksomheder, i Danmark, er kapitalmangel, mere end syv år efter den amerikanske bank Lehmann Brothers konkurs kickstartede finanskrisen, stadig en udfordring. Siden 2007 er antallet af smv’er, som har søgt og fået finansiering hos bankerne faldet fra 91 procent til 64 procent i 2014. Og mere end hver fjerde smv oplever i dag, at manglende finansiering begrænser deres vækstmuligheder. Se figur 3.

”Business angels er helt centrale, når det kommer til at sikre kapital til pre-revenue-virksomheder – dvs. de virksomheder, som er for små for venturefondene og for risikofulde for bankerne, men som sidder med et koncept eller en innovation, som har markedspotentiale. Her er der ikke andre muligheder end kapital fra private investorer,” siger Søren Hougaard, som er adjungeret professor i innovation og iværksætteri ved Copenhagen Business School

[graph title="Business angels er en central kapitalpartner for startups" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Risikovillig kapital, Finansrådet, 2014 og Eban, statistics compendium, 2014. 

Det er også analysen fra Gyda Bay, innovationschef for Region Midtjyllands innovationsmiljø Future Food Innovation, som arbejder med innovation og vækst inden for fødevareområdet med fokus på blandt andet at matche business angels med konkrete fødevarevirksomheder. Hun peger på, at business angels i kraft af deres position i kapitalsystemet er helt afgørende for at skabe nye vækstvirksomheder.

”Business angels kan spille en nøglerolle for at skabe nye vækstiværksættere, som vi i dag virkelig mangler herhjemme. De sidder med den afgørende risikovillige kapital i forhold til at få sat processen i gang fra innovation til kommercialisering – fra idé til forretning,” siger innovationschefen.

Udover at være en vigtig kapitalkilde spiller business angels i kraft af deres egen erfaring og viden en vigtig rolle for startupvirksomheder.

”Der, hvor de virkelig bringer værdi til en virksomhed, er, når de ud over kapital også investerer deres tid, erfaringer og netværk i virksomheden. Det kan være helt afgørende for en lille virksomhed at kunne læne sig op ad det i en udviklingsproces,” siger John Parm Ulhøi.

Gode erfaringer og nye vækstsucceser

Teknologivirksomheden Queue-it, som tilbyder et onlinekøsystem og blandt andet har Skat, T-Mobile og Sonos som kunder, er en af de startups, som i opstartsfasen har benyttet sig af business angels. Efter en startfinansiering fra CAPNOVA – et af Danmarks fire offentligt finansierede innovationsmiljøer – fik Queue-it i 2014 en massiv kapitalindsprøjtning fra udenlandske og danske business angels til udvikling, kommercialisering og markedsføring.

Ifølge Camilla Ley Valentin, CCO i og medstifter af Queue-it, var et samarbejde med business angels muligheden, hvis virksomheden skulle udvikles.

”Når man er i opstarten, er det ikke muligt at låne i banken. Derfor var det afgørende for os at finde private investorer, som kunne se vækstmuligheder i vores koncept. Det har åbnet døren til, at vi kunnet udvikle vores produkt og komme ind på nye markeder. Det har haft stor positiv effekt på vores vækst og udviklingsmuligheder,” siger Camilla Ley Valentin.

[graph title="Smv’er har brug for kapital" caption="Figur 3  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/ad459-afe_fig03_smver-har-brug-for-kapital.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/8bf41-afe_fig03_smver-har-brug-for-kapital.png" text="Til trods for at den danske økonomi synes at have rystet de største efterveer af den økonomiske krise af sig, står smv’erne stadig over for udfordringer, når det kommer til finansiering til udvikling.  "]Kilde: Håndværksrådet, 2015. [/graph]

Queue-it oplever i dag stor vækst i både medarbejderskare og omsætning og nærmer sig en milliard brugere på globalt plan. Historien om Queue-it er ikke enkeltstående. Der er flere eksempler på, at investeringer fra business angels har været affyringsrampe for startups, der er blevet store vækstsucceser som eksempelvis Skype og Just Eat.

En undersøgelse fra Business Angels Copenhagen viser således, at de 30 business angels fra netværket, der sidste år solgte deres ejerandele i en startupvirksomhed, i gennemsnit tjente 161 pct. på deres investering.

Ifølge et estimat fra Deutsche Bank giver en investering fra en business angel i gennemsnit værdi for samfundet svarende til en faktor 10. Det vil sige, at for hver krone, en erhvervsengel investerer i en virksomhed, kommer der i gennemsnit 10 kroner i statskassen.

”Den gamle sang”

Men til trods for at historien om danske business angels byder både på gode erfaringer og store vækstsucceser, er der stadig barrierer, som forhindrer, at det fulde potentiale kan indløses. Et af de store benspænd er de økonomiske rammer. 

”Det er den gamle sang, vi har sunget mange gange. Vi har uden tvivl Europas dårligste rammebetingelser for business angels. De beskattes meget hårdt. Det betyder, at de danske virksomheder vælger udlandet, fordi pengene ligger dér, og investeringsklimaet er langt bedre. I udlandet får virksomhederne højere valuations og skal afgive mindre i ejerandele. Det betyder i sagens natur, at succesen kommer udenlandske investorer til gode og ikke det danske samfund,” siger Jesper Jarlbæk.

Han peger på AirHelp, der udviklede deres forretning for udenlandske penge og i 2014 flyttede til New York, som et af de seneste eksempler.

En væsentlig forklaring er iværksætterskatten, som blev indført af VK-regeringen i 2009, og som dengang fik skarp kritik for at ramme startupmiljøet og private investorer hårdt. Selv om man siden har lempet skattereglerne, så beskattes business angels stadig helt op til 66 procent, hvis de ejer mindre end 10 procent af en virksomhed, når de trækker udbytte ud. Se tekstboks.

Iværksætterskatten i Danmark

I 2012 blev den del af iværksætterskatten afskaffet, som angår beskatning af aktieavancer på ejerandele under 10 procent. En anden del af iværksætterskatten står dog stadig ved magt. Det er den del, som omhandler beskatning af udbytter – eller unoterede aktier for ejere med en ejerandel i virksomheden på under 10 procent. Det betyder, at en investor med f.eks. 9 pct. ejerskab betaler udbytteskat, mens en investor med 11 pct. ikke betaler udbytteskat.

”Vi har et skattesystem, som straffer risikovillighed, og hvor der mangler grundlæggende incitamenter for business angels. Helt modsat af, hvad man gør i eksempelvis Norge, Sverige og England, har man fra politisk hånd herhjemme gjort alt andet end at anstrenge sig for at gøre livet let for business angels,” siger Søren Hougaard.

Han peger især på Storbritannien som frontløber, når det gælder nye initiativer og støtteordninger, der giver incitamenter til at investere i det spirende vækstlag. I Storbritannien dækker staten eksempelvis en del af et eventuelt tab ved en risikabel investering gennem fradrag, samtidig med at beskatningen af udbytte er særdeles fordelagtig. England er således også det førende land i Europa, når det kommer til business angel-investeringer.

Også fra iværksættermiljøet lyder en opfordring til politikerne om at gøre det langt mere attraktivt for engle at investere i danske startups:

”Der mangler i min optik incitamenter for business angels for at investere i danske virksomheder. Der er for mange regler, det er økonomisk tungt, og så mangler vi ordninger, som gør det mere lukrativt. Det har man eksempelvis i Finland, hvor det offentlige gennem modellen matching funding går ind og matcher private investorers investeringer,” siger Queue-its Camilla Ley Valentin.

For krævende og umodne

Meget tyder dog på, at det danske business angel-miljø også er med til at spænde ben for sig selv.

Ifølge Kim Ove Olsen, direktør for CAPNOVA, der som offentlig kapitalpartner i høj grad samarbejder med kommercielle investorer, er de danske business angels ofte en meget besværlig investeringspartner.  

”Der er stadig en række barrierer, når det kommer til de forventninger og kriterier, som business angels ofte kommer med herhjemme. De er ofte alt for urealistiske, når det kommer til værdisætning, de vil have for stor ejerandel, og de kommer med for lidt penge. De støjer meget og er ofte alt for besværlige at have med i forhold til den værdi, som virksomheden får ud af det,” lyder kritikken fra CAPNOVA-direktøren.

Han peger på, at det brede business angel-miljø kunne lære meget af, hvordan succesfulde serieiværksættere inden for techbranchen har investeret penge i andre startups, men samtidig også har bidraget med erfaring og knowhow.

”Den type business angels formår virkelig at løfte virksomhederne. Ikke kun i kraft af deres penge, men i høj grad også fordi de bidrager med viden og international erfaring. Og det er helt unik valuta for en virksomhed – og virkelig noget resten af miljøet kunne lade sig inspirere af,” siger Kim Ove Olsen.

Business angels i Danmark

Ifølge den seneste kortlægning af business angels herhjemme lavet af FORA tilbage i 2009 forvalter danske business angels en samlet formue på mellem 32 og 48 milliarder. kr. Der er ikke et fuldstændigt overblik over antallet af engle, men estimater og fagfolk peger på, at der i dag er mellem 2.000 og 3.000 business angels i Danmark, hvoraf over 1.000 af dem er aktive. I gennemsnit investerer de hver især 1 million kr. om året. Konservativt sat beløber danske business angels’ investeringer i startups sig således til omkring 1 milliard kr. om året.

En østjysk business angel har i erkendelse af, at der er brug for en mere aktiv modningsproces i miljøet, især når det gælder det stigende antal digitale startups, stiftet det uformelle netværk Growing Investors. Her er ambitionen at klæde business angles med interesse i at investere i digitale startups bedre på, når det handler om at vurdere og analysere digitale forretningsmodeller og at have mere realistiske forventninger til for eksempel værdisætning af en virksomhed. Growing Investors har foreløbig afholdt to endagsevents, begge i Aarhus, hvor business angels har haft mulighed for at blive klogere, dele viden og erfaringer og syndikere deres investeringer.

”Der er helt klart nogle udfordringer, når det kommer til at finde det rigtige match mellem engel og virksomhed, ikke mindst i forhold til den konkrete investeringsaftale, hvor angels ofte vil have for meget for for få penge. Growing Investors er netop et eksempel på, at man i miljøet selv forsøger at ruste englene til at finde de rigtige investeringer og stille de rigtige krav,” siger innovationschef Gyda Bay.

Englene er begyndt at flyve i flok

Der er dog også positive tendenser at spore i udviklingen de seneste år. I Mandag Morgens 15 år gamle analyse var en af anbefalingerne for at få flere investeringer fra business angels, at de skulle ”flyve i flok”, fordi der kommer stærkere og flere investeringer ud af det, når flere business angels går sammen om en investering.

I dag er omkring 200 af de danske business angels organiseret i forskellige netværk. På det område følger de den europæiske tendens, hvor ca. 10 procent af alle business angels er samlet i netværk. 

En anden hurdle tilbage ved årtusindskiftet var manglende kendskab til investeringsobjekter og manglende viden om business angels i de danske iværksættermiljøer. Heller ikke dette vurderes at være en stor barriere længere. Fra flere sider lyder det, at iværksættermiljøet er blevet langt mere proaktive i forhold til at kigge på andre investeringsmuligheder end blot at booke et møde i banken.

”Vi har fået flere business angels, de er langt bedre organiseret, og så har vi fået en iværksætterkultur, der er mere gearet til denne type investeringer. Selv om kulturen stadig er ung, er bevidstheden om, at man eksempelvis skal kunne pitche sin idé på to minutter, og at man skal gå aktivt efter business angels‘ netværk, ved at slå igennem i iværksættermiljøet,” siger Gyda Bay.

Det understøttes af John Parm Ulhøi:

"Til trods for at det stadig kan blive meget bedre, er det blevet mere legitimt og udbredt at bruge business angels. De seneste år har der været flere eksempler, som netop viser den unikke værdi, som en business angel kan tilføre en virksomhed både i forhold til risikovillig kapital, men i høj grad også i kraft af kritisk viden og erfaring," siger professoren og peger på, at det er helt afgørende, at vi fokuserer på serieiværksætterne, som har bevist, at de har evnerne og erfaringerne, når det kommer til at transformere en god idé til en vækstvirksomhed.

CBS-professor Søren Hougaard vurderer, at fremtiden for business angels på flere områder ser særdeles lys ud. Han peger på, at beviste succeser også er med til at øge opmærksomheden omkring danske startups:

”Vi nyder godt af salg som eksempelvis Endomondo og Skype, som har været med til at vise investorerne, at der sker en udvikling, og at der er et investorpotentiale i danske virksomheder. Og vi har flere på vej med eksempelvis Vivino. De gode eksempler er med til at bane vejen for flere af denne type investeringer,” siger Houggaard.

Tilbage står altså et stadig stort potentiale – et potentiale som allerede for 15 år siden blev besunget som en vigtig ”fødselshjælper for morgendagens danske vækstvirksomheder”. Hvis vi om 15 år ikke skal synge samme sang om et stadig uforløst potentiale, vil det dels kræve, at politikerne kigger på, hvordan rammerne for business angels kan gøres mere attraktive. Dels at business angel-miljøet kigger på sig selv og påtager sig opgaven med at blive en mere attraktiv finansieringspartner.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu