Lederskab
Erhvervsledere erkender: Vi er ikke gode nok Kun få klædt på til at klare fremtidens udfordringer
For dårlige til at søge inspiration udefra
Ledelseskapaciteten i danske virksomheder er for dårlig. Det erkender direktørerne selv i en undersøgelse i Mandag Morgens Toplederpanel, der fælder en hård dom over kollegerne i erhvervslivet. Ifølge hver anden topchef er kun et fåtal af danske ledere i stand til at matche fremtidens udfordringer. To ud af tre topchefer benytter i dag ledelsesværktøjer, men det efterlader stadig en stor gruppe, der forsøger at klare sig på intuition og gammeldags fingerspidsfornemmelse. Konsekvensen er ifølge den svenske ledelsesguru Jonas Ridderstråle, forfatter til bogen Funky Business: “At mange virksomheder er over-organiserede og under-ledede. ” Undersøgelsen afslører samtidig, at topcheferne i meget høj grad finder inspiration til ledelse hos ligemænd. “De søger kun de ufarlige netværk, de rensede fællesskaber, ” siger professor Steen Hildebrandt.