Danske universiteter har succes med onlineundervisning

Millioner af mennesker fra hele verden har i løbet af det sidste år benyttet sig af mulighederne for at blive undervist gratis på onlinekurser af professorer fra nogle af de mest prestigefyldte eliteuniversiteter som Harvard, Stanford, Columbia, Yale og Princeton.

Nu rammer bølgen også danske universiteter, og både Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet har med stor succes meldt sig som deltagere.

På få uger har Københavns Universitetet fået så mange tilmeldinger, at antallet meget hurtigt vil komme til at overgå dets ca. 38.000 faste studerende. Allerede nu har over 30.000 meldt sig til et af de otte udbudte onlinekurser om bl.a. Søren Kierkegaards filosofi, globale sundhedsudfordringer, ny nordisk hverdagsmad og forfatningskampe i den muslimske verden.

Københavns Universitet udbyder sine nye kurser gennem selskabet Coursera, der med knap 3 millioner studerende fordelt på 62 universiteter på rekordtid er vokset til at blive en af verdens største og vigtigste internetplatforme for gratis onlineundervisning.

Når Københavns Universitet nu har valgt at hoppe med på bølgen, er det ifølge rektor Ralf Hemmingsen i første omgang for at indsamle viden om, hvordan det nye onlineformat fungerer.

”Vi gør det simpelthen for at få erfaringer med, hvordan et sådant system virker – hvem der vil tilmelde sig, og hvordan det fungerer i praksis. Hvis det bliver en succes, vil vi gøre status og overveje, hvor vi skal han. Vi skal have et formål med det og kapaciteten til det, og vi skal også have topkvalitet i de kurser, der udbydes,” siger han.

Se hele interviewet med Ralf Hemmingsen

Største revolution i over 100 år

I løbet af det sidste år har onlineundervisning bredt sig med lynets hast. 18 af de 20 bedste universiteter i Nordamerika tilbyder gratis onlinekurser, og nogle kurser har langt over 100.000 studerende.

I dag kan en brandmand fra Sibirien, en bonde fra Senegal eller en bager fra Slagelse tilmelde sig de mange forskellige onlinekurser – uden at betale en krone. Det kræver blot en computer, adgang til internettet og engelskkundskaber på et rimeligt niveau.

Læs også Mandag Morgens store Intelligence-sektion om online-uddannelsesrevolutionen

Fageksperter står i kø for at udnævne MOOC – Massive Open Online Course – til at blive den største revolution af undervisningssystemet i over 100 år.

Det kan være med til at mindske kløften mellem rige og fattige. Det kan revolutionere og demokratisere adgangen til viden. Det kan være et effektivt våben til at reducere den galopperende stigningstakt i de globale udgifter til undervisning. Og det kan bidrage til at sikre, at virksomhederne kan ansætte medarbejdere med de rette kompetencer.

Den indflydelsesrige amerikanske forfatter og journalist Thomas Friedman, der gennem sine klummer i The New York Times påvirker præsidenter, politikere og erhvervsledere verden over, forudser, at onlineundervisning vil revolutionere den globale undervisning og løfte folk ud af fattigdom. Som han for nylig skrev i sin klumme i avisen under overskriften ”Revolution rammer universiteterne”:

”Jeg kan se en dag meget snart, hvor du vil kunne skabe din egen universitetsgrad ved at tage de bedste onlinekurser fra de bedste professorer fra hele verden – noget om computere fra Stanford, noget iværksætteri fra Wharton, noget etik fra Brandeis og noget litteratur fra Edinburgh – og kun betale det nominelle gebyr for det færdige certifikat. Det vil ændre undervisning, læring og vejen til beskæftigelse.”

KU og DTU hopper om bord

Over hele verden kaster universiteter sig i disse måneder ind i kampen om det, som kan blive det store akademiske Battle of the Titans.

To af verdens førende universiteter, Harvard og MIT, har investeret over 340 millioner kr. i  nonprofit-partnerskabet edX, som nu omfatter gratis onlineundervisning på 12 universiteter. Over 200 institutioner fra hele verden har udtrykt interesse for et samarbejde.

Senest har 11 britiske topuniversiteter som Kings College London, St. Andrew, Warwick, Birmingham, Exeter, Lancaster og Leeds sammen med Open University dannet partnerskabet FutureLearn med henblik på at lancere gratis onlinekurser til millioner af studerende fra hele verden.

Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet er de to eneste universiteter i Skandinavien, som foreløbig er med i Coursera-partnerskabet. DTU står bl.a. for et kursus om computerbaserede metoder til at bestemme molekylær evolution, som foreløbig knap 3.200 studerende har tilmeldt sig. Alene i den første uge kom der 1.500 tilmeldinger. Se figur 1.

[graph title="Dansk trækplaster" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/3d5e1-tka_fig1_dansk-traekplaster_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/ba533-tka_fig1_dansk-traekplaster_0.png" text="Kurset om globale sundhedsudfordringer er foreløbig det mest populære."]Kilde: Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. [/graph]

Topscorer blandt de danske universiteters nye kurser er Københavns Universitets kursus om globale sundhedsudfordringer. Her har allerede ca. 5.000 studerende meldt sig, selv om kurset først begynder til september.

Professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Flemming Konradsen, der er med til at lave det nye kursus om globale sundhedsudfordringer, ser store potentialer i det nye initiativ.

”Den globale konkurrence for at tiltrække de allerbedste studerende bliver skærpet. Derfor skal vi også være mere synlige. Jeg vil ikke blive overrasket over, hvis nogle af vores kurser kan samle 50.000-100.000 studerende fra hele verden,” siger Flemming Konradsen.

Han fremhæver tre hovedgrunde til, at Københavns Universitet er hoppet med på MOOC-bølgen. For det første er de nye kurser en fantastisk mulighed for at markere nogle af universitetets styrkeområder både uddannelses- og forskningsmæssigt. For det andet kan kurserne bidrage til at efterkomme det stigende pres, som universitetet er underlagt for at videndele globalt. Og for det tredje kan universitetet få adgang til nogle af Courseras styrker som f.eks. smarte it-platforme, løsninger til at pakke store filer og enorme pædagogiske erfaringer med webbaseret undervisning.

Coursera, der blev stiftet for cirka et år siden af de to Stanford-professorer Andrew Ng og Daphne Koller, har i dag knap 3 millioner kursister fra stort set alle lande i verden. De tilbyder for øjeblikket 325 kurser fordelt på 62 forskellige universiteter i en række europæiske lande, Japan, Australien, Singapore, Mexico, Israel og – selvfølgelig – USA. Det mest succesfulde kursus, ”How to Reason and Argue”, havde alene ca. 150.000 studerende.

”Det er en fantastisk mulighed, at man kan samle mange hundredtusinder mennesker fra hele verden, som har en ganske særlig interesse for et helt bestemt felt, og få dem netværket. Det er en stærk måde at kunne udøve indflydelse på,” siger Flemming Konradsen.

Forrige artikel Ralf Hemmingsen: Nyt online-samarbejde skal teste potentialet Næste artikel Uddannelsesrevolution kan løfte millioner ud af fattigdommen

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

KOMMENTAR: Der er brug for at opfinde en helt ny model for virksomhedsledelse, hvis verdens mål for klimaet skal efterleves. Erik Rasmussen håber, at dansk erhvervsliv vil gå foran i det udviklingsarbejde, og skitserer her seks af de spørgsmål, ledelser kan starte med at stille sig selv, hvis de vil i gang med at omstille deres egen virksomhed eller organisation.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh anbefaler en udstilling, der sætter Emil Nolde i helt nyt lys, barokmusik fremført af Les Ombres og dansk poesi.

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Næsten halvdelen af alle vælgere besluttede sig først under selve valgkampen for, hvem de ville stemme på ved folketingsvalget i juni, viser stor undersøgelse. Det er det største antal usikre vælgere, der nogensinde er registreret i den slags målinger. Næsten hver tiende besluttede sig først på selve valgdagen.

Det polariserede demokrati

Det polariserede demokrati

KOMMENTAR: Mens vi kan glæde os over, at tilliden til politikerne er steget for første gang i mange år, har vi fortsat brug for at finde veje til indflydelse for de grupper, som føler sig marginaliseret og overhørt.