Danske universiteter har succes med onlineundervisning

Millioner af mennesker fra hele verden har i løbet af det sidste år benyttet sig af mulighederne for at blive undervist gratis på onlinekurser af professorer fra nogle af de mest prestigefyldte eliteuniversiteter som Harvard, Stanford, Columbia, Yale og Princeton.

Nu rammer bølgen også danske universiteter, og både Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet har med stor succes meldt sig som deltagere.

På få uger har Københavns Universitetet fået så mange tilmeldinger, at antallet meget hurtigt vil komme til at overgå dets ca. 38.000 faste studerende. Allerede nu har over 30.000 meldt sig til et af de otte udbudte onlinekurser om bl.a. Søren Kierkegaards filosofi, globale sundhedsudfordringer, ny nordisk hverdagsmad og forfatningskampe i den muslimske verden.

Københavns Universitet udbyder sine nye kurser gennem selskabet Coursera, der med knap 3 millioner studerende fordelt på 62 universiteter på rekordtid er vokset til at blive en af verdens største og vigtigste internetplatforme for gratis onlineundervisning.

Når Københavns Universitet nu har valgt at hoppe med på bølgen, er det ifølge rektor Ralf Hemmingsen i første omgang for at indsamle viden om, hvordan det nye onlineformat fungerer.

”Vi gør det simpelthen for at få erfaringer med, hvordan et sådant system virker – hvem der vil tilmelde sig, og hvordan det fungerer i praksis. Hvis det bliver en succes, vil vi gøre status og overveje, hvor vi skal han. Vi skal have et formål med det og kapaciteten til det, og vi skal også have topkvalitet i de kurser, der udbydes,” siger han.

Se hele interviewet med Ralf Hemmingsen

Største revolution i over 100 år

I løbet af det sidste år har onlineundervisning bredt sig med lynets hast. 18 af de 20 bedste universiteter i Nordamerika tilbyder gratis onlinekurser, og nogle kurser har langt over 100.000 studerende.

I dag kan en brandmand fra Sibirien, en bonde fra Senegal eller en bager fra Slagelse tilmelde sig de mange forskellige onlinekurser – uden at betale en krone. Det kræver blot en computer, adgang til internettet og engelskkundskaber på et rimeligt niveau.

Læs også Mandag Morgens store Intelligence-sektion om online-uddannelsesrevolutionen

Fageksperter står i kø for at udnævne MOOC – Massive Open Online Course – til at blive den største revolution af undervisningssystemet i over 100 år.

Det kan være med til at mindske kløften mellem rige og fattige. Det kan revolutionere og demokratisere adgangen til viden. Det kan være et effektivt våben til at reducere den galopperende stigningstakt i de globale udgifter til undervisning. Og det kan bidrage til at sikre, at virksomhederne kan ansætte medarbejdere med de rette kompetencer.

Den indflydelsesrige amerikanske forfatter og journalist Thomas Friedman, der gennem sine klummer i The New York Times påvirker præsidenter, politikere og erhvervsledere verden over, forudser, at onlineundervisning vil revolutionere den globale undervisning og løfte folk ud af fattigdom. Som han for nylig skrev i sin klumme i avisen under overskriften ”Revolution rammer universiteterne”:

”Jeg kan se en dag meget snart, hvor du vil kunne skabe din egen universitetsgrad ved at tage de bedste onlinekurser fra de bedste professorer fra hele verden – noget om computere fra Stanford, noget iværksætteri fra Wharton, noget etik fra Brandeis og noget litteratur fra Edinburgh – og kun betale det nominelle gebyr for det færdige certifikat. Det vil ændre undervisning, læring og vejen til beskæftigelse.”

KU og DTU hopper om bord

Over hele verden kaster universiteter sig i disse måneder ind i kampen om det, som kan blive det store akademiske Battle of the Titans.

To af verdens førende universiteter, Harvard og MIT, har investeret over 340 millioner kr. i  nonprofit-partnerskabet edX, som nu omfatter gratis onlineundervisning på 12 universiteter. Over 200 institutioner fra hele verden har udtrykt interesse for et samarbejde.

Senest har 11 britiske topuniversiteter som Kings College London, St. Andrew, Warwick, Birmingham, Exeter, Lancaster og Leeds sammen med Open University dannet partnerskabet FutureLearn med henblik på at lancere gratis onlinekurser til millioner af studerende fra hele verden.

Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet er de to eneste universiteter i Skandinavien, som foreløbig er med i Coursera-partnerskabet. DTU står bl.a. for et kursus om computerbaserede metoder til at bestemme molekylær evolution, som foreløbig knap 3.200 studerende har tilmeldt sig. Alene i den første uge kom der 1.500 tilmeldinger. Se figur 1.

[graph title="Dansk trækplaster" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/3d5e1-tka_fig1_dansk-traekplaster_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/ba533-tka_fig1_dansk-traekplaster_0.png" text="Kurset om globale sundhedsudfordringer er foreløbig det mest populære."]Kilde: Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. [/graph]

Topscorer blandt de danske universiteters nye kurser er Københavns Universitets kursus om globale sundhedsudfordringer. Her har allerede ca. 5.000 studerende meldt sig, selv om kurset først begynder til september.

Professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Flemming Konradsen, der er med til at lave det nye kursus om globale sundhedsudfordringer, ser store potentialer i det nye initiativ.

”Den globale konkurrence for at tiltrække de allerbedste studerende bliver skærpet. Derfor skal vi også være mere synlige. Jeg vil ikke blive overrasket over, hvis nogle af vores kurser kan samle 50.000-100.000 studerende fra hele verden,” siger Flemming Konradsen.

Han fremhæver tre hovedgrunde til, at Københavns Universitet er hoppet med på MOOC-bølgen. For det første er de nye kurser en fantastisk mulighed for at markere nogle af universitetets styrkeområder både uddannelses- og forskningsmæssigt. For det andet kan kurserne bidrage til at efterkomme det stigende pres, som universitetet er underlagt for at videndele globalt. Og for det tredje kan universitetet få adgang til nogle af Courseras styrker som f.eks. smarte it-platforme, løsninger til at pakke store filer og enorme pædagogiske erfaringer med webbaseret undervisning.

Coursera, der blev stiftet for cirka et år siden af de to Stanford-professorer Andrew Ng og Daphne Koller, har i dag knap 3 millioner kursister fra stort set alle lande i verden. De tilbyder for øjeblikket 325 kurser fordelt på 62 forskellige universiteter i en række europæiske lande, Japan, Australien, Singapore, Mexico, Israel og – selvfølgelig – USA. Det mest succesfulde kursus, ”How to Reason and Argue”, havde alene ca. 150.000 studerende.

”Det er en fantastisk mulighed, at man kan samle mange hundredtusinder mennesker fra hele verden, som har en ganske særlig interesse for et helt bestemt felt, og få dem netværket. Det er en stærk måde at kunne udøve indflydelse på,” siger Flemming Konradsen.

Forrige artikel Ralf Hemmingsen: Nyt online-samarbejde skal teste potentialet Næste artikel Uddannelsesrevolution kan løfte millioner ud af fattigdommen

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

De er berygtet for at pleje interesser i fossile brændstoffer benhårdt i hele verden. Men nu satser Blackrock stort på grønne investeringer. Og eftersom det lige nu er EU, der sætter standarder for de grønne investeringer, er der skruet kraftigt op for lobbyindsatsen i Bruxelles. Senest lykkedes det Blackrock at vinde en kritisk opgave for Kommissionen, som har fået politikere og ngo’er op i det røde felt. De forsøger nu at vriste opgaven ud af kapitalkæmpens hænder.  

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

KOMMENTAR: Som samfund har vi en tendens til at ignorere ekstreme scenarier med lille sandsynlighed, men store konsekvenser. Coronapandemien er muligvis kun en forsmag på både naturlige og menneskeskabte biologiske farer, som vi kan møde i fremtiden. Der er akut behov for styrket globalt samarbejde på området, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

NY VIDEN: De seneste ti år er sundhedsudgifterne til aldersgruppen 65-90 år steget mere end for resten af befolkningen, viser en rapport fra VIVE. Faktisk er det de ældste borgere, der bruger stort set alle ekstra ressourcer, som i samme periode er tilført sundhedsvæsenet.

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Netflix-serien ’The Last Dance’ har givet Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors, indsigt i kunsten at lede primadonnaer. Han har også genlæst Hanne Vibeke Holsts ’Som Pesten’ og lyttet til podcast om de hvide busser.

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

KOMMENTAR: Ingen vil sidde tilbage som den, der gjorde det dårligst i kampen mod corona. Men giver det mening at sætte alle ressourcer ind på at holde dødstallet helt i bund? Eller risikerer vi at overse enorme omkostninger både økonomisk og sundhedsmæssigt?

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

KOMMENTAR: Tiden kalder på visioner for en verden, som løser de problemer, der ligger i en kapitalistisk logik, som er gået for vidt. Vores kunst- og kulturinstitutioner spiller en vigtig rolle i denne radikale nytænkning af vores samfund, skriver Line Groes.

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Søren Toft lukker ned som selvstændig for i stedet at tiltræde en stilling ved Danmarks EU-ambassade i Bruxelles. Han skal gøre det sexet blandt unge akademikere at opsøge en karriere på europæisk niveau.

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet.