Danske værdier på udsalg

Regeringen har ufrivilligt sat sig i spidsen for at demontere den danske supermodel og udfordret de værdier og holdninger, der hidtil har kendetegnet den danske velfærdstat. Håndteringen af flygtningekrisen er blot det mest grelle eksempel. Vi kunne have forudset og bedre håndteret såvel flygtningeproblemet som andre af de globale udfordringer, der rammer os de kommende år. 2016 kan blive et dansk skæbneår.

Der var engang et Danmark, som blev berømmet som et overbevisende eksempel på ’den nordiske supermodel’ – et land, som den internationalt kendte forfatter Francis Fukuyama lovpriste under overskriften ”Getting to Denmark”. Vi beviste, at et veludviklet velfærdssamfund også kan skabe en stærk international konkurrencekraft og høj velstand – at velfærd og vækst er hinandens forudsætninger.

I denne uge præsenterer Mandag Morgen et særnummer, der med titlen ’Den nordiske superleder’ beskriver, hvilke ledelseskompetencer der har bidraget til at bygge supermodellen. Findes der et særligt ledergén som en af forklaringerne på den danske succes? Det giver vi en række svar på. Nummeret er dermed endnu en brik til forståelsen af en model, der har udviklet sine egne succeskriterier og igennem årtier har bevist, at de virker.

Men det var dengang. Spørgsmålet er, om vi uden respekt og forståelse for supermodellens egenskaber og potentialer er i gang med at demontere den? Med andre ord: At Danmarks som internationalt forbillede krakelerer? En række politiske initiativer og udmeldinger og den hjemlige offentlige debat igennem det sidste halve år berettiger spørgsmålet. På mindst fire vigtige områder opleves klare skred i de holdninger og prioriteringer, supermodellen byggede på. De handler om de fire V’er: værdier, vækst, velfærd og viden. Efterfølgende beskrives kort udvalgte eksempler på, hvad der kan betegnes som et udsalg af supermodellens grundstene.

Værdier: Tabet af en dansk uskyld

Regeringens og bl.a. Socialdemokraternes håndtering af flygtningekrisen og forslaget om at berøve flygtninge smykker og personlige værdigenstande beskriver et værdimæssigt lavpunkt. Det er ikke et argument imod at stramme asylreglerne og kontrollere en accelererende strøm af flygtninge. Her står Danmark på linje med en række andre europæiske lande over for udfordringer, det er svært at finde fælles, langsigtede løsninger på. Men det er en kritik af en hetzlignende kampagne mod nogle af verden mest sårbare og socialt og humanitært pressede befolkningsgrupper. Dem vi modtager, har vi en forpligtelse til at behandle værdigt og ikke ydmyge. Regeringen – især personificeret af integrationsminister Inger Støjbjerg – har sat en ære i at være foregangsland i at afvise flygtninge, og målet helliger åbenbart midlerne. Det blev det stærkt omtalte smykkecirkulære det seneste eksempel på. Regeringen føler sig misforstået og forsvarer fortsat initiativet.

Men teksten lader ikke tvivl om, at selv smykker ”med en særlig personlig betydning" kan beslaglægges, "såfremt de har en betydelig værdi”. Klarere kan det ikke siges. Hvad formuleringen ”betydelig værdi” dækker over blæser til gengæld i vinden. Det er uværdigt og uforståeligt, at en dansk regering vil gå så vidt og synke så dybt i et misforstået forsøg på at demonstrere handlekraft.

Det er muligt, at flygtningeoperationen lykkedes, men værdierne døde.

I dag spidses problemet til som følge af den svenske grænsekontrol, og dermed er der lagt op til en yderligere eskalering af problemet – og et forstærket pres på vores selvforståelse og værdier. Hvor kompleks udfordringen end er og bliver, må man håbe på, at regeringen ikke inspirerer til flere eksempler på ydmygelser af flygtningene – især på et tidspunkt hvor internationale medier retter kritiske øjne mod det Danmark, som de tidligere opfattede som en værdiernes stormagt. Det samme oplever stadigt flere udlandsdanskere, når de i stigende omfang skal forsvare det Danmark, som udenlandske iagttagere ikke længere genkender. Centralt placerede danskere – som af politiske grunde ikke vil citeres – siger samstemmende, at Danmark som brand er på vej ”yt”. Nu handler det mere om ”Getting out of Denmark”.

For at sætte yderligere trumf på regeringens felttog mod flygtningene har statsministeren bidraget yderligere til den udenlandske forundring over Danmark ved seriøst at foreslå en justering af de konventioner, som et enigt verdenssamfund besluttede efter Anden Verdenskrig for at sikre ordnede vilkår for mennesker i nød og på flugt. Regeringen føler, at konventionen ikke giver lande som Danmark en tilstrækkelig beskyttelse mod flygtningestrømmen. Nu er vi åbenbart det mest udsatte folk.

Medens Danmark – på linje med andre lande – mener, at flygtningestrømme er de andres problem, og henviser til fælles europæiske løsninger, underminerer vi selv det europæiske samarbejde ved at lægge stadig mere afstand til EU. Konturerne af en britisk-dansk EU-skeptisk politik tegner sig stadig tydeligere. Den skepsis var antagelig også medvirkende årsag til, at befolkningen sagde klart nej til folkeafstemningen om retsforbeholdet. Dermed sendte vi yderligere et stærkt signal om, at vi føler os bedst tilpas i vores egen osteklokke, og vi er dermed kandidat til at blive en af de nye nationalstaters fanebærere på bekostning af et åbent, integreret internationalt samarbejde.

TÆNK, hvis Danmark i stedet for at besvare internationale udfordringer som f.eks. flygtningestrømme med uværdige skræmmekampagner og pigtrådspolitik viste sig som eksponent for en værdiernes stormagt og tog initiativ til ambitiøse internationale løsninger. Mandag Morgen har tidligere foreslået, at Danmark burde stille sig i spidsen for opbygningen af en europæisk fond med den amerikanske Marshall-hjælp til Europa efter Anden Verdenskrig som forbillede en ”European Integration Fund” med det formål at afsætte måske 100 milliarder euro til at stabilisere forholdene i nærområderne. Det løser ikke de dybe politiske konflikter, som er en direkte årsag til problemet, men det kan i det mindste aflaste de akutte humanitære og sociale udfordringer i og omkring flygtningelejrene og skabe menneskeværdige forhold. Blot et forslag. Andre forslag kunne være lige så relevante og værdifulde. Men behovet for nye typer løsninger er voldsomt store, og Danmark kunne her stå som den socialt og humanitært bevidste nytænker. I stedet skærer vi selv ned på vores egen udviklingsbistand og gør det så smart, at vi selv bliver den største enkeltmodtager af egne udviklingsmidler. De skal nemlig bidrage til at finansiere omkostningerne ved at huse flygtninge. Når alt kommer til alt, er vi måske mere krejlere end humanister.

Det sidste halve års tid har desværre demonstreret, at det politiske lederskab i Danmark mere domineres af frygt end af mod, mere af defensiv end af offensiv tænkning og mere af kortsigtede end af langsigtede hensyn – et lederskab, der samtidig er indstillet på at give køb på basale værdier for at pleje egne særinteresser. Det er ikke just, hvad der karakteriserer et internationalt foregangsland, endsige en supermodel.

Vækst: Tabet af det største vækstpotentiale

Regeringen har fra starten ønsket at positionere sig som en vækstregering, der satsede hårdt på at skabe nye arbejdspladser. Nu skulle der tænkes nyt og anderledes. Men hvad er det mest markante udspil? Under overskriften ”Vækst i hele Danmark” har regeringen præsenteret intet mere end 100 forskellige udspil, der alle har det til fælles, at de næppe skaber vækst og slet ikke flere arbejdspladser. De koster tilsammen ni milliarder kroner fordelt over fire år og inkluderer en meget bred vifte af større eller mindre initiativer, der i bedste fald kan karakteriseres som en løbende tilpasning eller produktudvikling. Initiativerne koster i gennemsnit 90 millioner pr. stk. Landbruget fritages for en række miljøkrav, en planlov lempes, nogle afgifter lettes etc. Det mest markante er en tvungen udflytning af en række statslige arbejdspladser.

Den sidste øvelse kommer der næppe vækst ud af, snarere tab af kompetencer, når de mest egnede bliver tilbage i hovedstadsområdet og finder nye job her. Samtidig tyder alt på, at hele projektet bliver langt dyrere end først forventet. Nettogevinsten bliver antagelig beskeden, så det handler mere om symbolpolitik end om vækstpolitik.

Disse højt profilerede men meget beskedne udspil står i skærende kontrast til de udfordringer og muligheder, der internationalt tegner sig de kommende år. Verden står midt i en omfattende transformation af den økonomiske verdensorden. Digitaliseringen og disruptive teknologier vil inden for relativt få år ændre spilleregler og vilkår, herunder behovet for arbejdskraft. Opfyldelsen af FN’s 17 nye, globale udviklingsmål og klimaforandringernes krav til bæredygtig vækst m.v. udfordrer desuden alle hidtidige kriterier for skabelse af vækst, men åbner samtidig for nye globale markedsmuligheder. Det er tankevækkende, at statsministeren i sin nytårstale totalt udelod at kommentere på den udfordring. Den kan vise sig at blive langt vigtigere end flygtningestrømmene – ja måske endog blive årsagen til nye flygtningeproblemer. Det forklarer måske også, hvorfor ingen af disse perspektiver indgår i regeringens plan for vækst i hele Danmark – og dermed tilsyneladende nedprioriterer et marked, hvor netop Danmark traditionelt har stærke kompetencer og kunne blive et foregangsland.

TÆNK, hvis regeringen i stedet for en række løse og spredte initiativer havde sat sig for at udarbejde en langsigtet og ambitiøs vækststrategi, der med afsæt i de globale udfordringer ville positionere Danmark som et laboratorium for de bæredygtige og teknologisk avancerede løsninger, hele verden har så hårdt brug for. Her ville Danmark kunne drage fordel af en mangeårig, systematisk opbygget profil som en grøn frontløbernation – en nation, der har demonstreret både evne og vilje til at gå nye veje i et tæt samspil mellem innovative reguleringer og innovative forretningsideer. Det ville kræve en målrettet satsning og et tæt offentligt-privat samspil og en erkendelse af, at det i starten ville fordre betydelige investeringer, for at man senere kunne høste endnu større gevinster. Den tidligere regering tog et første vigtigt skridt med etableringen af en række vækstteams, der netop skulle adressere store internationale udfordringer ved at udnytte danske styrkepositioner. De har efterfølgende ført en meget stille tilværelse, selv om de åbnede langt større perspektiver end udflytning af statslige arbejdspladser.Tænk, hvis Danmark i 2025 var en af verdens førende udbydere af løsninger, der fremmer menneskers livskvalitet.

Nu bejler en række andre nationer i stedet til den position, og Danmark risikerer at tabe det måske største vækstpotentiale i generationer – måske nogensinde. Det er netop, fordi vi politisk hverken havde modet til at satse eller evnen til at gennemskue de langsigtede muligheder i den næste industrielle revolution. Derfor står vi tilbage med et ukoordineret, hastigt sammenflækket vækstudspil, der er totalt afkoblet fra de enorme udfordringer og muligheder, der de kommende år vil dominere de internationale markeder.

Velfærd: Tabet af en overset konkurrencefordel

Danmarks mest oversete konkurrenceparameter er et veludviklet velfærdssystem. Det har ikke alene skabt en stærk social sammenhængskraft, men også et effektivt samfundsapparat og et fleksibelt arbejdsmarked – den verdensberømte flexicurity model. Den danske/nordiske supermodel bygger netop på et velfungerende og velreguleret velfærdssystem med en høj grad af robusthed og en stærk stabilitet. Det er en af forklaringerne på, at vi ligger i top på de internationale tillidsbarometre og har udviklet en betydelig modstandskraft overfor internationale kriser. Netop dette forhold kan vise sig være et af vore stærkeste kort i en stadig mere foranderlig og turbulent verden. Forudsat at vi erkender det. Men det synes ikke at være tilfældet i brede politiske kredse, herunder i regeringen.

Den fremherskende tese er i stedet, at mindre velfærd og stat nærmest pr. automatik skaber mere vækst. Derfor er der nu iværksat en generel sparerunde, hvor Finansministeriets ’grønthøster’ skal give økonomisk spillerum bl.a. til de skattelettelser, som regeringen har lovet befolkningen. Der er ingen tvivl om, at der både kan og skal nytænkes, men processen virker også her uigennemtænkt og uprioriteret, og den risikerer at ende med afvikling af velfærdsydelser i stedet for en innovativ udvikling af nye metoder. Det sker samtidig med, at en række uforudsete udgifter truer med at løbe løbsk. Det gælder såvel indsatsen mod de accelererende klimaforandringer, eksploderende medicinpriser, integrationen af rekordmange flygtninge samt en voksende ældrebefolknings stigende forventninger til velfærdsydelser. Julens voldsomme regnskyl har f.eks. demonstreret, at det lokale og nationale beredskab overfor ekstreme vejforhold skal opjusteres markant.

Overfor disse og andre krav står regeringens løfter om skattelettelser. En skattereform er et af regeringens vigtigste projekter for 2016. Spørgsmålet er blot, hvordan det løfte skal indfries, samtidig med at man vil løse en række af velfærdsstatens nye påtrængende opgaver? Bliver det et valg imellem mere klimabeskyttelse og mindre ældreforsorg eller en gradvis afvikling af andre af velfærdssamfundets kerneydelser? Spørger man danskerne, er de ikke i tvivl. Det fremgår af en ny meningsmåling fra Greens Analyseinstitut. Her afviser 85 pct. af danskere skattelettelser, hvis det fører til besparelser på velfærdsydelser som bl.a. skoler, daginstitutioner og sundhed. Der er også markant modstand mod at skære i omkostningerne til studerende på SU. Et klart flertal mener heller ikke, der skal spares på udgifterne til overførselsindkomster. Kun 6 pct. mener, at en lettelse i topskatten vil udløse en stor ekstra arbejdsindsats.

Det er egentlig ikke overraskende. Danskerne har generelt og traditionelt et modent forhold til det at betale skat. De opfatter i mindre grad skatten som en byrde, og mere som en kollektiv investering i et velfungerende samfund. Dermed har de bedre forstået velfærdens betydning for konkurrencekraften end mange politikere. Af samme grund er det naivt at forestille sig, at skattelettelser i sig selv skaber nye job. Lavere personbeskatning motiverer langtfra arbejdslysten i det omfang, som politikerne og modellerne forestiller sig. Det er en af den økonomiske politiks helt store illusioner.

TÆNK, hvis regeringen tog et samlet bestik af velfærdstatens nye udfordringer og supplerede de årlige økonomiforhandlinger imellem stat, kommuner og regioner med en langsigtet trepartsaftale om, hvordan Danmark som velfærdssamfund skal omstille til de kommende års store, accelererende og komplekse udfordringer. Hvordan skal vi på samme tid både bevare og styrke de fundamentale velfærdsværdier og tilpasse os helt nye vilkår? Hvilke strategier og planer og nye partnerskaber etc. skal iværksættes? En samlet analyse af ”Velfærd 2025”, og hvordan omstillingen skal finansieres, er langt vigtigere end ud fra kortsigtede, populistiske og tvivlsomme grunde at haste en skattereform igennem.

Viden: Tabet af fremtiden

Regeringens beslutning om i løbet af de næste 4 år at skære en halv snes milliarder kr. af investeringerne i uddannelse og forskning (fordelt mellem 8,7 milliarder kr. på uddannelseskontoen og 1,4 milliarder til forskning) er blot endnu et eksempel på en uforståelig kortsigtet strategi. Og desværre endnu et bevis på, at Danmark hastigt er på vej til at ændre status fra nordisk supermodel til middelmådighedens foregangsland. Dette er ikke en afvisning af mulighederne for at effektivisere hele vidensområdet. Men processen undrer og bekymrer. Hvorfor lige det tal? Hvorfor lige en besparelse på to pct. hvert år i fire år?

Vi kender svaret: Det handler om nødvendighedens økonomiske politik udformet af Finansministeriets rigide modeller. De åbner ikke muligheder for alternative strategier eller nuancerede forslag til at fremme de overordnede økonomiske målsætninger. Alle skal bidrage lige meget som udtryk for en finansiel solidaritet. Men hermed risikerer regeringen at save i de vækstgrene, der skal levere de langsigtede resultater. Ikke overraskende har store dele af erhvervslivet, anført af de mest forskningstunge virksomheder som bl.a. Novo Nordisk, advaret stærkt imod processen. Men alle de bekymringer er blevet modtaget med arrogante afvisninger. Finansministeriets modeller ved bedst.

TÆNK, hvis regeringen også her havde taget initiativ til en samlet drøftelse med de berørte institutioner om, hvordan vi som et veludviklet videnssamfund skal disponere og prioritere vores ressourcer under fremtidens markant ændrede betingelser. De betingelser kan udmærket inkludere lavere samlede omkostninger. Men en intelligent dialog bl.a. med en vurdering af den betydning, disruptive teknologier m.v. kan få for hele sektoren, ville sikre en koordineret, langsigtet og lærerig omstilling. Måske vil processen tage lidt længere tid, men slutresultatet kunne vise sig langt bedre.

Konklusion: Vi har kun set begyndelsen

Den samlede konklusion på denne nytårsstatus over den politiske behandling af de grundstene, det danske velfærdssamfund hidtil har bygget på, er alt andet end opmuntrende, men tværtimod dybt bekymrende. Gennemgangen er ikke fyldestgørende og bygger på udvalgte eksempler. Besparelser på kulturen kunne med samme ret inkluderes, men det ville blot bekræfte den overordnede konklusion: At den nuværende regering, støttet af de øvrige blå partier og delvist af Socialdemokraterne, er i gang med at afvikle den værdibaserede supermodel, som udlandet har beundret, og som hidtil har givet os en række konkurrencefordele. Meget taler for, at modellen skal nytænkes og revitaliseres, bl. a. fordi den ikke er gearet til de næste ti års voldsomme udfordringer. Men forskellen på en supermodel og et middelmådighedens foregangsland er, at supermodellen kendetegnes ved en offensiv, nytænkende og innovativ tilgang til store udfordringer og opfatter dem mere som muligheder end trusler. Statsministerens nytårstale var blottet for de kvaliteter.

ET SVAR: Men hvad havde så været mere naturligt og logisk og i respekt for de hidtidige resultater end at udvikle en gennemarbejdet, tæt koordineret og langsigtet strategi for en ny bæredygtig samfundsmodel – en model, der netop som afsæt havde en dyb analyse af præcist hvilke udfordringer, Danmark skulle forholde sig til og vende til muligheder. Det initiativ kunne i det mindste inspirere til en overordnet bred debat om, hvilket Danmark vi ville have – og hvad vi skulle leve af i fremtiden.

Hvis en sådan øvelse var blevet gennemført, ville den med stor sikkerhed have forudset flygtningekrisen, klimaudfordringerne og mange flere. De største internationale nyheder er nemlig sket. De er blot ikke opdaget – endnu. Og studiet ville med lige så stor præcision beskrive, at vi kun har set begyndelsen på en lang række betydeligt større humanitære, sociale og sikkerhedspolitiske udfordringer. De repræsenterer den hidtil største udfordring til vores livsform og de værdier, vi har bygget Danmark på. Flygtningekrisen er blot en første test af de danske værdiers råstyrke og holdbarhed. Her har et flertal af de politiske partier sendt Danmark ud på en taberkurs. Ikke fordi vi ikke skal begrænse antallet af flygtninge, men fordi vi har valgt en form og en proces, der udstiller os som en selvtilstrækkelig og fremmedfjendsk nation. Hvad sker der så, når de store forandringer for alvor rammer os?

Den globale udvikling rummer de kommende år udfordringer af et hidtil uset omfang, men også tilsvarende store muligheder. Vi har her givet enkelte og kortfattede eksempler på, hvordan de udfordringer kan håndteres, og hvorfor den originale supermodel var så godt rustet til netop fremtidens vilkår. Men det forudsætter, at regeringens hidtidige kurs udfordres og justeres. Ellers kan 2016 blive starten på en opløsning af den værdistat, der hidtil har været Danmarks fineste og stærkeste særkende.

Denne artikel har forsøgt at formulere et alarmsignal.

Forrige artikel 2015 – et kriseår der kræver nye typer løsninger 2015 – et kriseår der kræver nye typer løsninger Næste artikel Nordiske politikere sætter præg på verden Nordiske politikere sætter præg på verden

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.