Danske virksomheder mangler eksportmuskler

Det er et skrøbeligt fundament, dansk eksport hviler på. Kun 6 pct. af de danske virksomheder eksporterer. Og blandt de få, der har eksport, sker salget oftere på nærmarkeder med lav vækst end i f.eks. Asien, hvor væksten er højere. Eksport er blevet en elitedisciplin for de få.
Marianne Kristensen Schacht

Dansk eksport hviler på et skrøbeligt fundament. Kun 6 pct. af landets private virksomheder eksporterer. Og de fleste gør det til nærmarkeder som Sverige, Tyskland, Storbritannien og Norge, hvor væksten er lavere, end hvis salget kunne ske til fjernere vækstmarkeder som f.eks. Asien. I faktiske tal består det danske eksportfundament af en lille gruppe på 100 eliteeksportører. De står tilsammen for mere end halvdelen af Danmarks eksport. Zoomer vi længere ind, er tendensen, at de fem største eksportvirksomheder trækker en stadig større del af eksportlæsset. De fem største eksportører står nu for en femtedel af den samlede danske eksport. Det er multinationale eksportlokomotiver som Novo Nordisk, og Mærsk. For fem år siden trak de største fem eksportvirksomheder 15 pct. af den samlede danske eksport. Der er med andre ord en koncentration i gang af dansk eksport på stadig færre eliteaktører. Se figur 1.

Kun 6 pct. af virksomhederne eksporterer

Figur1 | Forstør   Luk

De 100 virksomheder med mest eksport står således bag mere end halvdelen af den samlede danske eksport. En femtedel af den samlede eksport bæres alene af fem virksomheder.

Kilde: Danmarks Statistik

”Det er en stor udfordring for vores økonomi, når halvdelen af eksporten er baseret på 100 virksomheder. Når 75 pct. af virksomhederne samtidig kun eksporterer til få lande og til lande, hvor væksten er lav, så har vi både en udfordring og et stort potentiale at forløse,” siger Kent Damsgaard, der er vicedirektør i Dansk Industri.

Mens tendensen er, at de store bliver større og bedre uden for landets grænser, så skranter fødekæden af nye supereksportører. Fra politisk side har der traditionelt været fokus på at få de mindste selskaber ud i verden og gerne langt ud. Den strategi er nu ændret.

Men der er plads til forbedringer, så erhvervsfremme og eksporthjælp målrettes mod mellemstore vækstvirksomheder frem for iværksættere og mindre selskaber, lyder det fra en række eksperter og fagfolk.

”For det første er det vigtigt, at vi anerkender de store selskabers betydning for Danmark og sikrer, at der er gode rammevilkår for de store, så de bliver her. For det andet skal de 10-20 pct. af mellemstore virksomheder i det næste lag vokse. Det vil kunne mærkes. Fra politisk side ser man ofte mod de små. Og det er fint, de bliver bedre til eksport, men deres andel er så lille, at det ikke ændrer meget. Eksport er for de mest professionelle, og det er de store. Det er ingen selvfølge, at de mellemstore også bliver store. Så det er hos dem, der skal sættes ind,” siger Ulrik Dahl, der er CEO i Eksportforeningen.

Kun én Mercedes

I samarbejde med professor Philipp Schröder fra Tuborgh Research Centre for Globalisation and Forms ved Aarhus Universitet har Eksportforeningen kortlagt, hvad de succesfulde eksportvirksomheder er særligt godt til, Eksportens DNA, med det formål at sikre flere danske eksportsucceser. Og ifølge Ulrik Dahl er en af de barrierer, der møder en mellemstor vækstvirksomhed med eksportpotentiale, det såkaldte Mercedes-syndrom. Det er det mentale glasloft, som mange virksomheder møder, når de nærmer sig 100 ansatte, og der ikke er meget mere vækst at hente på det danske marked. Næste skridt er for mange derfor beslutningen om, hvorvidt man skal begynde at sælge varer til andre lande, eller om man skal holde sig til det sikre herhjemme.

”Man har fået råd til den første Mercedes, og så bliver man lidt mæt. Guleroden for at kaste sig ud i nye risici er måske ikke så stor, og der er ingen garanti for succes, så det kan være en for stor risiko at løbe,” lyder ræsonnementet fra Ulrik Dahl.

Potentiale for mere

Figur 2 | Forstør   Luk

Væksten i verdensøkonomien er højere end på de danske eksportmarkeder. Også selv med den aktuelle nedgang i væksten blandt gruppen af Emerging Markets. Danske virksomheder henter størstedelen af eksportomsætningen på nærmarkeder som Tyskland, Sverige, Storbritannien og Norge. De største virksomheder når længst ud med deres varer.

Kilde: Danmarks Statistik.

Men netop det stadie er afgørende for, om virksomheden bliver ved med at vokse, eller om den stagnerer. Ifølge Ulrik Dahl kaster mange sig halvhjertet ud i lidt salg til Sverige, Tyskland eller England. Men eksport er en svær og muskelkrævende sport, som kræver, at der prioriteres ressourcer, uanset hvilket marked man vælger.

”Det er rigtig godt, at det fra politisk side ikke længere lyder, at alle skal så langt væk som muligt, før det udløser offentlig hjælp. Men der kan gøres mere for de mellemstore, der tager de første skridt ud i Europa. De er stadig små derude, og i de nuværende ordninger afskærer man den type virksomheder, der har behov for støtte,” mener Ulrik Dahl fra Eksportforeningen. Se figur 2.

Vanskeligt for de små

Professor Philipp Schröder, der er en af de eksperter herhjemme, der har størst indblik i den danske eksportsammensætning, kalder fundamentet for skrøbeligt.

”Vi taler jo om, at det er få hundrede virksomheder, der løfter Danmarks opkobling til resten af verden,” konstaterer han.

Danske eksportsucceser som Novo Nordisk, Carlsberg, Mærsk og Arla Foods er kendetegnet ved, at de er multinationale. De har en global forsyningskæde, de har datterselskaber rundt om i verden, og så har de en høj grad af specialisering inden for deres branche, der gør, at de kan nå ud til hele verden. Se figur 3.

”De multinationale selskaber bygger på en forretningsmodel, hvor de trækker på viden og ressourcer fra hele kloden. De er nødt til at skalere op for at være førende inden for deres område. Men for laget af virksomheder under er det sværere at foretage det ryk og skalere, så man får kræfter til at udnytte globaliseringen,” siger Philipp Schröder.

Novo Nordisk-effekten

Figur 3 | Forstør   Luk

Danske styrkeområder som medicin og medico dominerer eksporten.

Kilde: eStatistik på baggrund af Eksportrådets SMV-database.

Han mener, det er en risiko, at de store selskaber fylder så meget. For hvis de store ikke længere har en fordel af at have hovedsæde i Danmark og beslutter sig for at flytte ud, så rammer det hårdt. Det kan ske, hvis rammevilkårene ikke længere er attraktive for de store, hvis selskaberne ikke kan rekruttere de rigtige medarbejdere osv. Det danske ståsted for de store selskaber bliver dog styrket af, at en del af de største selskaber er fondsejede. Men samme ejerkonstruktion kendetegner ikke så mange af virksomhederne i det næste led. Og en række af de mellemstore vækstvirksomheder flytter ud eller bliver solgt til udenlandske ejere, som i nogle tilfælde styrker det danske ståsted og i andre tilfælde rykker værdiskabelsen til hovedsædet.

Endelig peger Philipp Schröder også på, at vi herhjemme bliver sløvere og mister konkurrencekraft, hvis ikke virksomhederne holdes skarpe af udenlandske konkurrenter. ”Der sker heldigvis udskiftning blandt topperformerne. Det er vigtigt, så vi ikke i Danmark mister konkurrencedynamik. I en lille økonomi som den danske er konkurrencen med udlandet adgangsbilletten,” siger han.

Det kræver muskler at rykke ud

Skjern-virksomheden Hydra-Grene sad tilbage med sorteper, da virksomhedens storkunder i den danske vindmøllebranche rykkede ud i verden. Hvis Hydra-Grene fortsat skulle vokse, var man nødt til at følge med de gamle kunder ud. Og det velvidende, at det var uden garantier for, at danske vindmølleproducenter fortsat ville vælge deres underleverandører blandt de gamle samarbejdspartnere.

Hydra-Grene tog det sværeste spring fra dag et og startede først i Indien og nogle år efter i Kina. Valget på netop de to svære og fjerne markeder skete efter nøje overvejelser om, at det var lettere at betjene Europa fra Danmark, mens Indien og Kina krævede deres eget setup.

”I starten havde vi mest succes med at sælge til vestlige virksomheder derude. Men i dag er vores største kunder i Indien lokale,” fortæller Erik Lodberg.

Hydra-Grene blev tidligere på foråret kåret til årets danske eksportvirksomhed for sin evne til at vokse og tage markedsandele i udlandet. Hydra-Grene er dermed et godt eksempel på en mellemstor dansk virksomhed, der er med til at styrke det danske eksportfundament. Erik Lodberg forstår dog godt, at beslutningen er svær for mange.

”Man skal have muskler for at rykke ud. Man skal tro på det, og det kræver en stor investering. Det er svært at opdyrke et nyt marked, og det kræver en langsigtet strategi,” erkender han.

Sådan en lavede man i Hydra-Grene. Den handler bl.a. om at blive skarp på, hvor man er bedst, og hvem man så kan være det for.

”På et stort marked kan man ikke gabe over alt. det gælder om at finde en niche, hvor man er blandt de bedste. Vores niche er smøresystemer til vindmøller, og så gik vi i gang med at undersøge, hvem der kunne have behov for den ekspertise,” siger Erik Lodberg. Virksomheden havde stor glæde af at rykke med et netværk af andre danske selskaber. Springet til Kina skete sammen med fire andre danske firmaer, som delte et stort lokale opdelt af kridtstreger på betongulvet. De fem danske selskaber sparrede med hinanden undervejs og delte udgifter til bl.a. vagtselskab og rengøring.

I dag tæller Hydra-Grene 750 ansatte. Udover Indien og Kina er selskabet også i Sverige, Finland, Brasilien, USA, Storbritannien og Polen. Umiddelbart skal der ikke flere lande på eksportatlasset. Men virksomheden skal fylde mere på de markeder, hvor man nu er, lyder strategien frem. Ved at rykke ud er selskabet også blevet bedre på nærmarkederne, lyder en af erfaringerne fra Skjern-virksomheden. Og selvom Erik Lodberg er blevet overrasket over, hvor hurtigt nye konkurrenter kommer til derude, så er konkurrencen ude med til at styrke virksomheden hjemme, som efter springet ud også tæller flere ansatte i Skjern.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu