Marianne Stig Hansen er af en særlig støbning. Det, hun har opnået i dansk erhvervsliv, har ingen iværksættere i Danmark i nyere tid gjort hende efter. Sammen med sin eksmand, Torben Hansen, har hun skabt den seneste store virksomhed i Danmark med mere end 1.000 ansatte: Bruger - Hjælper Formidlingen, BHF, der leverer hjælp og pleje til børn og voksne, der har behov for støtte på grund af en funktionsnedsættelse eller psykiske og sociale vanskeligheder.

”Virksomheden er bygget op omkring et personligt behov og et brændende ønske om at få det dækket,” siger Marianne Stig Hansen.

Som mor til to børn med muskelsvind havde hun selv et akut behov for hjælp i hverdagen, et indgående kendskab til markedets mangler og et stort ønske om at hjælpe andre i samme situation, da hun sammen med sin eksmand etablerede BHF for 20 år siden. Se tekstboks.

Ud over et usædvanligt brændende engagement er det bemærkelsesværdige ved virksomheden, at den blev etableret i 1996 og i dag stadig er den yngste danske virksomhed med over 1.000 ansatte. Den milepæl rundede BHF i 2006.

Der er med andre ord ikke skabt én eneste ny, dansk virksomhed de seneste 20 år, der er vokset til over 1.000 medarbejdere. Og netop det faktum udgør en af de absolut største udfordringer for dansk økonomi. Som erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen konstaterer:

”Den største udfordring, men også den største mulighed (for dansk økonomi, red.), er, at der er et stort uforløst vækstpotentiale blandt Danmarks mellemstore virksomheder.”

Ifølge en ny undersøgelse fra Erhvervsstyrelsen har Danmark i dag således kun 168 virksomheder, der som BHF har over 1.000 ansatte. Undersøgelsen viser, at virksomhederne typisk er væsentlig mere produktive – og dermed mere internationalt konkurrencedygtige – end resten af dansk erhvervsliv. Samtidig bidrager de med ikke mindre end halvdelen af den samlede danske eksport og har dermed enorm betydning for Danmarks økonomi. Det har fået Troels Lund Poulsen til at gøre ambitionerne om at øge andelen af store virksomheder i Danmark til en hjørnesten i sin kommende vækstplan ”Danmark i vækst”, der lanceres til efteråret.

”Min ambition er, at vi i 2020 kommer op på 200 virksomheder med mere end 1.000 ansatte i Danmark. Det er et meget ambitiøst mål. Men jeg mener også, at vi bliver nødt til at sætte nogle meget ambitiøse mål op for at levere på den her dagsorden,” siger Troels Lund Poulsen, der selv kalder det et ”kvantespring”, hvis målet nås.

Den vurdering er partner i revisionsfirmaet Ernst & Young (EY) Søren Smedegaard Hvid, der har et indgående kendskab til vækstlaget i dansk erhvervsliv, tilbøjelig til at give ministeren ret i.

”Det er en meget ambitiøs målsætning at skabe 32 nye virksomheder med over 1.000 ansatte på under fire år,” siger Søren Smedegaard Hvid.

Han understreger, at det er vigtigt, at Danmark fortsat kan skabe store virksomheder.

”I den forstand er det bedre med 32 virksomheder med 1.000 ansatte, end 1.000 virksomheder med 32 ansatte. Jeg tror dog, at det er mere sandsynligt, at den næste virksomhed med 1.000 ansatte vil være et udenlandsk ejet eller rent kapitalfondsejet selskab,” vurderer Søren Smedegaard Hvid, der udover at være partner i EY også er direktør for selskabets årlige kortlægning af Danmarks mest potentielle vækstvirksomheder, Entrepreneur of the Year.

Kun fire virksomheder på vej

Mandag Morgen har på baggrund af særkørsler fra netop EY’s Entrepreneur of the Year-database samt Danmarks Statistiks statistik over private firmaer kortlagt det vækstlag i dansk erhvervsliv, der mest oplagt kan indfri Troels Lund Poulsens målsætning.

Kortlægningen afslører, at erhvervsministeren som minimum skal bidrage til at skabe 3.728 nye fuldtidsstillinger for at løfte de 32 virksomheder, der i dag ligger tættest på den magiske grænse på 1.000 medarbejdere, op over denne grænse. Faktisk findes der i Danmark præcis 32 virksomheder i laget 800-1.000 medarbejdere, der tilsammen beskæftiger 28.272 fuldtidsansatte. Imidlertid viser kortlægningen også, at der i dette lag kun findes fire virksomheder, der ifølge EY’s Entrepreneur of the Year-kriterier kan betegnes som højvækstvirksomheder. Se figur 1.

”Hvis vi på baggrund af regnskaberne for 2014 kigger på de ejerledede vækstvirksomheder, der matchede vores kriterier, og som havde over 15 pct. vækst, er der i alt 1.041 virksomheder, hvoraf ca. 12 havde mellem 500 og 999 ansatte. Jeg vil ikke udelukke, at nogle af disse fortsat kan udvikle sig hastigt og nå 1.000 ansatte i 2020. Men der er kun en håndfuld af dem, som allerede har over 800 ansatte,” konstaterer Søren Smedegaard Hvid.

Han understreger, at de øvrige virksomheder i vækstlaget i løbet af de kommende fire år naturligvis kan komme ind i højvækstforløb, der kan få dem over 1.000 ansatte. Men som det ser ud lige nu, ligger det ikke lige i kortene.

Mellemstore vokser i udlandet

Et andet perspektiv, som Mandag Morgens kortlægning afdækker, er, at mange af de virksomheder, der har opnået en størrelse på omkring 800 ansatte, har nået den størrelse, fordi de har globaliseret sig og har oprettet aktiviteter i udlandet. Det er bl.a. derfor, at Danmarks få store virksomheder står for broderparten af den danske eksport. Men det betyder også, at mange store virksomheder på medarbejdersiden primært vokser i udlandet, selv om de bevarer hovedkontoret i Danmark.

Det gælder f.eks. den midtjyske virksomhed Pindstrup Mosebrug, der med ca. 800 ansatte og en vækst, der berettiger selskabet til en plads på EY’s Entrepreneur of the Year-liste, er blandt de mest oplagte kandidater til at nå over 1.000 ansatte.

Virksomheden, der er over 100 år gammel, betegner sig selv som mere dansk end dansk og har ifølge direktør Jan Astrup absolut ingen planer om at flytte hovedkvarteret til udlandet. Men kun 70 af de cirka 800 medarbejdere befinder sig i dag inden for landets grænser, og når Jan Astrup skuer 4 år frem, forudser han, at praktisk talt al medarbejdervækst vil foregå i udlandet.

”Vi fokuserer primært på omsætningsvækst, og vi har umiddelbart ingen planer om at vokse til over 1.000 medarbejdere. Jeg vil ikke afvise, at det vil ske, men jeg tror så bare ikke, at det er den type medarbejdervækst, som Troels Lund Poulsen har i tankerne, for det vil primært være i Rusland og Letland, vi opmander,” siger han.

Ifølge Jan Astrup er det ikke, fordi konkurrencevilkårene er urimelige i Danmark, og han har heller ikke oplevet vanskeligheder med f.eks. at rekruttere medarbejdere herhjemme.

”Men det er bare nemmere og billigere for os at vokse i udlandet,” siger han og understreger samtidig: ”Vi er meget, meget danske, så derfor bliver hovedkvarteret i Danmark, og vi betaler også skat her.”

Vækstkultur står i vejen

Sidstnævnte er afgørende for Danmark og dansk økonomi. At danske virksomheder skaber aktiviteter i udlandet er en naturlig følge af en stigende globalisering og langt hen ad vejen en forudsætning for en stigende eksport, som også er afgørende for dansk økonomi. Men forlader virksomhedernes hovedkvarterer Danmark, forsvinder også skattegrundlaget, og det vil være katastrofalt for økonomien.

Så også her har Troels Lund Poulsen udfordringer. For en af årsagerne til, at der er så få danske virksomheder med over 1.000 ansatte, er, at virksomhederne ofte bliver solgt til udlandet, inden de bliver så store.

Det var bl.a. tilfældet med den succesfulde danske robotproducent Universal Robots, der i 2013 blev solgt til den amerikanske elektronikgigant Teradyne for 1,9 milliarder kr. Det samme skete for internetfirmaet Just Eat i 2011, der i dag er noteret på børsen i London og har hovedkontor i den engelske hovedstad. Skype og Navision er andre eksempler på succesrige delvist danske erhvervssucceser, der er kommet på udenlandske hænder. Og så sent som i sidste måned blev endnu en dansk IT-succes – selskabet Sitecore – solgt til en svensk kapitalfond, der måtte lægge hele 7,5 milliarder kr. for at få fingre i højvækstvirksomheden.

”Det er meget almindeligt, at ejere helt eller delvist får andre ind i ejerkredsen, bl.a. for at finansiere en global ekspansion. Og det er kun positivt, at vi kan tiltrække udenlandske investeringer. Men det vil da betyde noget for Danmark og styrke vores vækstkultur, at vi også får nye virksomhedssucceser, hvor det primære initiativ er og bliver på danske hænder,” siger partneren i EY.

I bund og grund er der ifølge Søren Smedegaard Hvid en tæt sammenhæng mellem mentalitet og kultur og ambitionen om, at Danmark skal udvikle flere store virksomheder.

”Ofte skal der ske en konsolidering for at løfte virksomheder op i den størrelsesorden, så det er også et spørgsmål om at købe op eller selv blive købt,” siger Søren Smedegaard Hvid.

Og her mener han, at nyere dansk erhvervshistorie peger på, at mentaliteten blandt danske iværksættere mest er til det sidste.

”Der er en tendens til, at danske vækstkometer bliver solgt, når de nærmer sig kritisk masse og bliver markedsledende. I Sverige er der derimod en tendens til, at man i stedet foretager en børsnotering eller køber op,” siger Søren Smedegaard Hvid.

Han henviser til, at Sverige internationalt omtales som ”the unicorn factory”, fordi landet producerer så mange nye virksomheder, der hurtigt vokser til 1 milliard dollar i omsætning. I Danmark er der ikke skabt nogen nye virksomheder i over 30 år, der har opnået en omsætning i den størrelsesorden og stadig er på danske hænder.

Mere appetit på vækst i Danmark

Troels Lund Poulsen er enig i, at det også er en kulturel udfordring, han står over for, hvis kan skal hive sin målsætning om 32 nye store, danske virksomheder i land.

”Sulten efter at udvikle store virksomheder skal nok være noget større, end vi ser i dag. Det kræver ikke mindst, at vi laver politiske initiativer, der gør, at vores vækstvirksomheder får mere mod på at blive og vækste i Danmark, frem for at blive solgt til udlandet,” erkender erhvervsministeren.

Det står dog endnu uklart, hvad det er for initiativer, der skal give danske iværksættere mere appetit på at vokse i Danmark. De initiativer vil erhvervsministeren først løfte sløret for i sin vækstplan, ”Danmark i vækst”. Til gengæld står det dog klart, at erhvervsbeskatningen vil være et af de store indsatsområder.

”Det, der er den store udfordring for virksomhederne, er at skaffe den nødvendige kapital til at udvikle sig i Danmark. Der kommer vi til efteråret til at se på, hvordan en erhvervsbeskatningsreform kan indrettes, så vi får mere risikovillig kapital til Danmark, og ikke mindst at der er flere, der har lyst til at investere i danske virksomheder,” siger Troels Lund Poulsen.

Digitalisering som dansk trumfkort

Andre temaer i vækstplanen bliver uddannelse, forskning og kompetencer inden for it, og især hvordan de kan bruges til at omstille industrien til den digitale tidsalder via en strategi for ”Industrialisering 4.0”.

”Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de kommende fire-fem år vil komme til at revolutionere den måde, som virksomheder tænker på, og hvordan man udvikler produkter og skalerer sin virksomhed i global sammenhæng. Der står vi over for nogle meget spændende og gode vækstmuligheder, fordi Danmark er et gennemdigitaliseret samfund. Men hvis vi for alvor skal udnytte det kæmpe globale vækstpotentiale, der er i den digitale økonomi, så bliver vi også nødt til at sikre, at vi har de rigtige kompetencer, enten ved at de bliver uddannet i Danmark, eller ved at vi bliver i stand til at tiltrække dem. Og at vi kan få den viden, som vi i dag har på vores universiteter, gjort brugbar for virksomhederne,” siger Troels Lund Poulsen.

Men også disse initiativer bliver først konkretiseret til efteråret. Derfor vil erhvervsministeren heller ikke sige noget om, hvor mange arbejdspladser og hvilke væksteffekter han vurderer initiativerne vil skabe. Og herunder om de vil være nok til at sikre målsætningen om at øge antallet af danske virksomheder med over 1.000 medarbejdere fra de nuværende 168 til 200.

”Det afhænger fuldstændigt af, hvad vi er i stand til at komme igennem med som regering. Det gælder både i forhold til at stimulere investeringsklimaet, at skaffe bedre kompetencer og at sikre de rammevilkår, der er i Danmark for at drive virksomhed,” siger Troels Lund Poulsen.

Hos BHF, Danmarks senest tilkomne virksomhed med over 1.000 ansatte, rokker spekulationer om efterårets vækstplan imidlertid ikke på optimismen.

”Vores 2020-plan er en vækst på mellem 20 og 30 pct.,” siger Marianne Stig Hansen.

Hun har længe drømt om at udvide forretningen til udlandet, men hun forventer, at vækst i både omsætning og medarbejdere skal realiseres i Danmark.