Danske vækstklynger skal ud af andedammen
Danske erhvervsklynger er for usynlige i Europa, og de samarbejder for lidt med videninstitutioner og succesrige erhvervsklynger i andre lande. I hvert fald hvis de måles op mod erhvervsklyngerne hos den europæiske vækstmotor, Tyskland, der sidste år præsterede en økonomisk vækst på hele 4 pct. – dobbelt så meget som i Danmark. Mens den tyske vækst trækkes i vejret af et veludbygget, erfarent og internationalt synligt klyngemiljø, er det danske klyngelandskab fortsat præget af unge, umodne klynger, som kun i ringe grad samarbejder over grænserne.
Det viser de foreløbige resultater fra en ny sammenligning af de stærkeste erhvervsklynger i Tyskland og Danmark. Undersøgelsen, der gennemføres af Kompetenznetze Deutschland – en national platform for Tysklands mest innovative klynger under det tyske ministerium for økonomi og teknologi – omfatter indtil videre 18 danske og 36 tyske klynger. Den viser bl.a., at over halvdelen af de tyske klynger indgår i tætte internationale samarbejder, mens det kun gælder knap 28 pct. af de danske. Se figur 1.
Vil du have adgang til Mandag Morgen?
Analytisk journalistik om samfundets omstillinger – og hvordan de former fremtiden.




