Få unge kan forestille sig en verden uden Facebook, YouTube og Google. De er født ind i den digitale verden. De er superbrugere. De tilbringer timer med deres smartphones og tablets og har svært ved at leve uden.

Men kun få ved, hvordan de programmerer og skaber de smarte it-løsninger, de er storforbrugere af.

Det er et problem. Et meget alvorligt problem. Manglen på dygtige dataloger og it-ingeniører hæmmer væksten og svækker Danmarks internationale konkurrenceevne. Næsten hver 3. it-virksomhed har måttet opgive at besætte ledige stillinger. Og sulten efter dygtige it-studerende er så stor, at de bliver kapret af virksomhederne, inden de er færdige med deres studier.

Hvis Danmark ikke skal blive tabt at den globale digitaliseringsbølge, er der brug for allerede i folkeskolen at lære eleverne noget så nørdet som at programmere og skabe nye it-løsninger, lyder opfordringen fra både erhvervsliv og eksperter. De opfordrer til, at datalogi bliver indført i folkeskolen og gymnasiet på lige fod med fag som dansk og matematik for at få flere unge til at tænde på faget og blive skabende med it.

”Behovet er massivt,” siger Mette Lundberg, direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen, og tilføjer: ”Vi er i gang med en total digital omstilling af hele vores samfund, men vi mangler de nødvendige kompetencer. Hele 43 pct. af vores medlemmer har enten udskudt eller opgivet innovation og videreudvikling af nye produkter, da de ikke kunne besætte it-stillinger. Det er tankevækkende og et klart faresignal.”

Brancheforeningens egen undersøgelse blandt medlemmerne viser også, at næsten halvdelen – 48 pct. – ser manglen på de rette it-kompetencer som den største barriere for at øge væksten i it-erhvervet i Danmark og er dermed en klar vækst-bremser. Se figur 1.

Børn elsker at programmere

Konkurrencen om at fostre morgendagens Mark Zuckerberg fra Facebook eller Larry Page fra Google er enorm. Andre lande har for længst taget konsekvensen og satser på forskellige måder på at styrke børnenes digitale skaberkraft i en tidlig alder. Nogle steder er det drevet frem af regeringer. Men oftest er det bottom-up med forældre, frivillige og private virksomheder som drivkraft.

Nu kan det måske lyde temmelig ambitiøst, at en lille dreng eller pige på 9 år, der stadig sover med bamse, skal fordybe sig i svære algoritmer. Men tag ikke fejl. Mange børn har stor appetit på at lære kodningens kunst gennem leg og sund nysgerrighed.

I Estland lærer eleverne at programmere allerede fra 1. klasse. Ideen blev født for fem år siden for at fastholde Estlands førerposition på it-fronten. Det var f.eks. her, at hele Skype-eventyret begyndte tilbage i 2002. Selskabet blev ganske vist grundlagt af danske Janus Friis og svenske Niklas Zennström. Men ophavsmændene til teknologien er fra Estland, og Skype oprettede også kontor i hovedstaden Tallin, da det ikke kunne ikke finde de rigtige medarbejdere i Skandinavien.

I Storbritannien er en bølge af nye initiativer skyllet ind over landet de senere år og har revolutioneret den digitale undervisning. Udviklingen er primært drevet af forældre, lærere, softwareudviklere og andre. Et eksempel er Code Club. Det et landsdækkende netværk af frivillige, der efter skoletiden viser 9-11-årige børn, hvordan de programmerer ved at lave computerspil, animationer og egne hjemmesider. Selv om de kun har eksisteret siden 2012, er der nu over 4.200 af disse ”klubber”, der underviser næsten 60.000 børn, i Storbritannien.

Millioner af børn over hele verden har også prøvet kræfter med det private amerikanske initiativ Code.org, som hjælper børn helt ned i 4-årsalderen med de første spæde kodninger. Der findes også onlineundervisning på dansk. Over 300.000 lærere er tilmeldt Code.org. Det er en nonprofitorganisation, der bl.a. er støttet af it-veteraner som Bill Gates og blåstemplet af politikere på stribe med præsident Barack Obama i spidsen.

Obama har også for nylig lanceret sin store nationale plan – Computer Science for All – der med kæmpestore økonomiske milliardindsprøjtninger skal give alle studerende over hele USA mulighed for at lære datalogi i skolen.

Også mange danske børn er hoppet med på bølgen. Hvor nogle børn går til fodbold, spejder eller klaver, går andre til programmering. De kalder sig kodepirater. De mødes i en af de foreløbig 38 Coding Pirates-klubber, som er skudt op over hele landet i de seneste år. Nogle steder foregår det på virksomheder. Andre steder på biblioteker, skoler eller i andre kommunale bygninger. Der møder typisk 20-30 børn og unge op hver uge i alderen fra 7 til 17 år for at lære at programmere og få stillet deres kreative it-nysgerrighed. Og for øjeblikket står der over 600 børn og unge på venteliste alene i København for at blive Kodepirat.

Danmarks fald fra tinderne

EU-Kommissionen har også skyhøje ambitioner på området. Den lancerede i forrige uge en fælles strategi for den formentlig største digitaliseringsindsats nogensinde i Europa. Planen skal resultere i en vækst på over 800 milliarder kr. om året i de næste fem år.

”Den industrielle revolution i vores tid er digital,” understreger kommissionens næstformand Andrus Ansip med ansvar for det digitale indre marked og tilføjer: ”Vi skal have teknologier som cloudcomputing, datadrevet forskning og Internet of Things op i den rette størrelse for at kunne udnytte dem fuldt ud.”

Andrus Ansip anslår, at der vil mangle op imod 800.000 uddannede it-medarbejdere i 2020. Og mens en række lande satser på at styrke børns it-kreativitet, synes det at gå den forkerte vej i Danmark.

Vi er ganske vist verdensmestre og ligger i toppen på flere internationale ranglister, når det handler om at bruge internettet til f.eks. netbank og onlineshopping. Men vi dumper ned ad den globale rangliste, når det handler om vores evne til at udnytte it-teknologi og omsætte den til nye produkter og vækst. Det fremgår af den årlige rangliste fra World Economic Forum, The Global Information Technology Report.

Danmark er på få år gået fra at være nummer 1 i verden flere år i træk til nu blot at være nummer 15. Til sammenligning ligger de andre nordiske lande – Finland, Sverige og Norge – alle i top-5 på den globale rangliste. Vi er blevet betegnet som en ”faldende stjerne”. Vores lavere placering skyldes bl.a. politikernes manglende digitale visioner. De bliver målt på forskellige måder. Og her ender vi blot som nummer 41 og 46 ud af 143 lande. Se figur 2.

De digitale vismænd opfordrer også politikerne til at handle, så Danmark ikke bliver hægtet af bølgen. De anbefaler, at datalogi bliver et fag i folkeskolen og gymnasiet på linje med dansk og matematik. Formanden for ATV’s Digitale Vismandsråd, direktør Ole Lehrmann Madsen fra Alexandra Instituttet, siger:

”Et af de største problemer i Danmark på dette område er at tiltrække både de bedste og flere til it–uddannelserne. Derfor skal vi have datalogi ind som fag i skolen. Det er, som om det i løbet af det sidste år pludselig er gået op for danske virksomheder, at der nu kører en digitaliseringsbølge, som det er helt nødvendigt at komme med på. Der er sket en kovending. Og DI har lavet et digitaliseringspanel. Det var også på tide. Men nu mangler vi, at politikerne også kommer højere op i gear. Der er brug for handling nu,” siger Ole Lehrmann Madsen.