Forhenværende patienter kan imødekomme behovet for medmenneskelig omsorg på sygehusene. Modsat læger og sygeplejersker kan de videregive egne erfaringer og oplevelser. De udgør dermed et stort uudnyttet potentiale for patienterne - og de ansatte - på danske hospitaler. Det viser erfaringer fra et forsøg, som Kræftens Bekæmpelse og Odense Universitetshospital har gennemført på en kræftafdeling. Endvidere har flere danske hospicer, hvor døende kan tilbringe deres sidste tid, i en årrække samarbejdet med frivillige - og gjort det med succes. Men en forudsætning er, at de frivillige ikke bliver brugt som skjult normering, og at de accepteres af det professionelle personale på de danske sygehuse. De frivillige skal være et supple-ment - ikke en erstatning. Og de frivillige skal være ressourcestærke og ikke missionere eller udøve selvterapi. Ugebrevet kortlægger det frivillige arbejde og barriererne for at forbedre indsatsen i fremtiden.