De store olie- og benzinselskabers dårlige indtjening på det danske marked er et mysteri-um. Statoil, Kuwait Petroleum, Hy-dro/Texaco og OK Benzin har tilsammen kun tjent 270 millioner kr. på den primære drift ud af en nettoomsætning på 77 milliarder kr. siden 1995. I samme periode har de kun betalt 50 millioner kr. i skat. Det stemmer ikke overens med de høje olie- og benzinpriser, de store avancer og den manglende konkurrence, som Konkurrencestyrelsen beskrev i en rapport i sidste uge. Der er tre mulige forklaringer på paradokset: Enten er konkurrencen i branchen i virkeligheden benhård-. Ellers har manglende konkurrence sløvet selskaberne så meget, at de er blevet ineffektive. Endelig kan det tænkes, at selskaberne i strid med loven fører indtjening ud af landet ved hjælp af “transfer pricing”. Indtil videre står påstand mod påstan-d i mysteriet om oliebranchen.