Deep tech er fremtidens sammensmeltning af teknologier

DIGITAL OMSTILLING Der kommer en tid, hvor digitalisering ikke længere driver den teknologiske udvikling. Fremtidens løsninger vil være digitale – men samtidig en blanding af mange nye avancerede teknologier og videnskaber. Og måden, de udvikles på, vil inddrage langt flere og mere forskelligartede aktører.

Her er et nyt udtryk: Deep tech.

Det bliver brugt om den næste bølge af teknologier – dem, som ikke kun handler om digitalisering, men som bygger på bioteknologi, nye materialer og spirende højteknologiske løsninger som fusionsenergi, kvantecomputere og rumfart. 

Deep tech er imidlertid ikke kun en ny type teknologier, det er også en anden måde at udvikle teknologier og få dem i anvendelse på, forklarer Arnaud De la Tour på en videoforbindelse fra Paris.

De la Tour er direktør for Hello tomorrow, en stor årlig konference om deep tech – så han bør vide det. 

”Deep tech-løsninger er kendetegnet ved, at de kun lige er på vej ud af forskningslaboratorierne. De har et enormt potentiale, men det vil kræve store investeringer at få dem udbredt. De udvikler sig ikke desto mindre meget hurtigt, for hele den infrastruktur, der støtter innovationsprocessen, fra forskning, udvikling af prototyper og frem til at bringe løsninger til markedet i stor skala, er blevet langt mere tilgængelig og effektiv,” siger Arnaud De la Tour. 

Deep tech blander typisk højteknologi og videnskabelige indsigter fra mange forskellige discipliner. 

- Det amerikanske selskab Lanzatech har modificeret gærceller til at omdanne CO2 fra luften til en type olie, der kan bruges til at fremstille plastik til emballage eller tøj.

- Forskere inden for nye materialer og nye molekyler til medicin arbejder sammen med udviklere af kvantecomputere, i håb om at de ekstremt kraftige computere engang vil kunne bruges til at modellere molekyler så detaljeret, at man kan konstruere helt nye funktioner.

- Tyske Lillium udvikler et fempersoners elektrisk mini-fly, der kan lette og lande lodret, og som er tæt integreret med et digitalt system, der håndterer ruteplanlægning til flyvninger i og mellem storbyer. 

Nye små spillere med fart på 

Deep tech-løsninger er så fundamentale og komplekse, at man ville forvente, at de blev udviklet af store virksomheder eller i monumentale statsstøttede forskningsprojekter. Men ofte bliver de udviklet af entreprenører med små teams og små budgetter. 

Forskningen i fusionsenergi har eksempelvis været domineret af det enorme internationale projekt ITER, der er ved at opføre en forsøgsreaktor i Frankrig med et budget på omkring 300 milliarder kroner. Man håber at kunne producere den første energi i 2035.

Men samtidig er en håndfuld private selskaber i fuld gang med at udvikle mindre reaktorer, støttet af venture kapital. For dem er tidshorisonten langt kortere – man håber på de første energi-positive eksperimenter omkring 2025. Og budgetterne for selskaberne ligger på mellem en hundrededel og en tredivtedel af ITERs. 

SpaceX, Elon Musks rumfartsselskab, er et andet eksempel. SpaceX har med banebrydende teknologier som den genanvendelige affyringsraket dramatisk sænket prisen og hævet udviklingshastigheden inden for rumfart. 

”Hvor man før ville udvikle den type teknologi gennem nøje planlagte forløb, der strakte sig over årtier, ser vi i dag startups, der benytter den tilgang til lean og agil innovation, som vi kender fra Silicon Valleys digitale entreprenør. Man arbejder med hurtige prototyper, der kan testes og redesignes i forløb, hvor man let kan tage ved lære og ændre kurs,” fortæller Arnoud De la Tour. 

Hastigheden af udviklingen er også sat i vejret, fordi de næste teknologier kan trække på avanceret digital teknologi, lige fra kunstig intelligens til avanceret modellering i virtuelle verdener. 

I medicinalindustrien kan derfor man arbejde langt mere målrettet. Ved hjælp af kunstig intelligens kan man gennem tusinder af simulationer, der eksempelvis afprøver effekten af proteiner med forskellige foldninger, hurtigere finde frem til kandidater, som man derefter kan fremstille og teste i et virkeligt laboratorium.

Demokratisering af videnskab 

Redskaberne til at forske og udvikle er også blevet langt mere tilgængelige, både prismæssigt og fordi de er relativt enkle at anvende. Gennem cloud computing-tjenester kan man leje massive mængder computerkraft efter behov. Cloudtjenesterne fra blandt andet Amazon og Google giver adgang til standardsoftware med kunstig intelligens. 

”Barriererne for at lave cutting edge-forskning er blevet sænket. Det er blevet langt nemmere at bruge kunstig intelligens. Jeg siger ikke, at det er noget, enhver kan gøre, men man behøver ikke at være en decideret AI-ekspert.

Det betyder, at det er blevet lettere at sammensætte teams, der blander mange forskellige faglige og videnskabelige discipliner. Man kan bedre forstå hinanden end før, og det åbner muligheder for de mest interessante møder,” siger Arnaud De la Tour.

Demokratiseringen af teknologien går igen inden for bioteknologi, hvor det nu går endnu hurtigere med at gøre det billigere at afkode, programmere og syntetisere DNA, end da Moores lov svingede taktstokken i udviklingen af computere. 

Kunstig intelligens til analyse, CRISPR-metoden til at redigere i gener, og bestræbelserne inden for syntetisk biologi på at opbygge et bibliotek af standardiserede funktioner, der kan indsættes i dna, er eksempler på værktøjer, der skubber udviklingen ud til startups og selskaber, der ikke udelukkende arbejder med biotech, men blander det med mange andre typer teknologi.

Og så er der finansieringen. 

”Hvis man har den rette idé, er penge ikke for alvor et problem i dag,” siger Arnauld De la Tour.  

”Sammenlignet med for 10-20 år siden har økosystemet til at investere, understøtte og skalere startups bredt sig. I dag er startups og entreprenørskab blevet en del af mindsettet, selv i grundlæggende videnskaber, hvor man tidligere havde berøringsangst over for kommercialisering.”

For store virksomheder, der tidligere kunne udvikle nye løsninger i deres egne laboratorier og udviklingsafdelinger, betyder udviklingen i retning af flere små og mere tværdisciplinære udviklingsprojekter, at det er blevet sværere at overskue trends og identificere, hvor man skal lægge sin indsats.

”Forskning og udvikling er blevet mere komplekst, fragmenteret og bottom up. Virksomheder kan ikke længere være de førende i kraft af deres interne udvikling. Deres styrke afhænger af, at de kan networke og udforske økosystemet omkring dem,” siger Arnaud De la Tour.

Den ny natur

Der er også en mere filosofisk dimension af deep tech. I mange tilfælde er det løsninger, der er inde at rokke ved vores traditionelle opfattelse af, hvad der er naturligt. Syntetisk biologi rykker rundt på livets grundlæggende byggeklodser, og fusionsenergi forsøger dybest set at genskabe stjerner under kontrollerede forhold på jorden. 

Hvis man er i det pessimistiske hjørne, kan man frygte, at de nye teknologier endnu en gang vil have ubehagelige bivirkninger, give skader på miljøet og måske endda true civilisationen, som vi kender den. Det er stærke sager, og det kan gå i mange uheldige retninger. 

Man kan selvfølgelig også vælge at være mere optimistisk. Det er Arnaud De la Tour. Med lidt overtalelse kommer han med nogle bud på, hvordan deep tech kan ændre hverdagen i fremtiden:

Kød vil i langt højere grad stamme fra cellekulturer eller være fremstillet af genmodificerede planter. Nogle byggematerialer vil bestå af organismer, så de kan reparere sig selv – bygninger vil bogstavelig talt være levende. CO2 vil blive opsamlet og anvendt som råmateriale af celler, der fremstiller brændsler og plastik. Brint vil være udbredt som lagermedie for energi og som brændsel i fly.

De la Tour ser ny teknologi som en forudsætning for at klare de kommende tiårs omstilling til at være CO2-neutrale – så i den forstand er deep tech en måde at genskabe symbiosen med naturen på, snarere end at bryde forbindelsen yderligere, mener han.



Peter Hesseldahl

Redaktør for digital omstilling. Har tidligere arbejdet for bl.a. DR, TV2 og Politiken samt som intern fremtidsforsker i LEGO og Danfoss. Forfatter til 6 bøger, senest ”We-economy” om de økonomiske modeller, der afløser industrisamfundet.

LÆS MERE
Forrige artikel Det er hele systemet, den er gal med Det er hele systemet, den er gal med Næste artikel Hvordan skal vi forstå Viktor Orbán og hans ligesindede? Hvordan skal vi forstå Viktor Orbán og hans ligesindede?
Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.