Deep tech er fremtidens sammensmeltning af teknologier

DIGITAL OMSTILLING Der kommer en tid, hvor digitalisering ikke længere driver den teknologiske udvikling. Fremtidens løsninger vil være digitale – men samtidig en blanding af mange nye avancerede teknologier og videnskaber. Og måden, de udvikles på, vil inddrage langt flere og mere forskelligartede aktører.

Her er et nyt udtryk: Deep tech.

Det bliver brugt om den næste bølge af teknologier – dem, som ikke kun handler om digitalisering, men som bygger på bioteknologi, nye materialer og spirende højteknologiske løsninger som fusionsenergi, kvantecomputere og rumfart. 

Deep tech er imidlertid ikke kun en ny type teknologier, det er også en anden måde at udvikle teknologier og få dem i anvendelse på, forklarer Arnaud De la Tour på en videoforbindelse fra Paris.

De la Tour er direktør for Hello tomorrow, en stor årlig konference om deep tech – så han bør vide det. 

”Deep tech-løsninger er kendetegnet ved, at de kun lige er på vej ud af forskningslaboratorierne. De har et enormt potentiale, men det vil kræve store investeringer at få dem udbredt. De udvikler sig ikke desto mindre meget hurtigt, for hele den infrastruktur, der støtter innovationsprocessen, fra forskning, udvikling af prototyper og frem til at bringe løsninger til markedet i stor skala, er blevet langt mere tilgængelig og effektiv,” siger Arnaud De la Tour. 

Deep tech blander typisk højteknologi og videnskabelige indsigter fra mange forskellige discipliner. 

- Det amerikanske selskab Lanzatech har modificeret gærceller til at omdanne CO2 fra luften til en type olie, der kan bruges til at fremstille plastik til emballage eller tøj.

- Forskere inden for nye materialer og nye molekyler til medicin arbejder sammen med udviklere af kvantecomputere, i håb om at de ekstremt kraftige computere engang vil kunne bruges til at modellere molekyler så detaljeret, at man kan konstruere helt nye funktioner.

- Tyske Lillium udvikler et fempersoners elektrisk mini-fly, der kan lette og lande lodret, og som er tæt integreret med et digitalt system, der håndterer ruteplanlægning til flyvninger i og mellem storbyer. 

Nye små spillere med fart på 

Deep tech-løsninger er så fundamentale og komplekse, at man ville forvente, at de blev udviklet af store virksomheder eller i monumentale statsstøttede forskningsprojekter. Men ofte bliver de udviklet af entreprenører med små teams og små budgetter. 

Forskningen i fusionsenergi har eksempelvis været domineret af det enorme internationale projekt ITER, der er ved at opføre en forsøgsreaktor i Frankrig med et budget på omkring 300 milliarder kroner. Man håber at kunne producere den første energi i 2035.

Men samtidig er en håndfuld private selskaber i fuld gang med at udvikle mindre reaktorer, støttet af venture kapital. For dem er tidshorisonten langt kortere – man håber på de første energi-positive eksperimenter omkring 2025. Og budgetterne for selskaberne ligger på mellem en hundrededel og en tredivtedel af ITERs. 

SpaceX, Elon Musks rumfartsselskab, er et andet eksempel. SpaceX har med banebrydende teknologier som den genanvendelige affyringsraket dramatisk sænket prisen og hævet udviklingshastigheden inden for rumfart. 

”Hvor man før ville udvikle den type teknologi gennem nøje planlagte forløb, der strakte sig over årtier, ser vi i dag startups, der benytter den tilgang til lean og agil innovation, som vi kender fra Silicon Valleys digitale entreprenør. Man arbejder med hurtige prototyper, der kan testes og redesignes i forløb, hvor man let kan tage ved lære og ændre kurs,” fortæller Arnoud De la Tour. 

Hastigheden af udviklingen er også sat i vejret, fordi de næste teknologier kan trække på avanceret digital teknologi, lige fra kunstig intelligens til avanceret modellering i virtuelle verdener. 

I medicinalindustrien kan derfor man arbejde langt mere målrettet. Ved hjælp af kunstig intelligens kan man gennem tusinder af simulationer, der eksempelvis afprøver effekten af proteiner med forskellige foldninger, hurtigere finde frem til kandidater, som man derefter kan fremstille og teste i et virkeligt laboratorium.

Demokratisering af videnskab 

Redskaberne til at forske og udvikle er også blevet langt mere tilgængelige, både prismæssigt og fordi de er relativt enkle at anvende. Gennem cloud computing-tjenester kan man leje massive mængder computerkraft efter behov. Cloudtjenesterne fra blandt andet Amazon og Google giver adgang til standardsoftware med kunstig intelligens. 

”Barriererne for at lave cutting edge-forskning er blevet sænket. Det er blevet langt nemmere at bruge kunstig intelligens. Jeg siger ikke, at det er noget, enhver kan gøre, men man behøver ikke at være en decideret AI-ekspert.

Det betyder, at det er blevet lettere at sammensætte teams, der blander mange forskellige faglige og videnskabelige discipliner. Man kan bedre forstå hinanden end før, og det åbner muligheder for de mest interessante møder,” siger Arnaud De la Tour.

Demokratiseringen af teknologien går igen inden for bioteknologi, hvor det nu går endnu hurtigere med at gøre det billigere at afkode, programmere og syntetisere DNA, end da Moores lov svingede taktstokken i udviklingen af computere. 

Kunstig intelligens til analyse, CRISPR-metoden til at redigere i gener, og bestræbelserne inden for syntetisk biologi på at opbygge et bibliotek af standardiserede funktioner, der kan indsættes i dna, er eksempler på værktøjer, der skubber udviklingen ud til startups og selskaber, der ikke udelukkende arbejder med biotech, men blander det med mange andre typer teknologi.

Og så er der finansieringen. 

”Hvis man har den rette idé, er penge ikke for alvor et problem i dag,” siger Arnauld De la Tour.  

”Sammenlignet med for 10-20 år siden har økosystemet til at investere, understøtte og skalere startups bredt sig. I dag er startups og entreprenørskab blevet en del af mindsettet, selv i grundlæggende videnskaber, hvor man tidligere havde berøringsangst over for kommercialisering.”

For store virksomheder, der tidligere kunne udvikle nye løsninger i deres egne laboratorier og udviklingsafdelinger, betyder udviklingen i retning af flere små og mere tværdisciplinære udviklingsprojekter, at det er blevet sværere at overskue trends og identificere, hvor man skal lægge sin indsats.

”Forskning og udvikling er blevet mere komplekst, fragmenteret og bottom up. Virksomheder kan ikke længere være de førende i kraft af deres interne udvikling. Deres styrke afhænger af, at de kan networke og udforske økosystemet omkring dem,” siger Arnaud De la Tour.

Den ny natur

Der er også en mere filosofisk dimension af deep tech. I mange tilfælde er det løsninger, der er inde at rokke ved vores traditionelle opfattelse af, hvad der er naturligt. Syntetisk biologi rykker rundt på livets grundlæggende byggeklodser, og fusionsenergi forsøger dybest set at genskabe stjerner under kontrollerede forhold på jorden. 

Hvis man er i det pessimistiske hjørne, kan man frygte, at de nye teknologier endnu en gang vil have ubehagelige bivirkninger, give skader på miljøet og måske endda true civilisationen, som vi kender den. Det er stærke sager, og det kan gå i mange uheldige retninger. 

Man kan selvfølgelig også vælge at være mere optimistisk. Det er Arnaud De la Tour. Med lidt overtalelse kommer han med nogle bud på, hvordan deep tech kan ændre hverdagen i fremtiden:

Kød vil i langt højere grad stamme fra cellekulturer eller være fremstillet af genmodificerede planter. Nogle byggematerialer vil bestå af organismer, så de kan reparere sig selv – bygninger vil bogstavelig talt være levende. CO2 vil blive opsamlet og anvendt som råmateriale af celler, der fremstiller brændsler og plastik. Brint vil være udbredt som lagermedie for energi og som brændsel i fly.

De la Tour ser ny teknologi som en forudsætning for at klare de kommende tiårs omstilling til at være CO2-neutrale – så i den forstand er deep tech en måde at genskabe symbiosen med naturen på, snarere end at bryde forbindelsen yderligere, mener han.



Peter Hesseldahl

Redaktør for digital omstilling. Har tidligere arbejdet for bl.a. DR, TV2 og Politiken samt som intern fremtidsforsker i LEGO og Danfoss. Forfatter til 6 bøger, senest ”We-economy” om de økonomiske modeller, der afløser industrisamfundet.

LÆS MERE
Forrige artikel Det er hele systemet, den er gal med Det er hele systemet, den er gal med Næste artikel Hvordan skal vi forstå Viktor Orbán og hans ligesindede? Hvordan skal vi forstå Viktor Orbán og hans ligesindede?
Når politik føles som noget opreklameret lort

Når politik føles som noget opreklameret lort

POLITIK OG VELFÆRD Danske politikere, medier og vælgere har et fælles ansvar for at lære af de øretæver, som coronakrisen og andre 2020-dramaer har givet vestlige demokratier. Alternativet er, at vi får vores egen Trump, skriver John Wagner.

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

DIGITAL OMSTILLING Teknologiens udvikling stiller os overfor den ene vanskelige etiske beslutning efter den anden. Alt for ofte klikker vi bare JA til betingelserne uden at overveje konsekvenserne. I en ny bog advarer en amerikansk professor i jura mod at overlade det til store selskaber og iværksættere at definere, hvad der er acceptable måder at bruge ny teknologi på.  

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

KOMMENTAR Acceleratorprogrammer har længe været den foretrukne model blandt tyske virksomheder, der vil samarbejde med startups for at udvikle nye teknologier. Men nu er det en ny model, som de store virksomheder foretrækker. Venture Client Units er brændstoffet i tysk innovation i øjeblikket, skriver ICDK i München.

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

LEDELSE Det er måske ikke hver dag, du forholder dig til din egen relevans som leder. Men det kan være afgørende for, om du kan bevare dit reelle ledelsesmandat, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

DIGITAL OMSTILLING Coronakrisen blev et moment of truth for Japans offentlige sektor, der er håbløst bagud med at digitalisere kommunikationen med borgerne. Papirdokumenter med traditionelle hanko-stempler overføres med fax, og først nu udvikles noget, der ligner NemID. Danmark øjner it-eksportmuligheder til det coronaramte japanske bureaukrati. 

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.

Stine Bosse anbefaler

Stine Bosse anbefaler

LEDELSE Stine Bosse glæder sig over en højskolesangbog, hvor alle kan synge med, og så anbefaler hun en græsk klassiker, der minder os om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre.

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

LEDELSE Erhvervsuddannelserne på de amerikanske universiteter Harvard og Columbia føjer certifikater og livslang læring til deres programmer. Det er et skift, der siger noget grundlæggende om vores samfund. 

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

DIGITAL OMSTILLING Diskussionen har ulmet længe, men optøjerne på Capitol Hill og den efterfølgende nedlukning af Trumps konti på Twitter og Facebook har gjort et centralt spørgsmål meget påtrængende: Hvem skal bestemme, hvad der må siges online? EU-Kommissionen har et bud.

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

GRØN OMSTILLING Den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin piller de grønne fjer af Danmark. Godt nok er Danmark et af verdens foregangslande, men vi når ikke Parisaftalens mål ved at følge den nuværende kurs, siger folkene bag bankens nye fremskrivningsmodel, der har til formål at vise konsekvenserne ved virksomhedernes klimaplaner.

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

ØKONOMI Danmarks Statistisk har, siden coronakrisen brød ud, spurgt virksomheder om deres frygt for at måtte lukke som følge af covid-19. Siden foråret er frygten overordnet set mindsket, og generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af covid-19 som lille – også inden for serviceerhverv samlet set.

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

POLITIK OG VELFÆRD Da coronakrisen ramte Danmark, var beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere højere, end den har været i fire årtier. Krisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået. Tre af landets førende eksperter betegner udviklingen som meget positiv. Den lave beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse er dog to store udfordringer.

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

POLITIK OG VELFÆRD Rekordhøje beskæftigelsestal for ikkevestlige indvandrere gør forskningsdirektør Torben Tranæs optimistisk – på en moderat, forskeragtig facon. Han ser store muligheder i fokus på særlige brancher og udpeger den manglende integration af unge, mandlige efterkommere som et af samfundets største problemer.

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

POLITIK OG VELFÆRD Vesthimmerland ligger nummer ét på ranglisten over de kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i job. Det er en svær opgave. Så hvad er opskriften på deres succes? Det giver et jobcenter og to virksomheder deres forklaring på.

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

POLITIK OG VELFÆRD I Furesø Kommune tror man ikke på et quickfix, der kan skaffe ikkevestlige indvandrerkvinder varige job. Løsningen er langvarig og kræver grundige samtaler om kønsroller og helbred.

Et job giver dig frihed

Et job giver dig frihed

NYT JOB For Abdulkarim Alasat er jobbet på fabrikken i Tullebølle nøglen til frihed.

Investorer lægger klimapres på virksomheder

Investorer lægger klimapres på virksomheder

GRØN OMSTILLING En lang række store investorer indskærper over for nogle af Europas største virksomheder, at de skal arbejde Parisaftalen grundigt ind i deres forretninger. Der blæser nye grønne vinde i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra eksperter.

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

KULTURANBEFALING Ellen Klarskov Lauritzen værdsætter kunsten at fatte sig i korthed på arbejdet, men leder efter det modsatte, når hun har fri. Hun anbefaler en murstensroman, der dvæler ved detaljen, og forbereder sig på foråret med elektronisk dansk musik. 

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

DIGITAL OMSTILLING Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.

Omstillingen - et uddrag

Omstillingen - et uddrag

DIGITAL OMSTILLING The transformation – Omstillingen – er et scenarie i seks afsnit, der beskriver verdens udvikling fra 2020 til 2050. Scenariet er udformet som artikler, skrevet i år 2100 af den fiktive journalist Stuart Rand, der kigger tilbage på de tre årtiers radikale forandringer.  

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

KOMMENTAR I en nyhedsstrøm præget af corona og præsidentvalget i USA har få bemærket, at der sidste måned blev indgået verdens største frihandelsaftale, der omfatter størstedelen af Asien, Australien og New Zealand. Innovation Centre Denmark i Shanghai fortæller, hvordan aftalen også får betydning for danske virksomheder.

Når visioner er virkningsløse

Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

GRØN OMSTILLING Det nye år bliver et travlt klimaår for Danmark, EU og resten af verden. Milliarder af euro, dollar og yuan ligger klar til investeringer i rene teknologier fra krisepakker og stadigt mere klimabevidste private investorer. Analytikere taler om en decideret acceleration i den grønne omstilling, og i de mest optimistiske scenarier er Parismålet igen i sigte.

Michael Løve anbefaler

Michael Løve anbefaler

KULTURANBEFALING Nettos direktør, Michael Løve, har fundet podcasten, der sikrer, at hans døtre aldrig vil ryge. Og så anbefaler han det nyeste værk af lufthavnslitteraturens ukronede konge om det USA, han kender bedst.

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

ØKONOMI Uden nævneværdig dramatik er statsgælden kravlet mod nye højder under coronakrisen. Lave renter er den nye normal, og derfor er gæld næsten gratis. Et lille år efter det globale pandemichok melder spørgsmålet sig, om vi er forberedte på det, de færreste økonomer forventer. 

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

ØKONOMI Som udsteder af verdens mest anvendte valuta høster USA økonomiske fordele, andre lande kun kan drømme om. Den position er ikke akut truet, men vi er måske ved at se begyndelsen på enden, og det kan tvinge USA til at sætte tæring efter næring.

2021 – corona år to

2021 – corona år to

POLITIK OG VELFÆRD Coronaen har forandret vores samfund og vores liv for altid. Nu bliver opgaven at tage det bedste med os ind i 2021 og huske på, hvad livskvalitet er.

Følsom nytårshilsen

Følsom nytårshilsen

Tårer og topledelse var stadig en følsom affære i 2020.

På Mandag Morgen har vi i årets løb talt med tre topchefer, der alle på hver deres måde har været tvunget til at forholde sig til store følelser i deres lederskab. 

Mød den kontroversielle mediechef, den revolutionære revisor og politikeren, der blev kaldt ’isdronningen’. 

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Trods pandemi, klimakrise, økonomisk krise og politisk ustabilitet har 2020 også vist vejen til lysere tider. Vi har samlet nogle af de historier, der har givet os håb her på Mandag Morgens redaktion det seneste år.

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

POLITIK OG VELFÆRD Hvad er de gode – og hvad er de dårlige erfaringer fra coronakrisen? Fredericia Kommune er gået systematisk til værks for at finde svar – og har fået input fra over 5000 borgere, der er kogt ned til et idékatalog. Den fremgangsmåde kan være med til at ændre kommunen og organisationen, mener kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe.