Opgør med velfærdssamfundet
Massivt krydspres tvinger til fornyelse af velfærdssamfundet
Det er ikke mindst forventningerne til fremtidens velfærdsydelser, der presser den gamle velfærdsmodel. Videns- og oplevelsessamfundet vil udvikle helt andre behov for individuelle ydelser. Derfor er den største udfordring ikke så meget de svageste som de stærkeste grupper i samfundet. Deres forventninger er med til at presse udgifterne i vejret og få politikerne til at love mere og bedre velfærd. Men regnestykket hænger ikke sammen. Mandag Morgen beskriver det krydspres, velfærdssamfundet konfronteres med, og som i sig selv stiller store spørgsmålstegn ved den nuværende velfærdsmodels overlevelsesevne.