Den danske model skal genopfindes

Danmark befinder sig i en historisk vækstkrise med en svækket konkurrenceevne, og de høje lønomkostninger presser produktionsjob ud af landet i et bekymrende tempo. Samtidig har vi stadig vanskeligt ved at kompensere med produktivitetsstigninger og levere ny værdiskabelse af højere værdi. En fjerdedel af alle industriarbejdspladser er forsvundet inden for de sidste ti år. Og Danmark er et af de lande i den vestlige verden, der har udsigt til de svageste vækstrater i de næste ti år.

Danmarks historiske styrke har været, at vi gennem design, innovation, forskning og udvikling af produkter med højt værdiindhold har kunnet kompensere for de internationalt set meget høje omkostninger internt i det danske samfund. Men noget tyder på, at den historiske styrkeposition er ved at smuldre, og det er en reel trussel i de kommende år, at innovation, forskning og højt specialiserede serviceydelser også begynder at flytte ud af landet, ikke mindst på grund af et stærkt stigende konkurrencepres fra først og fremmest Asien.

Så skarpt er udfordringen trukket op i den SWOT-analyse af mulighederne for at skabe ny vækst, som Mandag Morgen har udarbejdet i samarbejde med vækstordførerne for Fremtidens Danmark.

De aktuelle udfordringer er så omfattende og gennemgribende, at der er brug for intet mindre end at genopfinde den danske model, så den igen kan skabe ny vækst – og samtidig skal den være mere bæredygtig end nogensinde før. Men selv om udfordringerne er historisk store, så er der alligevel grund til en vis optimisme, viser analysen.

De kommende år og årtier vil først og fremmest være kendetegnet af en galopperende efterspørgsel efter løsninger på store globale udfordringer som klimaforandringer, ressourceknaphed, den eksplosive vækst i kroniske sygdomme mv. Og her har Danmark gode muligheder for at markere sig som en førende nation, der udvikler, tester og eksporterer nye løsninger, viser analysen.

“De danske virksomheder har store muligheder i konkurrencen om at skabe nye løsninger på fremtidens udfordringer inden for eksempelvis klima og velfærd. Det skal være løsninger, der tager udgangspunkt i det enkelte individs problemer,” siger FORAs udviklingsdirektør og ordfører i Fremtidens Danmark, Jørgen Rosted.

Sammen med “partifællerne” i Fremtidens Danmark: prodekan og professor Katherine Richardson, bestyrelsesmedlem og tidligere Grontmij Carl Bro-direktør Birgit W. Nørgaard samt den gastronomiske iværksætter Claus Meyer har Jørgen Rosted udpeget en række af de styrkeområder, som Danmark kan tage afsæt i, når vi skal identificere de globale problemer, vi kan blive bedst i verden til at løse.

Ressourcerne tæller

Når Danmark ikke topper listen over innovative og konkurrencedygtige vækstøkonomier, men tværtimod rutsjer ned ad de globale ranglister, skyldes det bl.a., at vi ikke i tilstrækkelig grad er opmærksomme på vores styrker, herunder hvordan vi kan udnytte dem offensivt. Samtidig mangler der sense of urgency, hvad angår det grundlæggende behov for reformer og nytænkning. Høje lønomkostninger, høje leveomkostninger og højt skattetryk udgør en ond spiral for vores konkurrencekraft i forhold til at følge de lande, vi sammenligner os med.

Det haster med at vende udviklingen, for de fremstormende nationer som Kina, Indien og Brasilien opruster på forskning, innovation og designkompetencer, og selv om de ikke i øjeblikket kan matche danske spidskompetencer, så tyder meget på , at disse nationer i de kommende nationer vil blive stadig dygtigere og innovative, samtidig med at deres lønomkostninger er mangefold lavere end i Danmark. Den kombination udgør en ubehagelig cocktail, der tvinger Danmark til på kort tid at redefinere sin vækstmodel.

I forhold til nogle af verdens største og mest brændende udfordringer inden for klima, energibesparelser, vedvarende energi osv. har Danmark allerede stærke styrkepositioner og internationalt førende virksomheder, der gør det muligt at skabe ny vækst. Det er en brændende global udfordring, hvor Danmark faktisk har noget at byde på.

Ordførerne påpeger, at energi- og miljøteknologi er en anden dansk styrkeposition, som der kan bygges videre på. Danmark egner sig godt som demonstratorium for at udvikle mere avancerede løsninger. Et konkret eksempel er Smart Grid-projektet på Bornholm, som er det første af sin art i EU. Andre bud på eksporterbare projekter kunne ligge inden for infrastruktur og opladning for elbiler.

Opgør med BNP

En af de helt store udfordringer for fremtidens globale vækst er, at naturressourcerne er under hårdt pres. Nogle, f.eks. olie, er ved at slippe helt op. Det er andre lande godt i gang med at tage højde for i nye bæredygtige vækstplaner. Se artikel "Danmarks dobbelte vækstudfordring" i MM01. Hvis Danmark vil skal være en frontløbernation i det næste globale vækstkapløb, så skal vi til at nytænke væksten, så den bliver mere bæredygtig.

Som Katherine Richardson udtrykker det, er ressourcerne vores valuta: “Lige nu bruger vi enorme kræfter på at udvinde stadig mindre olie og metaller. Men ressourcerne er ikke uendelige. Det er der ingen af vores nuværende økonomiske modeller, der forholder sig til. Vi bliver nødt til at udvikle en ny tankegang omkring det i den kommende tid,” siger hun.

Jørgen Rosted er enig i, at der er brug for et nyt og mere bæredygtigt vækstbegreb, der også øger velfærden og livskvaliteten. Han mener, at de danske styrker først kan realiseres, når vi får gjort op med paradigmet om, at klassisk vækst i BNP er den eneste vej frem. Den kortsigtede vækst må ikke skabes på bekostning af det, vi skal leve af i fremtiden. “I den mest simple debat, som desværre er dominerende, tages det som faktum, at der skal være vækst i BNP – ellers har vi et problem. Men det er nonsens. Jeg har ikke set nogen redegøre for, hvad problemet er,” siger Jørgen Rosted, der efterlyser en bredere og mere kvalificeret vækstdiskussion.

“Hvis befolkningstallet falder, og det giver negativ vækst, så er det kun et problem, hvis også produktiviteten falder. Og det er desværre der, vi er på vej hen. Vi skal derfor se på, hvordan vi får skabt vækst i produktiviteten af velfærds­ydelser,” mener Jørgen Rosted.

Vækst gennem velfærd

En af de hidtil oversete muligheder for at skabe ny vækst for Danmark er den danske velfærdsmodel. I en del af den offentlige debat siges det, at den store velfærdsstat er med til at hæmme væksten, men ifølge ordførerne kan man gennem en nytænkning af velfærden skabe mere vækst gennem velfærd. De hæfter sig bl.a. ved Danmarks tradition for et tæt samarbejde mellem myndigheder, private aktører og forskere. Det har bl.a. resulteret i opbygningen af stærke internationale industriklynger inden for vind­energi, høreapparater, mode, musik og design –  herunder en række varer, som efterspørges blandt verdens voksende middelklasse.

I fremtiden kunne Danmark også skabe ny vækst ved at f.eks. at eksportere velfærdsteknologi, nye velfærdskoncepter, standardiserede patientjournalsystemer eller produkter og systemer inden for fjernbehandling og fjerndiagnosticering. Vi har stærke globalt orienterede virksomheder, som er førende på en række lukrative nichemarkeder, og som stadig har et stærkt commitment til Danmark. Og så er det danske dna også påvirket af, at vi er et lille land med kort magtdistance. Det giver en god forudsætning for hurtigt at blive enige om radikale forandringer. Eksempelvis som det skete med Kommunalreformen og Universitetsreformen i sin tid. Det kræver blot, at der kommer et stærkere politisk lederskab. Den hidtidige velfærdsdebat handler meget om, hvordan man skal fordele velstanden, men ikke om hvordan man med støtte i velfærdsinstitutionerne og kompetencerne kan skabe mere vækst og velstand.

Ordførerne mener også, at Danmark kan indtage en unik position i den globale kamp om talent. I dag konkurrerer Danmark på lige fod med andre lande om de voksne talenter. Men talenterne har det svært med det høje omkostningsniveau og skattetryk. Danmark kunne i stedet gå efter at tiltrække studerende på bachelorniveau og tilbyde dem betaling for at tage overbygningsuddannelsen i Danmark. Ifølge Katherine Richardson vil det øge muligheden for, at talenterne bliver i Danmark og ser fordele i vore systemer.

Ordførernes katalog over danske styrker og muligheder er lang. Men der mangler stadig en samlet erhvervspolitisk strategi for, hvordan vi kan stimulere væksten. Danmark klarer sig stadig fint i europæiske målinger af innovation­en, men der er for lidt risikovillig kapital til rådighed, og der er for dårlige rammebetingelser for at investere i vækstvirksomheder. Samtidig vægrer politikerne sig ved strategiske satsninger på nogle af de nye globale vækstområder og vindermarkeder. I stedet for at samle indsatsen har man smurt vækstfremmemidlerne alt for bredt ud. Det resulterer bl.a. i, at beslutninger om at investere i sundhedssektoren fragmenteres.

Det gør behovet for at nytænke væksten og dens fundament presserende. “I virkeligheden er det asocialt at undlade reformer. Det skaffer færre penge i kassen til dem, der har behov. Det tangerer generationstyveri på grund at konsekvenserne for de kommende generationer,” siger Birgit W. Nørgaard.