Den fine balance mellem magt og offentlighed

Et flertal i Folketinget afviste i sidste uge et lovforslag til ny regler for offentlighed i forvaltningen. 

Loven kan få store konsekvenser for muligheden for at se magtapparatet i kortene. Det lægger justitsminister Lars Barfoed slet ikke skjul på:?”reglen vil naturligvis betyde, at retten til aktindsigt omfatter færre dokumenter,” har han sagt.

Med den nye lov afskæres journalister og borgere bl.a. fra at få aktindsigt i korrespondancen mellem ministerier. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en minister i et ministerium betjenes af embedsmænd i et andet ministerium. Uden den mulighed ville det ikke have været muligt for dagbladet Politiken at bringe historien om, hvordan en embedsmand i Finansministeriet påpegede over for kollegerne i Sundhedsministeriet, at privathospitalerne blev lige lovlig godt betalt for deres ydelser af staten. Han skrev direkte, at der er “bevis for, at de tidligere takster var alt for høje”.

Sagen om overbetaling af privathospitalerne er et af flere eksempler på sager, offentligheden ikke vil få kendskab til, hvis Lars Barfoed og regeringen får vedtaget lovforslaget.

Selv mener ministeren, at han har ramt den rigtige balance mellem hensynet til offentlighedens interesser og et modsatrettet hensyn, hvor ”demokrati ikke kun handler om størst mulig åbenhed. Demokrati drejer sig også om at sikre, at vores regeringer kan fungere og modtage en tilstrækkelig kvalificeret rådgivning.”

Forslaget er fremlagt i overensstemmelse med anbefalingerne fra et omdiskuteret udvalg, der i 7 år har arbejdet med ændringer af den nuværende lov om offentlighed i forvaltningen.

Endnu mener kun de to regeringspartier, at Justitsministeriets afbalancering mellem hensyn til offentligheden på den ene side og hensyn til demokrati og særligt regeringens interne virke på den anden side er fint afbalanceret mellem de to hensyn. Dansk Folkeparti er tøvende over for forslaget, mens en samlet opposition inklusive Liberal Alliance afviser forslaget.