Den gode, den onde og den ligegyldige samtalekultur

Groft sagt er der tre forskellige samtalekulturer, som et ledelsesteam kan benytte sig af. Men kun en af dem er værd at stræbe efter.

Som supervisor for ledelsesteams er jeg i den heldige position, at jeg får lejlighed til at kigge dybt ind i ledelsesrummet i mange forskellige virksomheder. Mit fokus og min interesse er, som læsere af denne blog vil vide, på alt det, der skal til, for at ledelsesteamet – og dermed organisationen – kan blive den bedste udgave af sig selv. Det betyder også, at teamet får identificeret og arbejdet med de temaer, der skal til, for at teamets interne samarbejde lykkes.

Her er der især to temaer, som ofte dukker op. Det ene er kvaliteten af ledelsesteamets samtalekultur på dets møder. Det andet er teamets bevidsthed herom.

Det var instruktøren Sergio Leone, som i 1966 skabte den succesfulde spaghettiwestern ”Den gode, den onde og den grusomme”. Inspireret af filmens titel kan man sige, at der generelt er tre typer af samtalekulturer i lederteams; den ”gode”, den ”onde” og ”den ligegyldige”. Til forskel fra filmtitlen vil jeg opstille dem i omvendt rækkefølge:

DEN LIGEGYLDIGE SAMTALEKULTUR: Den ”ligegyldige” samtalekultur kalder jeg også kulturen i lederteams, der har mange kliché-samtaler. Disse teams er præget af den slags ledermøder, hvor vi siger alle de rigtige ord, dvs. ord som anerkendelse, eksekvering, optimering, god kommunikation og vendinger som ”Nu må vi have fokus på at skabe resultater gennem fællesskabet”. Måske har nogen i teamet endda taget en uddannelse i ledelse, så man kan sige endnu flere smarte ord (især giver det pote, hvis de er på engelsk).

Alle i teamet nikker indforstået under møderne, men alle går bagefter ud og gør præcis det, de altid har gjort. Ledermøderne har på dette samtaleniveau således ingen egentlig positiv effekt på organisationens nøgleparametre som trivsel, samarbejde, udvikling og resultater. I stedet bliver ledermøderne en form for ritualiseret stammedans – blot uden den engagerede dans, vi ellers kender fra naturfolk.

DEN ONDE SAMTALEKULTUR: Den ”onde” samtalekultur er den, hvor meningsforskelle luftes på en måde, hvor de forsigtige søger ly bag tønder og under gulvbrædderne, mens revolvermænd og -kvinder skyder løs fra alle hjørner af lokalet. Måske er der også en enkelt eller to, der vælger at kravle op på et hustag for der i ro og mag at finde en god plads til at være en effektiv snigskytte. Det er en dejlig position at tage, for her kan man skyde andre uden selv at blive skudt. Måske opdager de andre end ikke, hvor skuddet kom fra.

Almindelige sætninger i den onde samtalekultur er ”Du kan nok se”, ”Jeg er slet ikke enig med dig”, ”Det er forkert, når du siger, at”, ”Det er dig, der ikke har”, ”Nu må du tage dig sammen”. Vi kender alt for godt den onde samtalekultur fra f.eks. politisk ophedede tv-debatter.

I grunden er der i ordets forstand ikke tale om egentlige sam-taler i den onde samtalekultur. En samtale kræver nemlig, at man taler sammen, og at det, der afsendes, også opleves at blive modtaget. At det man har på hjerte, bliver lyttet til og hørt.

Men i den onde samtalekultur har alle travlt med at formulere deres egne argumenter og ræsonnementer, når andre taler. I den onde samtalekultur er der således ikke dialog, men en række af monologiske seksløbere. Ingen hører reelt hinanden. Udbyttet af en sådan samtalekultur er derfor ofte ringe. På den måde ligner det den ligegyldige samtalekultur. Forskellen er, at den onde samtalekultur med tiden kan skabe et lederteam med nag, dårlig trivsel, konflikt, og i længden en indirekte risiko for store økonomiske tab og lav produktivitet i organisationen. Sidstnævnte kan i sig selv forstærke den onde samtalekultur i ledergruppen og udvikle sig til en ond spiral.

For et par år siden bad en ledergruppe mig om at være ”fluen på væggen” på deres møder og komme med min ærlige feedback om deres mødekultur. Det var en interessant øvelse. Jeg lagde nemlig hurtigt mærke til, at ingen stillede nysgerrige spørgsmål til hinanden. Det eneste spørgsmål jeg havde noteret var et enkelt ”hvorfor det”-spørgsmål, som mere havde til formål at sætte den anden til vægs end at skabe en dialog.

Jeg spurgte efterfølgende ledergruppen, om de ville være med på et forsøg, nemlig at alle stillede flere spørgsmål, end de kom med udsagn. Det var de med på. Jeg noterede mig alle udsagn og alle spørgsmål. Vi stoppede nogle gange undervejs, hvor jeg gav feedback.

Det viste sig at være en særdeles svær øvelse for lederne, men efterhånden blev de gode til dialog, som ikke mindst skyldtes, at de var blevet bedre til at stille nysgerrige spørgsmål til hinanden. Efter nogen tid talte jeg med den øverste leder, som fortalte, at ikke kun stemningen og samarbejdet i ledergruppen havde skiftet til det bedre, men også samarbejdet mellem afdelingerne.

Som eksemplet viser, så har mange lederteams svært ved at arbejde med deres samtalekultur uden indgriben udefra. Derfor kan nogle lederteams risikere aldrig at komme ud af deres ødelæggende samtalekultur, før der sker lederudskiftninger. Løsningen er, at lederteamet får snakket sammen på metaplan. Her er det vigtigt ikke at fortsætte ”skyderierne” men at kunne rumme at høre hinandens oplevelser uden at skulle diskutere dem.

Når alle på den måde er blevet hørt, kan ledergruppen beslutte sig for, hvad de vil blive bedre til og prøve det af i en periode. Men som sagt kan det være lettere sagt end gjort. Fisk ved som bekendt ikke, hvad vand er, og derfor har et lederteam godt af at blive kigget efter i sømmene af og til. Det kan være af en konsulent fra den interne HR-afdeling, en leder alle har tiltro til, eller en konsulent udefra.

DEN GODE SAMTALEKULTUR: Den tredje og ønskværdige samtalekultur kan man kalde den ”gode” teamkultur. Otto Scharmer, MIT-forsker og ophavsmand til U-teori, karakteriserer den gode mødekultur ved, at den er dialogisk. Det, der kendetegner det dialogiske lederteam, er blandt andet:


  • Alle stiller flere nysgerrige og åbne spørgsmål, end man kommer med svar på.

  • Alle er parat til at ændre deres synspunkt.

  • Alle lytter opmærksomt og med empati.

  • Alle arbejder med sin kapacitet til at rumme andre meninger og holdninger, hvilket bl.a. betyder, at man ikke afbryder hinanden.

  • Alle ser sig selv som en del af et større hele.


Når et lederteam arbejder med at blive bedre til at være i dialogen, så skaber det mulighed for, at helt nye løsninger kan opstå. Løsninger, som ingen i virkeligheden selv kunne have opfundet, men som kun kan opstå i fællesskabet. Scharmer kalder dette for ”den kollektive kreativitet”.

Hvordan kan et lederteam, eller ethvert andet team for den sags skyld, arbejde med sig selv?  Hvis vi går tilbage til filmens verden, så er mit svar, at teammedlemmerne skal træne sig selv og hjælpe hinanden med at komme ud af deres vante roller. De skal som en anden Sergio Leone sammen blive instruktører for deres egen ”team-film”.

Det må nødvendigvis starte med, at teammedlemmerne bliver indbyrdes enige om, hvilket filmmanuskript det giver mening at følge. Hvis man vil skabe en god samtalekultur, kræver det nemlig alles deltagelse.

Forrige artikel Skaber ny lovgivning frustration eller konkurrencefordele? Næste artikel 1000 dage der bestemmer din fremtid
Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.

Topembedsmand slår alarm:

Topembedsmand slår alarm: "Den offentlige sektor er ramt af en demokratisk krise"

Den offentlige sektor er ved at sande til i retningslinjer og vejledninger, der ikke skaber værdi for borgerne. Samtidig bliver diskussionen om udviklingen af sundhedsvæsenet mere og mere fragmenteret – med en mediemæssig og politisk verden, som er helt forskellig fra den virkelige verden i den offentlige sektor. Det mener Hjalte Aaberg, der stopper som regionsdirektør for Region Hovedstaden til nytår.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Teknologien bag nye avancerede løsninger til at organisere persontransport er langt fremme i Finland. Siden 2011 har den finske regering arbejdet på at tilpasse lovgivningen til en ny transportæra. Og det er ekstremt vigtigt at have lovgiverne med på sidelinjen i en af de næste store digitale revolutioner, siger administrerende direktør og stifter af virksomheden MaaS Global, Sampo Hietanen.

Tyrkiet i global jagt på kritikere

Tyrkiet i global jagt på kritikere

Tyrkiske modstandere af Erdogans regering fortæller om tortur i hemmelige fængsler og kidnapninger på åben gade. Et internationalt journalistsamarbejde, som Mandag Morgen er en del af, har undersøgt, hvordan Tyrkiets efterretningstjeneste jagter Erdogans kritikere på tværs af landegrænser. Også i Danmark har PET måttet beskytte en journalist, der er på Erdogans ’terrorliste’.

Europa hænger på autoritær Erdogan

Europa hænger på autoritær Erdogan

Præsident Erdogan krænker menneskerettigheder og ytringsfrihed og afvikler skridt for skridt demokratiet i Tyrkiet. Alligevel tager EU med fløjlshandsker på det store naboland, der på EU’s regning har over 3,5 mio. syriske flygtninge boende.

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Thor Möger Pedersen forlader Socialdemokratiet og bliver chef for Economics and Management i COWI. Her skal han skabe motivation og teamspirit blandt de ansatte i en branche, hvor konkurrencen om arbejdskraften er benhård.

Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Set, læst og hørt: Hjalte Wieth

Set, læst og hørt: Hjalte Wieth

Mandag Morgen har bedt iværksætter Hjalte Wieth om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om eventet "Unleash the Power Within" med coach Tony Robbins.

Whistleblowerens bedste ven under anklage

Whistleblowerens bedste ven under anklage

KOMMENTAR: Hvis en retsstat vælger at gå efter undersøgende journalister, der bærer whistlebloweres væsentlige afsløringer af svindel og magtmisbrug videre, så lukker man ikke alene munden på pressen men også på de whistleblowere, der ikke har andre steder at gå hen.

To islamister kæmper om magten i Tyrkiet

To islamister kæmper om magten i Tyrkiet

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, har siden 2013 ført en skånselsløs kamp mod sin gamle politiske mentor og islamistiske allierede, Fethullah Gülen. Mandag Morgens europaredaktør giver her et overblik og en forklaring på de to politikeres ærkefjendskab.

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

Nedslidte lønmodtagere skal kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdslivet, lyder opfordringen fra en stribe af LO-fagbevægelsens topfolk. De frygter, at Folketinget i den kommende valgperiode endnu engang vil sætte pensionsalderen op, uden samtidig at indrette arbejdslivet så danskerne kan holde til det.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Dansk Industri skal disrupte sig selv

Dansk Industri skal disrupte sig selv

KOMMENTAR: Erhvervsorganisationen Dansk Industri skal nytænke sin rolle i et samfund med markant ændrede udfordringer – og dermed også en ny direktørs profil.

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.