Den gode, den onde og den ligegyldige samtalekultur

Groft sagt er der tre forskellige samtalekulturer, som et ledelsesteam kan benytte sig af. Men kun en af dem er værd at stræbe efter.

Som supervisor for ledelsesteams er jeg i den heldige position, at jeg får lejlighed til at kigge dybt ind i ledelsesrummet i mange forskellige virksomheder. Mit fokus og min interesse er, som læsere af denne blog vil vide, på alt det, der skal til, for at ledelsesteamet – og dermed organisationen – kan blive den bedste udgave af sig selv. Det betyder også, at teamet får identificeret og arbejdet med de temaer, der skal til, for at teamets interne samarbejde lykkes.

Her er der især to temaer, som ofte dukker op. Det ene er kvaliteten af ledelsesteamets samtalekultur på dets møder. Det andet er teamets bevidsthed herom.

Det var instruktøren Sergio Leone, som i 1966 skabte den succesfulde spaghettiwestern ”Den gode, den onde og den grusomme”. Inspireret af filmens titel kan man sige, at der generelt er tre typer af samtalekulturer i lederteams; den ”gode”, den ”onde” og ”den ligegyldige”. Til forskel fra filmtitlen vil jeg opstille dem i omvendt rækkefølge:

DEN LIGEGYLDIGE SAMTALEKULTUR: Den ”ligegyldige” samtalekultur kalder jeg også kulturen i lederteams, der har mange kliché-samtaler. Disse teams er præget af den slags ledermøder, hvor vi siger alle de rigtige ord, dvs. ord som anerkendelse, eksekvering, optimering, god kommunikation og vendinger som ”Nu må vi have fokus på at skabe resultater gennem fællesskabet”. Måske har nogen i teamet endda taget en uddannelse i ledelse, så man kan sige endnu flere smarte ord (især giver det pote, hvis de er på engelsk).

Alle i teamet nikker indforstået under møderne, men alle går bagefter ud og gør præcis det, de altid har gjort. Ledermøderne har på dette samtaleniveau således ingen egentlig positiv effekt på organisationens nøgleparametre som trivsel, samarbejde, udvikling og resultater. I stedet bliver ledermøderne en form for ritualiseret stammedans – blot uden den engagerede dans, vi ellers kender fra naturfolk.

DEN ONDE SAMTALEKULTUR: Den ”onde” samtalekultur er den, hvor meningsforskelle luftes på en måde, hvor de forsigtige søger ly bag tønder og under gulvbrædderne, mens revolvermænd og -kvinder skyder løs fra alle hjørner af lokalet. Måske er der også en enkelt eller to, der vælger at kravle op på et hustag for der i ro og mag at finde en god plads til at være en effektiv snigskytte. Det er en dejlig position at tage, for her kan man skyde andre uden selv at blive skudt. Måske opdager de andre end ikke, hvor skuddet kom fra.

Almindelige sætninger i den onde samtalekultur er ”Du kan nok se”, ”Jeg er slet ikke enig med dig”, ”Det er forkert, når du siger, at”, ”Det er dig, der ikke har”, ”Nu må du tage dig sammen”. Vi kender alt for godt den onde samtalekultur fra f.eks. politisk ophedede tv-debatter.

I grunden er der i ordets forstand ikke tale om egentlige sam-taler i den onde samtalekultur. En samtale kræver nemlig, at man taler sammen, og at det, der afsendes, også opleves at blive modtaget. At det man har på hjerte, bliver lyttet til og hørt.

Men i den onde samtalekultur har alle travlt med at formulere deres egne argumenter og ræsonnementer, når andre taler. I den onde samtalekultur er der således ikke dialog, men en række af monologiske seksløbere. Ingen hører reelt hinanden. Udbyttet af en sådan samtalekultur er derfor ofte ringe. På den måde ligner det den ligegyldige samtalekultur. Forskellen er, at den onde samtalekultur med tiden kan skabe et lederteam med nag, dårlig trivsel, konflikt, og i længden en indirekte risiko for store økonomiske tab og lav produktivitet i organisationen. Sidstnævnte kan i sig selv forstærke den onde samtalekultur i ledergruppen og udvikle sig til en ond spiral.

For et par år siden bad en ledergruppe mig om at være ”fluen på væggen” på deres møder og komme med min ærlige feedback om deres mødekultur. Det var en interessant øvelse. Jeg lagde nemlig hurtigt mærke til, at ingen stillede nysgerrige spørgsmål til hinanden. Det eneste spørgsmål jeg havde noteret var et enkelt ”hvorfor det”-spørgsmål, som mere havde til formål at sætte den anden til vægs end at skabe en dialog.

Jeg spurgte efterfølgende ledergruppen, om de ville være med på et forsøg, nemlig at alle stillede flere spørgsmål, end de kom med udsagn. Det var de med på. Jeg noterede mig alle udsagn og alle spørgsmål. Vi stoppede nogle gange undervejs, hvor jeg gav feedback.

Det viste sig at være en særdeles svær øvelse for lederne, men efterhånden blev de gode til dialog, som ikke mindst skyldtes, at de var blevet bedre til at stille nysgerrige spørgsmål til hinanden. Efter nogen tid talte jeg med den øverste leder, som fortalte, at ikke kun stemningen og samarbejdet i ledergruppen havde skiftet til det bedre, men også samarbejdet mellem afdelingerne.

Som eksemplet viser, så har mange lederteams svært ved at arbejde med deres samtalekultur uden indgriben udefra. Derfor kan nogle lederteams risikere aldrig at komme ud af deres ødelæggende samtalekultur, før der sker lederudskiftninger. Løsningen er, at lederteamet får snakket sammen på metaplan. Her er det vigtigt ikke at fortsætte ”skyderierne” men at kunne rumme at høre hinandens oplevelser uden at skulle diskutere dem.

Når alle på den måde er blevet hørt, kan ledergruppen beslutte sig for, hvad de vil blive bedre til og prøve det af i en periode. Men som sagt kan det være lettere sagt end gjort. Fisk ved som bekendt ikke, hvad vand er, og derfor har et lederteam godt af at blive kigget efter i sømmene af og til. Det kan være af en konsulent fra den interne HR-afdeling, en leder alle har tiltro til, eller en konsulent udefra.

DEN GODE SAMTALEKULTUR: Den tredje og ønskværdige samtalekultur kan man kalde den ”gode” teamkultur. Otto Scharmer, MIT-forsker og ophavsmand til U-teori, karakteriserer den gode mødekultur ved, at den er dialogisk. Det, der kendetegner det dialogiske lederteam, er blandt andet:


  • Alle stiller flere nysgerrige og åbne spørgsmål, end man kommer med svar på.

  • Alle er parat til at ændre deres synspunkt.

  • Alle lytter opmærksomt og med empati.

  • Alle arbejder med sin kapacitet til at rumme andre meninger og holdninger, hvilket bl.a. betyder, at man ikke afbryder hinanden.

  • Alle ser sig selv som en del af et større hele.


Når et lederteam arbejder med at blive bedre til at være i dialogen, så skaber det mulighed for, at helt nye løsninger kan opstå. Løsninger, som ingen i virkeligheden selv kunne have opfundet, men som kun kan opstå i fællesskabet. Scharmer kalder dette for ”den kollektive kreativitet”.

Hvordan kan et lederteam, eller ethvert andet team for den sags skyld, arbejde med sig selv?  Hvis vi går tilbage til filmens verden, så er mit svar, at teammedlemmerne skal træne sig selv og hjælpe hinanden med at komme ud af deres vante roller. De skal som en anden Sergio Leone sammen blive instruktører for deres egen ”team-film”.

Det må nødvendigvis starte med, at teammedlemmerne bliver indbyrdes enige om, hvilket filmmanuskript det giver mening at følge. Hvis man vil skabe en god samtalekultur, kræver det nemlig alles deltagelse.

Forrige artikel Skaber ny lovgivning frustration eller konkurrencefordele? Næste artikel 1000 dage der bestemmer din fremtid

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Verdens rigeste må finansiere opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål gennem ekstra beskatning, mener dansk-iranske Djaffar Shalchi. Han er vokset op på bunden af det danske velfærdsamfund, men er i dag mangemillionær. ”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen.”

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale. 

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.