Den grønne vækstgåde skal løses i Danmark

Danmark er et af de få lande i verden, der i praksis har bevist, at det er muligt at skabe en eksportdreven vækstmodel gennem målrettede grønne investeringer.  De særlige kompetencer, som Danmark har opbygget indenfor den vedvarende energikilder og miljøløsninger, giver danske virksomheder en konkurrencefordel i det internationale vækstkapløb.

Det viser en banebrydende ny rapport, som er udarbejdet af et forskerhold fra UC Berkeley i Californien. Det nye studie offentliggøres om to uger. Her mødes 35 af verdens førende eksperter i klima, energi, miljø, politik og økonomi til et to dage langt tænketanks-møde om grøn vækst i København. Mødet er arrangeret af Green Growth Leaders – en international alliance, som er grundlagt af Mandag Morgen i samarbejde med DONG Energy, Københavns Kommune og Realdania.

Berkeley studiet nævner Danmark som et eksempel på et land, der har haft stor “succes” med at skabe grøn vækst.  

“Verdensmarkedet tegner sig for 20 pct. af beskæftigelsen i den danske energisektor og næsten 10 pct. af den samlede eksport [...] Vestas i Danmark er blevet en international spiller i vedvarende eneergi med markant aftryk på beskæftigelsen og investeringerne på hjemmemarkedet,” skriver forskerne. De vurderer, at Danmark fortsat kan have succes med at skabe arbejdspladser og øget BNP gennem aggressive grønne vækstplaner.

Studiet stiller dog spørgsmålstegn ved, om en eksport-drevet model kan bruges i alle økonomier.

“Norge, Sverige og Danmark, der alle har CO2-afgifter og kvotesystemer, er beviset på at man kan skabe grøn vækst. Disse tre lande rangerer normalt blandt de mest konkurrencedygtige økonomier i verden, og de er ledere på markederne for vindenergi, CCS og biomasse. I det virkelige liv ser grønne investeringer altså ud til at drive vækst – i hvert fald i nogle lande. For en mindre økonomi som den danske kan den grønne sektor udgøre en markant andel af økonomien og bidrage til reel økonomisk vækst. Men for en meget stor økonomi som USA er det usandsynligt, at eksport af grøn energi alene kan gøre den store forskel i det store billede. En eksportdrevet model kan være én måde at skabe grøn vækst, men den kan ikke nødvendigvis kopieres i alle lande,” hedder det.

På baggrund af UC Berkeleys mangeårige forskning i teknologiudvikling og energisystemer peger John Zysman på, at Danmark skal fokusere sin indsats på det, vi er gode til i forvejen, bl.a. vindmøller.

“Rige lande, der skal tilpasse sig de evigt skiftende vilkår i den globale økonomi, skal gøre to ting: Bygge på deres eksisterende kompetencer og skabe visioner for fremtiden. Kompetencerne er de umiddelbare byggeklodser. Visionerne skal guide udviklingen af nye kompetencer,” siger han.

Zysmans anbefaling kommer netop som Danmarks 100 førende klimaaktører og virksomheder opfordrer den danske regering til at lægge en mere ambitiøs vækststrategi på energi- og klimaområdet. Det fremgår af en stor kvantitativ og kvalitativ kortlægning, som Mandag Morgen har foretaget. Et stort flertal af virksomhederne, der også omfatter energitunge virksomheder som bl.a. NKT og Shell, mener, at regeringen bør skabe det bredest mulige forlig bag klimakommissionens anbefalinger.

Grøn buzz

Grøn vækst er tidens største politiske buzzword. “Grøn vækst” har siden 2008 været en del af den erklærede strategi fra bl.a. FN, G8, G20, EU og en lang række regeringer verden over.

Og inden for de seneste fem uger er Danmark blevet ramt af ikke færre end tre ambitiøse, politiske strategier der på forskellig vis sigter på at skabe grøn vækst.

Regeringens Energistrategi 2050 (24. februar), EUs roadmap 2050 (8. marts) og Vækstforums slutrapport (18. marts) indeholder alle ambitioner om at skabe øget økonomisk aktivitet i form af BNP, grønne job og innovationsspring gennem miljø- og klimaløsninger, der samtidig skal medvirke til at bremse den globale opvarmning.

Den tillokkende win-win-strategi hviler imidlertid på et spinkelt, videnskabeligt grundlag. Der findes reelt ingen samfundsvidenskabelige studier af grøn vækst, begrebet er ikke makroøkonomisk defineret, og den empiriske sammenhæng mellem økonomisk vækst og miljøløsninger er kun undersøgt i meget begrænset omfang.

I hvert fald indtil nu. Men det nye studie fra Berkeley universitetet er det første systematiske forsøg på at rydde op i de mange forskellige definitioner på grøn vækst og nå frem til én fælles forståelse af de bagvedliggende realiteter.

Forskerne har kortlagt den tilgængelige litteratur og bevisførelse på området og afdækket de mange definitioner om grøn vækst, der er i omløb. Og Danmark skiller sig foreløbig ud som et af de lande, der har knækket koden for investeringer i grøn omstilling og samtidig har været i stand til at skabe flere jobs og øget økonomisk vækst.

Den anerkendte engelske sociolog og professor Anthony Giddens, der er medlem af Green Growth Leaders, mener ligefrem, at det grønne vækst-begreb trænger til et grundigt serviceeftersyn: “Mange mennesker skriver, som om en grøn økonomi vil være ligesom vores eksisterende økonomi, bare med en bunke vindenergi og en masse anden vedvarende energi. Det er latterligt. En grøn økonomi vil strukturelt være anderledes,” siger han. “Vi må vide, hvad det er for en økonomi, som vi vil have vores virksomheder og vores innovation til at virke i. Der er alt for meget fokus på teknologi, men den sociale, politiske og økonomiske innovation er langt vigtigere,” siger han.

Danmark som legeplads

Green Growth Leaders, der samler centrale topledere fra Korea, USA, Kina, Indien, Danmark og Europa, har som ambition at fremme den globale dialog om grøn vækst og accelerere overgangen til et bæredygtigt samfund. Alliancen adskiller sig fra andre klimarelaterede organsiationer ved at fokusere entydigt på grøn vækst, ved at vægte kommunikationen omkring bæredygtighed højt og ved at bygge på eksemplets magt. Derfor er medlemmerne rekrutteret fra lande, byer, stater, virksomheder og organisationer, der hver især repræsenterer “best practice” fra vidt forskellige hjørner af jordkloden.

12.-13. oktober i år samler Green Growth Leaders 400 eksperter og topledere fra hele verden i København til et to-dages topmøde, der skal munde ud i en række konklusioner om, hvordan verden løser opgaven med at fastholde økonomisk fremgang – både i Syd og Nord – og samtidig bremse de globale klimaforandringer.

Til grund for diskussionerne vil bl.a. ligge endnu en rapport fra UC Berkeley, der baserer sig på case studies af grønne vækststrategier rundt omkring i verden – og deres resultater.

Konferencen foregår på Københavns Rådhus, hvor Green Growth Leaders også præsenterer en udstilling om København som grøn vækstby. Et af hovedpunkterne i Green Growth Leaders’ arbejdsplan er byernes rolle som drivkraft i en bæredygtig udvikling. Her er København et naturligt udgangspunkt.

Konferencen vil bestå af en række ekspert-workshops inden for mobilitet, vand, affald og energi, tre lukkede roundtables for beslutningstagere på højeste niveau fra erhvervsliv, politik og videnskab samt udflugter til en række af Københavns state-of-the-art eksempler på grønne løsninger, bl.a. Havnebadet, bioenergianlægget  Renescience og Bjerget – det bæredygtige nybyggeri i Ørestaden. Ambitionen er ikke bare at tale om grøn vækst, men også at koble det til konkrete demonstrationsprojekter og herigennem udvikle Danmark som et internationalt laboratorium for ny teknologi.

“Danmark har et sammenhængende og troværdigt innovationsmiljø med politiske ambitioner, tradition for samarbejde på tværs mellem virksomheder, forskere og myndigheder samt et moderne, integreret energisystem. Vi er derfor en attraktiv “legeplads” for de store aktører, som ønsker at teste deres nyeste løsninger af i begrænset skala”, siger Henrik Bindslev, tidligere direktør for DTU-Risø og en af Danmarks mest anerkendte energieksperter,

Han er i dag formand for det europæiske forskningssamarbejde European Energy Research Alliance (EERA), der koordinerer forskningsprogrammer på energiområdet med deltagelse af mere end 1.000 forskere og 100 forskningsinstitutioner.

Han peger på 2.-generations-bioethanolanlægget Inbicon i Kalundborg og elbil-projektet Better Place som eksempler på demonstrationsprojekter, der kan vise vejen for Danmark som “legeplads”. Better Place-projektet i København har for nylig overhalet et tilsvarende i Tel Aviv i Israel. Dermed bliver det i 2012 det første sted i verden, hvor en sammenhængende infrastruktur med masseproducerede elbiler bliver udrullet.

“Det var aldrig sket, hvis ikke vi havde haft et intelligent energisystem, en høj andel af vindenergi – og nogle politikere, der turde skabe gode rammer i form af bl.a. afgiftsfritagelse”, siger Henrik Bindslev.