Den innovative uddannelsesreform

Uden vidtgående reformer af det danske uddannelsessystem – fra grundskolen og helt op til universiteterne – vil Danmark ikke kunne løse den innovationskrise, som samfundet reelt befinder sig i. 60 pct. af de danske virksomheder innoverer ikke og udvikler dermed ingen nye produkter og processer, der kan bringe dem højere op i værdikæden. Alt for mange har stillet sig tilfredse med godt nok, eller hænger fast i en lønmodtager- og rettighedskultur. Her handler det mere om at bevare såkaldt hævdvundne rettigheder og det generelle velstandsniveau, end at stræbe efter radikale forbedringer og engagere sig i at forny samfundet, virksomhederne og deres produkter. Årsagen til denne innovationskrise skal efter alt at dømme findes i uddannelsessystemet. Som De kan læse i Mandag Morgens strategiske analyse i dag, svigter skolerne, ung­doms­­ud­dannelserne og universiteterne den vigtige opgave at stimulere elevernes kreative og innovative kompetencer. 

Kun fem pct. af eleverne i grundskolen stifter årligt bekendtskab med undervisning i entrepenørskab og innovation. På ungdomsuddannelserne ser det umiddelbart bedre ud, men på universiteterne falder niveauet til 6 pct., viser en kortlægning foretaget af Fonden for Entreprenørskab. Det er en katastrofal udvikling. Hvis Danmark skal styrke sin langsigtede konkurrenceevne, er det af afgørende betydning, at de nyuddannede bachelorer og kandidater er superskarpe og har trænet benhårdt i at udvikle de kreative kompetencer og innovationsevner, som vil være de vindende kompetencer på fremtidens arbejdsmarked. Træningen skal ikke skilles ud i særskilte fag, men bør være integreret i de andre fag og på tværs fagene – og den skal tænkes ind som en central del af de projektforløb eleverne gennemgår. Elevernes nysgerrighed og iderigdom må stimuleres på mange forskellige måder, og man kunne med fordel også lave eksperimenter og forløb, hvor eleverne lærer at lave virksomheder og gå i træningslejr som iværksættere og sælgere.

De mest innovative ideer opstår i brydningsfeltet mellem flere fagligheder, når man samles om at løse en udfordring, der rækker ud over det bestående – eller måske udvikler et nyt forretningskoncept, der også trækker på en række humanistiske eller naturvidenskabelige indsigter. Vi har virkelig brug for at tænke ud af boksen i de kommende år og etablere nye tværgående samarbejdsrelationer, for at det lykkes. Her er det dårligt nyt, at en evaluering nu viser, at to tredjedele af gymnasielærerne slet ikke arbejder sammen om at udvikle undervisningen på tværs af fagene, som det ellers var intentionen med gymnasiereformen.