Den kreative udfordring

Grundlaget for danmarks vækstmuligheder skabes allerede i børnehaverne og grundskolen. Derfor er det utrolig vigtigt, at alle blander sig i debatten om den reform af folkeskolen, som børne- og undervisnings­minister Christine Antorini løftede lidt af sløret for i den forløbne uge. Udspillet fra regeringen ser umiddelbart ikke særlig visionært ud. Eleverne skal være bedre til dansk og matematik, og folkeskolen skal have et markant løft, så den bliver fagligt stærk for alle elever, lyder budskabet fra ministeren. Der er allerede kritiske tunger, der er frustrerede over, at den socialdemokratiske minister dermed spiller med på samme grundmelodi, som de borgerlige regeringer har spillet i det sidste årti. Det gør hun måske, fordi udmeldingen giver glimrende muligheder for at nå et bredt skoleforlig. For en presset regering, der står svagt i meningsmålingerne og stadig slides ned af det langtrukne spil om betalingsringen, har det stor taktisk værdi at kunne signalere samarbejdsvilje og lave brede forlig. I dette lys er Antorinis udmelding rationel og snusfornuftig.

I stedet for at skose Antorini for at være ”borgerlig”, må debatten forholde sig til substansen. Det er ganske uholdbart, at 15-17 pct. af de danske elever stadig får lov til at forlade grundskolen som funktionelle analfabeter. Alle parter, hvad enten det er skoleledere, lærere, forældre eller politikere, bør samle kræfterne om at få gjort noget ved det problem. Årgang efter årgang forlader skolerne uden helt basale faglige kundskaber og er i højrisikozonen for et liv på overførselsindkomster.