Den krigeriske overlæge

Merete Nordentoft kæmper ikke for vinde et enkelt slag, men for at vinde hele krigen. Det demonstrerer hendes lange række af resultater som professor i psykiatri og overlæge på Psykiatrisk Center København: Hun har en stor aktie i den nationale handlingsplan for forebyggelse af selvmord, hun har sat fokus på tidlig indsats og behandling af unge med psykoser samt på sammenhængen mellem dårlig livsstil og psykiske lidelser, og hun står bag rettesnoren for modtagelse af psykiatriske patienter, så de modtages på hospitalerne med værdighed.

“Merete har formuleret det sådan, at når en patient er blevet henvist, så skal de modtages som længe ventede gæster,” siger Anne Lindhardt, der er Centerchef for Psykiatrisk Center København og chef for Merete Nordentoft.

Hun beskriver Merete Nordentoft som en ildsjæl, der i sjælden grad er i stand til at gennemføre det, hun sætter sig for. Kombinationen af faglig dygtighed, høj etisk standard og en evne til at slå ned på emner med stor sundhedspolitisk og faglig væsentlighed har sikret store positive forandringer for brugerne, medarbejderne og samfundet.

“Jeg er temmelig stædig, og fremstiller tingene klart for at trænge igennem,” siger Merete Nordentoft.

Men krigen er langtfra ovre. Merete Nordentofts mål er, at psykiske sygdomme sidestilles med andre sygdomme, at vi bliver i stand til at se årsagerne til psykiske lidelser, så vi kan sætte tidligere ind, mildne og måske helt undgå, de kommer i udbrud.

“Uanset at vi er ved at have en god model, så er der stadig tale om symptombehandling,” siger hun.

Dertil kommer de umiddelbart lettere kampe, som viser sig svære i praksis. Som at få folketinget til at vedtage at  smertestillende medicin bør sælges i mindre pakninger: “Der er kommet advarsler på emballagen, og du skal være 18 år for at købe den. Men man kan stadig købe flere hundreder i håndkøb,” siger hun.

Hendes evne til at blande sig og råbe op ud fra en evidensbaseret platform giver gennemslagskraft på alle niveauer i samfundet. Da hun dokumenterede, at mennesker med psykiske sygdomme lever 20 år mindre end gennemsnittet, blev det muligt at få fokus på de gavnlige virkninger af livsstilsændringer blandt psykisk syge, som ikke bliver nået af Sundhedsstyrelsens kampagner.

“Det provokerer mig, hvis vi i samfundet står med et stort problem, og jeg bare møder et skuldertræk. Der er en stor drivkraft i at handle, at vise anderledes måder at gøre noget og afprøve nyt,” siger Merete Nordentoft.

Hun kom ind i psykiatrien ved et tilfælde. Det var her, der var et ledigt job efter et vikariat i neurologi. Hun kom på et dagshospital, der var “lige lovlig roligt” til hendes temperament. Men da en akutafdeling blev åbnet, mødte hun voldsomme og barske skæbner. “Det var spektakulært at være en del af den slags processer, som folk på så voldsom vis gennemgår. Det er fascinerende, at man kan blive så syg, og at man kan gøre så meget godt og få akutte psykoser til at falde til ro,” siger hun. I dag er det det lange seje træk, der har hendes fokus.

”Det aftvinger dyb respekt, at se hvordan mennesker, der kæmper med angst og depression og andre psykiatriske lidelser, klarer sig med deres vanskeligheder i samme verden som andre. Mange må kæmpe en daglig kamp, og det vil jeg gerne understøtte,” tilføjer hun.

Det gør hun så godt, at hun i foråret modtog 3 millioner kr. fra TrygFonden til at videreføre arbejdet med at forbedre og forlænge behandlingsresultaterne hos unge med psykoser. “Det er nemt nok at kritisere. Men man må også lave en proces med konkrete handlingsanvisninger. Det er et stærkt middel, når vi kan bevise, at noget er bedre end andet,” siger Merete Nordentoft.