Krisen lurer Fare for den næste store finansielle krise Finansmarkederne tror, at faren for den store globale krise er drevet over for denne gang. Men det er kun et spørgsmål om tid, før den næste finansielle krise slår igennem, skriver J. Ørstrøm Møller i Ugebrevet. Vi har nemlig intet lært af sommerens subprime-krise. De strukturelle skævheder i amerikansk økonomi består, og modellen bag de risikable subprime-lån svarer til den taktik, som kapitalfondene i stigende grad benytter sig af. Fondenes transaktioner er uigennemsigtige, og de finansielle overvågningsinstitutioner er ude af stand til at se, hvad der foregår.