Hver tiende krone, der bruges i Danmark - godt 100 mia. årligt - anvendes af en indkøber i stat, amter eller kommuner. Det giver offentlige indkøbere stor indflydelse på marke-det, hvis man ville udnytte sin store efterspørgsel til at fremme distribution og produktion af miljøvenlige varer. Men grøn offentlig indkøbspolitik er fortsat for megen snak og for lidt handling. Over to tredjedele af leverandørerne er aldrig eller sjældent blevet præsenteret for en nedskreven politik på området, og over halvdelen af leverandørerne oplever ikke, at de offentlige indkøbere tager miljøhensyn, når de køber ind. Det viser en undersøgelse, som er udarbejdet af Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) i samarbejde med Indkøbs Service, der er statens og kommunernes fælles indkøbsselskab.