Den onde cirkel: Når både chefer og medarbejdere får stress

Godt en ud af fem ledere på FTF-området føler sig stressede, viser ny undersøgelse. Netop stressede chefer kan være gift for det psykiske arbejdsmiljø. Især ledere med mange under sig rapporterer om et højt stressniveau.

Foto: Jens Nørgaard Larsen / Ritzau Scanpix
Anders Rostgaard Birkmann

Stress smitter – eller mere præcist: Stressforskningen fortæller os, at der er en sammenhæng mellem stressede ledere og stressede medarbejdere.

Derfor er det opsigtsvækkende, når en ny, stor undersøgelse af lederes stressniveau viser, at godt en ud af fem ledere inden for FTF-området, der omfatter 450.000 offentlige og private ansatte, føler sig stressede.

Dermed er stressniveauet blandt FTF-lederne højere end landsgennemsnittet, og det sætter spor i arbejdsmiljøet, dokumenterer undersøgelsen, som COWI har foretaget for FTF.

Netop ledelsens rolle i det psykiske arbejdsmiljø er med al sandsynlighed et af de emner, der vil blive berørt i det arbejde, som beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsens (V) ekspertudvalg inden for arbejdsmiljø med Pia Gjellerup i spidsen barsler med. Udvalget skal komme med forslag til, hvordan arbejdsmiljøindsatsen kan gentænkes.

Udvalget blev nedsat sidste sommer, bl.a. fordi der siden 2012 er kommet 17 pct. flere beskæftigede, der overbelastes psykisk. Sideløbende har flere fagforbund og hovedorganisationer øget deres krav om at få større fokus på det psykiske arbejdsmiljø.

Således har FTF og en række andre faglige organisationer det seneste år kastet nyt lys over det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladserne. Det generelle billede i de rapporter har været, at det psykiske arbejdsmiljø halter. Der er derfor et potentiale i at rette op på det, mener formanden for FTF, Bente Sorgenfrey.

”Dels er der et behov for at se på ledernes eget arbejdsmiljø, og dels er der et behov for at se, hvordan dette påvirker de ansattes arbejdsmiljø. Og her giver den nye undersøgelse af ledernes stress et klart billede af, at dette også har stor indvirkning på de ansattes arbejdsmiljø,” siger hun. 

Stress hænger sammen

At der er gode grunde til at se på netop ledernes rolle, viser stressforskningen. Tilbage i 2010 påviste arbejdsmiljøforskerne Janne Skakon, Vilhelm Borg, Jaime Guzman og Karina Nielsen i et større litteraturstudie, at der er en sammenhæng mellem lederens og medarbejdernes velbefindende.

Årsagssammenhængen var der ikke fuldt belæg for, men grundlæggende er der primært to forklaringer på sammenhængen mellem lederens og medarbejdernes stress og trivsel, fortæller Malene Friis Andersen, postdoc ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

“Den ene er, at stressede ledere kan have vanskeligt ved at varetage ledelsesopgaven – de har sværere ved at koncentrere sig, huske ting, prioritere arbejdsopgaverne og bliver mere tilbagetrukne eller opfarende: De har mindre overskud til god personaleledelse. Den anden, og måske samtidige forklaring, er, at medarbejdernes stress ikke hænger direkte sammen med lederens stress, men at både ledere og medarbejdere påvirkes negativt af det arbejdsmiljø, som de befinder sig i,” siger hun. 

Hvor galt står det så til ifølge den nye undersøgelse? 23 pct. af lederne melder, at de er stressede, hvilket ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er betydeligt over landsgennemsnittet på 15,6 pct. Når ledelsesspændet vokser, stiger stressniveauet tilsyneladende yderligere. Op mod 28 pct. af dem, der har mere end 25 personer under sig, oplever stress. Se figur 1.

Samtidig oplever mellem hver fjerde og hver tredje leder, at de mangler balance mellem de krav, der stilles, og de ressourcer, de har til rådighed. Igen gælder det, at andelen vokser, når man ser på ledere med over 25 ansatte under sig. Se figur 2.

Men kan det virkelig overraske os, at mange offentlige ledere er stressede? Umiddelbart kan det virke underligt, eftersom mange ledere jo ofte selv har indflydelse på deres job.

Malene Friis Andersen, der også er forfatter til bogen ’Stop stress: Håndbog for ledere’, der i øvrigt er kåret til årets ledelsesbog af Lederne, sætter flere ord på:

“Mange ledere har typisk en større arbejdsmængde, men de har også højere grad af indflydelse end medarbejderne, og det forebygger stress. De oplever også ofte en høj grad af mening og arbejdsglæde, hvilket ligeledes minimerer stress. Til gengæld viser en undersøgelse, at offentlige ledere kan føle sig klemte, fordi ledelsesrummet er begrænset. Lige meget hvor mange sygemeldinger de modtager, skal driften opretholdes, ligesom de også kan opleve, at der bliver skruet op for kravene, uden ressourcerne følger med,” siger hun.

Myten om den robuste leder

Lederes stress er stadigvæk tabubelagt, påpeger hun.

“Myten om, at man som leder er gjort af en speciel støbning – og at hvis man bliver stresset, så er man resultatet af en fejlrekruttering – hersker stadig. Det gør, at ledere kan have vanskeligere ved at bede om hjælp, og går de ned med stress, skammer de sig. Nogle steder er der også en tendens til, at man bliver tilbudt en medarbejderstilling, hvis man som leder har været stresssygemeldt,” siger hun.

Den stressede leder er altså problematisk – ikke kun for sig selv, men for hele organisationen. Ganske vist giver den nye FTF-undersøgelse ikke nogen præcis indikation af, hvad den stressede leder betyder for organisationen. Men den viser, at hvis ledelseskvaliteten er lav – her forstået som en leder uden personligt overskud – øges stressniveauet blandt medarbejderne. Undersøgelsen indikerer også, at fokus på det psykiske arbejdsmiljø har en positiv effekt, hvilket stemmer overens med tidligere resultater.

I en undersøgelse fra Akademikerne blandt offentlige ledere svarer 88 pct. således, at de i meget høj eller høj grad kan løse arbejdsopgaverne i en forsvarlig kvalitet, de steder, hvor der fra arbejdspladsens side er fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Den andel falder til 65 pct. de steder, hvor der i lav og meget lav grad eller slet ikke opleves et fokus på psykisk arbejdsmiljø.

Der er altså et behov, påpeger Bente Sorgenfrey, der opfordrer til, at man gør det obligatorisk at uddanne lederne i psykisk arbejdsmiljø.

”Vi har spurgt lederne om, hvad der skal til. De siger, at de har brug for mere uddannelse, viden og bedre redskaber til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø,” siger hun.

Flere kræver bedre uddannelse

FTF er ikke alene med kravet om bedre uddannelse af ledere og øget fokus på psykisk arbejdsmiljø. Akademikernes Centralorganisation (AC) har eksempelvis i deres arbejdsmiljøstrategi, der blev lanceret i juni, fremhævet netop ledernes betydning for et bedre psykisk arbejdsmiljø. Og det er også så småt på vej ad andre veje. I den statslige overenskomst er en frivillig uddannelse i arbejdsmiljø nu et af punkterne. 

Arbejdsmiljøforsker Malene Friis Andersen advarer dog imod, at man udelukkende ser uddannelse og mere fokus på det psykiske arbejdsmiljø som løsningen. Hun hæfter sig ved, at ledere med et stort ledelsesspænd oplever mere stress, og at det ikke er et problem, der kan løses via uddannelse.

”Ganske vist er viden og uddannelse og redskaber til forebyggelse og håndtering af stress centrale elementer. Men lederen skal også have de fornødne rammer,” siger hun.

Sammen med Vilhelm Borg står Malene Friis Andersen bag forskningsrapporten ’Samarbejde og ressourcer i moderne leder-medarbejder-relationer’, og her fastslår de, at det i stressforebyggelsen er centralt med en kvalitetsfuld relation mellem leder og medarbejder. Og det er netop den, der bliver vanskelig at skabe med et alt for stort ledelsesspænd.

“Den bedste stressforebyggelse er, når lederen er tæt på medarbejderne. Det er vanskeligt at have en føling med medarbejderne, når man f.eks. har 50 ansatte under sig. Det er fint at se på uddannelse, men oppefra skal der også være de rette rammer,” siger Malene Friis Andersen.  

Ifølge Ledelseskommissionen, der leverede sine anbefalinger i juni, er der mere end 10.000 offentlige ledere, som har mere end 27 medarbejdere under sig. Det er også den gruppe af ledere i FTF-undersøgelsen, der oftest oplever stress. Malene Friis Andersen undrer sig derfor over, at Ledelseskommissionen ikke blev mere specifik på det punkt, da den præsenterede sine anbefalinger.

Hård lovgivning i Sverige

Det store spørgsmål er, om det bliver en dimension, når formanden for ekspertudvalget, Pia Gjellerup, rapporterer sine anbefalingerne til september – og i det hele taget hvor hårdt ekspertudvalget går til stålet. Indtil videre må vi vente. Pia Gjellerup har over for Mandag Morgen ikke ønsket at åbne yderligere op for, hvad kommissionen barsler med.

Hos FTF håber Bente Sorgenfrey, der også sidder med i ekspertudvalget, at man gør noget mere håndfast. Uddannelse er en del af det, men ifølge FTF er der også et forbilledligt eksempel i Sverige. Her vedtog man for to år siden en bekendtgørelse om det psykiske arbejdsmiljø. Det har givet anledning til, at det svenske arbejdstilsyn har fået øget mulighed for at kræve et bedre psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladserne.

”Vi håber på mere faste rammer rent lovgivningsmæssigt. Når vi har svenskere på besøg, er de meget positive, fordi der i Sverige er kommet en bekendtgørelse om organisatorisk og socialt arbejdsmiljø og dermed øget opmærksomhed. Det handler også om produktivitet og lavere sygefravær, som er til gavn for arbejdspladsernes kvalitet og konkurrenceevne,” siger Bente Sorgenfrey.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu