På torsdag går Arnold Schwarzenegger på Det Kongelige Teaters scene for at overrække Sustainia Award 2012 til en af verdens mest lovende bæredygtige løsninger. Flere hundrede løsninger, projekter og initativer fra hele verden er igennem mere end et halvt år reduceret til ti kandidater, der alle kobler sund forretning med et udstrakt hensyn til miljøet og naturens ressourcer. Se også tekstboks.

Men arrangementet handler ikke kun om at hædre én bæredygtig virksomhed eller organisation. Perspektivet er langt større. Begivenheden er eksponent for en udvikling, som eftertiden måske vil beskrive som gennembruddet for en ny samfundsmodel – en industriel revolution.

De mange hundrede eksempler på bæredygtige løsninger fra hele verden tegner i al deres forskellighed konturerne af en ny vækst- og jobmodel. Den udspringer af stadig flere virksomheders erkendelse af de enorme udfordringer og muligheder, der udløses af globale megakræfter som klimaforandringerne, opbruddet på energimarkedet, manglen på basale ressourcer og rent vand, fremtidens forsyning af fødevarer, nedbruddet i biodiversiteten etc.

Megakræfterne skaber markant ændrede vilkår for økonomisk vækst de kommende årtier, men åbner også helt nye muligheder for at kickstarte en ny erhvervs- og forretningskultur og rummer måske svaret på den aktuelle vækst- og jobkrise.

Det perspektiv underbygges nu af to grundige analyser af, hvordan internationale virksomheder har udviklet sig over en længere årrække, og hvordan de vil satse og prioritere i fremtiden. Den ene er udarbejdet af professorer fra Harvard Business School og London Business School, den anden af MIT i USA og det internationale konsulentfirma Boston Consulting Group.

Analyserne afkræfter en række myter om bæredygtighed som en akademisk og omkostningskrævende øvelse, der ikke er råd til i krisetider. Konklusionen er den stik modsatte: At bæredygtighed – sustainable competitiveness – kan være en afgørende betingelse for at løse krisen. Derfor er det en foretrukken forretningsmodel for stadig flere virksomheder verden over. Det viser sig ydermere, at den bæredygtige strategi giver langt de bedste økonomiske resultater.

Dermed er bæredygtighed ikke alene det, der driver et nyt verdensmarked for ressource-, energi- og klimavenlige løsninger. Det er også med til at forme den ledelsesmodel, der på tværs af brancher og sektorer kan give virksomheder et nyt produktivitets- og indtjeningsløft – en form for lean-strategi, der sikrer en optimal udnyttelse af de givne ressourcer, til gavn for både virksomheden selv og det omgivende samfund.

Analysernes opsigtsvækkende resultater sætter dermed også den hjemlige debat om vækst og job i et tankevækkende perspektiv. De rejser spørgsmålet om, hvorvidt politikere, økonomiske eksperter og traditionelle økonomiske modeller helt har overset fremtidens mest konkurrencedygtige konkurrencemodel. I så fald risikerer Danmark at blive hægtet af den udvikling, der netop skaber fremtidens velstand.

Bæredygtighed betaler sig

Analysen fra Harvard og London Business School har undersøgt, i hvilket omfang en bæredygtig forretningsmodel giver særlige konkurrencefordele. Og konklusionen er klar: Virksomhederne har økonomisk fordel af at satse bæredygtigt på alle dimensioner.

Forskerne har gennemført en sammenlignende analyse af, hvordan to grupper af internationale virksomheder har udviklet sig over en periode på 18 år, og hvilke resultater de har præsteret. De to grupper tæller hver 90 virksomheder og er karakteriseret ved henholdsvis “High Sustainability” og “Low Sustainability”.

De to virksomhedsgrupper er udvalgt, så de er sammenlignelige på alle relevante kriterier såsom brancher, kapitalgrundlag etc., men selv om de er erhvervsmæssige tvillinger, præsterer de forskelligt. Første gruppe har siden begyndelsen af 1990’erne praktiseret en omfattende miljø- og socialpolitik, mens den anden kun i meget begrænset omfang har engageret sig i den form for samfundsansvar.

De bæredygtige virksomheder har integreret værdierne i alle processer – fra den måde, virksomhederne ledes på, til forholdet til kunder, leverandører m.v.

Undersøgelsen fremhæver bl.a. følgende markante kendetegn ved de bæredygtige virksomheder.

• De belønner bæredygtige beslutninger. Ansvaret for bæredygtighed er placeret direkte i bestyrelsen og implementeres f.eks. ved, at de øverste lederes bonusordninger afhænger af deres evne til at opfylde bæredygtige mål. I det hele taget opleves virksomhederne i denne gruppe som langt mere proaktive, transparente og samfundsansvarlige.
• De involverer deres interessenter. De bæredygtige virksomheder lægger stærk vægt på en tæt kommunikation og aktiv inddragelse af alle stakeholdere – partnere, underleverandører, myndigheder m.v. Dermed reducerer de transaktionsomkostningerne og skaber et effektivt samarbejdsklima omkring sig.
• De tænker og handler langsigtet. Ikke overraskende forfølger de også mere langsigtede mål på bekostning af en kortsigtet gevinstmaksimering. F.eks. har 46 pct. af dem defineret tendenser og interessenter, der har særlig betydning for den langsigtede succes mod 11 pct. af de ikke-bæredygtige virksomheder. Det betyder, at de også er markant bedre til at tiltrække og fastholde loyale investorer.
• De sætter klare mål for kvalitet. De bæredygtige virksomheder er meget præcise og professionelle i deres målinger af kvalitetskriterier – fra medarbejdernes kompetenceudvikling og sikkerhed til mål for arbejdsmiljø og underleverandørernes etik (brug af børnearbejde etc.). 41 pct. udarbejder bæredygtighedsrapporter, mens det kun gælder for 8,3 pct. af de ikke-bæredygtige virksomheder.

De værdier og den ledelsesform, der karakteriserer “high sustainability”-virksomhederne, adskiller sig markant fra “low sustainability”-selskabernes. Der er tale om to helt forskellige forretningskulturer. Og forskerne når frem til, at den bæredygtige model entydigt er den mest profitable. Den udkonkurrerer den gammel-industrielle model på en række vigtige finansielle kriterier.

To tredjedele fastslår samtidig, at bæredygtighed er afgørende for deres konkurrenceevne, og hvad der måske er allervigtigst: Omkring hver tredje oplyser, at virksomhedens bæredygtige aktiviteter bidrager til at øge dens indtjening. Dermed bekræfter de konklusionerne fra Harvard og London Business School. Det gennemgående budskab i de to rapporter er, at vi befinder os midt i et dramatisk erhvervsøkonomisk paradigmeskifte.

De to analyser er også meget konsistente i deres portrættering af de bæredygtige virksomheder. Ifølge MIT og Boston Consulting Group har mange af dem udviklet nye organisationsstrukturer og bruger nøgletal for bæredygtighed som led i deres prioriteringer og beslutninger. Ledernes aflønning bestemmes ofte af, hvordan de opfylder mål om f.eks. bæredygtighed. 57 pct har udarbejdet en egentlig forretningsmodel for bæredygtighed og adskiller sig dermed markant fra kontrolgruppen af ikke bæredygtige virksomheder. Her har kun 18 pct. fundet det umagen værd.

Rapporten konkluderer, at satsningen på bæredygtighed hastigt nærmer sig et “tipping point”, hvor flertallet af virksomheder ikke bare bekender sig til begrebet ud fra etiske og samfundsmæssige hensyn, men simpelthen fordi det er en genvej til at skabe en bedre forretning. Næsten halvdelen mener, at bæredygtighed har forbedret deres brand. Omkring en tredjedel vurderer, at det har styrket deres konkurrenceevne. Og hver fjerde melder, at det har ført til udvikling af nye forretningsmodeller og produkter.

Det er typisk presset fra markedet – dvs. kunderne – der har motiveret virksomhederne til at satse bæredygtigt. Det anføres som den vigtigste enkeltårsag til, at udviklingen har taget fart, efterfulgt af offentlige reguleringer og manglen på basale ressourcer. Revolutionen starter altså nedefra og udefra, men har nu nået et omfang og en styrke, hvor den drives frem af de stadig flere virksomheder, som kan se de store forretningsmæssige potentialer.

[graph title="Europa i førertrøjen" caption="Figur 3  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/2c4ad-er_fig03_xxx.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/9df14-er_fig03_xxx.png" text="De vestlige lande vurderes stadig at have et forspring i den bæredygtige økonomi. Men Asien forudses at tage store spring fremad de kommende år."]Kilde: MIT Sloan Management Review / The Boston Consulting Group. [/graph]

Anskuelsesundervisning i forandring

Geografisk drives revolutionen fortsat fra Europa. Over 60 pct. af de adspurgte ledere udpeger Europa som bæredygtighedens højborg. Se figur 3. Men det billede kan hurtigt ændre sig.

De nye økonomier i Sydøstasien, Sydamerika og Afrika forudses i undersøgelsen at satse markant på at omstille deres virksomheder til mere bæredygtige forretningsmodeller inden for de kommende år, og det vil true Europas førerposition. Årsagen er den enkle, at udviklingslandene har et akut behov for at løse akutte miljømæssige problemer. Ifølge Worldwatch Institute ligger f.eks. 16 af verdens 20  mest forurenende storbyer i Kina. De er simpelthen tvunget til at satse hårdt på at udvikle nye vækstmodeller. Det handler mange steder om simpel overlevelse. Netop dette pres kan give dem en langsigtet førerposition og yderligere styrke deres konkurrenceevne over for de vestlige lande og virksomheder.

De samme regioner kan – af de samme årsager – forudses at dominere markedet for bæredygtige løsninger. Den hastige urbanisering specielt i denne del af verden giver dem et stærkt hjemmemarked at tage afsæt i. Derfor er det også i denne del af verden, at cleantech-industrien spås de største vækstmuligheder.

Dermed sidder de med et vigtigt trumfkort i konkurrencen med de vestlige økonomier under de kommende års transformation til en ny bæredygtig konkurrencemodel. Medmindre de vestlige lande, herunder frontregionen Europa, kan sælge nogle af deres erfaringer på de nye markeder, inden vækstnationerne selv udvikler dem. Her er vindindustrien et godt eksempel på, hvor hurtigt. f.eks. Kina tager ved lære af bl.a. Danmark

Perspektivet for Danmark blev klart formuleret på DI’s årsdag den 28. september. Her fremhævede McKinsey-direktøren Jeremy Oppenheim Danmark som Europas mest energieffektive nation og påpegede de enorme muligheder, omstillingen til fremtidens bæredygtige økonomi vil åbne for et land som Danmark.

Men de perspektiver, McKinsey-direktøren påpegede, og de muligheder, der opregnes i de to rapporter, er stort set fraværende i den danske politiske og erhvervsøkonomiske debat.

Vi jagter på snart 20. år svaret på det store spørgsmål: Hvad skal Danmark leve af? – alt imens et nyt verdensmarked og en nykonkurrencemodel burde give os unikke muligheder for at finde overbevisende svar. Nu afventer vi i stedet hvad to forskellige produktivitetskommissioner kan finde frem til. Men måske er den største barriere hverken høje omkostninger eller lav produktivitet, men ringe innovationsevne.

At hverken de politiske ledere eller erhvervslivets ledere – bredt fortolket – er dygtige nok til at omstille sig hurtigt nok til de hastigt ændrede vilkår. Det vil sige: Vi diskuterer for længe, vi handler for lidt og for sent, og vi demonstrerer en kritisk mangel på den fornyelseskraft, som bliver alle landes vigtigste konkurrenceparameter de næste ti år.

Hvad der er sket inden for bæredygtighed de sidste fem år, er anskuelsesundervisning i forandringstempoet. Det giver et vink om, hvor meget der kan ske inden 2022, og hvor farligt det er at lade kommissioner bestemme tempoet.

Kilder:

• R. Eccles, I. Ioannou & G. Serafeim: “The Impact of a Corporate Culture of Sustainability on Corporate Behavior and Performance”, Harvard Business School, 2011.
• “Sustainability Nears a Tipping Point”, MIT Sloan Management Review & The Boston Consulting Group, 2012.