Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Plejer er borte, og med sig tog den al vores sædvanlige adfærd. Vi, folket, må ikke gøre, som vi plejer, og det må vores politiske ledere sådan set heller ikke. Det kan de ikke.

For coronakrisen er ikke en almindelig krise. Den er ikke en almindelig epidemi, og den er ikke en almindelig politisk krise. Den er så ualmindelig, at den kræver nye strategier af vores politiske ledere, der i en rasende fart er gået fra almindelig politisk kommunikation til permanent politisk krisekommunikation, der antager mange forskellige former. Der er dog én fællesnævner, påpeger Finn Frandsen, professor ved Aarhus Universitet og ekspert i krisekommunikation.

”Der er nogle helt klare fællestræk verden over i forhold til, hvad landene gør: De trækker alle på kriseledelse – men de gør det på vidt forskellige måder,” siger han.

Login