Den værdipolitiske finanslov

Gennem et lille årti er der opstået en ny parlamentarisk tradition for, at finanslovsforhandlingerne ikke bare fastlægger statens indtægter og udgifter i det følgende kalenderår, men også en række udlændingepolitiske stramninger.

Gennem årene har de udlændingepolitiske stramninger tjent et dobbelt formål: For det første har de skabt kant til oppositionen og udstillet dens manglende enighed. Også i år ser forslaget ud til at være en succes på det punkt.

For det andet har de haft det erklærede mål at begrænse tilstrømningen af udlændinge til Danmark. Også på det punkt har stramningerne virket efter hensigten. Antallet af personer, der får familiesammenføring med deres ægtefælle, er halveret siden 2001 og udgjorde i 2009 3.662 personer.

Et af de mest virksomme instrumenter har været den såkaldte 24-års-regel. I den nye udlændingeaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti erstattes den nu af et nyt sindrigt pointsystem, der i fremtiden skal afgøre, om man har ret til familiesammenføring med sin udenlandske ægtefælle.

Aftalen opstiller en række nye krav, som ansøgere skal leve op til, uanset alder. Bl.a. skal ansøgere ikke bare som hidtil dokumentere en større tilknytning til Danmark end til partnerens hjemland – nu skal tilknytningen være “væsentligt” større. Samtidig kan ansøgere dog optjene point ved f.eks. at tage en afgangseksamen fra et af verdens tyve bedste universiteter.

Regeringen og Dansk Folkeparti begrunder stramningerne med, at alt for mange familiesammenførte har vanskeligt ved at blive integreret, tilegne sig danske værdier og få et fast arbejde.

Men forslaget retter sig mod en stadigt mindre del af den samlede indvandring til Danmark. Antallet af familiesammenførte ægtefæller udgjorde i 2009 godt 6 pct. af den samlede indvandring på 56.897 personer. Mere end 75 pct. kom hertil for at arbejde eller studere.

I den værdipolitiske diskussion scorer forslaget måske højt, men i den praktiske virkelighed adresserer forslaget et lille problem med meget skrappe virkemidler.

Det er samtidig et forslag, der gør det sværere for vidensarbejdere fra tredjeverdenslande at arbejde og senere hente partnere fra hjemlandet til Danmark for at indgå ægteskab. I konkurrencen om verdens bedste hjerner gør forslaget det ikke nemmere for danske virksomheder.