Der var engang en folkeskole…

Den tid, hvor Danmarks folkeskoler lignede hinanden nogenlunde, er definitivt ved at være forbi. Den vil blive efterfulgt af en ny kommunal børne- og ungdomsskole, hvor kommunerne prioriterer udviklingen af folkeskolen vidt forskelligt. Men afskaffelsen af den nationalt forankrede folkeskole sker ikke som resultat af en bevist politisk strategi. Den officielle regeringspolitik er fortsat, at Danmark skal have en fælles, ensartet folkeskole. Det er imidlertid ikke lykkedes for regeringen at opstille og fastholde klare mål for realiseringen af den fornemme skolereform, der blev vedtaget i begyndelsen af 1990’erne. Det viser en sammenfattende analyse, som Mandag Morgen har foretaget af folkeskolens situation netop nu. Regeringen har heller ikke sikret, at processen fik tilført de nødvendige rammer og ressourcer. Og folkeskolens omstillingsproces blev sat i værk, uden at der var udviklet planer for en systematisk evaluering. Disse forhold er hovedårsagerne til, at folkeskolens modernisering forløber spredt og ukoordineret. Udviklingen vil medføre, at nogle kommunale skoler om fem år tilbyder spændende, tidssvarende læringsmiljøer, der svarer til kravene i det digitale videnssamfund. Mens andre skoler vil hænge fast i industrisamfundets pædagogik og skoleform. Samtidig vil udviklingen skabe gode vækstbetingelser for private udbydere af moderne kvalitetsskoler. Men sammenhængen i den danske skolemodel vil gå fløjten. Udviklingen vækker dyb bekymring i Socialdemokratiet og i LO, og fra flere sider øges presset nu mod regeringen for at styrke den politiske ledelse af skoleområdet.