Derfor risikerer Thorning at tage fejl af opsvinget

Mange økonomer har jublet over de seneste meldinger om lidt højere vækst i eurozonen på 0,3 pct. i andet kvartal. Nogle, bl.a. dagbladet Børsens økonomiske kommentator, Thomas Bernt Henriksen, er endda gået så vidt som til at hævde, at der grund til at ”tro” på statsminister Helle Thorning-Schmidts nylige melding om et begyndende opsving. Den fortsat lave rente, den moderate lønudvikling og stabiliseringen af de europæiske obligationsmarkeder har givet næring til de optimistiske toner. Men ordet tro er ganske velvalgt i denne sammenhæng.

Økonomi har aldrig været en eksakt videnskab, som man kan bygge skudsikre modeller på, og forventningsdannelsen er ofte mindre rationel og optimal, end selv økonomerne bryder sig om. Sagt lidt folkeligt skal der langt flere frikadeller og vitaminrige grøntsager på bordet, hvis de opstemte opsvingsøkonomer skal få ret i deres aktuelle forventninger til fremtiden.

For landets virksomhedsejere og -ledere er det helt fundamentalt at få afklaret, hvad der er op og ned i debatten. For er der et solidt grundlag for at investere og udvide forretningen på i den kommende tid? I de kommende uger får vi forhåbentlig lidt mere fast grund under fødderne, for der kommer nye nøgletal for dansk økonomi, der vil tage pulsen på tilliden, ledigheden og den danske vækst. Men kigger man ud over det europæiske landskab, er billedet ikke særlig klart.

En promilles håb

Eurozonen er teknisk set trådt ud af flere måneders recession med en vækstrate på 0,3 pct. over et kvartal, men der skal meget mere end få promillers fremgang til for at vende halvandet år med minusvækst. Faktisk var fremgangen i andet kvartal kun lige nok til at modsvare den negative vækst på 0,3 pct. i første kvartal. Skærer man al snakken væk, bevæger Europas kerneøkonomier sig stort set ikke ud af stedet.

Fremgangen i andet kvartal handler i nok så høj grad om udskudte aktiviteter, der ikke kunne gennemføres i de kolde vintermåneder. At Tyskland leverede 0,7 procents vækst i andet kvartal, at Frankrig steg med 0,5 pct., og at Portugal steg med hele 1,1 pct., har givet næring til optimismen. Forbrugerne spenderer marginalt mere, men investeringsniveauet er stadig lavt, boligmarkederne er skrøbelige trods lav rente, arbejdsløsheden er fortsat høj med over 12 pct., og de offentlige budgetter er yderst stramme.

Mange aviser kalder det en stor nyhed, at recessionen er slut, men der er stadig for mange usikkerhedsmomenter i den europæiske økonomi til, at man bør juble. De nye væksttal er ikke imponerende, i betragtning af at det sker fra et meget lavt økonomisk aktivitetsniveau, hvor renten stadig er rekordlav. Chefen for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, har sagt, at han vil holde renten på et lavt niveau i et pænt stykke tid fremover, og han har vistnok en bazooka i baghånden. Det er med til at berolige finansmarkederne, eller i alt fald afskrækker det dem fra at lægge arm med centralbanken og dens bazooka-bevæbnede chef. Men de europæiske økonomier har stadig udsigt til en langvarig tilpasning og afvikling af gammel gæld.

Bankernes møllesten

Ifølge en nylig analyse af Royal Bank of Scotland slæber de europæiske banker stadig rundt med masser af dårlige lån og har en høj finansiel gearing, hvor deres egenkapital er alt for lille til at bære de høje risici. Siden maj 2012 har de europæiske banker fået reduceret deres indlånsunderskud og løftet 2.900 milliarder euro af bøgerne. Men ifølge RBS er bankerne ikke meget mere end halvvejs, hvis de skal leve op til de nye internationale kapitalkrav.

Det er ikke bare en udfordring for hårdt gearede europæiske storbanker som Deutsche Bank, Credit Agricole og Barclays. Det er også en alvorlig udfordring for hele samfundsøkonomien, når hårdt gearede banker strammer udlånspolitikken op for at undgå at bukke helt under. De små og mellemstore virksomheder har stadig relativt svært ved at få adgang til nye lån, når de vil finde finansiering til deres nye projekter. Det har man også set i Danmark, hvor Danske Bank på et år har nedbragt sit indlånsunderskud med over 85 mia. kr., mens de små og mellemstore virksomheder får afslag på låneansøgninger, der tidligere blev godkendt.

Den danske banksektor står stadig som i resten af Europa over for en langvarig udfordring med at få sænket indlånsunderskuddet. Fredagens nyhed om, at børsnoterede Sjælsø Gruppen er gået konkurs og efterlader en regning på over 3 milliarder kr. til fire banker, er endnu en understregning af, at krisen ikke er overstået. Det er ikke kun på ejendomsmarkedet, at stor gældsætning er en risiko, man bør tage alvorligt. Dansk landbrug har således øget sin gældsætning – også efter finanskrisen – og hvis det er rigtigt, at de globale fødevarer er på vej ind i periode med faldende priser, kan det være med til at vælte læsset for nogle af de mest forgældede landmænd.

Danmark er stadig et af de vestlige OECD-lande, hvor den private gæld i forhold til BNP er allerhøjest, og det er med til at dæmpe forbrugslysten. Forbrugerne er stadig meget forsigtige – selv de unge sparer op – og boligejerne har gearet deres økonomi hårdt med afdragsfrie lån og høj gæld, hvor de blot kan krydse fingre for, at der ikke kommer en international rentestigning. Centralbanken har forlænget fristen for, at det sker, men hvor lang tid kan de holde kreditfesten kørende, når nye finansielle bobler er under opbygning?

Den lange march på stedet

Ifølge Den Internationale Valutafond kan det meget vel gå sådan, at vi skal helt hen i slutningen af 2014, før det lysner i den europæiske økonomi. Kombinationen af høj statsgæld og en underkapitaliseret europæisk banksektor, der stadig mangler reformer, er en svær cocktail at slide sig fri af. Der skal meget mere end få promillers vækst på kvartalsbasis til for at stive de europæiske økonomier af. Og der er ikke udsigt til en hjælpende hånd på den globale arena.

Det britiske ugemagasin The Economist skriver, at det kun er i USA, at den økonomiske acceleration ser ud til at fortsætte. Financial Times kan rapportere om, at Japans Abenomics med ekspansiv finanspolitik er ved at køre sur i det med lavere vækstrater end forventet, og i weekenden kunne man på forsiden af avisen International Herald Tribune læse, at kreditkrisen er begyndt at sprede sig i Kinas økonomi. Selv om kineserne stadig håber på at nå en årlig vækstrate på 7,5 pct. i år, er der mange krisetegn, der bør tages alvorligt. Flere års overinvesteringer har ført til monumental overkapacitet, gældskrisen vokser, og priserne på det overophedede boligmarked kollapser. Kina skal i lyntempo forvandles fra en investeringsdreven til en forbrugsdreven økonomi, men kan landets politiske regime følge med, og kan eksportvirksomhederne holde dampen oppe? Det er meget usikkert.

Der er faktisk en række gode grunde til, at Den Internationale Valutafond ser relativt pessimistisk på de økonomiske udsigter til langt ind i 2014.  

Lempelse på vej

Det er langtfra sikkert, at de globale vækstmotorer har styrke til at trække de svage europæiske økonomier ud af den langvarige vækstkrise. Men dette får stor indflydelse på, om Helle Thorning-Schmidt har noget at have optimismen i. Konjunkturen i dansk økonomi følger udviklingen i de andre europæiske lande ret tæt. Vi må her håbe på eksportdreven vækst, for der er stadig ikke meget hjælp at hente i den hjemlige finanspolitik. Ifølge de økonomiske vismænd vil den planlagte finanspolitik bidrage negativt til væksten i 2014 og 2015, og det sker, samtidig med at afmatningen på arbejdsmarkedet varer ved til indgangen af 2014. Det er et åbent spørgsmål, om S-R-SF-regeringen kan fastholde den hårde linje, når der i de kommende måneder skal forhandles om næste års finanslov?

Den økonomiske overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen anbefalede her mandag i dagbladet Information, at regeringen fremrykker de planlagte skattelettelser. Rent teoretisk mener han, at det vil være mere effektivt at øge det offentlige forbrug eller at hæve de offentlige investeringer, men han erkender nu, at det har været svært at styre det offentlige forbrug, og at det tager lang tid at få sat offentlige investeringer i sving. Derfor foretrækker han nu, at man i stedet satser på skattelettelser. At overvismanden er nået til den konklusion, understreger, hvor presset dansk økonomi er. Det er normalt ikke hans kop te, men nu er han parat til at tage mere uortodokse midler i brug. Hos den liberale tænketank CEPOS, der altid mener, at lavere skat og mindre stat er et fremskridt, bifalder man de nye toner. Men mon ikke regeringen har øjnene rettet et andet sted hen?

Enhedslisten er stadig regeringens parlamentariske grundlag, og med den seneste tids ideologiske oprustning i Venstre er det meget tænkeligt, at regeringen frem mod et finanslovsforlig vil være parat til at fire lidt på den indtil nu så skrappe finanspolitiske disciplin. Det økonomiske opsving vil, trods statsministerens optimistiske toner, næppe blive stærkt nok til at gøre noget effektivt ved arbejdsløsheden, og de parlamentariske realiteter vil presse regeringen til at justere kursen. Meget taler for, at vi vil se – om end beskeden – finanspolitisk lempelse i finansloven for 2014.

Forrige artikel Kvindelige ledere har brudt glasloftet – i organisationerne Kvindelige ledere har brudt glasloftet – i organisationerne Næste artikel Ærlige lobbyister har mere magt Ærlige lobbyister har mere magt

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.