Derfor risikerer Thorning at tage fejl af opsvinget

Mange økonomer har jublet over de seneste meldinger om lidt højere vækst i eurozonen på 0,3 pct. i andet kvartal. Nogle, bl.a. dagbladet Børsens økonomiske kommentator, Thomas Bernt Henriksen, er endda gået så vidt som til at hævde, at der grund til at ”tro” på statsminister Helle Thorning-Schmidts nylige melding om et begyndende opsving. Den fortsat lave rente, den moderate lønudvikling og stabiliseringen af de europæiske obligationsmarkeder har givet næring til de optimistiske toner. Men ordet tro er ganske velvalgt i denne sammenhæng.

Økonomi har aldrig været en eksakt videnskab, som man kan bygge skudsikre modeller på, og forventningsdannelsen er ofte mindre rationel og optimal, end selv økonomerne bryder sig om. Sagt lidt folkeligt skal der langt flere frikadeller og vitaminrige grøntsager på bordet, hvis de opstemte opsvingsøkonomer skal få ret i deres aktuelle forventninger til fremtiden.

For landets virksomhedsejere og -ledere er det helt fundamentalt at få afklaret, hvad der er op og ned i debatten. For er der et solidt grundlag for at investere og udvide forretningen på i den kommende tid? I de kommende uger får vi forhåbentlig lidt mere fast grund under fødderne, for der kommer nye nøgletal for dansk økonomi, der vil tage pulsen på tilliden, ledigheden og den danske vækst. Men kigger man ud over det europæiske landskab, er billedet ikke særlig klart.

En promilles håb

Eurozonen er teknisk set trådt ud af flere måneders recession med en vækstrate på 0,3 pct. over et kvartal, men der skal meget mere end få promillers fremgang til for at vende halvandet år med minusvækst. Faktisk var fremgangen i andet kvartal kun lige nok til at modsvare den negative vækst på 0,3 pct. i første kvartal. Skærer man al snakken væk, bevæger Europas kerneøkonomier sig stort set ikke ud af stedet.

Fremgangen i andet kvartal handler i nok så høj grad om udskudte aktiviteter, der ikke kunne gennemføres i de kolde vintermåneder. At Tyskland leverede 0,7 procents vækst i andet kvartal, at Frankrig steg med 0,5 pct., og at Portugal steg med hele 1,1 pct., har givet næring til optimismen. Forbrugerne spenderer marginalt mere, men investeringsniveauet er stadig lavt, boligmarkederne er skrøbelige trods lav rente, arbejdsløsheden er fortsat høj med over 12 pct., og de offentlige budgetter er yderst stramme.

Mange aviser kalder det en stor nyhed, at recessionen er slut, men der er stadig for mange usikkerhedsmomenter i den europæiske økonomi til, at man bør juble. De nye væksttal er ikke imponerende, i betragtning af at det sker fra et meget lavt økonomisk aktivitetsniveau, hvor renten stadig er rekordlav. Chefen for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, har sagt, at han vil holde renten på et lavt niveau i et pænt stykke tid fremover, og han har vistnok en bazooka i baghånden. Det er med til at berolige finansmarkederne, eller i alt fald afskrækker det dem fra at lægge arm med centralbanken og dens bazooka-bevæbnede chef. Men de europæiske økonomier har stadig udsigt til en langvarig tilpasning og afvikling af gammel gæld.

Bankernes møllesten

Ifølge en nylig analyse af Royal Bank of Scotland slæber de europæiske banker stadig rundt med masser af dårlige lån og har en høj finansiel gearing, hvor deres egenkapital er alt for lille til at bære de høje risici. Siden maj 2012 har de europæiske banker fået reduceret deres indlånsunderskud og løftet 2.900 milliarder euro af bøgerne. Men ifølge RBS er bankerne ikke meget mere end halvvejs, hvis de skal leve op til de nye internationale kapitalkrav.

Det er ikke bare en udfordring for hårdt gearede europæiske storbanker som Deutsche Bank, Credit Agricole og Barclays. Det er også en alvorlig udfordring for hele samfundsøkonomien, når hårdt gearede banker strammer udlånspolitikken op for at undgå at bukke helt under. De små og mellemstore virksomheder har stadig relativt svært ved at få adgang til nye lån, når de vil finde finansiering til deres nye projekter. Det har man også set i Danmark, hvor Danske Bank på et år har nedbragt sit indlånsunderskud med over 85 mia. kr., mens de små og mellemstore virksomheder får afslag på låneansøgninger, der tidligere blev godkendt.

Den danske banksektor står stadig som i resten af Europa over for en langvarig udfordring med at få sænket indlånsunderskuddet. Fredagens nyhed om, at børsnoterede Sjælsø Gruppen er gået konkurs og efterlader en regning på over 3 milliarder kr. til fire banker, er endnu en understregning af, at krisen ikke er overstået. Det er ikke kun på ejendomsmarkedet, at stor gældsætning er en risiko, man bør tage alvorligt. Dansk landbrug har således øget sin gældsætning – også efter finanskrisen – og hvis det er rigtigt, at de globale fødevarer er på vej ind i periode med faldende priser, kan det være med til at vælte læsset for nogle af de mest forgældede landmænd.

Danmark er stadig et af de vestlige OECD-lande, hvor den private gæld i forhold til BNP er allerhøjest, og det er med til at dæmpe forbrugslysten. Forbrugerne er stadig meget forsigtige – selv de unge sparer op – og boligejerne har gearet deres økonomi hårdt med afdragsfrie lån og høj gæld, hvor de blot kan krydse fingre for, at der ikke kommer en international rentestigning. Centralbanken har forlænget fristen for, at det sker, men hvor lang tid kan de holde kreditfesten kørende, når nye finansielle bobler er under opbygning?

Den lange march på stedet

Ifølge Den Internationale Valutafond kan det meget vel gå sådan, at vi skal helt hen i slutningen af 2014, før det lysner i den europæiske økonomi. Kombinationen af høj statsgæld og en underkapitaliseret europæisk banksektor, der stadig mangler reformer, er en svær cocktail at slide sig fri af. Der skal meget mere end få promillers vækst på kvartalsbasis til for at stive de europæiske økonomier af. Og der er ikke udsigt til en hjælpende hånd på den globale arena.

Det britiske ugemagasin The Economist skriver, at det kun er i USA, at den økonomiske acceleration ser ud til at fortsætte. Financial Times kan rapportere om, at Japans Abenomics med ekspansiv finanspolitik er ved at køre sur i det med lavere vækstrater end forventet, og i weekenden kunne man på forsiden af avisen International Herald Tribune læse, at kreditkrisen er begyndt at sprede sig i Kinas økonomi. Selv om kineserne stadig håber på at nå en årlig vækstrate på 7,5 pct. i år, er der mange krisetegn, der bør tages alvorligt. Flere års overinvesteringer har ført til monumental overkapacitet, gældskrisen vokser, og priserne på det overophedede boligmarked kollapser. Kina skal i lyntempo forvandles fra en investeringsdreven til en forbrugsdreven økonomi, men kan landets politiske regime følge med, og kan eksportvirksomhederne holde dampen oppe? Det er meget usikkert.

Der er faktisk en række gode grunde til, at Den Internationale Valutafond ser relativt pessimistisk på de økonomiske udsigter til langt ind i 2014.  

Lempelse på vej

Det er langtfra sikkert, at de globale vækstmotorer har styrke til at trække de svage europæiske økonomier ud af den langvarige vækstkrise. Men dette får stor indflydelse på, om Helle Thorning-Schmidt har noget at have optimismen i. Konjunkturen i dansk økonomi følger udviklingen i de andre europæiske lande ret tæt. Vi må her håbe på eksportdreven vækst, for der er stadig ikke meget hjælp at hente i den hjemlige finanspolitik. Ifølge de økonomiske vismænd vil den planlagte finanspolitik bidrage negativt til væksten i 2014 og 2015, og det sker, samtidig med at afmatningen på arbejdsmarkedet varer ved til indgangen af 2014. Det er et åbent spørgsmål, om S-R-SF-regeringen kan fastholde den hårde linje, når der i de kommende måneder skal forhandles om næste års finanslov?

Den økonomiske overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen anbefalede her mandag i dagbladet Information, at regeringen fremrykker de planlagte skattelettelser. Rent teoretisk mener han, at det vil være mere effektivt at øge det offentlige forbrug eller at hæve de offentlige investeringer, men han erkender nu, at det har været svært at styre det offentlige forbrug, og at det tager lang tid at få sat offentlige investeringer i sving. Derfor foretrækker han nu, at man i stedet satser på skattelettelser. At overvismanden er nået til den konklusion, understreger, hvor presset dansk økonomi er. Det er normalt ikke hans kop te, men nu er han parat til at tage mere uortodokse midler i brug. Hos den liberale tænketank CEPOS, der altid mener, at lavere skat og mindre stat er et fremskridt, bifalder man de nye toner. Men mon ikke regeringen har øjnene rettet et andet sted hen?

Enhedslisten er stadig regeringens parlamentariske grundlag, og med den seneste tids ideologiske oprustning i Venstre er det meget tænkeligt, at regeringen frem mod et finanslovsforlig vil være parat til at fire lidt på den indtil nu så skrappe finanspolitiske disciplin. Det økonomiske opsving vil, trods statsministerens optimistiske toner, næppe blive stærkt nok til at gøre noget effektivt ved arbejdsløsheden, og de parlamentariske realiteter vil presse regeringen til at justere kursen. Meget taler for, at vi vil se – om end beskeden – finanspolitisk lempelse i finansloven for 2014.

Forrige artikel Kvindelige ledere har brudt glasloftet – i organisationerne Kvindelige ledere har brudt glasloftet – i organisationerne Næste artikel Ærlige lobbyister har mere magt Ærlige lobbyister har mere magt

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.