Derfor risikerer Thorning at tage fejl af opsvinget

Mange økonomer har jublet over de seneste meldinger om lidt højere vækst i eurozonen på 0,3 pct. i andet kvartal. Nogle, bl.a. dagbladet Børsens økonomiske kommentator, Thomas Bernt Henriksen, er endda gået så vidt som til at hævde, at der grund til at ”tro” på statsminister Helle Thorning-Schmidts nylige melding om et begyndende opsving. Den fortsat lave rente, den moderate lønudvikling og stabiliseringen af de europæiske obligationsmarkeder har givet næring til de optimistiske toner. Men ordet tro er ganske velvalgt i denne sammenhæng.

Økonomi har aldrig været en eksakt videnskab, som man kan bygge skudsikre modeller på, og forventningsdannelsen er ofte mindre rationel og optimal, end selv økonomerne bryder sig om. Sagt lidt folkeligt skal der langt flere frikadeller og vitaminrige grøntsager på bordet, hvis de opstemte opsvingsøkonomer skal få ret i deres aktuelle forventninger til fremtiden.

For landets virksomhedsejere og -ledere er det helt fundamentalt at få afklaret, hvad der er op og ned i debatten. For er der et solidt grundlag for at investere og udvide forretningen på i den kommende tid? I de kommende uger får vi forhåbentlig lidt mere fast grund under fødderne, for der kommer nye nøgletal for dansk økonomi, der vil tage pulsen på tilliden, ledigheden og den danske vækst. Men kigger man ud over det europæiske landskab, er billedet ikke særlig klart.

En promilles håb

Eurozonen er teknisk set trådt ud af flere måneders recession med en vækstrate på 0,3 pct. over et kvartal, men der skal meget mere end få promillers fremgang til for at vende halvandet år med minusvækst. Faktisk var fremgangen i andet kvartal kun lige nok til at modsvare den negative vækst på 0,3 pct. i første kvartal. Skærer man al snakken væk, bevæger Europas kerneøkonomier sig stort set ikke ud af stedet.

Fremgangen i andet kvartal handler i nok så høj grad om udskudte aktiviteter, der ikke kunne gennemføres i de kolde vintermåneder. At Tyskland leverede 0,7 procents vækst i andet kvartal, at Frankrig steg med 0,5 pct., og at Portugal steg med hele 1,1 pct., har givet næring til optimismen. Forbrugerne spenderer marginalt mere, men investeringsniveauet er stadig lavt, boligmarkederne er skrøbelige trods lav rente, arbejdsløsheden er fortsat høj med over 12 pct., og de offentlige budgetter er yderst stramme.

Mange aviser kalder det en stor nyhed, at recessionen er slut, men der er stadig for mange usikkerhedsmomenter i den europæiske økonomi til, at man bør juble. De nye væksttal er ikke imponerende, i betragtning af at det sker fra et meget lavt økonomisk aktivitetsniveau, hvor renten stadig er rekordlav. Chefen for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, har sagt, at han vil holde renten på et lavt niveau i et pænt stykke tid fremover, og han har vistnok en bazooka i baghånden. Det er med til at berolige finansmarkederne, eller i alt fald afskrækker det dem fra at lægge arm med centralbanken og dens bazooka-bevæbnede chef. Men de europæiske økonomier har stadig udsigt til en langvarig tilpasning og afvikling af gammel gæld.

Bankernes møllesten

Ifølge en nylig analyse af Royal Bank of Scotland slæber de europæiske banker stadig rundt med masser af dårlige lån og har en høj finansiel gearing, hvor deres egenkapital er alt for lille til at bære de høje risici. Siden maj 2012 har de europæiske banker fået reduceret deres indlånsunderskud og løftet 2.900 milliarder euro af bøgerne. Men ifølge RBS er bankerne ikke meget mere end halvvejs, hvis de skal leve op til de nye internationale kapitalkrav.

Det er ikke bare en udfordring for hårdt gearede europæiske storbanker som Deutsche Bank, Credit Agricole og Barclays. Det er også en alvorlig udfordring for hele samfundsøkonomien, når hårdt gearede banker strammer udlånspolitikken op for at undgå at bukke helt under. De små og mellemstore virksomheder har stadig relativt svært ved at få adgang til nye lån, når de vil finde finansiering til deres nye projekter. Det har man også set i Danmark, hvor Danske Bank på et år har nedbragt sit indlånsunderskud med over 85 mia. kr., mens de små og mellemstore virksomheder får afslag på låneansøgninger, der tidligere blev godkendt.

Den danske banksektor står stadig som i resten af Europa over for en langvarig udfordring med at få sænket indlånsunderskuddet. Fredagens nyhed om, at børsnoterede Sjælsø Gruppen er gået konkurs og efterlader en regning på over 3 milliarder kr. til fire banker, er endnu en understregning af, at krisen ikke er overstået. Det er ikke kun på ejendomsmarkedet, at stor gældsætning er en risiko, man bør tage alvorligt. Dansk landbrug har således øget sin gældsætning – også efter finanskrisen – og hvis det er rigtigt, at de globale fødevarer er på vej ind i periode med faldende priser, kan det være med til at vælte læsset for nogle af de mest forgældede landmænd.

Danmark er stadig et af de vestlige OECD-lande, hvor den private gæld i forhold til BNP er allerhøjest, og det er med til at dæmpe forbrugslysten. Forbrugerne er stadig meget forsigtige – selv de unge sparer op – og boligejerne har gearet deres økonomi hårdt med afdragsfrie lån og høj gæld, hvor de blot kan krydse fingre for, at der ikke kommer en international rentestigning. Centralbanken har forlænget fristen for, at det sker, men hvor lang tid kan de holde kreditfesten kørende, når nye finansielle bobler er under opbygning?

Den lange march på stedet

Ifølge Den Internationale Valutafond kan det meget vel gå sådan, at vi skal helt hen i slutningen af 2014, før det lysner i den europæiske økonomi. Kombinationen af høj statsgæld og en underkapitaliseret europæisk banksektor, der stadig mangler reformer, er en svær cocktail at slide sig fri af. Der skal meget mere end få promillers vækst på kvartalsbasis til for at stive de europæiske økonomier af. Og der er ikke udsigt til en hjælpende hånd på den globale arena.

Det britiske ugemagasin The Economist skriver, at det kun er i USA, at den økonomiske acceleration ser ud til at fortsætte. Financial Times kan rapportere om, at Japans Abenomics med ekspansiv finanspolitik er ved at køre sur i det med lavere vækstrater end forventet, og i weekenden kunne man på forsiden af avisen International Herald Tribune læse, at kreditkrisen er begyndt at sprede sig i Kinas økonomi. Selv om kineserne stadig håber på at nå en årlig vækstrate på 7,5 pct. i år, er der mange krisetegn, der bør tages alvorligt. Flere års overinvesteringer har ført til monumental overkapacitet, gældskrisen vokser, og priserne på det overophedede boligmarked kollapser. Kina skal i lyntempo forvandles fra en investeringsdreven til en forbrugsdreven økonomi, men kan landets politiske regime følge med, og kan eksportvirksomhederne holde dampen oppe? Det er meget usikkert.

Der er faktisk en række gode grunde til, at Den Internationale Valutafond ser relativt pessimistisk på de økonomiske udsigter til langt ind i 2014.  

Lempelse på vej

Det er langtfra sikkert, at de globale vækstmotorer har styrke til at trække de svage europæiske økonomier ud af den langvarige vækstkrise. Men dette får stor indflydelse på, om Helle Thorning-Schmidt har noget at have optimismen i. Konjunkturen i dansk økonomi følger udviklingen i de andre europæiske lande ret tæt. Vi må her håbe på eksportdreven vækst, for der er stadig ikke meget hjælp at hente i den hjemlige finanspolitik. Ifølge de økonomiske vismænd vil den planlagte finanspolitik bidrage negativt til væksten i 2014 og 2015, og det sker, samtidig med at afmatningen på arbejdsmarkedet varer ved til indgangen af 2014. Det er et åbent spørgsmål, om S-R-SF-regeringen kan fastholde den hårde linje, når der i de kommende måneder skal forhandles om næste års finanslov?

Den økonomiske overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen anbefalede her mandag i dagbladet Information, at regeringen fremrykker de planlagte skattelettelser. Rent teoretisk mener han, at det vil være mere effektivt at øge det offentlige forbrug eller at hæve de offentlige investeringer, men han erkender nu, at det har været svært at styre det offentlige forbrug, og at det tager lang tid at få sat offentlige investeringer i sving. Derfor foretrækker han nu, at man i stedet satser på skattelettelser. At overvismanden er nået til den konklusion, understreger, hvor presset dansk økonomi er. Det er normalt ikke hans kop te, men nu er han parat til at tage mere uortodokse midler i brug. Hos den liberale tænketank CEPOS, der altid mener, at lavere skat og mindre stat er et fremskridt, bifalder man de nye toner. Men mon ikke regeringen har øjnene rettet et andet sted hen?

Enhedslisten er stadig regeringens parlamentariske grundlag, og med den seneste tids ideologiske oprustning i Venstre er det meget tænkeligt, at regeringen frem mod et finanslovsforlig vil være parat til at fire lidt på den indtil nu så skrappe finanspolitiske disciplin. Det økonomiske opsving vil, trods statsministerens optimistiske toner, næppe blive stærkt nok til at gøre noget effektivt ved arbejdsløsheden, og de parlamentariske realiteter vil presse regeringen til at justere kursen. Meget taler for, at vi vil se – om end beskeden – finanspolitisk lempelse i finansloven for 2014.

Forrige artikel Kvindelige ledere har brudt glasloftet – i organisationerne Kvindelige ledere har brudt glasloftet – i organisationerne Næste artikel Ærlige lobbyister har mere magt Ærlige lobbyister har mere magt

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

SOMMERLÆSNING: Industrisamfundet er under afvikling og en ny økonomisk logik er ved at overtage. I januar i år beskrev jeg i et tema, hvordan vi går fra produkter til løsninger, fra fabrikker og faste forsyningskæder til platforme og netværker af co-creators. Gamle kategorier som ”fastansatte”, ”forbrugere” og ”ejerskab” bliver udfordret. Hotelbranchen, taxa-selskaberne og medieindustrien var de første til at mærke omstillingen.

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling