Derfor risikerer Thorning at tage fejl af opsvinget

Mange økonomer har jublet over de seneste meldinger om lidt højere vækst i eurozonen på 0,3 pct. i andet kvartal. Nogle, bl.a. dagbladet Børsens økonomiske kommentator, Thomas Bernt Henriksen, er endda gået så vidt som til at hævde, at der grund til at ”tro” på statsminister Helle Thorning-Schmidts nylige melding om et begyndende opsving. Den fortsat lave rente, den moderate lønudvikling og stabiliseringen af de europæiske obligationsmarkeder har givet næring til de optimistiske toner. Men ordet tro er ganske velvalgt i denne sammenhæng.

Økonomi har aldrig været en eksakt videnskab, som man kan bygge skudsikre modeller på, og forventningsdannelsen er ofte mindre rationel og optimal, end selv økonomerne bryder sig om. Sagt lidt folkeligt skal der langt flere frikadeller og vitaminrige grøntsager på bordet, hvis de opstemte opsvingsøkonomer skal få ret i deres aktuelle forventninger til fremtiden.

For landets virksomhedsejere og -ledere er det helt fundamentalt at få afklaret, hvad der er op og ned i debatten. For er der et solidt grundlag for at investere og udvide forretningen på i den kommende tid? I de kommende uger får vi forhåbentlig lidt mere fast grund under fødderne, for der kommer nye nøgletal for dansk økonomi, der vil tage pulsen på tilliden, ledigheden og den danske vækst. Men kigger man ud over det europæiske landskab, er billedet ikke særlig klart.

En promilles håb

Eurozonen er teknisk set trådt ud af flere måneders recession med en vækstrate på 0,3 pct. over et kvartal, men der skal meget mere end få promillers fremgang til for at vende halvandet år med minusvækst. Faktisk var fremgangen i andet kvartal kun lige nok til at modsvare den negative vækst på 0,3 pct. i første kvartal. Skærer man al snakken væk, bevæger Europas kerneøkonomier sig stort set ikke ud af stedet.

Fremgangen i andet kvartal handler i nok så høj grad om udskudte aktiviteter, der ikke kunne gennemføres i de kolde vintermåneder. At Tyskland leverede 0,7 procents vækst i andet kvartal, at Frankrig steg med 0,5 pct., og at Portugal steg med hele 1,1 pct., har givet næring til optimismen. Forbrugerne spenderer marginalt mere, men investeringsniveauet er stadig lavt, boligmarkederne er skrøbelige trods lav rente, arbejdsløsheden er fortsat høj med over 12 pct., og de offentlige budgetter er yderst stramme.

Mange aviser kalder det en stor nyhed, at recessionen er slut, men der er stadig for mange usikkerhedsmomenter i den europæiske økonomi til, at man bør juble. De nye væksttal er ikke imponerende, i betragtning af at det sker fra et meget lavt økonomisk aktivitetsniveau, hvor renten stadig er rekordlav. Chefen for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, har sagt, at han vil holde renten på et lavt niveau i et pænt stykke tid fremover, og han har vistnok en bazooka i baghånden. Det er med til at berolige finansmarkederne, eller i alt fald afskrækker det dem fra at lægge arm med centralbanken og dens bazooka-bevæbnede chef. Men de europæiske økonomier har stadig udsigt til en langvarig tilpasning og afvikling af gammel gæld.

Bankernes møllesten

Ifølge en nylig analyse af Royal Bank of Scotland slæber de europæiske banker stadig rundt med masser af dårlige lån og har en høj finansiel gearing, hvor deres egenkapital er alt for lille til at bære de høje risici. Siden maj 2012 har de europæiske banker fået reduceret deres indlånsunderskud og løftet 2.900 milliarder euro af bøgerne. Men ifølge RBS er bankerne ikke meget mere end halvvejs, hvis de skal leve op til de nye internationale kapitalkrav.

Det er ikke bare en udfordring for hårdt gearede europæiske storbanker som Deutsche Bank, Credit Agricole og Barclays. Det er også en alvorlig udfordring for hele samfundsøkonomien, når hårdt gearede banker strammer udlånspolitikken op for at undgå at bukke helt under. De små og mellemstore virksomheder har stadig relativt svært ved at få adgang til nye lån, når de vil finde finansiering til deres nye projekter. Det har man også set i Danmark, hvor Danske Bank på et år har nedbragt sit indlånsunderskud med over 85 mia. kr., mens de små og mellemstore virksomheder får afslag på låneansøgninger, der tidligere blev godkendt.

Den danske banksektor står stadig som i resten af Europa over for en langvarig udfordring med at få sænket indlånsunderskuddet. Fredagens nyhed om, at børsnoterede Sjælsø Gruppen er gået konkurs og efterlader en regning på over 3 milliarder kr. til fire banker, er endnu en understregning af, at krisen ikke er overstået. Det er ikke kun på ejendomsmarkedet, at stor gældsætning er en risiko, man bør tage alvorligt. Dansk landbrug har således øget sin gældsætning – også efter finanskrisen – og hvis det er rigtigt, at de globale fødevarer er på vej ind i periode med faldende priser, kan det være med til at vælte læsset for nogle af de mest forgældede landmænd.

Danmark er stadig et af de vestlige OECD-lande, hvor den private gæld i forhold til BNP er allerhøjest, og det er med til at dæmpe forbrugslysten. Forbrugerne er stadig meget forsigtige – selv de unge sparer op – og boligejerne har gearet deres økonomi hårdt med afdragsfrie lån og høj gæld, hvor de blot kan krydse fingre for, at der ikke kommer en international rentestigning. Centralbanken har forlænget fristen for, at det sker, men hvor lang tid kan de holde kreditfesten kørende, når nye finansielle bobler er under opbygning?

Den lange march på stedet

Ifølge Den Internationale Valutafond kan det meget vel gå sådan, at vi skal helt hen i slutningen af 2014, før det lysner i den europæiske økonomi. Kombinationen af høj statsgæld og en underkapitaliseret europæisk banksektor, der stadig mangler reformer, er en svær cocktail at slide sig fri af. Der skal meget mere end få promillers vækst på kvartalsbasis til for at stive de europæiske økonomier af. Og der er ikke udsigt til en hjælpende hånd på den globale arena.

Det britiske ugemagasin The Economist skriver, at det kun er i USA, at den økonomiske acceleration ser ud til at fortsætte. Financial Times kan rapportere om, at Japans Abenomics med ekspansiv finanspolitik er ved at køre sur i det med lavere vækstrater end forventet, og i weekenden kunne man på forsiden af avisen International Herald Tribune læse, at kreditkrisen er begyndt at sprede sig i Kinas økonomi. Selv om kineserne stadig håber på at nå en årlig vækstrate på 7,5 pct. i år, er der mange krisetegn, der bør tages alvorligt. Flere års overinvesteringer har ført til monumental overkapacitet, gældskrisen vokser, og priserne på det overophedede boligmarked kollapser. Kina skal i lyntempo forvandles fra en investeringsdreven til en forbrugsdreven økonomi, men kan landets politiske regime følge med, og kan eksportvirksomhederne holde dampen oppe? Det er meget usikkert.

Der er faktisk en række gode grunde til, at Den Internationale Valutafond ser relativt pessimistisk på de økonomiske udsigter til langt ind i 2014.  

Lempelse på vej

Det er langtfra sikkert, at de globale vækstmotorer har styrke til at trække de svage europæiske økonomier ud af den langvarige vækstkrise. Men dette får stor indflydelse på, om Helle Thorning-Schmidt har noget at have optimismen i. Konjunkturen i dansk økonomi følger udviklingen i de andre europæiske lande ret tæt. Vi må her håbe på eksportdreven vækst, for der er stadig ikke meget hjælp at hente i den hjemlige finanspolitik. Ifølge de økonomiske vismænd vil den planlagte finanspolitik bidrage negativt til væksten i 2014 og 2015, og det sker, samtidig med at afmatningen på arbejdsmarkedet varer ved til indgangen af 2014. Det er et åbent spørgsmål, om S-R-SF-regeringen kan fastholde den hårde linje, når der i de kommende måneder skal forhandles om næste års finanslov?

Den økonomiske overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen anbefalede her mandag i dagbladet Information, at regeringen fremrykker de planlagte skattelettelser. Rent teoretisk mener han, at det vil være mere effektivt at øge det offentlige forbrug eller at hæve de offentlige investeringer, men han erkender nu, at det har været svært at styre det offentlige forbrug, og at det tager lang tid at få sat offentlige investeringer i sving. Derfor foretrækker han nu, at man i stedet satser på skattelettelser. At overvismanden er nået til den konklusion, understreger, hvor presset dansk økonomi er. Det er normalt ikke hans kop te, men nu er han parat til at tage mere uortodokse midler i brug. Hos den liberale tænketank CEPOS, der altid mener, at lavere skat og mindre stat er et fremskridt, bifalder man de nye toner. Men mon ikke regeringen har øjnene rettet et andet sted hen?

Enhedslisten er stadig regeringens parlamentariske grundlag, og med den seneste tids ideologiske oprustning i Venstre er det meget tænkeligt, at regeringen frem mod et finanslovsforlig vil være parat til at fire lidt på den indtil nu så skrappe finanspolitiske disciplin. Det økonomiske opsving vil, trods statsministerens optimistiske toner, næppe blive stærkt nok til at gøre noget effektivt ved arbejdsløsheden, og de parlamentariske realiteter vil presse regeringen til at justere kursen. Meget taler for, at vi vil se – om end beskeden – finanspolitisk lempelse i finansloven for 2014.

Forrige artikel Kvindelige ledere har brudt glasloftet – i organisationerne Kvindelige ledere har brudt glasloftet – i organisationerne Næste artikel Ærlige lobbyister har mere magt Ærlige lobbyister har mere magt

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.