Derfor vinder maskiner aldrig helt over mennesket

Mennesket er undervurderet som arbejdskraft.

Ikke hvad angår mekaniske gentagelser, rutinearbejde eller for den sags skyld analyse af store mængder data. Alt det gør maskiner og computere både bedre, billigere og mere effektivt end vi mennesker.

Antallet af brancher, arbejdsområder, ja selv dagligdags gøremål som at tømme opvaskemaskinen, støvsuge og køre bil, hvor mennesket skiftes ud med teknologiske løsninger som computere og robotter, stiger år efter år. Det vil de blive ved med, og teknologierne vil også brede sig til arbejdsopgaver og områder, som de ikke tidligere kunne magte, inklusive krævende akademiske og højt specialiserede job.

For eksempel kan computere i dag håndtere og analysere bevismateriale i forbindelse med retssager bedre, end advokater kan, og en maskine kan stege og servere burgere mere pålideligt, end vi mennesker kan.

Nej, mennesket er derimod undervurderet, når det gælder det, vi dybest set er bedst til – nemlig at være menneskelige, sociale individer, der kan interagere med andre, opbygge relationer med kolleger, chefer, forretningsforbindelser, kigge dem i øjnene, fortælle en joke eller en anekdote, brainstorme og samarbejde i teams omkring fælles opgaveløsning.

Det er budskabet i Geoff Colvins nye bog “Humans Are Underrated – What High Achievers Know that Brilliant Machines Never Will”.

Ifølge Geoff Colvin, der til daglig er redaktør på Fortune Magazine, er de kompetencer, som har værdi for arbejdsgiverne, under historisk forandring i disse år. De egenskaber, som for eksempel teknisk forståelse og indsigt, som tidligere økonomier krævede af arbejdsstyrken, vil få mindre og mindre betydning, efterhånden som informationsteknologien overtager flere og flere opgaver.

Derfor er det afgørende spørgsmål, hvordan vi som lønmodtagere i fremtiden kan tilføre vores arbejdsgiver værdi og gøre vores arbejdskraft interessant. Men hvordan gør vi så det? Der er selvfølgelig et svar, det vender vi tilbage til, men ifølge Colvin har vi hidtil ledt efter svarene de helt forkerte steder.

Tre opgaver forbeholdt mennesker

Af frygt for at blive overflødiggjort og ende i arbejdsløshed har vi mennesker typisk spurgt: Hvilken type arbejde vil en computer aldrig kunne udføre? Selv om det virker snusfornuftigt at udlede, at de kompetencer, en computer aldrig vil kunne opnå, vil blive værdifulde på sigt, så viser historien bare, at det kan være farligt at tro, at der findes kompetencer og arbejdsopgaver, som computere med tiden aldrig vil kunne udføre. Rækken af flove forudsigelser på det område går langt tilbage.

For blot at tage en enkelt, så er det ikke mere end 10-15 år siden, at højt begavede forskere mente, at det at køre en bil var alt for komplekst og krævede alt for mange splitsekundsvurderinger og -beslutninger, til at en computer ville kunne gøre det. Den antagelse er som bekendt for længst blevet modbevist. I september sidste år åbnede Californien for førerløse biler på vejene.

En bedre strategi vil derfor ifølge Geoff Colvin være at spørge: Hvilke aktiviteter og arbejdsopgaver vil vi mennesker insistere på også i fremtiden bliver udført af andre mennesker, selv hvis computere kunne udføre dem?

Og her har han identificeret tre områder.

1.  Mennesker vil stadig have styringen

Det første er de aktiviteter eller funktioner, hvor vi som enkeltpersoner eller samfund forlanger, at en særlig person eller særlige personer skal kunne holdes ansvarlig for en beslutning, for eksempel som dommer i retssager. I dag kan computere med stor præcision forudsige retlige afgørelser, så det handler ikke om computerkapacitet. Det handler om den sociale nødvendighed, at individer kan holdes ansvarlige for vigtige beslutninger med store konsekvenser. Af de samme grunde virker det som et sikkert bet, at der fortsat vil være brug for mennesker i lignende funktioner, for eksempel som adm. direktører, militære ledere, politisk ansvarlige på alle niveauer, etc.

2. Mennesker skal samarbejde for at etablere fælles mål

Det andet område handler om mere praktisk problemløsning, for eksempel i organisationer og virksomheder, hvor flere interessenter skal tilgodeses. Det skyldes ikke, at computere ikke med tiden vil kunne løse de pågældende opgaver eller problemer. Det skyldes, at vi i det virkelige liv – og især i organisationer – løbende gennem interaktion med de øvrige interessenter, kolleger og afdelinger ændrer vores opfattelse af, hvordan et givent problem skal løses, og hvad målet bør være. Det er spørgsmål og potentielle dilemmaer, afvejninger og hensyntagen, der ikke nødvendigvis følger strengt logiske beslutningsgange, men som vi selv må finde svarene på typisk i samarbejde med andre. Dels fordi der er flere interesser på spil, dels fordi grupper er meget bedre til at løse problemer end enkeltpersoner.

3. Kun mennesker kan opfylde behovet for personlige relationer

En endnu mere vigtig kategori af arbejde forbeholdt mennesker omfatter de arbejdsopgaver, vi er nødt til at udføre i samarbejde med eller for andre mennesker. Vi er sociale skabninger skabt til gennem vores evolutionære fortid at sætte lighedstegn mellem personlige relationer og overlevelse. Vi ønsker af natur at samarbejde med andre mennesker om at løse problemer og opgaver, fortælle og lytte til historier og anekdoter, skabe nye ideer sammen, for hvis vi ikke havde gjort det på savannen for 100.000 år siden, så ville det have kostet os livet.

I følge Geoff Colvin er behovet for personlige relationer med andre definerende for mennesket, og de mest effektivt arbejdende grupper er dem, hvis deltagere i særlig grad er i besiddelse af de mest essentielle, dybe menneskelige egenskaber – empati over alt andet, social følsomhed, evnen til at fortælle historier, veludviklede samarbejdsevner, et ønske om at løse problemer sammen med andre og det at være i stand til at opbygge relationer.

Vi har evolutionært udviklet disse egenskaber gennem interaktion med andre mennesker, ikke maskiner. Vi ønsker at følge politiske ledere, selv hvis en computer kunne sige alle de rigtige slagord. Det samme gælder spørgsmål om vores personlige sundhed. Her vil vi høre diagnosen fra en læge, selv hvis det er en computer, der har fundet frem til den, udelukkende af den grund, at vi ønsker at blive hørt og forstået af et andet menneske.

At kunne se et andet menneske i øjnene er for Colvin billedet på og ofte også bogstaveligt talt nøglen til højværdiarbejde i den næste økonomi.

Venstre eller højre hjernehalvdel?

Det er ikke en teoretisk diskussion, mener han og refererer til undersøgelser, hvor arbejdsgivere blev bedt om at nævne, hvilke kompetencer de vil få mest brug for i de kommende fem-ti år. Svarene var ikke, som man måske kunne forvente, kompetencer som skarp forretningsforståelse, gode analytiske evner eller profitmanagementfærdigheder – alt sammen færdigheder for den venstre hjernehalvdel, som computere allerede i dag kan udføre mindst lige så godt som mennesker. I stedet var deres topprioriteter egenskaber som evnen til at opbygge relationer, gode samarbejdsevner, evnen til at skabe noget sammen med andre, brainstorming, kulturel sensitivitet og evnen til at håndtere mange forskellige typer af kolleger – kompetencer for den højre hjernehalvdel.

Siden den industrielle revolution tog fart i slutningen af 1800-tallet har megen menneskelig succes været afhængig af vores evne til at agere som maskiner. Tidligere var fysisk fabriksarbejde og kontorarbejde præget af gentagelser og rutiner. Det var designet til at være sådan. Maskiner blev i begyndelsen kun langsomt mere avancerede, siden tog udviklingen fart blandt andet på grund af fremskridtene inden for informationsteknologien. Og i dag kan maskiner og computere udføre det meste maskinarbejde bedre og billigere end mennesker.

Som en konsekvens har betydningen af det at præstere godt på jobbet ændret sig. Tidligere dækkede det over, at man var god til at være maskinagtig. Nu er der en stigende efterspørgsel efter, at man er god til at være menneske. Store præstationer og komplekse opgaveløsninger i grupper og teams kræver af os, at vi er endnu mere menneske.

Med andre ord: at være en great performer og skabe gode resultater på jobbet handler mindre om, hvad du ved, og mere om hvem du er.

Forrige artikel Bæredygtigt arbejdstøj i det uendelige Næste artikel Flygtningefumleri er gift for dansk EU-indflydelse
En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

Nedslidte lønmodtagere skal kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdslivet, lyder opfordringen fra en stribe af LO-fagbevægelsens topfolk. De frygter, at Folketinget i den kommende valgperiode endnu engang vil sætte pensionsalderen op, uden samtidig at indrette arbejdslivet så danskerne kan holde til det.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.