Det absolutte nulpunkt

Nedturen vil tilsyneladende ingen ende tage for De Konservative. For få uger siden blev Lene Espersen nærmest kuppet væk fra magten. Og nu har den politiske ordfører, Henriette Kjær, så trukket sig efter længere tids mediestorm om sin privatøkonomi.

Næsten halvdelen af folketingsgruppen – 8 ud 18 – har forladt gruppen eller er skubbet tilbage i magt­hierarkiet siden valgsejren i november 2007. Ud over Espersen og Kjær er det Connie Hedegaard, Bendt Bendtsen, Pia Christmas-Møller, Jakob Axel Nielsen, Per Ørum Jørgensen og Knud Kristensen.

Nu er det op til den nye ledertrojka, Lars Barfoed, Carina Christensen og Tom Behnke, at føre partiet frem til en ny valgsejr – eller begrænse nederlaget. Med al respekt for de tres kompetencer er det næppe et dreamteam, der i sig selv vil få konservative kernevælgere til at strømme tilbage i stort tal.

Lars Barfoeds enkle udfordring  er at undgå en decideret politisk ned­smeltning, bringe partiet på benene igen, få skabt en klar politisk profil frem til valget og (gen)etablere en tillidsfuld alliance til Lars Løkke Rasmussen.

Opgaven ser håbløs ud. Men Lars Barfoed kan søge trøst i den konservative historie, hvor mange ledere gennem tiden har gjort dystre forudsigelser til skamme. 

Poul Schlüter blev betragtet som “overgangsfigur”, men var statsminister i 10 år – med 42 mandater i sin glansperiode. Bendt Bendtsen blev også betragtet som en letvægter, men endte alligevel med at sidde ni år som partileder.

Den første lille konservative sejr kom i hus i sidste uge. En Megafonmåling i Politiken viste, at partiet er gået 0,6 pct. frem i forhold til tidligere på måneden. Den lille fremgang bliver dog spist op af Venstres tilbagegang, og rød blok øger nu igen sit forspring.