Det betaler sig at give folk en chance

Logistikkompagniet er ikke en helt almindelig virksomhed. En tredjedel af de ansatte udgøres af socialt udsatte, og det skyldes især direktør Carsten Moberg. Han er selv tidligere blevet givet en ekstra chance i livet, og han mener derfor, at alle andre fortjener det samme.

”Carsten gav mig en chance”.

Ordene kommer fra Thomas Kramer, der styrer HR, IT og marketing i virksomheden Logistikkompagniet. Den 28-årige administrationsøkonom sidder i kørestol, fordi han har muskelsvind. Efter endt uddannelse havde han svært ved at finde et fast arbejde. Det lykkedes dog ved hjælp af et kommunalt løntilskud, men da tilskuddet stoppede, havde virksomheden, han blev ansat i, ikke råd til at beholde ham.

Men Carsten Moberg, direktør i Logistikkompagniet, så en engageret medarbejder med muligheder i Thomas Kramer, og han blev derfor fastansat i foråret 2014 i en stilling med plads til både arbejde og den nødvendige genoptræning, der typisk fylder to arbejdsdage om ugen.

Velfærdens 2025-plan

Logistikkompagniet, der blev stiftet i 2009, er en lagerservicevirksomhed, der løser lagerlogistikopgaver på innovative måder. Når en kunde ringer til kontoret i Greve med en opgave – det kan være ompakning af shampooflasker, tømning af containere, julegaveindpakning etc. – så udvælger Logistikkompagniet det rette team til opgaven, hvorefter teamet sendes ud til kunden.

Det er ikke kun logistikopgaver, som Logistikkompagniet griber innovativt an. En tredjedel af virksomhedens 89 ansatte er nemlig socialt udsatte. Nogle kommer med rygproblemer, andre med fysiske handicap, psykiske lidelser eller noget helt fjerde. Men fælles for dem er, at de alle får en chance hos Carsten Moberg. Den ekstraordinære sociale indsats har bl.a. medført, at Logistikkompagniet netop har vundet ’CSR People Prize’, også kaldet Erhvervslivets Ridderkors, der uddeles af Virksomhedsforum for Socialt Ansvar, og tidligere i år vandt firmaet Greve Erhvervspris for sin stadige vækst og sin indsats for ’det rummelige arbejdsmarked’, som der stod i motivationen.

Alle fortjener en chance

Carsten Moberg ligner ikke en direktør, som de er flest. Det skulderlange løse hår, de stramme grå jeans og striktrøjen under den grå habitvest skaber mere reminiscenser om en rockmusiker af den ældre skole. Logistik løber i Carsten Mobergs blod. Hans far var inden for samme fag, og det var faderen, som i sin tid skaffede sønnen en læreplads som speditør.

Om Carsten Moberg

Når han skal forklare Logistikkompagniets særlige sociale hensyn, lægger han vægt på tre parametre.

”For det første skaber det loyale medarbejdere, når vi giver dem en chance, og de giver den også en ekstra skalle. For det andet kan det betale sig økonomisk på grund af tilskuddene. Og for det tredje har vi et godt samarbejde med Greve Kommune. I stedet for selv at skulle tage en masse til samtale, screener kommunen folk for os. Vi fortæller bare, at vi har plads til nye, og så kommer de med kandidaterne og står for papirarbejdet,” siger Carsten Moberg.

Men det er også et grundvilkår for Carsten Moberg, at folk fortjener at få en chance. Han har nemlig selv fået flere chancer i livet. For 20 år siden var Carsten Moberg ude på så dybt vand, at han var ved ’at drukne’.

Han fortæller med fast blik om en periode i sit liv, hvor tårnhøje levertal sendte tydelige advarselsblink om, at han var ved at drikke sig selv ihjel. Redningen blev, at folk tæt på tog fat i ham og viste ham en anden vej. En Minnesota-behandling lærte ham, at alkoholisme er en sygdom, der ikke findes behandling for. Carsten Moberg har aldrig ledt efter årsagerne til, hvorfor han gjorde, som han gjorde. Den eneste vej ud var at lade være med at drikke.

”Jeg har selv fået flere chancer her i livet, og det kan man godt give lidt tilbage af. Jeg kan godt lide, at folk får en chance for at vise, hvad de kan, før man melder dem ude. Det er almindelig anstændighed, at hvis man har muligheden, kan man godt give lidt af det, man har,” siger han.

En tryg arbejdsafklaring

Logistikkompagniet har til huse i Erhvervscenter Greve, der er et kontorfællesskab i Greves industrikvarter. Virksomheden har ikke sin egen lagerhal, da arbejdet for det meste foregår ude hos kunderne. Men virksomheden driver en lagerhal for en kunde, og det er her, nye medarbejdere har deres første arbejdsdag. Det giver særlig god mening, når der er tale om socialt udsatte, hvor man ikke ved, hvor lidt eller hvor meget de kan arbejde.

”Vi kan ikke bare pådutte vores kunder hvad som helst. Det nytter ikke, der kommer sådan en mærkelig skare ind ad døren, og folk ikke helt kan se meningen med det. Derfor starter de nye medarbejdere altid i vores lagerhal,” siger Carsten Moberg.

Langt de fleste nyansatte er ordinært ansatte, men Logistikkompagniet giver mulighed for, at socialt udsatte i forskellige kommunale forløb kan få en form for arbejdsafklaring. Fordelen er, at arbejdet hos virksomheden som udgangspunkt er noget, de fleste kan lære at mestre.

”Medmindre du ikke har arme, kan du godt sætte et klistermærke på. Det kan godt være, du ikke er hurtig, men du kan godt. Det kan være, din ryg ikke tillader, at du står op hele dagen, men så har vi en stol osv. Vi er med til at afklare, om der er arbejde i folk,” påpeger Carsten Monberg.

Greve Kommune er en helt central samarbejdspartner for Logistikkompagniet. Når Carsten Moberg har brug for nye medarbejdere, ringer han til kommunen og overlader det trygt til dem at hverve nye medarbejdere. Han tager ikke alle, men når kommunens behov for at få borgere ud på arbejdsmarkedet matcher Logistikkompagniets behov for nye medarbejdere, slår han til.

”Kommunen ved, hvem vi har brug for, og hvad vi kan håndtere. Vi er ikke interesserede i folks historie. Den har de fortalt til kommunen, og de kan fortælle den til os eller lade være. Vi ser et menneske, der kommer ind ad døren, og hvis vedkommende performer, ansætter vi ham eller hende,” siger han.

Carsten Moberg stiller ikke krav om toppræstationer med det samme. Men hvis arbejdsindsatsen efter nogle måneder er i nærheden af det, Logistikkompagniet har brug for, kan det være en mulighed at forlænge perioden med løntilskud og til sidst at fastansætte dem.

Thomas Kramer startede da også i en stilling med løntilskud i sit første år i virksomheden. Men da året var gået, blev han fastansat. Social ansvarlighed handler for Carsten Moberg nemlig ikke bare om at tage folk i nogle ugers praktikforløb eller løntilskud og derefter smide dem på porten igen. Social ansvarlighed kræver, at man som virksomhed også er villig til at fastansætte folk.

”Jeg blev meget lettet, da Carsten sagde, han ville fastansætte mig. Det betød rigtig meget, både økonomisk, fordi mine dagpenge var ved at udløbe, da man ikke optjener dagpenge i løntilskud, men også fordi det er dejligt at have noget at lave og komme ud og møde andre mennesker,” siger Thomas Kramer.

Karin H. Jackowski, Carsten Mobergs PA og salgsansvarlig i Logistikkompagniet, blev i 2010 som følge af finanskrisen opsagt efter 12 år i den samme virksomhed. Hun fik derefter en række job i mindre virksomheder, som dog også var kriseramte. Efter at have været 20 år i kosmetikbranchen henvendte hun, der er i 50’erne, sig uopfordret til Moberg for at søge et job i den noget mere mandeprægede logistikbranche.

”Jeg så Logistikkompagniet på TV 2 Lorry og tænkte, at det måtte være en fantastisk virksomhed. Jeg blev så inspireret, at jeg med det samme satte mig til at skrive en uopfordret jobansøgning til Carsten. Jeg blev rigtig glad, da han ansatte mig, og jeg blev glædeligt overrasket, da han sendte mig stillingsbeskrivelsen efter første samtale, for han havde tilpasset den til mit CV,” siger Karin H. Jackowski, der både er tresproget korrespondent og merkonom i markedsføring.

Fleksible vilkår

For et par år siden blev Carsten Moberg ramt af kræft. I dag er han helbredt for sin sygdom, men i de måneder han var væk, led Logistikkompagniet under hans fravær, så da han var tilbage i chefstolen, satte han sig for også at få virksomheden på ret køl igen. Derfor gik han på jagt efter investorer, der ville skyde penge i firmaet. Der var flere interesserede, men valget faldt på Den Sociale Kapitalfond, som er en fond, der investerer i virksomheder, som forener social og forretningsmæssig succes.

”Den Sociale Kapitalfond ville ikke sætte sig så hårdt på mig, som de andre ville. Fonden skulle bare have en plads i bestyrelsen. Der var tale om et lån, som vi starter med at betale tilbage næste år,” siger Moberg.

Carsten Moberg og hans driftschefer arbejder hele tiden på at opsøge kunder for at få nye opgaver, og antallet af opgaver kan variere meget hen over året. Men det har ikke noget med det sociale fokus at gøre, siger han.

”Det kan da være svært at tjene penge. Men hvis det ikke er en god forretning, er det ikke, fordi vi bedriver social ansvarlighed. Vi havde ikke kunnet tjene mere ved at lade være. Vi har faktisk tjent penge ved at tage socialt udsatte, og hvis vi ikke havde gjort det, havde vi haft det mindre at gøre godt med,” påpeger Carsten Moberg.

For ham er fleksibilitet et nøgleord. Hans egne arbejdsdage foregår på ingen måde i fast tilrettelagte skemaer. Han kan arbejde om natten eller hele weekenden, ligesom han kan spille golf på en torsdag. Det er en fleksibilitet, han også gerne ser hos sine medarbejdere. Hos virksomhedens største kunde er der nemlig så stor variation, at der i nogle uger hen over året er brug for det, der svarer til 186 medarbejdere, mens der i andre kun er brug for 32.

”Vi har ventiler, vi kan skrue op og ned for. Hvis der er ekstra, kan vi bruge studerende. Vi kan også skrue op og ned for, hvor mange vi tager fra kommunernes virksomhedscenter. Vi tager f.eks. ikke folk i praktikforløb, hvis vi kan se, at der ikke er nok at lave. Hvis der ikke er så meget at lave, bruger vi meget krudt på at sende de ansatte på kursus,” siger Carsten Moberg.

Der kan også ske, at Logistikkompagniets kunder overtager en del af medarbejderne. F.eks. var et stort team medarbejdere hyret til at flytte møbelkæden ILVAs lager, og da den opgave var løst, blev en del af dem fastansat af ILVA.

Generelt er en ansættelse hos Logistikkompagniet lig med fast arbejde, og virksomheden gør en indsats for at beholde sine medarbejdere. Der findes dog eksempler på medarbejdere, der gerne vil fyres, når de f.eks. har været ansat i to år og dermed har optjent ret til dagpenge. Det kan også være, hvis ægtefællen trækkes i kontanthjælp, fordi manden tjener for meget, som det for nylig var tilfældet med en syrisk flygtning.

”Det er ikke vores kamp. Den skal kæmpes andetsteds. Hvis folk hellere vil holde fri end arbejde, og det kan lade sig gøre for dem, er der jo ikke så meget, vi kan stille op. Men vi prøver at lave en virksomhed, hvor det er rart at være. Det er jo det, vi kan gøre,” pointerer Moberg.

Faktisk stopper Carsten Moberg snart som adm. direktør i Logistikkompagniet. Han har med egne ord fyret sig selv fra den 1. januar 2017, og fremover skal han bruge sin tid på at stable nye projekter på benene i virksomheden. Fremover kommer virksomheden ikke kun til at koncentrere sig om logistik, hvad angår varelagre.

Aktiviteterne kommer også til at strække sig ud på landevejene, hvor der ifølge Carsten Moberg er en mangel på chauffører, som kun vil blive større. Derfor vil Logistikkompagniet nu til at engagere sig i chaufførudleje, så de ansatte kan få mulighed for at arbejde bag rattet i kombination med opgaver på et lager.

LÆS OGSÅ: Sociale virksomheder vækster lige så meget som andre

,

Forrige artikel Sociale virksomheder vækster lige så meget som andre Sociale virksomheder vækster lige så meget som andre Næste artikel Den fjerde vej: Trumps sejr skaber ny samfundsorden Den fjerde vej: Trumps sejr skaber ny samfundsorden

Mette Frederiksens økonomiske hovedpine: Råderummet er næsten væk

Mette Frederiksens økonomiske hovedpine: Råderummet er næsten væk

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen har udsigt til 10 år med økonomisk smalhals. Statsminister Mette Frederiksen har kun 5 milliarder kroner i økonomisk råderum frem til 2030 til nye politiske projekter, viser beregninger fra Cepos for Mandag Morgen. Topøkonomer opfordrer regeringen til at udskyde 2030-plan.

Tidligere vismand: Arbejdsmarkedet bør ikke æde alle ekstra leveår

Tidligere vismand: Arbejdsmarkedet bør ikke æde alle ekstra leveår

POLITIK OG VELFÆRD Velfærdsforliget fra 2006 betyder, at stigende levealder modsvares af en lige så stor stigning i pensionsalderen. I Sverige og Finland kan borgerne regne med, at tilværelsen som pensionist udgør en stabil del af livet. Den model kan Danmark tage i betragtning, mener tidligere overvismænd.

Ny teknologi: Vandrensende proteiner kan blive det næste danske eksporteventyr

Ny teknologi: Vandrensende proteiner kan blive det næste danske eksporteventyr

GRØN OMSTILLING Rent vand ligger højt på listen over klodens største udfordringer; klimaforandringer, forurening og et voksende forbrug vil presse forsyningerne alvorligt i de kommende år. Danske Aquaporin har udviklet et filter til afsaltning og rensning af vand, der er ekstremt effektivt. Nu handler det om at få produktionen op i den helt store globale skala.

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

KOMMENTAR Bæredygtighed har fået en fremtrædende plads i Sydkoreas planer for fremtiden. ’Green New Deal’-strategien, der blev vedtaget i juli, skal gøre landet til den første CO2-neutrale nation i 2050 – og midlerne til at nå det er store investeringer indenfor bæredygtig energi, innovation og teknologi.

Hvad betyder det at være en modig leder?

Hvad betyder det at være en modig leder?

LEDELSE Mod er ikke en dyd i sig selv. Det er noget, vi kun kan vurdere værdien af, når det sættes i kontekst af en konkret udfordring. Blandt ledere antager modet typisk to forskellige former: mod til at udvise sårbarhed og mod til at tage autoriteten på sig, skriver erhvervspsykolog Lotte Lüscher.

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

LEDELSE I integrations- og udlændingedebatten får mennesker hurtigt prædikater som ’varmt hjerte’ eller ’følelseskold’. For ministre gælder oftest det sidste, således også for Rikke Hvilshøj, der blev kendt som isdronningen. Selv mener hun, at hun havde masser af empati med sig i jobbet, men balancen mellem empati og regler er vanskelig at formidle og ender hurtigt som to tungers tale.

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.