Det betaler sig at give folk en chance

Logistikkompagniet er ikke en helt almindelig virksomhed. En tredjedel af de ansatte udgøres af socialt udsatte, og det skyldes især direktør Carsten Moberg. Han er selv tidligere blevet givet en ekstra chance i livet, og han mener derfor, at alle andre fortjener det samme.

”Carsten gav mig en chance”.

Ordene kommer fra Thomas Kramer, der styrer HR, IT og marketing i virksomheden Logistikkompagniet. Den 28-årige administrationsøkonom sidder i kørestol, fordi han har muskelsvind. Efter endt uddannelse havde han svært ved at finde et fast arbejde. Det lykkedes dog ved hjælp af et kommunalt løntilskud, men da tilskuddet stoppede, havde virksomheden, han blev ansat i, ikke råd til at beholde ham.

Men Carsten Moberg, direktør i Logistikkompagniet, så en engageret medarbejder med muligheder i Thomas Kramer, og han blev derfor fastansat i foråret 2014 i en stilling med plads til både arbejde og den nødvendige genoptræning, der typisk fylder to arbejdsdage om ugen.

Velfærdens 2025-plan

Logistikkompagniet, der blev stiftet i 2009, er en lagerservicevirksomhed, der løser lagerlogistikopgaver på innovative måder. Når en kunde ringer til kontoret i Greve med en opgave – det kan være ompakning af shampooflasker, tømning af containere, julegaveindpakning etc. – så udvælger Logistikkompagniet det rette team til opgaven, hvorefter teamet sendes ud til kunden.

Det er ikke kun logistikopgaver, som Logistikkompagniet griber innovativt an. En tredjedel af virksomhedens 89 ansatte er nemlig socialt udsatte. Nogle kommer med rygproblemer, andre med fysiske handicap, psykiske lidelser eller noget helt fjerde. Men fælles for dem er, at de alle får en chance hos Carsten Moberg. Den ekstraordinære sociale indsats har bl.a. medført, at Logistikkompagniet netop har vundet ’CSR People Prize’, også kaldet Erhvervslivets Ridderkors, der uddeles af Virksomhedsforum for Socialt Ansvar, og tidligere i år vandt firmaet Greve Erhvervspris for sin stadige vækst og sin indsats for ’det rummelige arbejdsmarked’, som der stod i motivationen.

Alle fortjener en chance

Carsten Moberg ligner ikke en direktør, som de er flest. Det skulderlange løse hår, de stramme grå jeans og striktrøjen under den grå habitvest skaber mere reminiscenser om en rockmusiker af den ældre skole. Logistik løber i Carsten Mobergs blod. Hans far var inden for samme fag, og det var faderen, som i sin tid skaffede sønnen en læreplads som speditør.

Om Carsten Moberg

Når han skal forklare Logistikkompagniets særlige sociale hensyn, lægger han vægt på tre parametre.

”For det første skaber det loyale medarbejdere, når vi giver dem en chance, og de giver den også en ekstra skalle. For det andet kan det betale sig økonomisk på grund af tilskuddene. Og for det tredje har vi et godt samarbejde med Greve Kommune. I stedet for selv at skulle tage en masse til samtale, screener kommunen folk for os. Vi fortæller bare, at vi har plads til nye, og så kommer de med kandidaterne og står for papirarbejdet,” siger Carsten Moberg.

Men det er også et grundvilkår for Carsten Moberg, at folk fortjener at få en chance. Han har nemlig selv fået flere chancer i livet. For 20 år siden var Carsten Moberg ude på så dybt vand, at han var ved ’at drukne’.

Han fortæller med fast blik om en periode i sit liv, hvor tårnhøje levertal sendte tydelige advarselsblink om, at han var ved at drikke sig selv ihjel. Redningen blev, at folk tæt på tog fat i ham og viste ham en anden vej. En Minnesota-behandling lærte ham, at alkoholisme er en sygdom, der ikke findes behandling for. Carsten Moberg har aldrig ledt efter årsagerne til, hvorfor han gjorde, som han gjorde. Den eneste vej ud var at lade være med at drikke.

”Jeg har selv fået flere chancer her i livet, og det kan man godt give lidt tilbage af. Jeg kan godt lide, at folk får en chance for at vise, hvad de kan, før man melder dem ude. Det er almindelig anstændighed, at hvis man har muligheden, kan man godt give lidt af det, man har,” siger han.

En tryg arbejdsafklaring

Logistikkompagniet har til huse i Erhvervscenter Greve, der er et kontorfællesskab i Greves industrikvarter. Virksomheden har ikke sin egen lagerhal, da arbejdet for det meste foregår ude hos kunderne. Men virksomheden driver en lagerhal for en kunde, og det er her, nye medarbejdere har deres første arbejdsdag. Det giver særlig god mening, når der er tale om socialt udsatte, hvor man ikke ved, hvor lidt eller hvor meget de kan arbejde.

”Vi kan ikke bare pådutte vores kunder hvad som helst. Det nytter ikke, der kommer sådan en mærkelig skare ind ad døren, og folk ikke helt kan se meningen med det. Derfor starter de nye medarbejdere altid i vores lagerhal,” siger Carsten Moberg.

Langt de fleste nyansatte er ordinært ansatte, men Logistikkompagniet giver mulighed for, at socialt udsatte i forskellige kommunale forløb kan få en form for arbejdsafklaring. Fordelen er, at arbejdet hos virksomheden som udgangspunkt er noget, de fleste kan lære at mestre.

”Medmindre du ikke har arme, kan du godt sætte et klistermærke på. Det kan godt være, du ikke er hurtig, men du kan godt. Det kan være, din ryg ikke tillader, at du står op hele dagen, men så har vi en stol osv. Vi er med til at afklare, om der er arbejde i folk,” påpeger Carsten Monberg.

Greve Kommune er en helt central samarbejdspartner for Logistikkompagniet. Når Carsten Moberg har brug for nye medarbejdere, ringer han til kommunen og overlader det trygt til dem at hverve nye medarbejdere. Han tager ikke alle, men når kommunens behov for at få borgere ud på arbejdsmarkedet matcher Logistikkompagniets behov for nye medarbejdere, slår han til.

”Kommunen ved, hvem vi har brug for, og hvad vi kan håndtere. Vi er ikke interesserede i folks historie. Den har de fortalt til kommunen, og de kan fortælle den til os eller lade være. Vi ser et menneske, der kommer ind ad døren, og hvis vedkommende performer, ansætter vi ham eller hende,” siger han.

Carsten Moberg stiller ikke krav om toppræstationer med det samme. Men hvis arbejdsindsatsen efter nogle måneder er i nærheden af det, Logistikkompagniet har brug for, kan det være en mulighed at forlænge perioden med løntilskud og til sidst at fastansætte dem.

Thomas Kramer startede da også i en stilling med løntilskud i sit første år i virksomheden. Men da året var gået, blev han fastansat. Social ansvarlighed handler for Carsten Moberg nemlig ikke bare om at tage folk i nogle ugers praktikforløb eller løntilskud og derefter smide dem på porten igen. Social ansvarlighed kræver, at man som virksomhed også er villig til at fastansætte folk.

”Jeg blev meget lettet, da Carsten sagde, han ville fastansætte mig. Det betød rigtig meget, både økonomisk, fordi mine dagpenge var ved at udløbe, da man ikke optjener dagpenge i løntilskud, men også fordi det er dejligt at have noget at lave og komme ud og møde andre mennesker,” siger Thomas Kramer.

Karin H. Jackowski, Carsten Mobergs PA og salgsansvarlig i Logistikkompagniet, blev i 2010 som følge af finanskrisen opsagt efter 12 år i den samme virksomhed. Hun fik derefter en række job i mindre virksomheder, som dog også var kriseramte. Efter at have været 20 år i kosmetikbranchen henvendte hun, der er i 50’erne, sig uopfordret til Moberg for at søge et job i den noget mere mandeprægede logistikbranche.

”Jeg så Logistikkompagniet på TV 2 Lorry og tænkte, at det måtte være en fantastisk virksomhed. Jeg blev så inspireret, at jeg med det samme satte mig til at skrive en uopfordret jobansøgning til Carsten. Jeg blev rigtig glad, da han ansatte mig, og jeg blev glædeligt overrasket, da han sendte mig stillingsbeskrivelsen efter første samtale, for han havde tilpasset den til mit CV,” siger Karin H. Jackowski, der både er tresproget korrespondent og merkonom i markedsføring.

Fleksible vilkår

For et par år siden blev Carsten Moberg ramt af kræft. I dag er han helbredt for sin sygdom, men i de måneder han var væk, led Logistikkompagniet under hans fravær, så da han var tilbage i chefstolen, satte han sig for også at få virksomheden på ret køl igen. Derfor gik han på jagt efter investorer, der ville skyde penge i firmaet. Der var flere interesserede, men valget faldt på Den Sociale Kapitalfond, som er en fond, der investerer i virksomheder, som forener social og forretningsmæssig succes.

”Den Sociale Kapitalfond ville ikke sætte sig så hårdt på mig, som de andre ville. Fonden skulle bare have en plads i bestyrelsen. Der var tale om et lån, som vi starter med at betale tilbage næste år,” siger Moberg.

Carsten Moberg og hans driftschefer arbejder hele tiden på at opsøge kunder for at få nye opgaver, og antallet af opgaver kan variere meget hen over året. Men det har ikke noget med det sociale fokus at gøre, siger han.

”Det kan da være svært at tjene penge. Men hvis det ikke er en god forretning, er det ikke, fordi vi bedriver social ansvarlighed. Vi havde ikke kunnet tjene mere ved at lade være. Vi har faktisk tjent penge ved at tage socialt udsatte, og hvis vi ikke havde gjort det, havde vi haft det mindre at gøre godt med,” påpeger Carsten Moberg.

For ham er fleksibilitet et nøgleord. Hans egne arbejdsdage foregår på ingen måde i fast tilrettelagte skemaer. Han kan arbejde om natten eller hele weekenden, ligesom han kan spille golf på en torsdag. Det er en fleksibilitet, han også gerne ser hos sine medarbejdere. Hos virksomhedens største kunde er der nemlig så stor variation, at der i nogle uger hen over året er brug for det, der svarer til 186 medarbejdere, mens der i andre kun er brug for 32.

”Vi har ventiler, vi kan skrue op og ned for. Hvis der er ekstra, kan vi bruge studerende. Vi kan også skrue op og ned for, hvor mange vi tager fra kommunernes virksomhedscenter. Vi tager f.eks. ikke folk i praktikforløb, hvis vi kan se, at der ikke er nok at lave. Hvis der ikke er så meget at lave, bruger vi meget krudt på at sende de ansatte på kursus,” siger Carsten Moberg.

Der kan også ske, at Logistikkompagniets kunder overtager en del af medarbejderne. F.eks. var et stort team medarbejdere hyret til at flytte møbelkæden ILVAs lager, og da den opgave var løst, blev en del af dem fastansat af ILVA.

Generelt er en ansættelse hos Logistikkompagniet lig med fast arbejde, og virksomheden gør en indsats for at beholde sine medarbejdere. Der findes dog eksempler på medarbejdere, der gerne vil fyres, når de f.eks. har været ansat i to år og dermed har optjent ret til dagpenge. Det kan også være, hvis ægtefællen trækkes i kontanthjælp, fordi manden tjener for meget, som det for nylig var tilfældet med en syrisk flygtning.

”Det er ikke vores kamp. Den skal kæmpes andetsteds. Hvis folk hellere vil holde fri end arbejde, og det kan lade sig gøre for dem, er der jo ikke så meget, vi kan stille op. Men vi prøver at lave en virksomhed, hvor det er rart at være. Det er jo det, vi kan gøre,” pointerer Moberg.

Faktisk stopper Carsten Moberg snart som adm. direktør i Logistikkompagniet. Han har med egne ord fyret sig selv fra den 1. januar 2017, og fremover skal han bruge sin tid på at stable nye projekter på benene i virksomheden. Fremover kommer virksomheden ikke kun til at koncentrere sig om logistik, hvad angår varelagre.

Aktiviteterne kommer også til at strække sig ud på landevejene, hvor der ifølge Carsten Moberg er en mangel på chauffører, som kun vil blive større. Derfor vil Logistikkompagniet nu til at engagere sig i chaufførudleje, så de ansatte kan få mulighed for at arbejde bag rattet i kombination med opgaver på et lager.

LÆS OGSÅ: Sociale virksomheder vækster lige så meget som andre

Forrige artikel Sociale virksomheder vækster lige så meget som andre Sociale virksomheder vækster lige så meget som andre Næste artikel Den fjerde vej: Trumps sejr skaber ny samfundsorden Den fjerde vej: Trumps sejr skaber ny samfundsorden

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.