Det blå Danmark er på dybt vand

En ny undersøgelse viser, at den maritime industri globalt set er alt for dårligt forberedt på den digitale tidsalder. Herhjemme kæmper brancheorganisationer og regeringens Vækstteam for Det Blå Danmark for at finde nyt fodfæste til Danmark som søfartsnation i fremtidens globale industri 4.0-arbejdsdeling.

”I øjeblikket kæmper shippingfirmaer og maritime leverandører med at forstå, hvordan de kan transformere sig selv, skabe værdi og fastholde deres relevans i den nye digitale økonomi.”

Sådan siger fremtidsforsker og ekspert i industri 4.0 Kate D. Adamson, direktør for tænketanken Futurenautics. Hun mener, at den maritime industri er kommet sent ud af starthullerne i forhold til at omstille sig til de nye konkurrencebetingelser og muligheder, der er forbundet med digitalisering og industri 4.0-teknologier, som 3D-printere, kunstig intelligens og droner.

”Mens de fleste andre industrier gradvist har digitaliseret deres forretningsgange og rekrutteret talenter, der kan hjælpe dem i processen, har shipping og den maritime industri ikke forberedt sig lige så godt. Industrien er først sent begyndt at erkende behovet for digitale kompetencer, og den oplever nu, at de er svære og dyre at få fat i, da de samme kompetencer er i høj kurs alle andre steder,” siger hun.

Det lidet opmuntrende budskab vil hun på onsdag servere for den maritime industri i Europa, som samles i København til konferencen Shipping 2030. Med sig har hun den hidtil mest omfattende undersøgelse af digital parathed inden for shipping og den maritime industri.

I alt har Futurenautics i samarbejde med Ericsson interviewet over 700 ledere og topchefer inden for shipping og leverandører til den maritime industri om deres initiativer i forhold til digital transformation, herunder investeringer i digital infrastruktur. Og resultatet er ifølge Kate D. Adamson ”foruroligende”.

”Industrien som et hele forstår ikke de trusler og muligheder, der er forbundet med den digitale omstilling,” siger hun.

Konkret vurderer hele 85 pct. af respondenterne i undersøgelsen, at digitale initiativer er af ’stor’ eller ’størst’ vigtighed for deres organisations finansielle og markedsmæssige succes. Men kun de færreste mener selv, at de er nået særlig langt i den digitale transformation. Til gengæld erkender mange åbent, at de mangler såvel forståelse for, hvordan digitale trends påvirker industrien og deres organisations konkurrenceevne, som kompetencer, både på medarbejder- og ledelsesniveau, og fokus på digitale initiativer. Se tekstboks.

Digitale søforklaringer

I såvel Danmarks Rederiforening som Danske Maritime, der repræsenterer henholdsvis skibsejere, udstyrsleverandører og skibsbyggere, nikker man genkendende til udfordringen. Begge brancheorganisationer satte sidste år disruption og industri 4.0 øverst på agendaen, i erkendelse af at deres medlemmer har behov for at speede den digitale transformation op.

”Vi er nok lidt tunge i det som branche,” erkender adm. direktør for Danske Maritime Jenny N. Braat.

Hun peger på, at branchen har indrettet sig efter, at levetiden på skibe er omkring 25 år, og at man dermed står over for en tung opgraderingsproces for at få moderniseret flåden, så den udnytter mulighederne i industri 4.0.

I Danmarks Rederiforening peger direktør Anne H. Steffensen på, at rederierne skal blive bedre til at fokusere på digitale muligheder til interaktion med kunderne.

”Vi skal være vakse ved havelågen for at blive ved at komme op med løsninger, som tilfredsstiller de kunder, som vi gerne vil sejle gods for. Ellers er der andre, der gør det,” siger hun.

Vækst uden handel

En af de megatrends, der helt konkret tvinger de maritime erhverv til nytænkning, er, at verdenshandlen i stigende grad bliver afkoblet den globale økonomiske vækst. Hvor verdenshandlen indtil for få år siden voksede dobbelt så meget som verdensøkonomien, vurderer OECD i sit økonomiske udsyn fra september 2016, at verdenshandlen fremover kun vil stige med 0,8 pct., hver gang den globale økonomi vokser med 1 pct. Se figur 1.

Fragtbranchen sejles agterud af verdensøkonomien

Figur 1 | Forstør   Luk

Væksten i verdenshandlen er blevet afkoblet væksten i verdensøkonomien. I perioden 1986-2007 voksede verdenshandlen i gennemsnit med 2,1 pct., når BNP voksede med 1 pct. Fremover ventes den globale handel – og dermed fragt til havs – at vokse med mindre end det globale BNP.

Kilde: ‘OECD Interim Economic Outlook’, OECD, 2016.

Det vil sige, at hvor den maritime industri, der fragter op mod 90 pct. af de varer, der bliver handlet i verden, tidligere praktisk talt blot skulle vente på et opsving for at få et ’gratis’ boost, skal der i dag helt andre boller på suppen for at skabe økonomisk vækst. Eller som Kate D. Adamson formulerer det:

”Alt fra emissionsprognoser til skibslån er i dag baseret på forventningen om, at volumen af skibsfragt vil vokse mere end det globale BNP. Det er et mantra for industrien. Men det link er der ikke mere, og det er en stor udfordring at acceptere det.”

Hun finder det i den sammenhæng bemærkelsesværdigt, at halvdelen af respondenterne i Futurenautics’ og Ericssons nye undersøgelse tillægger det ’stor’ eller ’meget stor’ betydning at arbejde med globale økonomiske data.

I Danmarks Rederiforening er man bevidst om udfordringen.

”Vi ved godt, at sammenhængen mellem verdensøkonomiens vækst og væksten i verdenshandlen ikke eksisterer på samme måde i dag som tidligere,” siger Anne H. Steffensen.

Hun understreger, at udviklingen er kommet pludseligt, og erkender, at industrien ikke længere kan handle efter samme logik som tidligere.

”Da jeg kom til Rederiforeningen for 3½ år siden, var tommelfingerreglen, at hver gang verdensøkonomien voksede 1 pct., så voksede verdenshandlen med ca. 2 pct. Det, vi kan se, er, at der ikke længere er den samme dobbelt-op-effekt, og at vi ikke længere kan agere efter den gamle logik,” understreger hun.

Nye transportmønstre

Hvad den nye logik helt præcis er, er imidlertid svært at udtale sig skråsikkert om. Det eneste, der er sikkert, er, at globaliseringen og den globale arbejdsdeling er under kraftig forandring, og at skibsfragt som følge af sin store betydning for verdenshandlen dermed også er det.

Hele den måde, varer produceres, handles og forbruges på, står således over for at forandre sig. Det handler ikke kun om teknologi, men også om demografi, miljø og klima og nye bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre som f.eks. cirkulær økonomi og deleøkonomi. Samlet set fører denne cocktail til helt nye transportmønstre, som vi kun lige er begyndt at se konturerne af. Og det er den virkelighed, shippingbranchen og den maritime industri står over for at skulle tilpasse sig.

Forventningen er, at væksten og måske markedet vil skrumpe. Industri 4.0-teknologier som 3D-printere og avancerede automationsløsninger gør, at varer kan produceres tættere på forbrugerne. Dette vil blive underbygget af en stigende bevidsthed om bæredygtighed, der indebærer, at lokalt producerede varer vil blive foretrukket for at undgå miljøbelastninger ved transport. Ligeledes vil nye bevægelser og innovationsprincipper som deleøkonomi og produkt-servicesystemer gøre, at der vil komme stigende fokus på adgangen til et produkts funktionalitet (f.eks. transport fra A til B), frem for på at eje det fysiske produkt (bilen).

Konsulenthuset PwC forudser i sin årlige rapport ’Commercial Transportation Trends’, at alene muligheden for at 3D-printe komponenter i fremtiden kan barbere op mod 40 pct. af markedet for containerfragt.

”Realiteten er, at industri 4.0 redefinerer, hvad vi producerer, hvor, hvordan og i hvilke mængder. Og det vil få enorm betydning for shipping-industrien,” siger Kate D. Adamson.

Intelligente løsninger

Ifølge Kate D. Adamson tvinger udviklingen shippingbranchen og den maritime industri til at genopfinde deres plads i de nye globale værdikæder, der tegner sig. Og her mener hun, at branchen bliver nødt til selv at gøre udbredt brug af industri 4.0-teknologier til at udvikle intelligente transportsystemer, der passer ind i en stadig mere digitaliseret fremtid.

I Danske Maritime er man meget bevidst om udfordringen.

”Det var blandt andet derfor, at temaet for vores årsmøde sidste år var industri 4.0, og at vi på årsmødet til april fokuserer på automation og ny teknologi,” siger Jenny N. Braat.

Hun ser udviklingen som både en udfordring og en kæmpe mulighed for den maritime industri.

”Hvis produktionen flyttes hjem, fordi man kan lave det hele med robotter og digitalisering, rammer det os, fordi vi så ikke skal producere lige så mange skibe og komponenter. Men samtidig vil vi som teknologileverandører få en stadig mere central placering i det samlede transportsystem, samt i det voksende marked, der vil komme for at udnytte havets ressourcer til fødevarer, energi og som bosted,” siger Jenny N. Braat.

Hun fremhæver, at der allerede i dag er en tendens til, at der lægges stadig flere opgaver og mere ansvar ud til maritime udstyrsproducenter for at drive en stadig mere automatiseret flåde af skibe. På længere sigt går udviklingen mod fuldt autonome skibe, som styres fra land. Det vil betyde mindre mandskabstunge arbejdsopgaver for rederierne, men mere mandskabstunge opgaver til dem, der skal producere og servicere skibene og det udstyr, de sejler med.

”Og det er et område, hvor vi har en meget stærk industri herhjemme,” siger Jenny N. Braat.

Samtidig peger hun på, at selv om væksten i søtransport bliver mindre, tyder alt på, at den blå økonomi bliver større.

”I 2050 er vi 10 mia. mennesker på jorden. Det betyder, at man skal udnytte jordens – og havets – ressourcer på en helt ny måde. Mere energi og flere fødevarer vil blive produceret på havet, og flere mennesker kommer til at bo på havet. I den udvikling vil den maritime industri være helt central,” siger Jenny N. Braat.

Kampen om en standard

Spørgsmålet er så, om Danmarks maritime erhverv også vil være konkurrencedygtig på den lange bane. For et helt centralt krav til fremtidens digitale, intelligente søfart bliver, at systemer og komponenter kan ’tale sammen’, så styringen af det samlede system bliver så fleksibel og optimal som mulig. I dag findes der ikke nogen fælles standard, der muliggør, at alle de ca. 2.500 komponenter, der i dag findes på et moderne skib, kan kommunikere og styres via samme system.

”Der, hvor vi kan blive disruptet, er, hvis udstyrsproducenter i regioner i andre dele af verden lander en standard før os. Der skal vi være hurtige med at udvikle en europæisk standard,” siger Jenny N. Braat.

Ifølge den adm. direktør for Danske Maritime er man ikke ret langt med at udvikle en europæisk standard, og hun er derfor nervøs for, at Europa bliver overhalet indenom af den maritime industri i bl.a. Asien.

”Vi skal op på dupperne, for kineserne rykker nu. Vi er slet ikke så højt på beatet, som vi tror, vi er. Så jeg mener, at vi har travlt med at lave en europæisk standard, og vi skal være med til at styre det herhjemmefra, så det bliver en standard, som passer til vores virksomheder,” siger hun.

Nye konkurrenter stjæler kunderne

Men en ting er at udvikle teknologi, automatisere og digitalisere. En anden er at udnytte det til at udvikle nye forretningsmodeller. Og her ligger nok den største udfordring for den globale søfartsbranche, herunder det blå Danmark. I takt med at transportbehov og -mønstre ændres, automatiseres og digitaliseres, melder nye konkurrenter sig nemlig også på banen.

Et eksempel på dette er e-handelsgiganten Amazons planer om at skære shippingvirksomheder som f.eks. Mærsk ud af ligningen og selv transportere varer fra Kina. Udfordringen for Mærsk er, at Amazon har langt bedre fat i slutbrugeren af produkterne end Mærsk og samtidig besidder en enorm ekspertise i at forenkle og effektivisere arbejdsgange for kunden gennem en effektiv salgs- og transaktionsplatform. Det øger kundeoplevelsen og gør Amazon til et oplagt centrum i det fremtidige transportøkosystem, der forbinder producent og slutbruger.

Ifølge Kate D. Adamson er det netop her, at konkurrencen i fremtidens digitaliserede arbejdsdeling vil komme til at stå.

”Shipping kan ganske enkelt ikke betragtes som en isoleret industri længere. Teknologien åbner muligheder for at disrupte branchen, og et oplagt sted at gøre det er, ligesom med Amazon, fra de underliggende teknologiplatforme, som kan bruges til at samle økosystemets parter,” siger Kate D. Adamson.

Hun mener, at branchens store aktører, f.eks. Mærsk, der er bundet op på årelange traditioner og ofte er organiseret i stramme hierarkier og snørklede, formelle arbejdsgange, er særligt sårbare over for disruption.

”Lean, agile startup-virksomheder med visioner og vilje til at skære igennem ineffektivitet er specielt farlige for den etablerede industri. Og de kan komme alle steder fra,” siger hun.

Alliancer som modtræk

Branchens store, danske aktører, såsom Mærsk og DFDS, er imidlertid i fuld gang med at finde modtræk til disruptionstruslen. Sidstnævnte har bl.a. oprettet en afdeling, der skal koordinere en gennemdigitalisering af DFDS og fokusere på, hvordan selskabet i højere grad kan kommunikere direkte med slutbrugeren, for at undgå, at andre stjæler kunderne indenom med smarte platformsløsninger. Og Mærsk skabte store overskrifter, da selskabet i sidste måned annoncerede et skifte fra den mangeårige formand, Michael Pram Rasmussen, til den tidligere topchef for it-giganten SAP, Jim Hagemann Snabe.

Som en af World Economic Forums førende eksperter inden for industri 4.0-omstilling er Snabes mission åbenlys. Samtidig har Mærsk som et direkte modtræk til Amazons angreb indgået en strategisk alliance med Amazons kinesiske konkurrent, internetgiganten Alibaba. Og så sent som i forrige uge annoncerede Mærsk en ny strategisk alliance med it-giganten IBM om gennem brug af blockchain-teknologi at digitalisere hele dokumentflowet omkring fragtordrer, der i dag er en meget langsommelig og omkostningskrævende affære.

Kate D. Adamson anerkender Mærsks modtræk, men advarer om, at det er vigtigt, at resten af det blå Danmark følger trop, hvis vi skal bevare vores førerrolle som søfartsnation.

”Den nye alliance med Alibaba og blockchain-satsningen indikerer, at tankegangen i Mærsk er ved at skifte. Men hvad der er vigtigere end Mærsk og et hvilket som helst andet shippingfirma, er, hvorvidt Danmark forstår vigtigheden af det intelligente transportsystem, platformstænkningen som centrum for økosystemerne, og hvordan shipping passer ind i det,” siger Kate D. Adamson.

Lad dette være en opfordring til regeringens Vækstteam for Det Blå Danmark, der lander sine anbefalinger til april.

Forrige artikel Smuthulskontrakter truer kæmpeinvesteringer i tandlægekæder Smuthulskontrakter truer kæmpeinvesteringer i tandlægekæder Næste artikel Rektor på Herlufsholm: Janteloven hæmmer danske skolebørn Rektor på Herlufsholm: Janteloven hæmmer danske skolebørn
Tyrkiet i global jagt på kritikere

Tyrkiet i global jagt på kritikere

Tyrkiske modstandere af Erdogans regering fortæller om tortur i hemmelige fængsler og kidnapninger på åben gade. Et internationalt journalistsamarbejde, som Mandag Morgen er en del af, har undersøgt, hvordan Tyrkiets efterretningstjeneste jagter Erdogans kritikere på tværs af landegrænser. Også i Danmark har PET måttet beskytte en journalist, der er på Erdogans ’terrorliste’.

To islamister kæmper om magten i Tyrkiet

To islamister kæmper om magten i Tyrkiet

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, har siden 2013 ført en skånselsløs kamp mod sin gamle politiske mentor og islamistiske allierede, Fethullah Gülen. Mandag Morgens europaredaktør giver her et overblik og en forklaring på de to politikeres ærkefjendskab.

Europa hænger på autoritær Erdogan

Europa hænger på autoritær Erdogan

Præsident Erdogan krænker menneskerettigheder og ytringsfrihed og afvikler skridt for skridt demokratiet i Tyrkiet. Alligevel tager EU med fløjlshandsker på det store naboland, der på EU’s regning har over 3,5 mio. syriske flygtninge boende.

Whistleblowerens bedste ven under anklage

Whistleblowerens bedste ven under anklage

KOMMENTAR: Hvis en retsstat vælger at gå efter undersøgende journalister, der bærer whistlebloweres væsentlige afsløringer af svindel og magtmisbrug videre, så lukker man ikke alene munden på pressen men også på de whistleblowere, der ikke har andre steder at gå hen.

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

Nedslidte lønmodtagere skal kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdslivet, lyder opfordringen fra en stribe af LO-fagbevægelsens topfolk. De frygter, at Folketinget i den kommende valgperiode endnu engang vil sætte pensionsalderen op, uden samtidig at indrette arbejdslivet så danskerne kan holde til det.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.