Det blå Danmark er på dybt vand

En ny undersøgelse viser, at den maritime industri globalt set er alt for dårligt forberedt på den digitale tidsalder. Herhjemme kæmper brancheorganisationer og regeringens Vækstteam for Det Blå Danmark for at finde nyt fodfæste til Danmark som søfartsnation i fremtidens globale industri 4.0-arbejdsdeling.

”I øjeblikket kæmper shippingfirmaer og maritime leverandører med at forstå, hvordan de kan transformere sig selv, skabe værdi og fastholde deres relevans i den nye digitale økonomi.”

Sådan siger fremtidsforsker og ekspert i industri 4.0 Kate D. Adamson, direktør for tænketanken Futurenautics. Hun mener, at den maritime industri er kommet sent ud af starthullerne i forhold til at omstille sig til de nye konkurrencebetingelser og muligheder, der er forbundet med digitalisering og industri 4.0-teknologier, som 3D-printere, kunstig intelligens og droner.

”Mens de fleste andre industrier gradvist har digitaliseret deres forretningsgange og rekrutteret talenter, der kan hjælpe dem i processen, har shipping og den maritime industri ikke forberedt sig lige så godt. Industrien er først sent begyndt at erkende behovet for digitale kompetencer, og den oplever nu, at de er svære og dyre at få fat i, da de samme kompetencer er i høj kurs alle andre steder,” siger hun.

Det lidet opmuntrende budskab vil hun på onsdag servere for den maritime industri i Europa, som samles i København til konferencen Shipping 2030. Med sig har hun den hidtil mest omfattende undersøgelse af digital parathed inden for shipping og den maritime industri.

I alt har Futurenautics i samarbejde med Ericsson interviewet over 700 ledere og topchefer inden for shipping og leverandører til den maritime industri om deres initiativer i forhold til digital transformation, herunder investeringer i digital infrastruktur. Og resultatet er ifølge Kate D. Adamson ”foruroligende”.

”Industrien som et hele forstår ikke de trusler og muligheder, der er forbundet med den digitale omstilling,” siger hun.

Konkret vurderer hele 85 pct. af respondenterne i undersøgelsen, at digitale initiativer er af ’stor’ eller ’størst’ vigtighed for deres organisations finansielle og markedsmæssige succes. Men kun de færreste mener selv, at de er nået særlig langt i den digitale transformation. Til gengæld erkender mange åbent, at de mangler såvel forståelse for, hvordan digitale trends påvirker industrien og deres organisations konkurrenceevne, som kompetencer, både på medarbejder- og ledelsesniveau, og fokus på digitale initiativer. Se tekstboks.

Digitale søforklaringer

I såvel Danmarks Rederiforening som Danske Maritime, der repræsenterer henholdsvis skibsejere, udstyrsleverandører og skibsbyggere, nikker man genkendende til udfordringen. Begge brancheorganisationer satte sidste år disruption og industri 4.0 øverst på agendaen, i erkendelse af at deres medlemmer har behov for at speede den digitale transformation op.

”Vi er nok lidt tunge i det som branche,” erkender adm. direktør for Danske Maritime Jenny N. Braat.

Hun peger på, at branchen har indrettet sig efter, at levetiden på skibe er omkring 25 år, og at man dermed står over for en tung opgraderingsproces for at få moderniseret flåden, så den udnytter mulighederne i industri 4.0.

I Danmarks Rederiforening peger direktør Anne H. Steffensen på, at rederierne skal blive bedre til at fokusere på digitale muligheder til interaktion med kunderne.

”Vi skal være vakse ved havelågen for at blive ved at komme op med løsninger, som tilfredsstiller de kunder, som vi gerne vil sejle gods for. Ellers er der andre, der gør det,” siger hun.

Vækst uden handel

En af de megatrends, der helt konkret tvinger de maritime erhverv til nytænkning, er, at verdenshandlen i stigende grad bliver afkoblet den globale økonomiske vækst. Hvor verdenshandlen indtil for få år siden voksede dobbelt så meget som verdensøkonomien, vurderer OECD i sit økonomiske udsyn fra september 2016, at verdenshandlen fremover kun vil stige med 0,8 pct., hver gang den globale økonomi vokser med 1 pct. Se figur 1.

Fragtbranchen sejles agterud af verdensøkonomien

Figur 1 | Forstør   Luk

Væksten i verdenshandlen er blevet afkoblet væksten i verdensøkonomien. I perioden 1986-2007 voksede verdenshandlen i gennemsnit med 2,1 pct., når BNP voksede med 1 pct. Fremover ventes den globale handel – og dermed fragt til havs – at vokse med mindre end det globale BNP.

Kilde: ‘OECD Interim Economic Outlook’, OECD, 2016.

Det vil sige, at hvor den maritime industri, der fragter op mod 90 pct. af de varer, der bliver handlet i verden, tidligere praktisk talt blot skulle vente på et opsving for at få et ’gratis’ boost, skal der i dag helt andre boller på suppen for at skabe økonomisk vækst. Eller som Kate D. Adamson formulerer det:

”Alt fra emissionsprognoser til skibslån er i dag baseret på forventningen om, at volumen af skibsfragt vil vokse mere end det globale BNP. Det er et mantra for industrien. Men det link er der ikke mere, og det er en stor udfordring at acceptere det.”

Hun finder det i den sammenhæng bemærkelsesværdigt, at halvdelen af respondenterne i Futurenautics’ og Ericssons nye undersøgelse tillægger det ’stor’ eller ’meget stor’ betydning at arbejde med globale økonomiske data.

I Danmarks Rederiforening er man bevidst om udfordringen.

”Vi ved godt, at sammenhængen mellem verdensøkonomiens vækst og væksten i verdenshandlen ikke eksisterer på samme måde i dag som tidligere,” siger Anne H. Steffensen.

Hun understreger, at udviklingen er kommet pludseligt, og erkender, at industrien ikke længere kan handle efter samme logik som tidligere.

”Da jeg kom til Rederiforeningen for 3½ år siden, var tommelfingerreglen, at hver gang verdensøkonomien voksede 1 pct., så voksede verdenshandlen med ca. 2 pct. Det, vi kan se, er, at der ikke længere er den samme dobbelt-op-effekt, og at vi ikke længere kan agere efter den gamle logik,” understreger hun.

Nye transportmønstre

Hvad den nye logik helt præcis er, er imidlertid svært at udtale sig skråsikkert om. Det eneste, der er sikkert, er, at globaliseringen og den globale arbejdsdeling er under kraftig forandring, og at skibsfragt som følge af sin store betydning for verdenshandlen dermed også er det.

Hele den måde, varer produceres, handles og forbruges på, står således over for at forandre sig. Det handler ikke kun om teknologi, men også om demografi, miljø og klima og nye bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre som f.eks. cirkulær økonomi og deleøkonomi. Samlet set fører denne cocktail til helt nye transportmønstre, som vi kun lige er begyndt at se konturerne af. Og det er den virkelighed, shippingbranchen og den maritime industri står over for at skulle tilpasse sig.

Forventningen er, at væksten og måske markedet vil skrumpe. Industri 4.0-teknologier som 3D-printere og avancerede automationsløsninger gør, at varer kan produceres tættere på forbrugerne. Dette vil blive underbygget af en stigende bevidsthed om bæredygtighed, der indebærer, at lokalt producerede varer vil blive foretrukket for at undgå miljøbelastninger ved transport. Ligeledes vil nye bevægelser og innovationsprincipper som deleøkonomi og produkt-servicesystemer gøre, at der vil komme stigende fokus på adgangen til et produkts funktionalitet (f.eks. transport fra A til B), frem for på at eje det fysiske produkt (bilen).

Konsulenthuset PwC forudser i sin årlige rapport ’Commercial Transportation Trends’, at alene muligheden for at 3D-printe komponenter i fremtiden kan barbere op mod 40 pct. af markedet for containerfragt.

”Realiteten er, at industri 4.0 redefinerer, hvad vi producerer, hvor, hvordan og i hvilke mængder. Og det vil få enorm betydning for shipping-industrien,” siger Kate D. Adamson.

Intelligente løsninger

Ifølge Kate D. Adamson tvinger udviklingen shippingbranchen og den maritime industri til at genopfinde deres plads i de nye globale værdikæder, der tegner sig. Og her mener hun, at branchen bliver nødt til selv at gøre udbredt brug af industri 4.0-teknologier til at udvikle intelligente transportsystemer, der passer ind i en stadig mere digitaliseret fremtid.

I Danske Maritime er man meget bevidst om udfordringen.

”Det var blandt andet derfor, at temaet for vores årsmøde sidste år var industri 4.0, og at vi på årsmødet til april fokuserer på automation og ny teknologi,” siger Jenny N. Braat.

Hun ser udviklingen som både en udfordring og en kæmpe mulighed for den maritime industri.

”Hvis produktionen flyttes hjem, fordi man kan lave det hele med robotter og digitalisering, rammer det os, fordi vi så ikke skal producere lige så mange skibe og komponenter. Men samtidig vil vi som teknologileverandører få en stadig mere central placering i det samlede transportsystem, samt i det voksende marked, der vil komme for at udnytte havets ressourcer til fødevarer, energi og som bosted,” siger Jenny N. Braat.

Hun fremhæver, at der allerede i dag er en tendens til, at der lægges stadig flere opgaver og mere ansvar ud til maritime udstyrsproducenter for at drive en stadig mere automatiseret flåde af skibe. På længere sigt går udviklingen mod fuldt autonome skibe, som styres fra land. Det vil betyde mindre mandskabstunge arbejdsopgaver for rederierne, men mere mandskabstunge opgaver til dem, der skal producere og servicere skibene og det udstyr, de sejler med.

”Og det er et område, hvor vi har en meget stærk industri herhjemme,” siger Jenny N. Braat.

Samtidig peger hun på, at selv om væksten i søtransport bliver mindre, tyder alt på, at den blå økonomi bliver større.

”I 2050 er vi 10 mia. mennesker på jorden. Det betyder, at man skal udnytte jordens – og havets – ressourcer på en helt ny måde. Mere energi og flere fødevarer vil blive produceret på havet, og flere mennesker kommer til at bo på havet. I den udvikling vil den maritime industri være helt central,” siger Jenny N. Braat.

Kampen om en standard

Spørgsmålet er så, om Danmarks maritime erhverv også vil være konkurrencedygtig på den lange bane. For et helt centralt krav til fremtidens digitale, intelligente søfart bliver, at systemer og komponenter kan ’tale sammen’, så styringen af det samlede system bliver så fleksibel og optimal som mulig. I dag findes der ikke nogen fælles standard, der muliggør, at alle de ca. 2.500 komponenter, der i dag findes på et moderne skib, kan kommunikere og styres via samme system.

”Der, hvor vi kan blive disruptet, er, hvis udstyrsproducenter i regioner i andre dele af verden lander en standard før os. Der skal vi være hurtige med at udvikle en europæisk standard,” siger Jenny N. Braat.

Ifølge den adm. direktør for Danske Maritime er man ikke ret langt med at udvikle en europæisk standard, og hun er derfor nervøs for, at Europa bliver overhalet indenom af den maritime industri i bl.a. Asien.

”Vi skal op på dupperne, for kineserne rykker nu. Vi er slet ikke så højt på beatet, som vi tror, vi er. Så jeg mener, at vi har travlt med at lave en europæisk standard, og vi skal være med til at styre det herhjemmefra, så det bliver en standard, som passer til vores virksomheder,” siger hun.

Nye konkurrenter stjæler kunderne

Men en ting er at udvikle teknologi, automatisere og digitalisere. En anden er at udnytte det til at udvikle nye forretningsmodeller. Og her ligger nok den største udfordring for den globale søfartsbranche, herunder det blå Danmark. I takt med at transportbehov og -mønstre ændres, automatiseres og digitaliseres, melder nye konkurrenter sig nemlig også på banen.

Et eksempel på dette er e-handelsgiganten Amazons planer om at skære shippingvirksomheder som f.eks. Mærsk ud af ligningen og selv transportere varer fra Kina. Udfordringen for Mærsk er, at Amazon har langt bedre fat i slutbrugeren af produkterne end Mærsk og samtidig besidder en enorm ekspertise i at forenkle og effektivisere arbejdsgange for kunden gennem en effektiv salgs- og transaktionsplatform. Det øger kundeoplevelsen og gør Amazon til et oplagt centrum i det fremtidige transportøkosystem, der forbinder producent og slutbruger.

Ifølge Kate D. Adamson er det netop her, at konkurrencen i fremtidens digitaliserede arbejdsdeling vil komme til at stå.

”Shipping kan ganske enkelt ikke betragtes som en isoleret industri længere. Teknologien åbner muligheder for at disrupte branchen, og et oplagt sted at gøre det er, ligesom med Amazon, fra de underliggende teknologiplatforme, som kan bruges til at samle økosystemets parter,” siger Kate D. Adamson.

Hun mener, at branchens store aktører, f.eks. Mærsk, der er bundet op på årelange traditioner og ofte er organiseret i stramme hierarkier og snørklede, formelle arbejdsgange, er særligt sårbare over for disruption.

”Lean, agile startup-virksomheder med visioner og vilje til at skære igennem ineffektivitet er specielt farlige for den etablerede industri. Og de kan komme alle steder fra,” siger hun.

Alliancer som modtræk

Branchens store, danske aktører, såsom Mærsk og DFDS, er imidlertid i fuld gang med at finde modtræk til disruptionstruslen. Sidstnævnte har bl.a. oprettet en afdeling, der skal koordinere en gennemdigitalisering af DFDS og fokusere på, hvordan selskabet i højere grad kan kommunikere direkte med slutbrugeren, for at undgå, at andre stjæler kunderne indenom med smarte platformsløsninger. Og Mærsk skabte store overskrifter, da selskabet i sidste måned annoncerede et skifte fra den mangeårige formand, Michael Pram Rasmussen, til den tidligere topchef for it-giganten SAP, Jim Hagemann Snabe.

Som en af World Economic Forums førende eksperter inden for industri 4.0-omstilling er Snabes mission åbenlys. Samtidig har Mærsk som et direkte modtræk til Amazons angreb indgået en strategisk alliance med Amazons kinesiske konkurrent, internetgiganten Alibaba. Og så sent som i forrige uge annoncerede Mærsk en ny strategisk alliance med it-giganten IBM om gennem brug af blockchain-teknologi at digitalisere hele dokumentflowet omkring fragtordrer, der i dag er en meget langsommelig og omkostningskrævende affære.

Kate D. Adamson anerkender Mærsks modtræk, men advarer om, at det er vigtigt, at resten af det blå Danmark følger trop, hvis vi skal bevare vores førerrolle som søfartsnation.

”Den nye alliance med Alibaba og blockchain-satsningen indikerer, at tankegangen i Mærsk er ved at skifte. Men hvad der er vigtigere end Mærsk og et hvilket som helst andet shippingfirma, er, hvorvidt Danmark forstår vigtigheden af det intelligente transportsystem, platformstænkningen som centrum for økosystemerne, og hvordan shipping passer ind i det,” siger Kate D. Adamson.

Lad dette være en opfordring til regeringens Vækstteam for Det Blå Danmark, der lander sine anbefalinger til april.

Forrige artikel Smuthulskontrakter truer kæmpeinvesteringer i tandlægekæder Smuthulskontrakter truer kæmpeinvesteringer i tandlægekæder Næste artikel Rektor på Herlufsholm: Janteloven hæmmer danske skolebørn Rektor på Herlufsholm: Janteloven hæmmer danske skolebørn

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.