Siden han tiltrådte som departementschef i 2013, har Ulrik Vestergaard Knudsen relanceret Udenrigsministeriet som en diplomatisk spydspids for danske virksomheder på de globale markeder. Økonomisk diplomati har haft topprioritet, og det har både virksomheder og skiftende regeringer været glade for.

Men i en verden, hvor de politiske kriser i dag står i kø, er spørgsmålet, om ikke de kommercielle interesser må vige for det klassiske diplomatiske arbejde for fred og for at styrke de internationale institutioner, et lille land som Danmark er afhængig af for at tøjle verdens stormagter.

Hvorfor taler I så meget om økonomisk diplomati?

”Økonomisk diplomati er noget, vi virkelig har givet topprioritet i Udenrigsministeriet. Det er, fordi vi mener, at det er nødvendigt at sætte diplomatiet massivt ind i kampen om markedsandele og mere generelt i varetagelsen af danske interesser i verden. Det synes vi er en helt naturlig rolle for Udenrigsministeriet,” siger Ulrik Vestergaard Knudsen.

”De nye ambassadeåbninger i 2014 i vækstmarkeder som Colombia, Nigeria og Filippinerne var en prioritering af det økonomiske diplomati, fordi det jo kun var muligt at åbne de ambassader, fordi vi lukkede nogle i Europa, hvor der ikke på samme måde var behov for et økonomisk diplomati.”

Hvad siger du til kritikken om, at I samtidig risikerer at nedprioritere det klassiske diplomatiske arbejde lige netop nu, hvor alverdens konflikter hober sig op?

”Jeg vil godt anerkende, at når man laver en satsning på økonomisk diplomati, som vi har gjort, så flytter man ressourcer fra noget andet. Og det er klart, at på et tidspunkt, hvor verden udvikler sig ekstremt usikkert med Brexit, ISIL, Rusland, migration, så står vi over for en periode, hvor vi skal genoverveje de samlede prioriteter. Men jeg kan sige med sikkerhed, at det bliver ikke på bekostning af det økonomiske diplomati.”

”Det er der meget bred tværpolitisk enighed om, og det er noget, som skiftende regeringer har valgt at satse på. Så jeg ser ikke nogen tegn på, at økonomisk diplomati bliver mindre vigtigt fremover.”

”Og så synes jeg, det er vigtigt at understrege, at det økonomiske diplomati jo langt hen ad vejen går hånd i hånd med det bilaterale diplomati. Når vi styrker vores myndighedssamarbejde i f.eks. Kina eller Indonesien, så får vi også tættere bilaterale relationer. Det er ikke enten-eller.”

Kan du sige, hvor det klassiske diplomati har mistet ressourcer?

”Det synes jeg vores politikere må vurdere. Men det, jeg kan konstatere rent faktuelt, er, at Udenrigsministeriet – senest i den store reform af vores ambassadestruktur i 2014 – har prioriteret de lande med potentiale for økonomisk diplomati på bekostning af en række mindre repræsentationer i især i Europa. Så der blev ressourcerne jo hentet fra det bilaterale diplomati i de små europæiske lande. Det skete også som en erkendelse af, at kontakten til de lande i stigende grad foregår gennem Bruxelles og EU-samarbejdet. Så det synes jeg var en meget forsvarlig prioritering.”

Risikerer vi ikke at underminere det langsigtede diplomatiske arbejde for at vedligeholde den regelbundne internationale orden i f.eks. de internationale organisationer?

”Udenrigsministeriet prioriterer samarbejdet i EU, NATO og FN meget højt, og der bruger vi en stor andel af vores ressourcer. Så jeg kan ikke genkende, at det skulle være noget, vi overser. Men jeg vil godt anerkende, at sådan som verden har udviklet sig de sidste to-tre år, så skal vi have fokus der også. Den mere konkrete prioritering er op til vores folkevalgte.”

Men har I en forpligtelse til at minde politikerne om, at jeres diplomatiske arbejde også handler om at bevare den regelbundne liberale verdensorden, som Danmarks velstand er baseret på?

”I et demokrati er og bør det være sådan, at det er politikerne, der foretager de politiske prioriteringer. Vi har som embedsmænd en forpligtelse til fagligt og sagligt at forklare den gavn, vi har af samarbejdet, fordi Danmark er en lille, åben økonomi og et lille land afhængig af alliancer og internationale spilleregler.”

Men fylder det kommercielle fokus i jeres økonomiske diplomati så ikke for meget?

”Hele begrebet om det økonomiske diplomati er ikke kun det kommercielle, det er noget, der går på tværs i hele organisationen og vedrører europapolitik, handelspolitik, udviklingspolitik og borgerservice.”

”Det er også arbejdet i EU, fordi EU jo forhandler handelsaftaler med tredjelande, og det er noget, der sker hos vores borgerservice, når de hjælper med at lette visumadgang for forretningsfolk. Og det sker også, når vi i den udviklingspolitiske strategi søger en tættere kobling mellem udviklingssamarbejdet og vækst.”

”Og så er der selvfølgelig nogle ting, som ikke har noget med økonomisk diplomati at gøre – f.eks. meget af det klassiske bilaterale diplomati, arbejdet i NATO og store dele af FN-arbejdet. Det økonomiske diplomati går på tværs af hele organisationen, men det fylder ikke det hele,” siger Ulrik Vestergaard Knudsen.

LÆS OGSÅ: Mens verden er i brand sælger danske diplomater sko