Det er på midten, at borgerlige stemmer får indflydelse

KOMMENTAR: Det klæder Det Konservative Folkeparti at tage ansvar. Vælgerne er trætte af sure borgerlige, der strides indbyrdes og graver grøfter, hvor der er brug for samling over midten om den nødvendige politik.

Søren Pape Poulsen – en af folketingsvalgets ubestridte sejrherrer – bliver aldrig en ny Schlüter, for historien gentager sig aldrig. I hvert fald ikke den politiske historie, hvor der hele tiden kommer nye personer, nye partier og nye politiske udfordringer til. Og hvem siger, at Schlüter havde været en succes i dansk politik lige efter Anden Verdenskrig eller i dag, som han var det i slutningen af halvfjerdserne og firserne?

Pape kan blive en succes det kommende årti, men det afhænger af mange ydre omstændigheder og – måske til overraskelse for mange – rent faktisk også af den politik og attitude, som den fordoblede konservative folketingsgruppe vil lægge for dagen.

Den snart tidligere justitsminister kunne på valgnatten ikke gøre andet end at tage det kommende regeringsskifte og opløsningen af blå blok til efterretning. Men han valgte også – forhåbentlig helt bevidst – at understrege, at nu skal de flere mandater bruges til at skaffe konservative resultater. Uanset regeringsdannelse.

De Konservative er og bliver borgerlige stemmer, der arbejder, lod Søren Pape forstå, belært af Schlüters historie. Men også af det faktum, at partiet – trods tre regeringsår, der sled De Konservative ned til under tre procent i meningsmålingerne – i sidste ende blev belønnet på valgdagen.

Måske bliver det lettere i opposition end i regering

Det er selvfølgelig ikke ligegyldigt, hvad man tager ansvar for. Med kun seks mandater var det svært at sidde i regering. Med 12 mandater bliver det også svært at være i opposition. Men måske kan Pape synliggøre partiets faktiske indflydelse på dansk politik, når han ikke længere skal operere bag scenetæppet i et regeringssamarbejde.

For det første kan han nu gøre det helt klart for vælgerne, fra hvilken side af scenen De Konservative kommer ind i forestillingen. For det andet vil det være synligt for alle, hvad de konservative politikere foretager sig på scenen. Og for det tredje vil det stå klart, at partiet kunne have spillet en større rolle i forestillingen, hvis vælgerne havde givet dem opbakningen til det.

Papes opgave er at få tilkæmpet sig en større rolle i en ny forestilling de kommende år. Det vil give et større bifald hos de konservative vælgere end en strategi om gold opposition og bitre eller outrerede stød under bæltestedet eller kampe med kriseramte venner om billig spalteplads. Borgerlige vælgere forliges dårligt med sure borgerligt-liberale politikere, som strides indbyrdes, eller som graver grøfter i forhold til en ny regering.

De politiske udfordringer kræver tiltag, som kun kan komme til verden ved kompromiser hen over midten, og det ved og forstår de konservative vælgere. Og det vel at mærke på et tidspunkt, hvor midten er flyttet til venstre sammen med vælgerne – hvis man ellers overhovedet i dag kan tale om højre, venstre og midten.

Vælgerne interesserer sig ikke for politisk geografi

Vælgerne tager ikke stilling til den ”geografisnak”, som Schlüter så mange gange har gjort opmærksom på. Vælgerne tager stilling til personer og politik, og det sidste kan være både den politiske filosofi, som man ikke kan skrive nok om, og konkrete sager.

Derfor er mit råd til Pape, hvis han vil blive 2020’ernes svar på sin forgænger for 40 år siden, hvor antallet af mandater steg fra 10 over 15, 22 og 26 til 42 (Hvad der efterfølgende skete, glemmer vi nu alt om i, hvad der vel i dansk politik i dag kan kaldes for ”beruselsens øjeblik”):

  • Bevar ydmygheden. Plej de gode relationer til politikere i andre partier. Undgå konfrontationer med meningsdannere i såvel medier som organisationer. Dem, man møder på vej op, møder man som regel også på vej ned. Vær den rare, snusfornuftige onkel, hvis dør altid står åben for dialog. Fremhæv (om muligt) det positive i udspil fra regeringen – og brug så alle kræfter på synligt at få luget tidsler væk.
  • Stå fast på mærkesagerne. Den konservative skattepolitik, retspolitik og forsvarspolitik er velkendt. Her ved man, hvor man har partiet. Her er kun at stå fast og tilkæmpe sig selv de mindste indrømmelser fra regeringen i rigtig retning.
  • Skab klarhed om linjen. Der er politikområder, hvor linjen har været mindre klar, eller hvor engagementet har været lavt. Det gælder for eksempel EU-politikken, hvor der har spiret forbehold, som kan legitimere egentlig modstand. Og det gælder mediepolitikken, hvor partiet burde have markeret, at public service-medier som DR og Radio24syv er vores værn mod udenlandske mediegiganter med en helt anden dagsorden end folkeoplysning.
  • Opprioriter kulturpolitikken. Et område, hvor partiet har stolte traditioner med ministre som H.P. Clausen, Grethe Rostbøll, Brian Mikkelsen og Per Stig Møller. Igen et område, hvor det handler om på en positiv måde at forsvare nationale interesser uden at tage afstand fra andre kulturer.
  • Hold den grønne linje. Det har helt sikkert givet medvind ved valget, at konservative – trods alt – til sidst igen fremstod som det grønne parti blandt de blå. Intet parti har mere end Det Konservative Folkeparti en forpligtelse til at sikre generationskontrakten, så vi ikke giver en ringere klode videre til vores børn og børnebørn, end den vi fik til låns af vores forfædre. Søren Pape Poulsen foreslog i valgkampen ”trepartsforhandlinger” om klima- og miljøpolitikken. Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer har allerede vist vejen. De store virksomheder har set potentialet i at satse på klimaløsninger. Nu handler det om at få hele dansk erhvervsliv – og forbrugerne – med til den omstilling, som ikke er en trussel, men et løfte om at forandre for at bevare.

Og hvad er mere konservativt end det!

--
Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger



John Wagner

Adm. direktør, De Samvirkende Købmænd. Tidligere politisk kommentator på Berlingske og generalsekretær for Det Konservative Folkeparti.

LÆS MERE

Tema: Valg 2019

Forrige artikel Klimaet kræver lederskab, Mette! Klimaet kræver lederskab, Mette! Næste artikel Nytænk politikudviklingen – ellers får vi bare mere af det samme Nytænk politikudviklingen – ellers får vi bare mere af det samme

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

NY VIDEN: World Economic Forums 'Risk Report' sætter hvert år dagsordenen i Davos. Mens det for 10 år siden var den finansielle og økonomiske krise, der dominerede, er det nu klima- og miljørisici, der har overtaget dagsordenen.

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

INTERVIEW: En ændret økonomi, begrænsede ressourcer og voksende krav om global omfordeling vil i de kommende årtier lægge en dæmper på de rige landes økonomiske vækstmuligheder. Det skal politikerne forberede deres befolkninger på, ellers underminerer vi tilliden til det politiske system, advarer tidligere departementschef Jørgen Ørstrøm Møller. Samfundets næste fase kræver en helt ny social kontrakt.

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Katrine Lester har set Det Kongelige Teaters uhyggelige opsætning af ’Riget’, lyttet til indsigtsfuld podcast fra Altinget Sundhed og læst en voldsom og velskrevet roman om Det Arabiske Forår.

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

Selvom det globale system for kvotehandel ligger helt stille hos FN, så er handlen med kvoter i vækst på andre markeder. Flere stater har ligesom EU oprettet sine egne klimakvoter, og udbydere af klimaprojekter nyder godt af den stigende efterspørgsel på CO2-aflad på et privat marked helt uden regulering.

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Klimakvoterne skulle begrænse landenes udledning af CO2, men systemet skævvrides af det, eksperterne kalder “perverse økonomiske incitamenter”. Her er de to FN-modeller, der fik selv de største kvoteoptimister til at gå nedtrykte hjem fra COP25.

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Både det gamle CO2-kvotemarked under FN og forhandlingerne om det nye system er brudt sammen. Hverken FN's eller EU's kvoter nyder stor tillid i regeringens støttepartier, og dermed er køb og salg af klimakvoter reelt ude af dansk politik. I hvert fald indtil skoen begynder at trykke.

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

KOMMENTAR: Borgerdeltagelse har i mange år handlet om at give borgere mulighed for at råbe op, fremsætte krav og stille forslag. Fremtidens borgerdeltagelse kan blive et langt tættere samarbejde mellem borgere og politikere om at finde kloge løsninger på vigtige samfundsudfordringer. Politikerne efterspørger det selv, men det kræver udvikling af nye institutionelle design, både lokalt, regionalt og nationalt.

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Engang var det briterne, der koloniserede Kenya. Nu, knap 60 år efter selvstændigheden, har Kina travlt med at rykke ind – og de gør det med en type produkter og med en strategisk beslutsomhed, som vestlige lande har svært ved at matche. Peter Hesseldahl har fulgt en gruppe kinesiske investorer og ngo’ers færden i det østafrikanske land.