Det er på midten, at borgerlige stemmer får indflydelse

KOMMENTAR: Det klæder Det Konservative Folkeparti at tage ansvar. Vælgerne er trætte af sure borgerlige, der strides indbyrdes og graver grøfter, hvor der er brug for samling over midten om den nødvendige politik.

Søren Pape Poulsen – en af folketingsvalgets ubestridte sejrherrer – bliver aldrig en ny Schlüter, for historien gentager sig aldrig. I hvert fald ikke den politiske historie, hvor der hele tiden kommer nye personer, nye partier og nye politiske udfordringer til. Og hvem siger, at Schlüter havde været en succes i dansk politik lige efter Anden Verdenskrig eller i dag, som han var det i slutningen af halvfjerdserne og firserne?

Pape kan blive en succes det kommende årti, men det afhænger af mange ydre omstændigheder og – måske til overraskelse for mange – rent faktisk også af den politik og attitude, som den fordoblede konservative folketingsgruppe vil lægge for dagen.

Den snart tidligere justitsminister kunne på valgnatten ikke gøre andet end at tage det kommende regeringsskifte og opløsningen af blå blok til efterretning. Men han valgte også – forhåbentlig helt bevidst – at understrege, at nu skal de flere mandater bruges til at skaffe konservative resultater. Uanset regeringsdannelse.

De Konservative er og bliver borgerlige stemmer, der arbejder, lod Søren Pape forstå, belært af Schlüters historie. Men også af det faktum, at partiet – trods tre regeringsår, der sled De Konservative ned til under tre procent i meningsmålingerne – i sidste ende blev belønnet på valgdagen.

Måske bliver det lettere i opposition end i regering

Det er selvfølgelig ikke ligegyldigt, hvad man tager ansvar for. Med kun seks mandater var det svært at sidde i regering. Med 12 mandater bliver det også svært at være i opposition. Men måske kan Pape synliggøre partiets faktiske indflydelse på dansk politik, når han ikke længere skal operere bag scenetæppet i et regeringssamarbejde.

For det første kan han nu gøre det helt klart for vælgerne, fra hvilken side af scenen De Konservative kommer ind i forestillingen. For det andet vil det være synligt for alle, hvad de konservative politikere foretager sig på scenen. Og for det tredje vil det stå klart, at partiet kunne have spillet en større rolle i forestillingen, hvis vælgerne havde givet dem opbakningen til det.

Papes opgave er at få tilkæmpet sig en større rolle i en ny forestilling de kommende år. Det vil give et større bifald hos de konservative vælgere end en strategi om gold opposition og bitre eller outrerede stød under bæltestedet eller kampe med kriseramte venner om billig spalteplads. Borgerlige vælgere forliges dårligt med sure borgerligt-liberale politikere, som strides indbyrdes, eller som graver grøfter i forhold til en ny regering.

De politiske udfordringer kræver tiltag, som kun kan komme til verden ved kompromiser hen over midten, og det ved og forstår de konservative vælgere. Og det vel at mærke på et tidspunkt, hvor midten er flyttet til venstre sammen med vælgerne – hvis man ellers overhovedet i dag kan tale om højre, venstre og midten.

Vælgerne interesserer sig ikke for politisk geografi

Vælgerne tager ikke stilling til den ”geografisnak”, som Schlüter så mange gange har gjort opmærksom på. Vælgerne tager stilling til personer og politik, og det sidste kan være både den politiske filosofi, som man ikke kan skrive nok om, og konkrete sager.

Derfor er mit råd til Pape, hvis han vil blive 2020’ernes svar på sin forgænger for 40 år siden, hvor antallet af mandater steg fra 10 over 15, 22 og 26 til 42 (Hvad der efterfølgende skete, glemmer vi nu alt om i, hvad der vel i dansk politik i dag kan kaldes for ”beruselsens øjeblik”):

  • Bevar ydmygheden. Plej de gode relationer til politikere i andre partier. Undgå konfrontationer med meningsdannere i såvel medier som organisationer. Dem, man møder på vej op, møder man som regel også på vej ned. Vær den rare, snusfornuftige onkel, hvis dør altid står åben for dialog. Fremhæv (om muligt) det positive i udspil fra regeringen – og brug så alle kræfter på synligt at få luget tidsler væk.
  • Stå fast på mærkesagerne. Den konservative skattepolitik, retspolitik og forsvarspolitik er velkendt. Her ved man, hvor man har partiet. Her er kun at stå fast og tilkæmpe sig selv de mindste indrømmelser fra regeringen i rigtig retning.
  • Skab klarhed om linjen. Der er politikområder, hvor linjen har været mindre klar, eller hvor engagementet har været lavt. Det gælder for eksempel EU-politikken, hvor der har spiret forbehold, som kan legitimere egentlig modstand. Og det gælder mediepolitikken, hvor partiet burde have markeret, at public service-medier som DR og Radio24syv er vores værn mod udenlandske mediegiganter med en helt anden dagsorden end folkeoplysning.
  • Opprioriter kulturpolitikken. Et område, hvor partiet har stolte traditioner med ministre som H.P. Clausen, Grethe Rostbøll, Brian Mikkelsen og Per Stig Møller. Igen et område, hvor det handler om på en positiv måde at forsvare nationale interesser uden at tage afstand fra andre kulturer.
  • Hold den grønne linje. Det har helt sikkert givet medvind ved valget, at konservative – trods alt – til sidst igen fremstod som det grønne parti blandt de blå. Intet parti har mere end Det Konservative Folkeparti en forpligtelse til at sikre generationskontrakten, så vi ikke giver en ringere klode videre til vores børn og børnebørn, end den vi fik til låns af vores forfædre. Søren Pape Poulsen foreslog i valgkampen ”trepartsforhandlinger” om klima- og miljøpolitikken. Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer har allerede vist vejen. De store virksomheder har set potentialet i at satse på klimaløsninger. Nu handler det om at få hele dansk erhvervsliv – og forbrugerne – med til den omstilling, som ikke er en trussel, men et løfte om at forandre for at bevare.

Og hvad er mere konservativt end det!

--
Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger



John Wagner

Adm. direktør, De Samvirkende Købmænd. Tidligere politisk kommentator på Berlingske og generalsekretær for Det Konservative Folkeparti.

LÆS MERE
Forrige artikel Klimaet kræver lederskab, Mette! Klimaet kræver lederskab, Mette! Næste artikel Nytænk politikudviklingen – ellers får vi bare mere af det samme Nytænk politikudviklingen – ellers får vi bare mere af det samme

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere.