Det er tid til et Dataetisk Råd

Vi har data til overflod i vores digitale samfund. Men hvem ejer dem, og hvordan skal de bruges?

Vi er allerede langt inde i overtiden, hvis det havde været en fodboldkamp.

Mens digitaliseringen buldrer derudad, og alle nationer kæmper om at tilhøre fortroppen, mens erhvervslivet investerer milliarder af kroner i ny teknologi, og mens den offentlige sektor står for skud for hurtigst muligt at blive digitaliseret også, er der noget, der halter helt ubehjælpsomt bagefter.

Det er vores diskussioner om hvor, hvordan og til hvad vi bruger de data, som udgør verdenshandlens nye olie. Og de data, som samtidig udgør velfærdssamfundets nye alarmsystem. Dvs. de røde lamper, der åbner helt nye muligheder for at opspore sygdomme meget tidligt, for at udpege særligt udsatte børn, inden det går galt i familierne, eller for at prognosticere, hvor manglen på arbejdskraft vil opstå på arbejdsmarkedet. For nu blot at nævne et par eksempler.

Nu har regeringen nedsat en ekspertgruppe, der skal kigge på, hvordan dataetik kan blive et konkurrenceparameter for danske virksomheder. Et tiltag, der udspringer af regeringens diskussionsklub kaldet Disruptionrådet. I netop et diskussionsoplæg til Disruptionrådets møde i sidste uge henvises der til, at dataetik ofte handler om privatlivsbeskyttelse og gennemsigtighed for borgerne i forhold til, hvad deres data bruges til. Men regeringen vil gerne have diskussionen drejet over på, hvordan dataetik, innovation og forretning kan spille sammen.

Hvad er de rigtige bud på, hvordan virksomhederne skal håndtere dataetikken, og skal der lovgives på området ud over det, der allerede ligger i EU's persondatalovgivning, som træder i kraft den 25. maj? Det skal det nye ekspertudvalg kigge på. Og fint nok med det. Mange virksomheder er begyndt at mærke budskabet om transparens og åbenhed fra kunderne og laver tiltag og giver mulighed for, at kunderne kan få adgang til, hvad virksomhederne opsamler af data på dem.

Problemet er bare, at regeringen angriber det meget vigtige spørgsmål om dataetik på sådan en siloagtig måde, hvor det her handler om virksomhedernes konkurrenceevne, mens flere af ministrene, fra socialministeren til beskæftigelsesministeren, lufter forskellige initiativer til at samkøre borgerdata og anvende dem offensivt og forebyggende. Alt sammen noget, som ikke fremgår af det opdrag, som erhvervsministerens nye ekspertgruppe har fået.

HER KOMMER ET FORSLAG, SOM REGERINGEN allerede nu burde tage til sig, og som ikke kun har fokus på konkurrencefordele.

Da kunstig befrugtning og reagensglasbørn blev en del af den store etiske diskussion om, hvordan vi skulle forholde os til liv skabt på den måde, nedsatte man Det Etiske Råd til at skabe debat om og rådgive regeringen i etiske spørgsmål vedrørende sundhedsvæsenet og nye bio- og genteknologier, der berører menneskers liv, vores natur, miljø og fødevarer. I praksis er Det Etiske Råd arbejdsmæssigt begrænset til at tage sig af netop sundhedsområdet.

Det er på høje tid, at regeringen nedsætter et uafhængigt Dataetisk Råd, som kan hjælpe os med at få sat gang i debatten og med at rådgive på den bredere bane med brug af data, samkøring af sundhedsdata og sociale data og videreudnyttelse af data til prognoser og forudsigelser både inden for den offentlige sektor og i virksomhederne. Læg dertil hele spørgsmålet om salg af data til forskning, kommerciel udnyttelse i f.eks. medicinalvirksomhederne og i forsikringsselskaberne til forebyggelse af kriminalitet og ulykker. Det mangler vi også en seriøs debat om.

Kunne Datatilsynet og Datarådet som de myndigheder, der fører tilsyn med, at reglerne i persondataloven overholdes, ikke klare den opgave? Nej, for det er netop et statsligt kontrolorgan, der skal holde øje med, om virksomhederne og det offentlige overholder love og regler og har slet ikke den debatskabende funktion, som Det Etiske Råd har i dag.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen taler om bæredygtig dataanvendelse som det nye sort for virksomhederne. Det skal være et konkurrenceparameter på linje med CSR og rapporteres på samme måde som virksomhedernes sociale samfundsansvarlighed. Og Danmark skal gå foran på det her område, bebuder han. Det kan man da kun være enig i.

Og ender det med en lovgivning, der forpligter virksomhederne til en større åbenhed omkring deres håndtering af data, så vil det være fremragende, for det er der brug for.

Men dataetik handler om mere end blot at overholde nogle regler. Det handler om moral. Om hvordan vi gerne vil have, at vores samfund fungerer, og hvor meget det offentlige og virksomhederne skal kunne overvåge og følge os digitalt.

Det handler om, hvordan vi finder en balance mellem det samfundsnyttige og det forretningsmæssigt acceptable. Og så skal vi ikke lige glemme, at vi er en del af en globaliseret verden, hvor andre end den danske stat og de danske virksomheder driver udviklingen.

Vi er i en fase, hvor vi kun så småt er begyndt at finde ud af, hvordan data på den ene side kommer til at åbne kolossale positive muligheder for menneskeheden og på den anden side kolossale risici i forhold til den enkelte og tilliden til samfundet, når det gælder overvågning, privatlivskrænkelser og kontrol af det enkelte menneskes adfærdsmønstre og vaner.

Vi er også kun lige ved at begribe de kolossale økonomiske interesser, der knytter sig til udnyttelsen af vores data. Derfor har vi brug for et Dataetisk Råd til at skabe debat og komme med gode råd til, hvordan vi i Danmark både får befolkningen til at se de positive muligheder og være agtpågivende over for de negative.

Gennemsigtighed og åbenhed er nøgleord i enhver tillidsskabende dagsorden.

Forrige artikel Vi skal måle effekt i stedet for effektivitet Vi skal måle effekt i stedet for effektivitet Næste artikel Gør DR klar til det nye medielandskab Gør DR klar til det nye medielandskab
  • Anmeld

    Telse Hübertz · Sygeplejerske, MPH

    Hvem ved noget om det?

    Min mand Per Byrge Sørensen har skrevet bogen “Forvaltningsret i et digitalt perspektiv”, udgivet på Karnovs forlag i 2017.
    Han kender efter et langt liv i det offentlige dels som leder og underviser til dette felt.


Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

KOMMENTAR: For 20 år siden gjorde Vesten op med tanken om, at lande frit kunne mishandle deres egen befolkning. Men to årtier med kaotiske krige har vendt situationen på hovedet: EU og Nato forsøger ikke længere at standse krigsforbrydelserne med væbnet magt – vi satser bare på, det ikke betyder flere flygtninge til os.