Det globale klasselokale

Millioner af studerende verden over kan nu blive undervist gratis af professorer fra klodens mest prestigefyldte eliteuniversiteter. Online-undervisning breder sig med lynets hast og vil om få år udgøre et globalt marked på over 600 milliarder kr., konkluderer en ny rapport. Eksperter mener, at e-læring bliver den største revolution af undervisningssystemet i over 100 år. De kan sætte danske universiteter under et enormt omstillingspres.

Andreas Bay-LarsenTorben K. Andersen

Da de to stjerneforskere Sebastian Thrun og Peter Norvig for knap et år siden sad i et interimistisk kontor på en naturskøn bjergskråning nær Stanford University og lagde planer om at lave et gratis kursus på internettet om kunstig intelligens, havde de ikke i deres vildeste fantasi forudset, hvilken succes deres eksperiment ville få.

De gættede på, hvor mange der ville melde sig til kurset. Peter Norvig var mest optimistisk. Han spåede, de ville få 2.000 studerende. Selv om Peter Norvig nærmest havde gudestatus som forskningsdirektør i Google, og den prisbelønnede Stanford-professor Sebastian Thrun var en af verdens førende forskere i robotteknologi og manden bag flere prisvindende selvkørende biler, mente de ikke, at det kunne blive til meget mere.

Men ingen af dem var bare i nærheden af at ramme skiven.

[quote align="right" author="Morten Østergaard"]Det er min intention, at vi langt mere offensivt skal forsøge at få en plads på det internationale uddannelsesmarked[/quote]

160.000 studerende fra 190 lande tilmeldte sig kurset. Unge som gamle. Rige som fattige. To ud af tre var fra andre lande end USA. Studerende fra Afghanistan forcerede krigszoner for at følge undervisningen på internet-cafeer. Alene i Litauen var der flere online-studerende end på kursets “analoge” udgave, der blev gennemført på Stanford University. Og en studerende fra Iran trodsede regimets forbud mod at se videoer fra Youtube og klonede – med professorernes accept – kursusmaterialet til 1.000 andre iranske studerende.

Det avancerede kursusmateriale er af 100 frivillige blevet oversat til 44 sprog. Kursets videoer på Youtube er blevet set fem millioner gange. Når underviserne er stødt på tekniske udfordringer, har studerende lavet nye software-programmer på et par dage for at løse problemet. En studerende betegnede kurset som den digitale tidsalders Woodstock. Og ud af de 23.000, der gennemførte hele kurset, fik 248 den maksimale score ved den afsluttende eksamen, hvilket ikke lykkedes for nogen af de 200 faste studerende på Stanford. Den bedste studerende fra Stanford kom ind på en plads som nummer 411.

 Se Mandag Morgens videoindslag om gratis online-undervisning

Regeringen lancerer ny strategi

Kurset er bare et enkelt eksempel på en af de største og mest perspektivrige revolutioner i nyere tid inden for undervisning globalt. Prestigefyldte universiteter som Harvard, Stanford, Yale og Princeton er ikke længere forbeholdt samfundets elite.

I dag kan en ung fattig bonde fra Nairobi, en pensioneret skolelærer fra New Delhi eller en tankpasser i Nibe tilmelde sig et hav af forskellige kurser og modtage fjernundervisning af de lærde professorer fra flere af verdens førende universiteter uden at betale en krone. Det kræver blot en computer, adgang til internettet og engelskkundskaber på et rimeligt niveau.

Sebastian Thrun har allerede taget konsekvensen af sin succes. Han har etableret det private firma Udacity, hvis erklærede mål er at demokratisere undervisningen og opnå mindst 500.000 studerende fra hele verden. Det mål er han i fuld gang med at indfri. Over 200.000 studerende har foreløbig meldt sig til et af hans nye kurser.

USA viser vejen

Figur 1 | Forstør

Online-uddannelse i USA 2011

Over seks millioner amerikanske studerende har nu taget mindst ét kursus online.

Kilde: The Sloan Consortium

Men det hastigt voksende marked for undervisning online indvarsler også store forandringer i den etablerede undervisningssektor.  Især mange af de mindre universiteter kan forvente at få problemer med at tiltrækker studerende, der gratis eller billigt kan få undervisning med langt større prestige, end de små universiteter kan tilbyde.

“Om 50 år vil der kun være 10 universiteter tilbage i verden,” lyder spådommen fra Sebastian Thrun.

Uddannelsesminister Morten Østergaard er “dybt fascineret” af udviklingen og præsenterer om kort tid en helt ny såkaldt internationaliseringsstrategi, der skal ruste de danske universiteter og andre uddannelsesinstitutioner til at få foden ind på det enorme globale marked for online-undervisning.

“Det er min intention, at vi langt mere offensivt skal forsøge at få en plads på det internationale uddannelsesmarked. Vi har et fantastisk produkt. Én måde er at bringe internationale studerende til Danmark. En anden måde er at have afdelinger og samarbejdspartnere i udlandet. Og den tredje og meget oplagte måde er jo at udnytte de digitale muligheder til at gøre eksempelvis de meget velanskrevne tekniske uddannelser tilgængelige for et bredere publikum via e-læringsforløb. Det er min opgave at sørge for, at der ikke er nogen barrierer for institutionerne for at gribe de muligheder, men så er det i høj grad op til dem at gøre det, fordi der også er god økonomisk mening i det,” siger Morten Østergaard.

Et marked til 630 mia. kr.

Ingen kan selvfølgelig vide, om internettet på sigt vil udkonkurrere mange af verdens universiteter, business schools og andre højere læreranstalter. Men perspektiverne ved online-
undervisning synes enorme.

At give millioner af studerende rundt omkring i verden adgang til international topundervisning af fø­rende professorer kan bl.a. medvirke til at formindske kløften mellem rige og fattige mennesker, forbedre den globale sundhed, sikre den nødvendige arbejdskraft med de rette kompetencer og ikke mindst styrke demokratiet.

Den indflydelsesrige amerikanske forfatter og journalist Thomas Friedman, der gennem sine klummer i The New York Times påvirker præsidenter, politikere og erhvervsledere i hele verden, forudser, at online-undervisning vil føre til en ny revolution.

“Store gennembrud sker, når det, der pludselig er muligt, møder det, der er desperat behov for.  Udgifterne for at få en universitetsuddannelse er steget hurtigere end sundhedsudgifterne, så behovet for at levere billige videregående uddannelser af høj kvalitet er mere akut end nogensinde før. Samtidig er det i en videnøkonomi mere vigtigt end nogensinde at få en højere uddannelsesgrad,” skrev Thomas Friedman i en klumme før sommerferien og sluttede af med opfordringen: “Lad revolutionen begynde.”

[quote align="right" author="Andrew Ng"]Normalt underviser jeg 400 klassestuderende. For at nå et sammenligneligt publikum er jeg derfor nødt til at undervise min normale klasse i 250 år[/quote]

USA er landet, der anviser vejen på dette område. På få år er antallet af studerende, der har taget mindst ét kursus online, næsten firedoblet, og tæller nu over seks millioner. Se figur 1. Næsten hver tredje studerende på de videregående uddannelser i USA har taget mindst et online-kursus, og 65 pct. af de videregående uddannelser anser nu online-undervisning for at være en afgørende del af deres langsigtede strategi.

Tendensen bliver dokumenteret af det amerikanske analysefirma Global Industry Analyst. Firmaet anslår, at det globale marked for e-læring vil eksplodere i de kommende år og allerede i 2015 være oppe på 107 milliarder dollars – svarende til over 630 milliarder kr. eller knap en tredjedel af det samlede danske bruttonationalprodukt.

Andre lande som Indien, Kina, Sydkorea, Australien og Storbritannien er da også langt fremme på området og har store planer om at satse massivt på online-undervisning de kommende år og dermed sætte sig på det lukrative marked. Se figur 2.

Giganternes kamp

To af verdens førende universiteter, Harvard og MIT – Massachusetts Institute of Technology – har meldt sig på banen til det, som kan blive den store kamp mellem de akademiske giganter om online-markedet. Begge universiteter har kastet 30 millioner dollars – eller over 350 millioner kr. tilsammen – ind i et nonprofit partnerskab, kaldet edX, som stiller deres førsteklasses fakulteter og kurser til rådighed for gratis undervisning til millioner af mennesker verden over.

“Der er tale om den største enkeltstående ændring af uddannelse siden trykpressen,” sagde præsidenten for projektet, Anant Agarwal, ved lanceringen i foråret.

Andre murbrækkere på området er de to forskere og dataloger fra Stanford University, Andrew Ng og Daphne Koller. De underviste sidste år over 100.000 studerende på deres gratis web-baserede kurser udbudt af Stanford og har nu dannet selskabet Coursera, der distribuerer en bred vifte af interaktive kurser inden for humaniora, samfundsvidenskab, naturvidenskab og teknik. Ganske vist er det fortsat universiteterne, der producerer og ejer indholdet i kurserne. Men selskabet har allerede rundet en million studerende og samarbejder med professorer fra Stanford og Princeton samt universiteterne i Michigan og Pennsylvania.

“Normalt underviser jeg 400 klassestuderende. For at nå et sammenligneligt publikum er jeg derfor nødt til at undervise min normale klasse i 250 år. De bedste universiteter i dag tilbyder en fantastisk uddannelse til en brøkdel af befolkningen. Vi vil gerne se en fremtid, hvor de bedste skoler ikke blot underviser tusinder af studerende, men millioner,” som Andrew Ng har formuleret sin vision i et interview med US News and World Report.

Khan Academy med 4,5 millioner unikke brugere hver måned er et andet eksempel på den galopperende udvikling inden for området. Non-profit-organisationen blev stiftet for seks år siden og stiller gratis over 3.200 videoer til rådighed sammen med konkrete øvelser om næsten alt lige fra matematik og fysik til økonomi og historie. 

Verden er online

Figur 2 | Forstør

Den globale internetadgang i 10 lande. Næsten 200 lande og regioner har oplevet en årlig stigning i antallet af unikke IP-adresser

Væksten i internetforbindelser viser det enorme potentiale for e-læring.

Kilde: ICEF.

Nu får danske studerende mulighed for lettere at kunne følge den succesrige undervisning. LøkkeFonden og it-virksomheden KMD har etableret et samarbejde om at oversætte op mod 1.000 af undervisningsvideoerne fra Khan Academy til dansk. Som fondens formand, tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, udtrykte det, da projektet blev søsat lige før sommerferien:

“Det nye samarbejde kan være med til at give både dygtige og svage elever en chance for at blive fagligt stærkere på deres egne præmisser. Ved at introducere Khan Academy på dansk håber vi at stille et gratis undervisningskoncept til rådighed, som kan inspirere elever, forældre og undervisningsmiljøet til at lære på en helt ny måde.”

The Open University i Storbritannien med over 260.000 studerende er også et eksempel på den galopperende udvikling. Ca. syv ud af 10 studerende forbliver i deres arbejde, mens de studerer. 12.000 af de studerende er handicappede. Open University ligger i Top3 sammen med bl.a. andre Oxford på listen over de britiske universiteter med størst tilfredshed blandt de studerende. Og det er det første universitet i Europa, der har nået  mere end en million abonnementer gennem New i­Tunes U App. Kursusmaterialet er blevet downloadet 50 millioner gange – eller over 40.000 nye downloads hver dag.

Andre eksempler på det boomende globale marked er Open Yale, Open Culture, Academic Earth, P2PU, Skillshare, Scitable, University of the People, Minerva Project og Skype in the Classroom.

Det store gennembrud

Gennem årene har mange universiteter forsøgt at lave online-undervisning. Men indtil for få år siden var det som regel uden den store succes. De tre store amerikanske universiteter Yale, Princeton og Stanford gik f.eks. sammen i 2000 for at tilbyde online-undervisning gennem selskabet AllLearn, men måtte lukke ned seks år efter. Columbia University indførte tilbage i 2001 et lignende projekt, Fathom, der også involverede University of Chicago, University of Michigan og andre universiteter. Men de mistede penge og lukkede allerede i 2003.

Når online-undervisning nu ser ud til at stå over for sit helt store gennembrud skyldes det flere forskellige faktorer:

Teknologi. Den væsentligste er formentlig, at teknologien har udviklet sig dramatisk de senere år. Video og lyd er blevet skarpere. Hastigheden på det nu trådløse internet er skruet voldsomt i vejret. Værktøjerne til at dele og udveksle filer og dokumenter er blevet langt mere brugervenlige, og debatmoduler på nettet er blevet lettere at navigere i. Der er samtidig større adgang til internet-biblioteker, og kursus-udviklerne er blevet dygtigere til at skære undervisningen på nettet til i bidder og med foredrag på f.eks. 10-15 minutter med indlagte spørgsmål. Undervisningen foregår heller ikke længere som en envejs-forelæsning men er blevet interaktiv. Kursisterne kan stille spørgsmål til underviserne i online- fora. De studerende laver virtuelle studiegrupper med “klassekammerater” på tværs af kontinenterne 24/7 og skal nu lave hjemmeopgaver, terminsopgaver og afsluttende prøver, før de kan få et certifikat.

Fleksibilitet. En anden væsentlig faktor er, at folk over hele verden generelt ikke længere er så teknologi-forskrækkede som tidligere. De unge er født i den digitale tidsalder med high-speed internet, smartphones, tablets, Facebook og andre sociale medier. De forventer at bruge teknologien og ikke blive undervist på et universitet på en måde, som groft sagt fungerer på samme måde som for 100 år siden. De kræver også, at undervisning er let tilgængelig og bekvem for dem at tage, og her giver undervisning på nettet dem bedre mulighed for at få det passet ind i deres tidsplan. Som professor og dekan Douglas Shackelford, der underviser MBA-studerende online, forklarer tendensen: “Jeg har en studerende fra et Fortune 100-selskab. Han har fem mennesker i sit team på fire kontinenter, og han har aldrig mødt nogen af dem. Tanken om, at han skulle gå tilbage til et klasseværelse for at få sin MBA, virker som noget, hans bedstefar ville have gjort. Det er en Facebook-verden nu,” siger Douglas Shackelford, der forventer, at flere business schools kommer på banen med tilsvarende online-kurser.

Økonomien. En tredje faktor er økonomien. Det er dyrt at gå på universitetet i USA og andre steder i verden. Amerikanernes samlede studiegæld er eksploderet de seneste årtier og har nu for første gang nogensinde rundet den magiske grænse på 1 billion dollars – svarende til næsten 6.000 milliarder kr. En astronomisk gæld, som sidste år fik præsident Barack Obama til at indkalde en håndfuld af universiteternes ledere til Det Hvide Hus for at få bugt med problemet. Det koster i dag i snit 28.500 dollars – svarende til ca. 170.000 kr. – årligt at tage en 4-årig universitetsuddannelse i USA. Det er en stigning på 180 pct. sammenlignet med for 30 år siden. Derfor er gratis – eller billige – uddannelseskurser af høj kvalitet på nettet en attraktiv vare.

Otte lande i front

Figur 3 | Forstør

Online-uddannelser breder sig med lynets hast. USA fører an, men andre lande som Indien, Kina og Sydkorea følger godt med.

Kilde: ICEF

Men den klassiske universitetsuddannelse kan vise sig blot at blive en lille del af boomet i online-undervisning. Mange folk i verden har heller ikke mulighed for at tage en uddannelse – eller efteruddannelse – da de er afhængige af deres nuværende lønindkomst. Men de kan ofte tage uddannelsen på nettet ved siden af deres normale arbejde. Det åbner helt nye perspektiver for dem, og kan blive et stort undervisningsmarked.

Savner bæredygtig model

Træerne vokser dog langtfra ind i himlen for online-undervisning. I hvert fald ikke endnu. Ligesom andre brancher, der har været berørt af den galopperende udvikling på internettet – eksempelvis aviser, pladeindustrien og bogforlag – har udbyderne af undervisning på nettet haft svært ved at finde en forretningsmodel, som de kan tjene penge på. Universiteterne, business schools og andre højere læreranstalter har heller ikke fundet en bæredygtig model, og deres dilemma er til at få øje på. Hvis de blot giver deres undervisning gratis væk til millioner af studerende verden over, kan det underminere et brand opbygget gennem mange årtier.

En mulighed er, at de studerende kan blive opkrævet et gebyr for certifikater, når de har færdiggjort studiet. En anden mulighed er at opkræve penge for undervisningsmateriale eller service undervejs i kurset. Donationer fra taknemmelige kursister eller andre donorer er en tredje forretningsmulighed.

En helt fjerde – og formentlig meget lukrativ mulighed – ligger i at udnytte det enorme arbejdskraftpotentiale, som det meget store antal online-studerende udgør. Når 20.000 studerende f.eks. tilmelder sig et kursus, vil udbyderne gennem løbende prøver og test hurtigt kunne få et overblik over, hvilke studerende der er dygtigst. På den måde får parterne bag uddannelserne en enorm viden om, hvem der sidder med stærke kompetencer inden for konkrete områder. Hvis en biotek­virksomhed i Sverige, en cleantechvirksomhed i Spanien eller en elektronik-virksomhed i Sydafrika mangler en programmør med specifikke kompetencer netop inden for deres områder, vil internetuniversiteterne være i stand til at formidle jobmuligheder – mod betaling selvfølgelig – og med den studerendes accept. Det kan tage en stor bid af det traditionelle – og meget lukrative marked for jobannoncer og headhunting og dermed blive en sand guldgrube af viden.

Selskaber som Coursera, der distribuerer kurser med professorer fra fire topuniversiteter, har da også formået at skaffe store økonomiske indsprøjtninger fra venture-selskaber. Coursera annoncerede tilbage i april, at de havde fået 16 millioner dollars i venturekapital.

Det værdifulde universitet

Andre udfordringer for at skrue en bæredygtig model sammen for online-undervisning er tabet af studiemiljøet på universitetet. De globale “klassekammerater” i online-universet vil måske ikke have samme sociale oplevelser, studiefællesskaber og den fysiske nærhed til underviserne, som de studerende har på universitetet. Som rektor på Københavns Universitet, Ralf Hemmingsen,  udtrykte det i sin tale ved den årlige og traditionsrige rektormiddag i slutningen af maj:

“Når vi ikke lægger al undervisning på nettet ‘i morgen’, skyldes det ikke, at KU er en maskinstormer, eller det, min endnu ukonfirmerede søn kalder old school. Forklaringen er, at universitetet har noget værdifuldt, vi skal holde fast i. Universitetet er et af de få steder, som fordrer fysisk tilstedeværelse – ansigt til ansigt. Et af de få steder, hvor samtalen med kritikere foregår under fælles standarder for civil debat. Argument mod argument. I auditoriet kan man ikke opføre sig som på nettet. Man kan ikke dæmonisere kritikere under distancens og anonymitetens beskyttelse. Eller slet og ret lukke kritikere ude. Den handling som med et uskønt Facebook-verbum hedder “at unfriende”.”

En anden udfordring for at finde en bæredygtig model er, hvorvidt de studerende lærer lige så meget på online-kurser som ved at følge forelæsningerne bag murstenene på de enkelte universiteter. Spørger man de undervisere, der har kastet sig over online-undervisning, får man positive svar. Spørger man kritikerne, får man det modsatte.

Ralf Hemmingsen lagde i sin tale ved rektormiddagen ikke skjul på, hvor han mener den bedste undervisning finder sted: “Spørg vores studerende. Og de vil fortælle dig det helt særlige, som et universitet kan, og som de vil have mere af: Den gode forskningsbaserede undervisning. Den magiske oplevelse, hvor de studerende må sidde på det yderste af stolekanten for at følge med. Hvor de hele tiden kan afbryde og komme i dialog med forskeren. Og hvor de studerende bliver svimle af suset fra videnskaben. Fordi de sammen med forskeren bevæger sig på kanten af den ukendte verden.”

Den slags argumenter giver professor Sebastian Thrun dog ikke meget for. Da han holdt sin sidste forelæsning på Stanford om kunstig intelligens sidste år i december for sine 200 studerende, havde en reporter fra Wired, der også var en af Thruns 160.000 online-studerende, listet sig ind i auditoriet for at overvære begivenheden. Kun 41 af de 200 studerende var dukket op. Af dem kom fire for sent, to faldt i søvn, og fem gik tidligt. Det var ikke unormalt, fortalte Sebastian Thrun. For hans faste studerende var også begyndt at følge hans forelæsninger på nettet, og siden var deres gennemsnit ifølge Thrun steget markant.

En af verdens førende innovationseksperter og businesstænkere, professor Clayton Christensen, forudser et kæmpe boom i online-undervisning. Som han har formuleret det i en kronik i The Washington Post:

“For første gang i næsten et århundrede – siden overgangen fra étrums-skolebygningen til klasseværelset og den aldersbaserede skole – er en dramatisk ændring i den grundlæggende måde, vi strukturerer vores uddannelsessystem på, under opsejling. Ifølge vores fremskrivninger vil 50 pct. af alle highschools-kurser blive taget online i 2019.”


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu