Kreativ kortlægning Provinsen taber kampen om den kreative klasse Lokale prestigeprojekter er forfejlet branding Diversitet er småbyers største aktiv De danske provinsbyer er taberne i kampen om at tiltrække den kreative klasse. Dermed er de også dårligere stillet i konkurrencen om at tiltrække innovationstunge virksomheder og skabe økonomisk vækst. Det viser den første kortlægning nogensinde af den danske kreative klasses bosætningsmønstre og betydning for den lokale økonomi. Analysen, der bygger på omfattende særkørsler fra Danmarks Statistik, bekræfter Richard Floridas teori om, at de kreative hoveder – fra kunstnere til konsulenter – har betydning for byers og regioners vækstmuligheder. Det er tilsyneladende også en erkendelse, der har ramt kommunerne, som udkæmper en indædt kamp for at tiltrække de mest attraktive indbyggere. Men indsatsen bygger oftest på helt forfejlede strategier, vurderer forskerne bag undersøgelsen. Kulturhuse og lignende prestigeprojekter kan aldrig få småbyerne til at ligne København eller New York. Tværtimod risikerer de at ødelægge det særpræg, der i virkeligheden er deres stærkeste kort i konkurrencen. De vigtigste våben i kampen om de kreative er bolig-, erhvervs- og trafikpolitik, vurderer forskerne. De fastslår, at den kreative klasse først og fremmest tiltrækkes af byer med et bredt miks af brancher og befolkningsgrupper.