Kommentar af 
Lisbeth Knudsen

Det nye DR er præcis som bestilt

DRs bestyrelse og ledelse har slugt hele den politiske slankepille og fremlagt en plan, der trods et dramatisk udgangspunkt indeholder et fornuftigt afsæt til fremtiden. Men vi har kun set første fase af spareplanen nu.

DR's generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, fremlagde tirsdag en spare- og udviklingsplan for DR.
DR's generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, fremlagde tirsdag en spare- og udviklingsplan for DR.Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Det hører med til det at være bestyrelse og ledelse i en politisk styret og offentligt finansieret statsinstitution, at man risikerer at få en temmelig bunden, økonomisk opgave.

Nogle gange er det en ren hadegave, andre gange en opgavebeskrivelse på kanten af det grænseoverskridende for politisk indblanding på et detaljeringsniveau, som bringer en hel stald med politiske kæpheste ind i kravspecifikationen til udførelsen.

DR’s bestyrelse og ledelse har i den henseende været sat på en alvorlig prøve. At omtænke et DR til størrelse ”medium” i løbet af de kommende år i stedet for som hidtil størrelse ”large”. Men stadig langt fra størrelse ”small” i betragtning af danske medieforhold.

Vigtigst af alt måske at omtænke DR til en ny politisk realitet, til en ny medievirkelighed med et ændret medieforbrug og en helt anden konkurrencesituation på nye distributionsplatforme.

Folketingets flertal har besluttet et medieforlig, der hen over de næste fem år beskærer DR's økonomi med 773 mio. kr. i 2023 i forhold til de 3,8 mia. kr., som institutionen får i dag om året.

Nu har DR så leveret spareplanen for de første 420 mio. kr., som skal bringe DR's økonomi i balance i perioden 2019-2021. Udmøntningen af næste leverance af besparelser på 353 mio. kr. i 2022 og 2023 skal der så tages stilling til i forbindelse med en politisk midtvejsevaluering af medieforliget til den tid.

Det er blevet diskuteret og kritiseret langt og bredt lige siden tilskæringen af DR på 20 procent blev besluttet, om det ville ende i en massakre på public service. En bombe under fundamentet for den traditionelle skandinaviske mediemodel med en stærk statsejet medieudbyder, der løfter den samfundsmæssige og kulturpolitiske opgave, vi ønsker at være fælles om.

Denne kommentar handler ikke om at genoptage den diskussion. Der er et medieforlig, og det er realiteten, alle må forholde sig til, indtil et andet flertal i Folketinget måtte ændre ved det. Denne kommentar handler om to ting:

  • Hvordan klarede politikerne opgaven med en ny public service-kontrakt?
  • Hvordan har DR klaret opgaven med at skitsere det andet DR – det nye DR?

Politikere med fingrene i kagedåsen

De fleste mennesker, som ikke lige måtte have den besynderlige hobby at studere public service-aftaler i fritiden, må forundres over, hvor meget politikerne rent faktisk bestemmer omkring rammerne for DRs daglige virksomhed.

Selvfølgelig ikke de enkelte programmer og titlerne på dem, men hvor mange kanaler, der må sendes på, hvilke særlige hensyn, der skal tilgodeses, hvilke grupper, der skal have særbetjening, og hvilke årlige mål, der skal leveres på.

I den nye udgave af public service-kontrakten for DR, der netop er blevet offentliggjort, bevæger politikerne sig endnu længere ind i DRs maskinrum end tidligere på enkelte punkter.

Det handler f.eks. om, at der nu står, at DR i sine programmer og på sine platforme tydeligt skal vise, at vores samfund bygger på folkestyre og har rod i kristendommen. Et andet sted er DR's forpligtelse til uddannelse og læring særlig for den ressourcesvage del af befolkningen skrevet ind som et krav. 

Et tredje sted står der direkte som et diktat, at DR's regioner skal friholdes for besparelser. Et fjerde sted formuleres der en klar besked til DR's ledelse om, at dr.dk ikke må indeholde ”lange, dybdegående artikler”, men skal bygge på egenproduktion og produktioner med lyd, billede og tekst. 

Nyt er det ikke, at politikerne fastlægger antallet af kanaler og udlægningsprocenter for DR's produktion samt mange andre detaljer. Henvisningen til, at Danmark er et kristent land, udelukker jo ikke omtale af andre religioner, men det giver nok DR er stærkt incitament til ikke at trykke alt for meget på speederen til en Ramadan-radioserie eller en alternativ julekalender i fremtiden.

Hvordan læringsforpligtelsen overfor de ressourcesvage skal varetages, må vi afvente at se, men en række samfundsprogrammer både på tv og nye platforme kan nok klare den opgave.

De private medier i foreningen Danske Medier kan så hejse flaget i begejstring over succesen med at få begrænsningerne på dr.dk’s tekstmæssige udfoldelser ind i public service-kontrakten.

Om det har nogen som helst konsekvens i positiv retning for de private medier indtjening står hen i det uvisse og vil næppe nogensinde kunne bevises. Men her er politikerne godt nok gået meget tæt på grænsen for politisk indblanding i DR's indhold.

Og rigtigt spændende bliver det, når det skal opklares og tolkes, hvad der mon er en ”lang tekst” og hvad der er ”dybdegående”, og hvem der skal være overdommer på den sag.

DR-ledelsen har slugt hele pillen

Det siger sig selv, at det påvirker en hvilken som helst virksomhed på et grundlæggende niveau at nedlægge knap 400 stillinger ud af 2800.

DR-ledelsen har taget et spadestik ind i hjertekulen af den gamle institution, og de har fulgt politikernes krav til punkt og prikke om at luge ud i underholdning, livsstilsprogrammer, sport og udenlandsk fiktion og beskære administrationen og de ledelsesmæssige og kontrollerende indkøbslag hos mediedirektøren.

Også antallet af direktører i toppen er reduceret. De har slugt hele den politiske slankepille og opskriften til den.

I beskyttelsesrummet i ly for sparekniven er så til gengæld dramaproduktionen, produktionerne til de små børn, DR's kor og orkestre, dokumentarproduktionen og DRs regioner rundt omkring i landet, som tilmed får flere penge.

Det er simpelthen fuldkommen lige efter bogen, når man har lyttet til regeringspartiernes og Dansk Folkepartis ønsker til det nye DR. Ikke underligt at kulturministeren fik over sin mund ligefrem at rose DR's bestyrelse og ledelse for oplægget.

Men en ting er politisk ros. Vil det så også kunne bringe DR videre som en stærk kreativ kraft og kulturinstitution? Det er der faktisk optimistisk grund til at tro på midt i den sorte røg over DR Byen.

Det er et rigtigt greb at sige, at nu lægger vi vægt på to ting:

  • Det, der gør os unikke, og
  • Det, der skal være vores fremtidige digitale tilbud til nye generationer af medieforbrugere.

Generaldirektør Maria Rørbye Rønn omtaler det andet punkt som mod og udviklingskraft. Og det bliver der i den grad brug for, hvis ambitionerne for ”Det nye DR” skal leveres. Selv om nedlæggelse af 400 stillinger er dramatisk, så er DR ledelsens plan ikke afvikling, men udvikling.

Planen kræver fem ting:

  1. At der meget hurtigt skabes klarhed over næste led i spareplanen for 2022-2023, så DR's organisation ikke bliver præget af konstant usikkerhed og mismod de kommende år.
  2. En enorm stærk ledelseskraft til at vende skuden og sætte en ny retning for prioriteringerne af programmer og indhold.
  3. Skabelsen af en ny indre, kreativ kraft hos de tilbageblevne medarbejdere i organisationen. En kraft til at ville det nye DR med de muligheder, det giver. I organisationer som DR er der en klar tendens til at mene, at alt var bedre i gamle dage. Og i hvert fald var pengene rigeligere. Den nye plan vil kræve en ny virksomhedskultur.
  4. En fuldstændig sikker og fast hånd hos bestyrelse og ledelse i forhold til at afvise politisk indblanding i implementeringsprocessen, når nu først public service-kontrakten ligger der.
  5. En ny bestyrelse, som kan støtte og bakke fuldtonet op om de ændringer, som skal gennemføres – også når det blæser allermest.

Det er på udfaldet af disse faktorer, at DR enten lander en ny fremtid som markant fyrtårn i mediebilledet eller ender i at blive en trist, amputeret institution uden kreativ kraft og samfundsmæssig betydning.

Omtalte personer

Maria Rørbye Rønn

Generaldirektør, DR
cand.jur. (Københavns Uni. 1990)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu