Det nye DR er præcis som bestilt

DRs bestyrelse og ledelse har slugt hele den politiske slankepille og fremlagt en plan, der trods et dramatisk udgangspunkt indeholder et fornuftigt afsæt til fremtiden. Men vi har kun set første fase af spareplanen nu.

Det hører med til det at være bestyrelse og ledelse i en politisk styret og offentligt finansieret statsinstitution, at man risikerer at få en temmelig bunden, økonomisk opgave.

Nogle gange er det en ren hadegave, andre gange en opgavebeskrivelse på kanten af det grænseoverskridende for politisk indblanding på et detaljeringsniveau, som bringer en hel stald med politiske kæpheste ind i kravspecifikationen til udførelsen.

DR’s bestyrelse og ledelse har i den henseende været sat på en alvorlig prøve. At omtænke et DR til størrelse ”medium” i løbet af de kommende år i stedet for som hidtil størrelse ”large”. Men stadig langt fra størrelse ”small” i betragtning af danske medieforhold.

Vigtigst af alt måske at omtænke DR til en ny politisk realitet, til en ny medievirkelighed med et ændret medieforbrug og en helt anden konkurrencesituation på nye distributionsplatforme.

Folketingets flertal har besluttet et medieforlig, der hen over de næste fem år beskærer DR's økonomi med 773 mio. kr. i 2023 i forhold til de 3,8 mia. kr., som institutionen får i dag om året.

Nu har DR så leveret spareplanen for de første 420 mio. kr., som skal bringe DR's økonomi i balance i perioden 2019-2021. Udmøntningen af næste leverance af besparelser på 353 mio. kr. i 2022 og 2023 skal der så tages stilling til i forbindelse med en politisk midtvejsevaluering af medieforliget til den tid.

Det er blevet diskuteret og kritiseret langt og bredt lige siden tilskæringen af DR på 20 procent blev besluttet, om det ville ende i en massakre på public service. En bombe under fundamentet for den traditionelle skandinaviske mediemodel med en stærk statsejet medieudbyder, der løfter den samfundsmæssige og kulturpolitiske opgave, vi ønsker at være fælles om.

Denne kommentar handler ikke om at genoptage den diskussion. Der er et medieforlig, og det er realiteten, alle må forholde sig til, indtil et andet flertal i Folketinget måtte ændre ved det. Denne kommentar handler om to ting:

  • Hvordan klarede politikerne opgaven med en ny public service-kontrakt?
  • Hvordan har DR klaret opgaven med at skitsere det andet DR – det nye DR?

Politikere med fingrene i kagedåsen

De fleste mennesker, som ikke lige måtte have den besynderlige hobby at studere public service-aftaler i fritiden, må forundres over, hvor meget politikerne rent faktisk bestemmer omkring rammerne for DRs daglige virksomhed.

Selvfølgelig ikke de enkelte programmer og titlerne på dem, men hvor mange kanaler, der må sendes på, hvilke særlige hensyn, der skal tilgodeses, hvilke grupper, der skal have særbetjening, og hvilke årlige mål, der skal leveres på.

I den nye udgave af public service-kontrakten for DR, der netop er blevet offentliggjort, bevæger politikerne sig endnu længere ind i DRs maskinrum end tidligere på enkelte punkter.

Det handler f.eks. om, at der nu står, at DR i sine programmer og på sine platforme tydeligt skal vise, at vores samfund bygger på folkestyre og har rod i kristendommen. Et andet sted er DR's forpligtelse til uddannelse og læring særlig for den ressourcesvage del af befolkningen skrevet ind som et krav. 

Et tredje sted står der direkte som et diktat, at DR's regioner skal friholdes for besparelser. Et fjerde sted formuleres der en klar besked til DR's ledelse om, at dr.dk ikke må indeholde ”lange, dybdegående artikler”, men skal bygge på egenproduktion og produktioner med lyd, billede og tekst. 

Nyt er det ikke, at politikerne fastlægger antallet af kanaler og udlægningsprocenter for DR's produktion samt mange andre detaljer. Henvisningen til, at Danmark er et kristent land, udelukker jo ikke omtale af andre religioner, men det giver nok DR er stærkt incitament til ikke at trykke alt for meget på speederen til en Ramadan-radioserie eller en alternativ julekalender i fremtiden.

Hvordan læringsforpligtelsen overfor de ressourcesvage skal varetages, må vi afvente at se, men en række samfundsprogrammer både på tv og nye platforme kan nok klare den opgave.

De private medier i foreningen Danske Medier kan så hejse flaget i begejstring over succesen med at få begrænsningerne på dr.dk’s tekstmæssige udfoldelser ind i public service-kontrakten.

Om det har nogen som helst konsekvens i positiv retning for de private medier indtjening står hen i det uvisse og vil næppe nogensinde kunne bevises. Men her er politikerne godt nok gået meget tæt på grænsen for politisk indblanding i DR's indhold.

Og rigtigt spændende bliver det, når det skal opklares og tolkes, hvad der mon er en ”lang tekst” og hvad der er ”dybdegående”, og hvem der skal være overdommer på den sag.

DR-ledelsen har slugt hele pillen

Det siger sig selv, at det påvirker en hvilken som helst virksomhed på et grundlæggende niveau at nedlægge knap 400 stillinger ud af 2800.

DR-ledelsen har taget et spadestik ind i hjertekulen af den gamle institution, og de har fulgt politikernes krav til punkt og prikke om at luge ud i underholdning, livsstilsprogrammer, sport og udenlandsk fiktion og beskære administrationen og de ledelsesmæssige og kontrollerende indkøbslag hos mediedirektøren.

Også antallet af direktører i toppen er reduceret. De har slugt hele den politiske slankepille og opskriften til den.

I beskyttelsesrummet i ly for sparekniven er så til gengæld dramaproduktionen, produktionerne til de små børn, DR's kor og orkestre, dokumentarproduktionen og DRs regioner rundt omkring i landet, som tilmed får flere penge.

Det er simpelthen fuldkommen lige efter bogen, når man har lyttet til regeringspartiernes og Dansk Folkepartis ønsker til det nye DR. Ikke underligt at kulturministeren fik over sin mund ligefrem at rose DR's bestyrelse og ledelse for oplægget.

Men en ting er politisk ros. Vil det så også kunne bringe DR videre som en stærk kreativ kraft og kulturinstitution? Det er der faktisk optimistisk grund til at tro på midt i den sorte røg over DR Byen.

Det er et rigtigt greb at sige, at nu lægger vi vægt på to ting:

  • Det, der gør os unikke, og
  • Det, der skal være vores fremtidige digitale tilbud til nye generationer af medieforbrugere.

Generaldirektør Maria Rørbye Rønn omtaler det andet punkt som mod og udviklingskraft. Og det bliver der i den grad brug for, hvis ambitionerne for ”Det nye DR” skal leveres. Selv om nedlæggelse af 400 stillinger er dramatisk, så er DR ledelsens plan ikke afvikling, men udvikling.

Planen kræver fem ting:

  1. At der meget hurtigt skabes klarhed over næste led i spareplanen for 2022-2023, så DR's organisation ikke bliver præget af konstant usikkerhed og mismod de kommende år.
  2. En enorm stærk ledelseskraft til at vende skuden og sætte en ny retning for prioriteringerne af programmer og indhold.
  3. Skabelsen af en ny indre, kreativ kraft hos de tilbageblevne medarbejdere i organisationen. En kraft til at ville det nye DR med de muligheder, det giver. I organisationer som DR er der en klar tendens til at mene, at alt var bedre i gamle dage. Og i hvert fald var pengene rigeligere. Den nye plan vil kræve en ny virksomhedskultur.
  4. En fuldstændig sikker og fast hånd hos bestyrelse og ledelse i forhold til at afvise politisk indblanding i implementeringsprocessen, når nu først public service-kontrakten ligger der.
  5. En ny bestyrelse, som kan støtte og bakke fuldtonet op om de ændringer, som skal gennemføres – også når det blæser allermest.

Det er på udfaldet af disse faktorer, at DR enten lander en ny fremtid som markant fyrtårn i mediebilledet eller ender i at blive en trist, amputeret institution uden kreativ kraft og samfundsmæssig betydning.



Lisbeth Knudsen@KnudsenLisbeth

Tværgående chefredaktør for Mandag Morgen og Altinget. Har tilbragt godt 40 år i mediebranchen inden for både print, radio, tv og digitale platforme. Det mest af tiden som leder på forskellige niveauer.

LÆS MERE
Forrige artikel Ledelseskommissionen vogter stadig hellige køer Ledelseskommissionen vogter stadig hellige køer Næste artikel Hvorfor gambler vi med vores helbred på jobbet? Hvorfor gambler vi med vores helbred på jobbet?

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.