Det nye DR er præcis som bestilt

DRs bestyrelse og ledelse har slugt hele den politiske slankepille og fremlagt en plan, der trods et dramatisk udgangspunkt indeholder et fornuftigt afsæt til fremtiden. Men vi har kun set første fase af spareplanen nu.

Det hører med til det at være bestyrelse og ledelse i en politisk styret og offentligt finansieret statsinstitution, at man risikerer at få en temmelig bunden, økonomisk opgave.

Nogle gange er det en ren hadegave, andre gange en opgavebeskrivelse på kanten af det grænseoverskridende for politisk indblanding på et detaljeringsniveau, som bringer en hel stald med politiske kæpheste ind i kravspecifikationen til udførelsen.

DR’s bestyrelse og ledelse har i den henseende været sat på en alvorlig prøve. At omtænke et DR til størrelse ”medium” i løbet af de kommende år i stedet for som hidtil størrelse ”large”. Men stadig langt fra størrelse ”small” i betragtning af danske medieforhold.

Vigtigst af alt måske at omtænke DR til en ny politisk realitet, til en ny medievirkelighed med et ændret medieforbrug og en helt anden konkurrencesituation på nye distributionsplatforme.

Folketingets flertal har besluttet et medieforlig, der hen over de næste fem år beskærer DR's økonomi med 773 mio. kr. i 2023 i forhold til de 3,8 mia. kr., som institutionen får i dag om året.

Nu har DR så leveret spareplanen for de første 420 mio. kr., som skal bringe DR's økonomi i balance i perioden 2019-2021. Udmøntningen af næste leverance af besparelser på 353 mio. kr. i 2022 og 2023 skal der så tages stilling til i forbindelse med en politisk midtvejsevaluering af medieforliget til den tid.

Det er blevet diskuteret og kritiseret langt og bredt lige siden tilskæringen af DR på 20 procent blev besluttet, om det ville ende i en massakre på public service. En bombe under fundamentet for den traditionelle skandinaviske mediemodel med en stærk statsejet medieudbyder, der løfter den samfundsmæssige og kulturpolitiske opgave, vi ønsker at være fælles om.

Denne kommentar handler ikke om at genoptage den diskussion. Der er et medieforlig, og det er realiteten, alle må forholde sig til, indtil et andet flertal i Folketinget måtte ændre ved det. Denne kommentar handler om to ting:

  • Hvordan klarede politikerne opgaven med en ny public service-kontrakt?
  • Hvordan har DR klaret opgaven med at skitsere det andet DR – det nye DR?

Politikere med fingrene i kagedåsen

De fleste mennesker, som ikke lige måtte have den besynderlige hobby at studere public service-aftaler i fritiden, må forundres over, hvor meget politikerne rent faktisk bestemmer omkring rammerne for DRs daglige virksomhed.

Selvfølgelig ikke de enkelte programmer og titlerne på dem, men hvor mange kanaler, der må sendes på, hvilke særlige hensyn, der skal tilgodeses, hvilke grupper, der skal have særbetjening, og hvilke årlige mål, der skal leveres på.

I den nye udgave af public service-kontrakten for DR, der netop er blevet offentliggjort, bevæger politikerne sig endnu længere ind i DRs maskinrum end tidligere på enkelte punkter.

Det handler f.eks. om, at der nu står, at DR i sine programmer og på sine platforme tydeligt skal vise, at vores samfund bygger på folkestyre og har rod i kristendommen. Et andet sted er DR's forpligtelse til uddannelse og læring særlig for den ressourcesvage del af befolkningen skrevet ind som et krav. 

Et tredje sted står der direkte som et diktat, at DR's regioner skal friholdes for besparelser. Et fjerde sted formuleres der en klar besked til DR's ledelse om, at dr.dk ikke må indeholde ”lange, dybdegående artikler”, men skal bygge på egenproduktion og produktioner med lyd, billede og tekst. 

Nyt er det ikke, at politikerne fastlægger antallet af kanaler og udlægningsprocenter for DR's produktion samt mange andre detaljer. Henvisningen til, at Danmark er et kristent land, udelukker jo ikke omtale af andre religioner, men det giver nok DR er stærkt incitament til ikke at trykke alt for meget på speederen til en Ramadan-radioserie eller en alternativ julekalender i fremtiden.

Hvordan læringsforpligtelsen overfor de ressourcesvage skal varetages, må vi afvente at se, men en række samfundsprogrammer både på tv og nye platforme kan nok klare den opgave.

De private medier i foreningen Danske Medier kan så hejse flaget i begejstring over succesen med at få begrænsningerne på dr.dk’s tekstmæssige udfoldelser ind i public service-kontrakten.

Om det har nogen som helst konsekvens i positiv retning for de private medier indtjening står hen i det uvisse og vil næppe nogensinde kunne bevises. Men her er politikerne godt nok gået meget tæt på grænsen for politisk indblanding i DR's indhold.

Og rigtigt spændende bliver det, når det skal opklares og tolkes, hvad der mon er en ”lang tekst” og hvad der er ”dybdegående”, og hvem der skal være overdommer på den sag.

DR-ledelsen har slugt hele pillen

Det siger sig selv, at det påvirker en hvilken som helst virksomhed på et grundlæggende niveau at nedlægge knap 400 stillinger ud af 2800.

DR-ledelsen har taget et spadestik ind i hjertekulen af den gamle institution, og de har fulgt politikernes krav til punkt og prikke om at luge ud i underholdning, livsstilsprogrammer, sport og udenlandsk fiktion og beskære administrationen og de ledelsesmæssige og kontrollerende indkøbslag hos mediedirektøren.

Også antallet af direktører i toppen er reduceret. De har slugt hele den politiske slankepille og opskriften til den.

I beskyttelsesrummet i ly for sparekniven er så til gengæld dramaproduktionen, produktionerne til de små børn, DR's kor og orkestre, dokumentarproduktionen og DRs regioner rundt omkring i landet, som tilmed får flere penge.

Det er simpelthen fuldkommen lige efter bogen, når man har lyttet til regeringspartiernes og Dansk Folkepartis ønsker til det nye DR. Ikke underligt at kulturministeren fik over sin mund ligefrem at rose DR's bestyrelse og ledelse for oplægget.

Men en ting er politisk ros. Vil det så også kunne bringe DR videre som en stærk kreativ kraft og kulturinstitution? Det er der faktisk optimistisk grund til at tro på midt i den sorte røg over DR Byen.

Det er et rigtigt greb at sige, at nu lægger vi vægt på to ting:

  • Det, der gør os unikke, og
  • Det, der skal være vores fremtidige digitale tilbud til nye generationer af medieforbrugere.

Generaldirektør Maria Rørbye Rønn omtaler det andet punkt som mod og udviklingskraft. Og det bliver der i den grad brug for, hvis ambitionerne for ”Det nye DR” skal leveres. Selv om nedlæggelse af 400 stillinger er dramatisk, så er DR ledelsens plan ikke afvikling, men udvikling.

Planen kræver fem ting:

  1. At der meget hurtigt skabes klarhed over næste led i spareplanen for 2022-2023, så DR's organisation ikke bliver præget af konstant usikkerhed og mismod de kommende år.
  2. En enorm stærk ledelseskraft til at vende skuden og sætte en ny retning for prioriteringerne af programmer og indhold.
  3. Skabelsen af en ny indre, kreativ kraft hos de tilbageblevne medarbejdere i organisationen. En kraft til at ville det nye DR med de muligheder, det giver. I organisationer som DR er der en klar tendens til at mene, at alt var bedre i gamle dage. Og i hvert fald var pengene rigeligere. Den nye plan vil kræve en ny virksomhedskultur.
  4. En fuldstændig sikker og fast hånd hos bestyrelse og ledelse i forhold til at afvise politisk indblanding i implementeringsprocessen, når nu først public service-kontrakten ligger der.
  5. En ny bestyrelse, som kan støtte og bakke fuldtonet op om de ændringer, som skal gennemføres – også når det blæser allermest.

Det er på udfaldet af disse faktorer, at DR enten lander en ny fremtid som markant fyrtårn i mediebilledet eller ender i at blive en trist, amputeret institution uden kreativ kraft og samfundsmæssig betydning.



Lisbeth Knudsen@KnudsenLisbeth

Tværgående chefredaktør for Mandag Morgen og Altinget. Har tilbragt godt 40 år i mediebranchen inden for både print, radio, tv og digitale platforme. Det mest af tiden som leder på forskellige niveauer.

LÆS MERE
Forrige artikel Ledelseskommissionen vogter stadig hellige køer Ledelseskommissionen vogter stadig hellige køer Næste artikel Hvorfor gambler vi med vores helbred på jobbet? Hvorfor gambler vi med vores helbred på jobbet?
Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

Udgivelsen af to nye bøger om hhv. Poul Schlüter og Lars Løkke Rasmussen er en god anledning til at sammenligne de ledelsesstile, som er og har været de to borgerlige statsministres personlige fingeraftryk på hver deres epoke.

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

KOMMENTAR: Partiernes størrelse er næsten uændret – men alligevel vil den logik, der har opdelt dansk politik i en blå og en rød blok, være kraftigt udfordret efter valget.

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Siden folketingsvalget i 2001 har udlændingepolitikken flyttet titusinder af stemmer fra rød til blå blok. I denne valgperiode er det lige omvendt. Nu flytter udlændingepolitikken stemmer fra blå til rød blok. Socialdemokratiet og Radikale trækker læsset. Det kan afgøre det kommende valg.