Det nye DR er præcis som bestilt

DRs bestyrelse og ledelse har slugt hele den politiske slankepille og fremlagt en plan, der trods et dramatisk udgangspunkt indeholder et fornuftigt afsæt til fremtiden. Men vi har kun set første fase af spareplanen nu.

Det hører med til det at være bestyrelse og ledelse i en politisk styret og offentligt finansieret statsinstitution, at man risikerer at få en temmelig bunden, økonomisk opgave.

Nogle gange er det en ren hadegave, andre gange en opgavebeskrivelse på kanten af det grænseoverskridende for politisk indblanding på et detaljeringsniveau, som bringer en hel stald med politiske kæpheste ind i kravspecifikationen til udførelsen.

DR’s bestyrelse og ledelse har i den henseende været sat på en alvorlig prøve. At omtænke et DR til størrelse ”medium” i løbet af de kommende år i stedet for som hidtil størrelse ”large”. Men stadig langt fra størrelse ”small” i betragtning af danske medieforhold.

Vigtigst af alt måske at omtænke DR til en ny politisk realitet, til en ny medievirkelighed med et ændret medieforbrug og en helt anden konkurrencesituation på nye distributionsplatforme.

Folketingets flertal har besluttet et medieforlig, der hen over de næste fem år beskærer DR's økonomi med 773 mio. kr. i 2023 i forhold til de 3,8 mia. kr., som institutionen får i dag om året.

Nu har DR så leveret spareplanen for de første 420 mio. kr., som skal bringe DR's økonomi i balance i perioden 2019-2021. Udmøntningen af næste leverance af besparelser på 353 mio. kr. i 2022 og 2023 skal der så tages stilling til i forbindelse med en politisk midtvejsevaluering af medieforliget til den tid.

Det er blevet diskuteret og kritiseret langt og bredt lige siden tilskæringen af DR på 20 procent blev besluttet, om det ville ende i en massakre på public service. En bombe under fundamentet for den traditionelle skandinaviske mediemodel med en stærk statsejet medieudbyder, der løfter den samfundsmæssige og kulturpolitiske opgave, vi ønsker at være fælles om.

Denne kommentar handler ikke om at genoptage den diskussion. Der er et medieforlig, og det er realiteten, alle må forholde sig til, indtil et andet flertal i Folketinget måtte ændre ved det. Denne kommentar handler om to ting:

  • Hvordan klarede politikerne opgaven med en ny public service-kontrakt?
  • Hvordan har DR klaret opgaven med at skitsere det andet DR – det nye DR?

Politikere med fingrene i kagedåsen

De fleste mennesker, som ikke lige måtte have den besynderlige hobby at studere public service-aftaler i fritiden, må forundres over, hvor meget politikerne rent faktisk bestemmer omkring rammerne for DRs daglige virksomhed.

Selvfølgelig ikke de enkelte programmer og titlerne på dem, men hvor mange kanaler, der må sendes på, hvilke særlige hensyn, der skal tilgodeses, hvilke grupper, der skal have særbetjening, og hvilke årlige mål, der skal leveres på.

I den nye udgave af public service-kontrakten for DR, der netop er blevet offentliggjort, bevæger politikerne sig endnu længere ind i DRs maskinrum end tidligere på enkelte punkter.

Det handler f.eks. om, at der nu står, at DR i sine programmer og på sine platforme tydeligt skal vise, at vores samfund bygger på folkestyre og har rod i kristendommen. Et andet sted er DR's forpligtelse til uddannelse og læring særlig for den ressourcesvage del af befolkningen skrevet ind som et krav. 

Et tredje sted står der direkte som et diktat, at DR's regioner skal friholdes for besparelser. Et fjerde sted formuleres der en klar besked til DR's ledelse om, at dr.dk ikke må indeholde ”lange, dybdegående artikler”, men skal bygge på egenproduktion og produktioner med lyd, billede og tekst. 

Nyt er det ikke, at politikerne fastlægger antallet af kanaler og udlægningsprocenter for DR's produktion samt mange andre detaljer. Henvisningen til, at Danmark er et kristent land, udelukker jo ikke omtale af andre religioner, men det giver nok DR er stærkt incitament til ikke at trykke alt for meget på speederen til en Ramadan-radioserie eller en alternativ julekalender i fremtiden.

Hvordan læringsforpligtelsen overfor de ressourcesvage skal varetages, må vi afvente at se, men en række samfundsprogrammer både på tv og nye platforme kan nok klare den opgave.

De private medier i foreningen Danske Medier kan så hejse flaget i begejstring over succesen med at få begrænsningerne på dr.dk’s tekstmæssige udfoldelser ind i public service-kontrakten.

Om det har nogen som helst konsekvens i positiv retning for de private medier indtjening står hen i det uvisse og vil næppe nogensinde kunne bevises. Men her er politikerne godt nok gået meget tæt på grænsen for politisk indblanding i DR's indhold.

Og rigtigt spændende bliver det, når det skal opklares og tolkes, hvad der mon er en ”lang tekst” og hvad der er ”dybdegående”, og hvem der skal være overdommer på den sag.

DR-ledelsen har slugt hele pillen

Det siger sig selv, at det påvirker en hvilken som helst virksomhed på et grundlæggende niveau at nedlægge knap 400 stillinger ud af 2800.

DR-ledelsen har taget et spadestik ind i hjertekulen af den gamle institution, og de har fulgt politikernes krav til punkt og prikke om at luge ud i underholdning, livsstilsprogrammer, sport og udenlandsk fiktion og beskære administrationen og de ledelsesmæssige og kontrollerende indkøbslag hos mediedirektøren.

Også antallet af direktører i toppen er reduceret. De har slugt hele den politiske slankepille og opskriften til den.

I beskyttelsesrummet i ly for sparekniven er så til gengæld dramaproduktionen, produktionerne til de små børn, DR's kor og orkestre, dokumentarproduktionen og DRs regioner rundt omkring i landet, som tilmed får flere penge.

Det er simpelthen fuldkommen lige efter bogen, når man har lyttet til regeringspartiernes og Dansk Folkepartis ønsker til det nye DR. Ikke underligt at kulturministeren fik over sin mund ligefrem at rose DR's bestyrelse og ledelse for oplægget.

Men en ting er politisk ros. Vil det så også kunne bringe DR videre som en stærk kreativ kraft og kulturinstitution? Det er der faktisk optimistisk grund til at tro på midt i den sorte røg over DR Byen.

Det er et rigtigt greb at sige, at nu lægger vi vægt på to ting:

  • Det, der gør os unikke, og
  • Det, der skal være vores fremtidige digitale tilbud til nye generationer af medieforbrugere.

Generaldirektør Maria Rørbye Rønn omtaler det andet punkt som mod og udviklingskraft. Og det bliver der i den grad brug for, hvis ambitionerne for ”Det nye DR” skal leveres. Selv om nedlæggelse af 400 stillinger er dramatisk, så er DR ledelsens plan ikke afvikling, men udvikling.

Planen kræver fem ting:

  1. At der meget hurtigt skabes klarhed over næste led i spareplanen for 2022-2023, så DR's organisation ikke bliver præget af konstant usikkerhed og mismod de kommende år.
  2. En enorm stærk ledelseskraft til at vende skuden og sætte en ny retning for prioriteringerne af programmer og indhold.
  3. Skabelsen af en ny indre, kreativ kraft hos de tilbageblevne medarbejdere i organisationen. En kraft til at ville det nye DR med de muligheder, det giver. I organisationer som DR er der en klar tendens til at mene, at alt var bedre i gamle dage. Og i hvert fald var pengene rigeligere. Den nye plan vil kræve en ny virksomhedskultur.
  4. En fuldstændig sikker og fast hånd hos bestyrelse og ledelse i forhold til at afvise politisk indblanding i implementeringsprocessen, når nu først public service-kontrakten ligger der.
  5. En ny bestyrelse, som kan støtte og bakke fuldtonet op om de ændringer, som skal gennemføres – også når det blæser allermest.

Det er på udfaldet af disse faktorer, at DR enten lander en ny fremtid som markant fyrtårn i mediebilledet eller ender i at blive en trist, amputeret institution uden kreativ kraft og samfundsmæssig betydning.



Lisbeth Knudsen@KnudsenLisbeth

Tværgående chefredaktør for Mandag Morgen og Altinget. Har tilbragt godt 40 år i mediebranchen inden for både print, radio, tv og digitale platforme. Det mest af tiden som leder på forskellige niveauer.

LÆS MERE
Forrige artikel Ledelseskommissionen vogter stadig hellige køer Ledelseskommissionen vogter stadig hellige køer Næste artikel Hvorfor gambler vi med vores helbred på jobbet? Hvorfor gambler vi med vores helbred på jobbet?

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.