Sådan bliver Danmark et iværksætterland

Vil man være succesfuld iværksætter, skal man turde løbe risici og begå mange og alvorlige fejl. Og så er det en misforståelse at påstå, at der ikke er risikovillig kapital til de rigtige ideer, skriver Lars Thinggaard, formand og adm. direktør i Milestone Systems.

Iværksætteri ligger mig meget på sinde, men som oftest, må jeg erkende, føles det som en kæmpe udfordring, hvis iværksætteri i fremtiden skal medvirke til dansk vækst.

Jeg synes, at jeg ved, hvad jeg taler om; tilbage i 1993 var vi nogle stykker, der startede egen virksomhed. Vi havde store ideer om at ændre verden ved hjælp af teknologi og optimere noget, der i mine øjne var åbenlyst tilbagestående. Så vi besluttede os for at lave en disruption i markedet for markedsanalyse og data. Siden har jeg været med til at starte yderligere fire virksomheder – tre af dem blev en succes, én gjorde ikke.

Dette er ikke et forsøg på at få det at skabe succesfulde startups til at lyde nemt – for det er alt andet end det – men det undrer mig alligevel, at vi herhjemme tilsyneladende er de mindst iværksætterlystne i hele Europa. Kun cirka 3 pct. af danskerne i den erhvervsaktive alder, dvs. 18-64 år, har startet ny virksomhed inden for de seneste 42 måneder eller er i gang med det på nuværende tidspunkt. Gennemsnittet for EU-landene er ifølge Dansk Erhverv 8,2 pct. Det er tankevækkende. 

Her er derfor mine bud på, hvad der holder iværksætter-Danmark tilbage – og hvad der skal til for at bringe os tilbage i kampen.

Først og fremmest handler det om tankegang og selvopfattelse. Og i Danmark har vi en meget særegen og tydelig én af slagsen, men jeg vover alligevel pelsen: Ud fra et iværksættersynspunkt er vi danskere konforme jantelovsryttere i en konstant higen efter tryghed. Og det er uforligneligt, for at sige det mildt, med en sand iværksætterånd. Vil man være succesfuld iværksætter, skal man turde løbe risici og begå (mange og alvorlige) fejl.

Måske burde vi lade os inspirere af iværksætterkulturer i eksempelvis Asien og USA, hvor det forventes, at man tager chancer og sprænger de konforme rammer. I Danmark giver vi hinanden highfives, hvis vi er så heldige at sidde i det store hus, køre Audi og eje den nyeste racercykel, så vi kan stille op i en Ironman.

Men hvor er det mistede fodfæste i det? Vi skal selvfølgelig ikke alle ud og iværksætte og disrupte, men de, der vil, må indstille sig på at vinke farvel til det trygge og velkendte. Ryk teltpælene op, flyt eventuelt et par år til USA eller Asien og bliv inspireret, kom ud af komfortzonen og tillad dig selv at tænke store tanker. 

Dog ser vi alt for tit, at når så endelig en dansk startup får den gode – og store – tanke, ja så flygter de ud af landet. Og det kan jeg ikke fortænke dem i, desværre. Tænk bare, hvad Just Eat, Sitecore og Zendesk kunne have drevet det til, hvis de var blevet i Danmark?

Problemet er, at der ikke er megen plads til de store og skalerbare forretningsideer, der kan eksporteres til det store udland. Men endnu oftere er det nok udlængsel og mangel på evner til at få kapital til lokalområdet, der er den egentlige udfordring med at skabe internationale successer, som bliver forankret i Danmark, Skandinavien, ja i Europa.

Flere iværksættere på tinge

En af forklaringerne på det er, at vi mangler det politiske fokus og den politiske forståelse for iværksættere og de rammer, de bør arbejde under. Hvis vi havde formået at holde på de førnævnte succesfulde startups, havde vi i dag beskæftiget langt flere kompetente udviklere i Danmark, i stedet sidder de nu i udlandet. 

Udover den åbenlyse misforståelse af, at man ikke kan skaffe finansiering til de rigtige projekter, bliver vi i særlig grad nødt til at skifte politisk fokus og få flere iværksætterrepræsentanter ind i Folketinget. Sidste år nedsatte regeringen med den daværende erhvervsminister i spidsen et iværksætterpanel med det erklærede mål at ’gøre Danmark til et af de bedste iværksætterlande i Europa’.

Men det er altså ikke nok, at iværksætterne sidder med som eksterne rådgivere, de skal helt ind der, hvor beslutningerne tages. I dag er kun ca. 20 ud af Folketingets 179 medlemmer erhvervsaktive, og gruppen af folkevalgte er langt fra overrepræsenteret med videnstunge eksportkompetencer, der kan ruste Danmark i den internationale konkurrence.

Jeg ser gerne iværksætterskatten fjernet, det er ingen hemmelighed, ligesom en børsnotering i Danmark bør gøres langt mere attraktivt. Endelig bør politikerne begynde at tage det voksende antal af teknologiklynger rundt om i Danmark alvorligt.

Politikerne skal være til stede og tale ved de store tech-festivaler og -events og sætte dansk iværksætterkultur på verdenskortet. Det har finnerne formået med Slush, den efterhånden legendariske startup-event i Helsinki, som hvert år tiltrækker 20.000 gæster fra 130 lande, herunder 2.600 startups og 1.600 investorer, samt 1 million live stream-seere. Så det kan altså lade sig gøre. Vi skal bare turde tænke stort.

Og lige præcis på det punkt er Danmark – og særligt København – faktisk ikke så langt fra at have en event, der matcher: Techfestival tiltrak sidste år omkring 16.000 deltagere, dog var de politiske repræsentanter i stærkt undertal.

Følg nu op på anbefalinger

Den 13. juni kom så de seneste anbefalinger fra det såkaldte Iværksætterpanel, hvor der især er fokus på kapital, talent og kultur. Med politisk snilde må det være muligt at lade en del af al den energi, der strømmer ud af diverse ministerier, tilflyde blandt andet Techfestival og lade adfærd følge gode intentioner. Politikerne må og skal følge op på de konkrete anbefalinger. 

Af de tre elementer er finasiering/kapital det, som oftest fremstår som et problem. Og nej, det handler ikke om mangel på risikovillighed fra investorerne, tværtimod. Der er masser af kapital og villighed til at investere selv i de mere risikable iværksætterprojekter. Mange finder det svært at få opmærksomhed fra danske investorer, men så søg kapital ud over Danmarks grænser. Der er et hav af private equity- og venturefonde derude, der bare venter på den gode idé. Disse udenlandske fonde synes ofte vældig godt om vores skandinaviske tilgang til innovation, kreativitet og ledelse.

Problemet handler om iværksætterne selv; ofte ved de ikke, hvem der har pengene, eller hvordan de skal komme i dialog med dem, der har dem. Og så fornemmer jeg en mangel på forståelse for selve prissætningen af de produkter og services, der sættes i søen. Det handler kort sagt om et behov for at uddanne iværksætterne i de basale mekanismer bag selve finansieringsprocessen og ikke mindst i, hvordan man tiltrækker de rigtige investeringer fra de rigtige investorer.

Spørgsmålet er, om iværksætteri i langt højere grad skal på skoleskemaet. Det gælder naturligvis på de videreudgående uddannelser, efteruddannelser, Master Classes, og så videre. Måske skal det ske meget tidligere i uddannelsesforløbet?

Jeg talte tidligere om konformitet, en tilstand, de fleste mennesker i løbet af voksenlivet havner i, mens diversitet og kreativitet er noget, der kendetegner den yngre generation. Her er man ikke bange for noget, her vil man gerne tænke anderledes og stort, her tør man løbe risici uden at frygte faldet. Vi bør uddanne de unge til fortsat at turde gribe mulighederne, og vi skal have flere mentorer i spil, der kan guide de unge.

Jeg tror oprigtigt på, at Danmark kan blive et ægte iværksætterland. Men for at nå dertil skal vi fokusere på vores adfærd og kultur. Vi skal indse, at det er okay at fejle og turde udfordre status quo. Og det gælder også allerede etablerede virksomheder, som ønsker en fornyet iværksætterkultur.

Jeg praktiserer det selv i min egen virksomhed og opfordrer mine medarbejdere til at kaste sig ud i tingene og fejle. Det bliver de ikke klandret for. De bliver først klandret, hvis de ikke forsøger. At udfordre egen konformitet og komfort er ikke nemt, og man lykkes sjældent i første hug. Det er lidt ligesom, når man lærer at cykle: Man er nødt til at prøve og risikere en skramme for at overvinde sig selv.

Belønningen kommer, når man første gang sætter sig op på cyklen uden at vælte – det skal bare læres.



Lars Thinggaard

Formand og adm. direktør i Milestone Systems, der laver software til videoovervågning. Han skriver i Mandag Morgen om investering og iværksætteri.

LÆS MERE
Næste artikel Det nødvendige skifte: Fra markedsøkonomi til klimaøkonomi Det nødvendige skifte: Fra markedsøkonomi til klimaøkonomi