Sådan bliver Danmark et iværksætterland

Vil man være succesfuld iværksætter, skal man turde løbe risici og begå mange og alvorlige fejl. Og så er det en misforståelse at påstå, at der ikke er risikovillig kapital til de rigtige ideer, skriver Lars Thinggaard, formand og adm. direktør i Milestone Systems.

Iværksætteri ligger mig meget på sinde, men som oftest, må jeg erkende, føles det som en kæmpe udfordring, hvis iværksætteri i fremtiden skal medvirke til dansk vækst.

Jeg synes, at jeg ved, hvad jeg taler om; tilbage i 1993 var vi nogle stykker, der startede egen virksomhed. Vi havde store ideer om at ændre verden ved hjælp af teknologi og optimere noget, der i mine øjne var åbenlyst tilbagestående. Så vi besluttede os for at lave en disruption i markedet for markedsanalyse og data. Siden har jeg været med til at starte yderligere fire virksomheder – tre af dem blev en succes, én gjorde ikke.

Dette er ikke et forsøg på at få det at skabe succesfulde startups til at lyde nemt – for det er alt andet end det – men det undrer mig alligevel, at vi herhjemme tilsyneladende er de mindst iværksætterlystne i hele Europa. Kun cirka 3 pct. af danskerne i den erhvervsaktive alder, dvs. 18-64 år, har startet ny virksomhed inden for de seneste 42 måneder eller er i gang med det på nuværende tidspunkt. Gennemsnittet for EU-landene er ifølge Dansk Erhverv 8,2 pct. Det er tankevækkende. 

Her er derfor mine bud på, hvad der holder iværksætter-Danmark tilbage – og hvad der skal til for at bringe os tilbage i kampen.

Først og fremmest handler det om tankegang og selvopfattelse. Og i Danmark har vi en meget særegen og tydelig én af slagsen, men jeg vover alligevel pelsen: Ud fra et iværksættersynspunkt er vi danskere konforme jantelovsryttere i en konstant higen efter tryghed. Og det er uforligneligt, for at sige det mildt, med en sand iværksætterånd. Vil man være succesfuld iværksætter, skal man turde løbe risici og begå (mange og alvorlige) fejl.

Måske burde vi lade os inspirere af iværksætterkulturer i eksempelvis Asien og USA, hvor det forventes, at man tager chancer og sprænger de konforme rammer. I Danmark giver vi hinanden highfives, hvis vi er så heldige at sidde i det store hus, køre Audi og eje den nyeste racercykel, så vi kan stille op i en Ironman.

Men hvor er det mistede fodfæste i det? Vi skal selvfølgelig ikke alle ud og iværksætte og disrupte, men de, der vil, må indstille sig på at vinke farvel til det trygge og velkendte. Ryk teltpælene op, flyt eventuelt et par år til USA eller Asien og bliv inspireret, kom ud af komfortzonen og tillad dig selv at tænke store tanker. 

Dog ser vi alt for tit, at når så endelig en dansk startup får den gode – og store – tanke, ja så flygter de ud af landet. Og det kan jeg ikke fortænke dem i, desværre. Tænk bare, hvad Just Eat, Sitecore og Zendesk kunne have drevet det til, hvis de var blevet i Danmark?

Problemet er, at der ikke er megen plads til de store og skalerbare forretningsideer, der kan eksporteres til det store udland. Men endnu oftere er det nok udlængsel og mangel på evner til at få kapital til lokalområdet, der er den egentlige udfordring med at skabe internationale successer, som bliver forankret i Danmark, Skandinavien, ja i Europa.

Flere iværksættere på tinge

En af forklaringerne på det er, at vi mangler det politiske fokus og den politiske forståelse for iværksættere og de rammer, de bør arbejde under. Hvis vi havde formået at holde på de førnævnte succesfulde startups, havde vi i dag beskæftiget langt flere kompetente udviklere i Danmark, i stedet sidder de nu i udlandet. 

Udover den åbenlyse misforståelse af, at man ikke kan skaffe finansiering til de rigtige projekter, bliver vi i særlig grad nødt til at skifte politisk fokus og få flere iværksætterrepræsentanter ind i Folketinget. Sidste år nedsatte regeringen med den daværende erhvervsminister i spidsen et iværksætterpanel med det erklærede mål at ’gøre Danmark til et af de bedste iværksætterlande i Europa’.

Men det er altså ikke nok, at iværksætterne sidder med som eksterne rådgivere, de skal helt ind der, hvor beslutningerne tages. I dag er kun ca. 20 ud af Folketingets 179 medlemmer erhvervsaktive, og gruppen af folkevalgte er langt fra overrepræsenteret med videnstunge eksportkompetencer, der kan ruste Danmark i den internationale konkurrence.

Jeg ser gerne iværksætterskatten fjernet, det er ingen hemmelighed, ligesom en børsnotering i Danmark bør gøres langt mere attraktivt. Endelig bør politikerne begynde at tage det voksende antal af teknologiklynger rundt om i Danmark alvorligt.

Politikerne skal være til stede og tale ved de store tech-festivaler og -events og sætte dansk iværksætterkultur på verdenskortet. Det har finnerne formået med Slush, den efterhånden legendariske startup-event i Helsinki, som hvert år tiltrækker 20.000 gæster fra 130 lande, herunder 2.600 startups og 1.600 investorer, samt 1 million live stream-seere. Så det kan altså lade sig gøre. Vi skal bare turde tænke stort.

Og lige præcis på det punkt er Danmark – og særligt København – faktisk ikke så langt fra at have en event, der matcher: Techfestival tiltrak sidste år omkring 16.000 deltagere, dog var de politiske repræsentanter i stærkt undertal.

Følg nu op på anbefalinger

Den 13. juni kom så de seneste anbefalinger fra det såkaldte Iværksætterpanel, hvor der især er fokus på kapital, talent og kultur. Med politisk snilde må det være muligt at lade en del af al den energi, der strømmer ud af diverse ministerier, tilflyde blandt andet Techfestival og lade adfærd følge gode intentioner. Politikerne må og skal følge op på de konkrete anbefalinger. 

Af de tre elementer er finasiering/kapital det, som oftest fremstår som et problem. Og nej, det handler ikke om mangel på risikovillighed fra investorerne, tværtimod. Der er masser af kapital og villighed til at investere selv i de mere risikable iværksætterprojekter. Mange finder det svært at få opmærksomhed fra danske investorer, men så søg kapital ud over Danmarks grænser. Der er et hav af private equity- og venturefonde derude, der bare venter på den gode idé. Disse udenlandske fonde synes ofte vældig godt om vores skandinaviske tilgang til innovation, kreativitet og ledelse.

Problemet handler om iværksætterne selv; ofte ved de ikke, hvem der har pengene, eller hvordan de skal komme i dialog med dem, der har dem. Og så fornemmer jeg en mangel på forståelse for selve prissætningen af de produkter og services, der sættes i søen. Det handler kort sagt om et behov for at uddanne iværksætterne i de basale mekanismer bag selve finansieringsprocessen og ikke mindst i, hvordan man tiltrækker de rigtige investeringer fra de rigtige investorer.

Spørgsmålet er, om iværksætteri i langt højere grad skal på skoleskemaet. Det gælder naturligvis på de videreudgående uddannelser, efteruddannelser, Master Classes, og så videre. Måske skal det ske meget tidligere i uddannelsesforløbet?

Jeg talte tidligere om konformitet, en tilstand, de fleste mennesker i løbet af voksenlivet havner i, mens diversitet og kreativitet er noget, der kendetegner den yngre generation. Her er man ikke bange for noget, her vil man gerne tænke anderledes og stort, her tør man løbe risici uden at frygte faldet. Vi bør uddanne de unge til fortsat at turde gribe mulighederne, og vi skal have flere mentorer i spil, der kan guide de unge.

Jeg tror oprigtigt på, at Danmark kan blive et ægte iværksætterland. Men for at nå dertil skal vi fokusere på vores adfærd og kultur. Vi skal indse, at det er okay at fejle og turde udfordre status quo. Og det gælder også allerede etablerede virksomheder, som ønsker en fornyet iværksætterkultur.

Jeg praktiserer det selv i min egen virksomhed og opfordrer mine medarbejdere til at kaste sig ud i tingene og fejle. Det bliver de ikke klandret for. De bliver først klandret, hvis de ikke forsøger. At udfordre egen konformitet og komfort er ikke nemt, og man lykkes sjældent i første hug. Det er lidt ligesom, når man lærer at cykle: Man er nødt til at prøve og risikere en skramme for at overvinde sig selv.

Belønningen kommer, når man første gang sætter sig op på cyklen uden at vælte – det skal bare læres.



Lars Thinggaard

Formand og adm. direktør i Milestone Systems, der laver software til videoovervågning. Han skriver i Mandag Morgen om investering og iværksætteri – og om at føre ledelsesteori ud i praksis.

LÆS MERE
Næste artikel Det nødvendige skifte: Fra markedsøkonomi til klimaøkonomi Det nødvendige skifte: Fra markedsøkonomi til klimaøkonomi

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.