Sådan bliver Danmark et iværksætterland

Vil man være succesfuld iværksætter, skal man turde løbe risici og begå mange og alvorlige fejl. Og så er det en misforståelse at påstå, at der ikke er risikovillig kapital til de rigtige ideer, skriver Lars Thinggaard, formand og adm. direktør i Milestone Systems.

Iværksætteri ligger mig meget på sinde, men som oftest, må jeg erkende, føles det som en kæmpe udfordring, hvis iværksætteri i fremtiden skal medvirke til dansk vækst.

Jeg synes, at jeg ved, hvad jeg taler om; tilbage i 1993 var vi nogle stykker, der startede egen virksomhed. Vi havde store ideer om at ændre verden ved hjælp af teknologi og optimere noget, der i mine øjne var åbenlyst tilbagestående. Så vi besluttede os for at lave en disruption i markedet for markedsanalyse og data. Siden har jeg været med til at starte yderligere fire virksomheder – tre af dem blev en succes, én gjorde ikke.

Dette er ikke et forsøg på at få det at skabe succesfulde startups til at lyde nemt – for det er alt andet end det – men det undrer mig alligevel, at vi herhjemme tilsyneladende er de mindst iværksætterlystne i hele Europa. Kun cirka 3 pct. af danskerne i den erhvervsaktive alder, dvs. 18-64 år, har startet ny virksomhed inden for de seneste 42 måneder eller er i gang med det på nuværende tidspunkt. Gennemsnittet for EU-landene er ifølge Dansk Erhverv 8,2 pct. Det er tankevækkende. 

Her er derfor mine bud på, hvad der holder iværksætter-Danmark tilbage – og hvad der skal til for at bringe os tilbage i kampen.

Først og fremmest handler det om tankegang og selvopfattelse. Og i Danmark har vi en meget særegen og tydelig én af slagsen, men jeg vover alligevel pelsen: Ud fra et iværksættersynspunkt er vi danskere konforme jantelovsryttere i en konstant higen efter tryghed. Og det er uforligneligt, for at sige det mildt, med en sand iværksætterånd. Vil man være succesfuld iværksætter, skal man turde løbe risici og begå (mange og alvorlige) fejl.

Måske burde vi lade os inspirere af iværksætterkulturer i eksempelvis Asien og USA, hvor det forventes, at man tager chancer og sprænger de konforme rammer. I Danmark giver vi hinanden highfives, hvis vi er så heldige at sidde i det store hus, køre Audi og eje den nyeste racercykel, så vi kan stille op i en Ironman.

Men hvor er det mistede fodfæste i det? Vi skal selvfølgelig ikke alle ud og iværksætte og disrupte, men de, der vil, må indstille sig på at vinke farvel til det trygge og velkendte. Ryk teltpælene op, flyt eventuelt et par år til USA eller Asien og bliv inspireret, kom ud af komfortzonen og tillad dig selv at tænke store tanker. 

Dog ser vi alt for tit, at når så endelig en dansk startup får den gode – og store – tanke, ja så flygter de ud af landet. Og det kan jeg ikke fortænke dem i, desværre. Tænk bare, hvad Just Eat, Sitecore og Zendesk kunne have drevet det til, hvis de var blevet i Danmark?

Problemet er, at der ikke er megen plads til de store og skalerbare forretningsideer, der kan eksporteres til det store udland. Men endnu oftere er det nok udlængsel og mangel på evner til at få kapital til lokalområdet, der er den egentlige udfordring med at skabe internationale successer, som bliver forankret i Danmark, Skandinavien, ja i Europa.

Flere iværksættere på tinge

En af forklaringerne på det er, at vi mangler det politiske fokus og den politiske forståelse for iværksættere og de rammer, de bør arbejde under. Hvis vi havde formået at holde på de førnævnte succesfulde startups, havde vi i dag beskæftiget langt flere kompetente udviklere i Danmark, i stedet sidder de nu i udlandet. 

Udover den åbenlyse misforståelse af, at man ikke kan skaffe finansiering til de rigtige projekter, bliver vi i særlig grad nødt til at skifte politisk fokus og få flere iværksætterrepræsentanter ind i Folketinget. Sidste år nedsatte regeringen med den daværende erhvervsminister i spidsen et iværksætterpanel med det erklærede mål at ’gøre Danmark til et af de bedste iværksætterlande i Europa’.

Men det er altså ikke nok, at iværksætterne sidder med som eksterne rådgivere, de skal helt ind der, hvor beslutningerne tages. I dag er kun ca. 20 ud af Folketingets 179 medlemmer erhvervsaktive, og gruppen af folkevalgte er langt fra overrepræsenteret med videnstunge eksportkompetencer, der kan ruste Danmark i den internationale konkurrence.

Jeg ser gerne iværksætterskatten fjernet, det er ingen hemmelighed, ligesom en børsnotering i Danmark bør gøres langt mere attraktivt. Endelig bør politikerne begynde at tage det voksende antal af teknologiklynger rundt om i Danmark alvorligt.

Politikerne skal være til stede og tale ved de store tech-festivaler og -events og sætte dansk iværksætterkultur på verdenskortet. Det har finnerne formået med Slush, den efterhånden legendariske startup-event i Helsinki, som hvert år tiltrækker 20.000 gæster fra 130 lande, herunder 2.600 startups og 1.600 investorer, samt 1 million live stream-seere. Så det kan altså lade sig gøre. Vi skal bare turde tænke stort.

Og lige præcis på det punkt er Danmark – og særligt København – faktisk ikke så langt fra at have en event, der matcher: Techfestival tiltrak sidste år omkring 16.000 deltagere, dog var de politiske repræsentanter i stærkt undertal.

Følg nu op på anbefalinger

Den 13. juni kom så de seneste anbefalinger fra det såkaldte Iværksætterpanel, hvor der især er fokus på kapital, talent og kultur. Med politisk snilde må det være muligt at lade en del af al den energi, der strømmer ud af diverse ministerier, tilflyde blandt andet Techfestival og lade adfærd følge gode intentioner. Politikerne må og skal følge op på de konkrete anbefalinger. 

Af de tre elementer er finasiering/kapital det, som oftest fremstår som et problem. Og nej, det handler ikke om mangel på risikovillighed fra investorerne, tværtimod. Der er masser af kapital og villighed til at investere selv i de mere risikable iværksætterprojekter. Mange finder det svært at få opmærksomhed fra danske investorer, men så søg kapital ud over Danmarks grænser. Der er et hav af private equity- og venturefonde derude, der bare venter på den gode idé. Disse udenlandske fonde synes ofte vældig godt om vores skandinaviske tilgang til innovation, kreativitet og ledelse.

Problemet handler om iværksætterne selv; ofte ved de ikke, hvem der har pengene, eller hvordan de skal komme i dialog med dem, der har dem. Og så fornemmer jeg en mangel på forståelse for selve prissætningen af de produkter og services, der sættes i søen. Det handler kort sagt om et behov for at uddanne iværksætterne i de basale mekanismer bag selve finansieringsprocessen og ikke mindst i, hvordan man tiltrækker de rigtige investeringer fra de rigtige investorer.

Spørgsmålet er, om iværksætteri i langt højere grad skal på skoleskemaet. Det gælder naturligvis på de videreudgående uddannelser, efteruddannelser, Master Classes, og så videre. Måske skal det ske meget tidligere i uddannelsesforløbet?

Jeg talte tidligere om konformitet, en tilstand, de fleste mennesker i løbet af voksenlivet havner i, mens diversitet og kreativitet er noget, der kendetegner den yngre generation. Her er man ikke bange for noget, her vil man gerne tænke anderledes og stort, her tør man løbe risici uden at frygte faldet. Vi bør uddanne de unge til fortsat at turde gribe mulighederne, og vi skal have flere mentorer i spil, der kan guide de unge.

Jeg tror oprigtigt på, at Danmark kan blive et ægte iværksætterland. Men for at nå dertil skal vi fokusere på vores adfærd og kultur. Vi skal indse, at det er okay at fejle og turde udfordre status quo. Og det gælder også allerede etablerede virksomheder, som ønsker en fornyet iværksætterkultur.

Jeg praktiserer det selv i min egen virksomhed og opfordrer mine medarbejdere til at kaste sig ud i tingene og fejle. Det bliver de ikke klandret for. De bliver først klandret, hvis de ikke forsøger. At udfordre egen konformitet og komfort er ikke nemt, og man lykkes sjældent i første hug. Det er lidt ligesom, når man lærer at cykle: Man er nødt til at prøve og risikere en skramme for at overvinde sig selv.

Belønningen kommer, når man første gang sætter sig op på cyklen uden at vælte – det skal bare læres.



Lars Thinggaard

Tidligere adm. direktør i Milestone Systems, der laver software til videoovervågning. Han skriver i Mandag Morgen om investering og iværksætteri – og om at føre ledelsesteori ud i praksis.

LÆS MERE
Næste artikel Det nødvendige skifte: Fra markedsøkonomi til klimaøkonomi Det nødvendige skifte: Fra markedsøkonomi til klimaøkonomi
Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.

Viborgs borgmester:

Viborgs borgmester: "Vi får friheden til at tænke selv"

Viborg Kommune får i tre år mulighed for at vise, at den kan udvikle velfærd til ældre borgere uden at være forpligtet til at leve op til nationale regler fastsat i lov om social service. ”Hvis ikke vi kan finde ud af at levere en ordentlig velfærd, så fejler vi jo,” siger borgmester Ulrik Wilbek.