Sådan bliver Danmark et iværksætterland

Vil man være succesfuld iværksætter, skal man turde løbe risici og begå mange og alvorlige fejl. Og så er det en misforståelse at påstå, at der ikke er risikovillig kapital til de rigtige ideer, skriver Lars Thinggaard, formand og adm. direktør i Milestone Systems.

Iværksætteri ligger mig meget på sinde, men som oftest, må jeg erkende, føles det som en kæmpe udfordring, hvis iværksætteri i fremtiden skal medvirke til dansk vækst.

Jeg synes, at jeg ved, hvad jeg taler om; tilbage i 1993 var vi nogle stykker, der startede egen virksomhed. Vi havde store ideer om at ændre verden ved hjælp af teknologi og optimere noget, der i mine øjne var åbenlyst tilbagestående. Så vi besluttede os for at lave en disruption i markedet for markedsanalyse og data. Siden har jeg været med til at starte yderligere fire virksomheder – tre af dem blev en succes, én gjorde ikke.

Dette er ikke et forsøg på at få det at skabe succesfulde startups til at lyde nemt – for det er alt andet end det – men det undrer mig alligevel, at vi herhjemme tilsyneladende er de mindst iværksætterlystne i hele Europa. Kun cirka 3 pct. af danskerne i den erhvervsaktive alder, dvs. 18-64 år, har startet ny virksomhed inden for de seneste 42 måneder eller er i gang med det på nuværende tidspunkt. Gennemsnittet for EU-landene er ifølge Dansk Erhverv 8,2 pct. Det er tankevækkende. 

Her er derfor mine bud på, hvad der holder iværksætter-Danmark tilbage – og hvad der skal til for at bringe os tilbage i kampen.

Først og fremmest handler det om tankegang og selvopfattelse. Og i Danmark har vi en meget særegen og tydelig én af slagsen, men jeg vover alligevel pelsen: Ud fra et iværksættersynspunkt er vi danskere konforme jantelovsryttere i en konstant higen efter tryghed. Og det er uforligneligt, for at sige det mildt, med en sand iværksætterånd. Vil man være succesfuld iværksætter, skal man turde løbe risici og begå (mange og alvorlige) fejl.

Måske burde vi lade os inspirere af iværksætterkulturer i eksempelvis Asien og USA, hvor det forventes, at man tager chancer og sprænger de konforme rammer. I Danmark giver vi hinanden highfives, hvis vi er så heldige at sidde i det store hus, køre Audi og eje den nyeste racercykel, så vi kan stille op i en Ironman.

Men hvor er det mistede fodfæste i det? Vi skal selvfølgelig ikke alle ud og iværksætte og disrupte, men de, der vil, må indstille sig på at vinke farvel til det trygge og velkendte. Ryk teltpælene op, flyt eventuelt et par år til USA eller Asien og bliv inspireret, kom ud af komfortzonen og tillad dig selv at tænke store tanker. 

Dog ser vi alt for tit, at når så endelig en dansk startup får den gode – og store – tanke, ja så flygter de ud af landet. Og det kan jeg ikke fortænke dem i, desværre. Tænk bare, hvad Just Eat, Sitecore og Zendesk kunne have drevet det til, hvis de var blevet i Danmark?

Problemet er, at der ikke er megen plads til de store og skalerbare forretningsideer, der kan eksporteres til det store udland. Men endnu oftere er det nok udlængsel og mangel på evner til at få kapital til lokalområdet, der er den egentlige udfordring med at skabe internationale successer, som bliver forankret i Danmark, Skandinavien, ja i Europa.

Flere iværksættere på tinge

En af forklaringerne på det er, at vi mangler det politiske fokus og den politiske forståelse for iværksættere og de rammer, de bør arbejde under. Hvis vi havde formået at holde på de førnævnte succesfulde startups, havde vi i dag beskæftiget langt flere kompetente udviklere i Danmark, i stedet sidder de nu i udlandet. 

Udover den åbenlyse misforståelse af, at man ikke kan skaffe finansiering til de rigtige projekter, bliver vi i særlig grad nødt til at skifte politisk fokus og få flere iværksætterrepræsentanter ind i Folketinget. Sidste år nedsatte regeringen med den daværende erhvervsminister i spidsen et iværksætterpanel med det erklærede mål at ’gøre Danmark til et af de bedste iværksætterlande i Europa’.

Men det er altså ikke nok, at iværksætterne sidder med som eksterne rådgivere, de skal helt ind der, hvor beslutningerne tages. I dag er kun ca. 20 ud af Folketingets 179 medlemmer erhvervsaktive, og gruppen af folkevalgte er langt fra overrepræsenteret med videnstunge eksportkompetencer, der kan ruste Danmark i den internationale konkurrence.

Jeg ser gerne iværksætterskatten fjernet, det er ingen hemmelighed, ligesom en børsnotering i Danmark bør gøres langt mere attraktivt. Endelig bør politikerne begynde at tage det voksende antal af teknologiklynger rundt om i Danmark alvorligt.

Politikerne skal være til stede og tale ved de store tech-festivaler og -events og sætte dansk iværksætterkultur på verdenskortet. Det har finnerne formået med Slush, den efterhånden legendariske startup-event i Helsinki, som hvert år tiltrækker 20.000 gæster fra 130 lande, herunder 2.600 startups og 1.600 investorer, samt 1 million live stream-seere. Så det kan altså lade sig gøre. Vi skal bare turde tænke stort.

Og lige præcis på det punkt er Danmark – og særligt København – faktisk ikke så langt fra at have en event, der matcher: Techfestival tiltrak sidste år omkring 16.000 deltagere, dog var de politiske repræsentanter i stærkt undertal.

Følg nu op på anbefalinger

Den 13. juni kom så de seneste anbefalinger fra det såkaldte Iværksætterpanel, hvor der især er fokus på kapital, talent og kultur. Med politisk snilde må det være muligt at lade en del af al den energi, der strømmer ud af diverse ministerier, tilflyde blandt andet Techfestival og lade adfærd følge gode intentioner. Politikerne må og skal følge op på de konkrete anbefalinger. 

Af de tre elementer er finasiering/kapital det, som oftest fremstår som et problem. Og nej, det handler ikke om mangel på risikovillighed fra investorerne, tværtimod. Der er masser af kapital og villighed til at investere selv i de mere risikable iværksætterprojekter. Mange finder det svært at få opmærksomhed fra danske investorer, men så søg kapital ud over Danmarks grænser. Der er et hav af private equity- og venturefonde derude, der bare venter på den gode idé. Disse udenlandske fonde synes ofte vældig godt om vores skandinaviske tilgang til innovation, kreativitet og ledelse.

Problemet handler om iværksætterne selv; ofte ved de ikke, hvem der har pengene, eller hvordan de skal komme i dialog med dem, der har dem. Og så fornemmer jeg en mangel på forståelse for selve prissætningen af de produkter og services, der sættes i søen. Det handler kort sagt om et behov for at uddanne iværksætterne i de basale mekanismer bag selve finansieringsprocessen og ikke mindst i, hvordan man tiltrækker de rigtige investeringer fra de rigtige investorer.

Spørgsmålet er, om iværksætteri i langt højere grad skal på skoleskemaet. Det gælder naturligvis på de videreudgående uddannelser, efteruddannelser, Master Classes, og så videre. Måske skal det ske meget tidligere i uddannelsesforløbet?

Jeg talte tidligere om konformitet, en tilstand, de fleste mennesker i løbet af voksenlivet havner i, mens diversitet og kreativitet er noget, der kendetegner den yngre generation. Her er man ikke bange for noget, her vil man gerne tænke anderledes og stort, her tør man løbe risici uden at frygte faldet. Vi bør uddanne de unge til fortsat at turde gribe mulighederne, og vi skal have flere mentorer i spil, der kan guide de unge.

Jeg tror oprigtigt på, at Danmark kan blive et ægte iværksætterland. Men for at nå dertil skal vi fokusere på vores adfærd og kultur. Vi skal indse, at det er okay at fejle og turde udfordre status quo. Og det gælder også allerede etablerede virksomheder, som ønsker en fornyet iværksætterkultur.

Jeg praktiserer det selv i min egen virksomhed og opfordrer mine medarbejdere til at kaste sig ud i tingene og fejle. Det bliver de ikke klandret for. De bliver først klandret, hvis de ikke forsøger. At udfordre egen konformitet og komfort er ikke nemt, og man lykkes sjældent i første hug. Det er lidt ligesom, når man lærer at cykle: Man er nødt til at prøve og risikere en skramme for at overvinde sig selv.

Belønningen kommer, når man første gang sætter sig op på cyklen uden at vælte – det skal bare læres.



Lars Thinggaard

Formand og adm. direktør i Milestone Systems, der laver software til videoovervågning. Han skriver i Mandag Morgen om investering og iværksætteri – og om at føre ledelsesteori ud i praksis.

LÆS MERE
Næste artikel Det nødvendige skifte: Fra markedsøkonomi til klimaøkonomi Det nødvendige skifte: Fra markedsøkonomi til klimaøkonomi

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.