Det er lidt af et paradoks: Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti står til at blive den store vinder af valget til Europa-Parlamentet den 25. maj, men sejren risikerer at gå ud over de danske interesser, som Dansk Folkeparti netop gerne vil forsvare.

De fremstormende DF’ere står til at vinde op mod 4 af de 13 danske mandater, og det vil betyde, at danske mandater flyttes fra de to store europæiske partigrupper S&D og EPP, som tilsammen har 60 pct. af mandaterne i parlamentet, og i stedet over i partigrupper på fløjen, der ikke har tilnærmelsesvis samme indflydelse på lovgivningen. Det samme er tilfældet for mandater erobret af Folkebevægelsen mod EU. Se figur.

Uanset hvor meget rygvind de danske vælgere giver DF og Folkebevægelsen mod EU, så er de to partier placeret strategisk dårligt i de europæiske partigrupper på yderfløjene med ringe indflydelse. Morten Messerschmidt er lige nu medlem af den EU-skeptiske partigruppe EFD (Europe of Freedom and Democracy) med selskab af bl.a. den EU-fjendtlige brite Nigel Farage, mens Folkebevægelsen mod EU er medlem af den yderste venstrefløjsgruppe GUE/NGL (European United Left / Nordic Green Left).

Det kan betyde tabt dansk indflydelse på kerneområder som energipolitik, landbrug, handelspolitik og realkreditten, som set med danske øjne er blandt de vigtigste sager, der bevæger sig gennem Europa-Parlamentet. Kampen om den danske realkredit, som har været truet af nye EU-regler, er seneste eksempel på en vigtig dansk sag, der vil miste støtte i det nye parlament, hvis de danske mandater havner i partigrupperne på yderfløjene.

[graph title="Færre danskere i de store grupper" caption="Figur 1  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/11077-aba_fig01_fe%cc%88rre-danskere-i-de-store-grupper.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/f4972-aba_fig01_fe%cc%88rre-danskere-i-de-store-grupper.png" text="Der bliver færre danskere i de to store partigrupper i Europa-Parlamentet, hvis man skal tro seneste meningsmåling. Her står DF til at erobre fire mandater på bekostning af to mandater i den store socialdemokratiske gruppe, S&D, samt det eneste danske mandat i den konservative gruppe EPP. Det kan gå ud over varetagelsen af danske interesser, fordi parlamentet er tvunget til at søge kompromiser hen over midten. "]Kilde: PollWatch 30. april 2014 og Epinion 2. maj 2014 [/graph]

”Danske mandater i EFD-gruppen eller i venstrefløjsgruppen GUE vil ikke kunne redde den danske realkredit. De har bare ikke reel indflydelse på de beslutninger. De kan stille ændringsforslag og brokke sig, men de er bare ikke dér, hvor det betyder noget,” siger europapolitisk chef i Dansk Erhverv, Kasper Ernest.

Det er tidligere udenrigsminister Lene Espersen (K) enig i.

”Det er klart, at de to store partigrupper i sidste ende bestemmer, hvordan meget af EU’s politik ender med at se ud. Og så er det da et kæmpe problem, hvis der ikke er nogen danskere dér. Det er endnu værre, hvis mandaterne går et sted hen, hvor de ikke bliver brugt til noget,” siger hun.

”Jeg anerkender fuldt ud mine politiske modstandere som Morten Messerschmidt og Folkebevægelsen mod EU, men man må bare sige, at deres indflydelse realpolitisk er ekstremt lille i Europa-Parlamentet. De kan bare ikke bruge deres mandater på samme måde, som man kan i de store grupper,” siger Lene Espersen.

”Ekstremt vigtigt valg” for energisektoren

Den danske energibranche er særligt bekymret over udsigterne til færre danske parlamentarikere i de vigtige midterpartier, fordi det påvirker deres muligheder for at få indflydelse på EU’s klima- og energipolitik, der er meget afgørende for branchen.

”Parlamentet er en magtfaktor i det europæiske, som det er ekstremt vigtigt at have et samspil med. Vi går efter at få direkte indflydelse på energipolitikken, som har indflydelse på danske energiselskaber,” siger vicedirektør i Dansk Energi, Anders Stouge.

”Det er ekstremt vigtigt, at vi tager det her valg til Europa-Parlamentet dybt, dybt alvorligt og tænker over, hvordan grupperingerne i sidste ende bliver dannet i parlamentet, og hvordan Danmark kan få indflydelse på det, der foregår i EU. Det er jo ikke et traditionelt Folketingsvalg. Hvis Danmark skal have indflydelse, så skal vi være til stede forskellige steder i parlamentet. Det er ikke nok, at vi bare konstaterer, at Danmark kun bliver repræsenteret på den ene fløj, hvis nu indflydelsen sker andre steder,” siger Anders Stouge.

Dansk Energi står bag en af de største danske lobby-succeser i nyere tid, da organisationen var med til at skabe opbakning til EU’s energieffektiviseringsdirektiv, der har stor betydning for den danske energisektor og cleantech-branche.

Eksperter: Indflydelsen er på midten

Efter valget ser de store grupper ud til at vinde yderligere indflydelse, selv om fløjpartierne går betydeligt frem.

”Selv hvis du får en kraftig styrkelse af fløjene, vil aftalerne alligevel blive skabt af partierne i midten. Så på den måde er danske stemmer på fløjpartierne tabte stemmer. De kan godt blive en del af en koalition, men de vil aldrig have afgørende indflydelse,” siger direktør og grundlægger af lobbybureauet Konsentio, Sinne Backs Conan, som er forhenværende europapolitisk chef i Dansk Industri.

En lignende analyse kommer fra ph.d. og forsker ved London School of Economics, Maja Kluger Rasmussen, der bl.a. forsker i interessevaretagelse i Europa-Parlamentet. Hun forventer, at voksende fløjpartier i parlamentet vil øge midterpartiernes indflydelse.

”Det ser ud til, at vi får et mere fragmenteret parlament, men den konkrete politik i parlamentet bliver nok mere midtersøgende, fordi de store partier bliver tvunget til at arbejde sammen på midten,” siger hun.

Det er derfor også på midten, indflydelsen skal findes af de danske EU-parlamentarikere, hvis de reelt vil påvirke lovgivningen. Og her handler det om at blive partigruppernes ordfører på de vigtige danske sager, eller måske endda hele Europa-Parlamentets ordfører, den såkaldte rapporteur, der har ansvaret for at sammensætte den endelige rapport om parlamentets beslutning i en sag.

”Man har indflydelse, hvis man formår at få nogle ordførerskaber. Hvis man har den rolle for de store grupper i parlamentet, så har man ret stor indflydelse på, hvad det endelige udfald af politikken bliver,” forklarer Maja Kluger Rasmussen.

DF: Ikke indflydelse for enhver pris

Morten Messerschmidt erkender, at han og EDF-gruppen har mindre indflydelse end de store partigrupper i Europa-Parlamentet. Men det giver ham ikke lyst til at tilslutte sig dem efter valget.

”Det er fuldstændig rigtigt, at vi har mindre indflydelse, end folk der mener, at vi skal have Europas forenede stater nu. Parlamentet er bygget sådan op, at der er et klart flertal af føderale kræfter. Og hvis man bare snakker dem efter munden, så tror jeg, man kan blive rapporteur for snart sagt alt,” siger han.

”Jeg kunne da sagtens gå på kompromis med alt, hvad jeg mener om EU, og så sætte mig ind i EPP-gruppen. Jeg er bare ret sikker på, at de vælgere, der stemmer på mig, gør det, fordi de gerne vil have en anden politik,” siger han og tilføjer: ”Jeg vil placere mig, dér hvor jeg får den største indflydelse, men jo selvfølgelig også i en gruppe, hvor jeg mener, at Dansk Folkepartis mandater passer bedst ind.”

Ingen dansker i den største gruppe

Det er især udsigten til helt at måtte undvære danskere i den store konservative EPP-gruppe, der vækker stor bekymring i de danske interesseorganisationer. I dag er Bendt Bendtsen (K) den eneste dansker i EPP-gruppen, som både står til at blive parlamentets største og har særlig stor indflydelse på vigtige erhvervspolitiske områder som handel, økonomi og reglerne for det indre marked.

Der skal vælges 13 danske medlemmer af Europa-Parlamentet, og det betyder lidt forenklet, at et parti skal have knap 7,2 pct. af stemmerne for at få et mandat. Så hvis de Konservative kun får de 5 pct. af stemmerne, som de står til i meningsmålingerne, så er der ikke længere en dansker i den største gruppe i parlamentet.

Det scenarie udlægges blandt danske interesseorganisationer som henholdsvis ”ekstremt bekymrende”, ”et problem for Danmark” og ”helt uhensigtsmæssigt”.

”Det er helt ubetinget et problem for den danske interessevaretagelse. Det klassiske eksempel er realkreditten. Der må vi bare ærligt erkende, at det er ekstremt vigtigt at have en dansk parlamentariker i den gruppe, som kan løfte sådanne vigtige danske sager,” siger Kasper Ernest, europapolitisk chef i Dansk Erhverv.

Dansk Industri kalder udsigten til en EPP-gruppe uden dansk deltagelse for ”helt uhensigtsmæssig”.

”Det vil da være meget mærkværdigt og uheldigt, hvis der ikke var noget dansk medlem af EPP-gruppen. Jeg tror nærmest, vi ville være det eneste land uden et mandat i den gruppe. Det ville være skævt og helt uhensigtsmæssigt,” siger underdirektør Anders Ladefoged.

Og selv Forbrugerrådet håber på fortsat dansk repræsentation i den konservative EPP-gruppe, selv om de vigtigste samarbejdspartnere på forbrugerområdet typisk er fra andre partigrupperinger.

”Vi håber da bestemt, at der er en dansk stemme i EPP, som kan forstå de ting, vi henvender os med,” siger Benedicte Federspiel fra Forbrugerrådet.

Flittige parlamentarikere søges

For interesseorganisationerne er det afgørende, at de kommende danske europaparlamentarikere søger realpolitisk indflydelse efter valget.

”Vi har kun 13 danskere dernede, og derfor er det virkelig vigtigt, at de få danskere, vi har dernede, er flittige,” siger Benedicte Federspiel.

”Christel Schaldemose (S) har f.eks. specialiseret sig i forbrugersikkerhed og standardisering og er blevet rapporteur for sin gruppe på området. Og så er det jo klart, at når man er aktiv, har man langt mere indflydelse,” siger hun.

Dansk Industri peger på, at det er de flittige og konstruktive politikere, som er interessante at samarbejde med.

”Hvis du vil have medindflydelse på de konkrete beslutninger, så er det i de små detaljer, der ligger en masse arbejde. Flittige og konstruktive medlemmer af parlamentet har større gennemslagskraft, og derfor er de også mere interessante for os at samarbejde med,” siger Anders Ladefoged fra DI.

Landbrugets interesseorganisation opfordrer de nye danske parlamentarikere til at gå efter de vigtigste udvalgsposter.

”Og så skal de søge dialogen, lytte til de andre, fordi det giver mest indflydelse,” siger Annette Toft, direktør for Landbrug & Fødevarer i Bruxelles.