Ny dialog efter lærer- og lægekonflikten

I kølvandet på lærerkonflikten og med den tilspidsede situation med lægerne er de folkevalgte beslutningstagere nødt til at skabe rammerne for en ny dialog med de fagprofessionelle. Til gengæld må de offentligt ansatte have mod til at ”åbne” deres faglighed.

Tidens store reformer af væsentlige velfærdsopgaver, stramme offentlige budgetter og de politiske lederes stigende krav til mere effektive løsninger, kalder på en ny dialog som starten på et nyt samarbejde mellem de professionelle og de ansvarlige folkevalgte. Det er påtrængende nu, hvor de fagprofessionelles historiske monopol på forståelsen af, hvad der er god velfærdsservice, står for fald.

Efter lærerkonflikten og med den tilspidsede situation med lægerne er det tydeligt, at der ikke længere er en fælles forståelse hos store grupper af offentligt ansatte og deres arbejdsgivere. De er uenige om indholdet og ikke mindst styringen af de store borgervendte velfærdsopgaver. På alle niveauer tager de offentlige arbejdsgivere lige nu opgøret om, hvem der styrer produktionen af den offentlige velfærdsservice, og hvilken autonomi de store faggrupper bør have i fremtidens velfærdssamfund. Ledelsen skal tilbage til de folkevalgte – til dem, der har det folkelige mandat.

I Danmark har vi valgt at lægge en betydelig del af velfærdsopgaverne i offentligt regi hos kommuner og regioner. Kun 25 pct. løses af private aktører, resten klarer det offentlige selv.

Det er et politisk valg, som bygger på en kombination af stærke kommuner, selvstændige professioner som lærere, læger, sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere, arkitekter, akademikere, stærke faglige organisationer og ikke mindst en professionsopdelt offentlig organisation. Alle disse medarbejdergrupper har en stærk følelse af, at de skaber den bedste velfærdsservice med stor professionel autonomi, faglig begrundet uafhængighed og mindst mulig indblanding fra politikere og administrative chefer, som ønsker at måle alle de resultater, der præsteres.

Nu er dagsordenen en anden. Stadig flere analyser har dokumenteret, at resultaterne ofte ikke står mål med det forventede. Og de står heller ikke mål med borgernes forventninger. Det viser f.eks. PISA-undersøgelserne i folkeskolen, men også forskningsresultater fra SFI og KORA (det tidligere AKF).

Følg Jens Christian Birch

Nej til mere kontrol

De fagprofessionelles autonomi i opgaveløsningen har i stadig ringere grad kunnet tilfredsstille de administrative og politiske beslutningstageres krav om effektivitet og resultater. Det har så at sige ikke været tilstrækkeligt til at indfri de politiske ambitioner om at være ”verdens bedste”.

Lærerkonflikten er det klassiske eksempel, hvor ledelsesretten på den enkelte skole i realiteten har været deponeret hos den lokale lærertillidsmand. Det har ført til opgøret om retten til at lede en mere effektiv udnyttelse af lærernes undervisningsressourcer. Lægekonflikten handler i realiteten om det samme. Regionerne ønsker at have afgørende indflydelse på, hvor de danske praksisser placeres – også i de tyndt befolkede områder. Samtidig ønsker regionerne større hånd i hanke med effektiviteten, kontrollen og betalingen for lægeydelser.

Hvad er så svaret på denne situation? Skal de fagprofessionelle sættes under administration, skal autonomien fjernes, skal der mere kontrol og dokumentation til?

[quote align="right" author=""]De professionelle har svaret på kontrollen med et ønske om en tillidsreform for at værne om autonomien. Og det er ikke overraskende. Professionelle mennesker reagerer mod detailstyring og vokser med tillid og anerkendelse.[/quote]

Nej, det er ikke den rigtige vej at gå. De to konflikter er kulminationen på mange års forkert styring. Det kan aflæses i en stadig mere tydelig dokumentation af dårlige resultater og i en stigende mistillid hos arbejdsgiverne til opgaveløsningen. Men mere kontrol, dokumentation og detailregulering løser ikke problemet.

De professionelle har svaret på kontrollen med et ønske om en tillidsreform for at værne om autonomien. Og det er ikke overraskende. Professionelle mennesker reagerer mod detailstyring og vokser med tillid og anerkendelse.

Men de overser, at de må ledes, vise resultater og acceptere økonomiske og politiske rammer for deres faglighed. En tillidsreform virker ikke, hvis den bare formuleres som en hensigt. Den skal være baseret på dialog og fælles forståelse mellem parterne om spillereglerne for udøvelsen af den faglige autonomi. Det gælder ikke mindst kravet om opfyldelse af de politiske mål og dokumentationen for, at det sker.

Nye løsninger med dialog

Der er behov for en nødvendig dialog i to niveauer, hvor de folkevalgte må taget initiativet.

For det første må der gøres et betydeligt tillidsskabende arbejde over for lærere og læger efter afslutningen på de to store konflikter. Risikoen for professionel intimidering er åbenbar. Arbejdsgiverne og de faglige organisationer må finde en fælles modus for at genskabe tilliden.

[quote align="left" author=""]Efter en lang periode med nulvækst i de offentlige budgetter er det nødvendigt, at fagprofessionerne opgiver deres monopol på fortolkningen af, hvad der er kvalitet.[/quote]

For det andet – og langt mere omfattende – er der imidlertid behov for, at lokal- og regionalpolitikerne går ind i en ny dialog med de fagprofessionelle som led i de betydelige ændringer, vi vil se de kommende år. Ikke mindst som følge af borgernes meget mere aktive deltagelse i løsningen af de lokale fælles opgaver i fremtidens velfærdssamfund.

Efter en lang periode med nulvækst i de offentlige budgetter er det nødvendigt, at fagprofessionerne opgiver deres monopol på fortolkningen af, hvad der er kvalitet, og at de ændrer deres syn på borgerens rolle som klient.

Der er stor respekt for fagprofessionernes specialviden og normer som rygraden i velfærdssamfundet, men professionerne må tænke nyt og evne at træde ud af deres egne forståelsesrammer. De skal i langt højere grad se på tværs af faglighederne. Samtidig må de have så megen tillid til deres egen faglighed, at de tør give slip og gå ind i tværfaglige rum med andre aktører. Det er her, de nye løsninger kan opstå – i en langt tættere og tillidsbaseret dialog med borgerne.

Åben faglighed

De lokale og regionale folkevalgte har som velfærdsledere ansvaret for den samlede velfærdsservice i regioner og kommuner. Men de har ikke tradition for at gå ind i en sådan dialog, som giver dem mulighed for at forstå de mange fagligheder og deres måde at arbejde på. Jeg mener, at dialogen må basere sig på tre spørgsmål til de fagprofessionelle:

  • Hvorfor vælger de bestemte faglige løsninger, og hvad er den faglige begrundelse for dette valg, ved f.eks. inklusion i folkeskolen eller ved fjernelsessager vedrørende udsatte børn?
  • Hvad er den forventede effekt, og hvilken evidens er der for, at indsatsen virker?
  • Og endelig økonomien: Hvad koster den konkrete ydelse, hvordan vælger de den økonomisk mest fordelagtige løsning, og hvordan finder de balancen mellem faglige mål og økonomiske rammer?

De folkevalgte skal ikke overtage de faglige beslutninger i enkeltsagerne, men motivere de professionelle til at ”åbne” deres faglighed og begrunde deres valg. Politikerne skal i denne dialog sætte klare økonomiske rammer for aktiviteterne og fastlægge tydelige politiske mål, f.eks. i forhold til graden af inklusion eller principper for institutionsanbringelse af fjernede børn. De kommunale chefer har et stort ansvar for at denne nye dialog mellem folkevalgte og fagprofessionelle lykkes.

Mon ikke de to omtalte konflikter i fremtiden kan undgås med en langt tættere og mere åben dialog mellem de politiske beslutningstagere og de fagprofessionelle? Mon ikke vi kan få en bedre regional og lokal beslutningstagen om, hvad der er god kvalitet på de store velfærdsområder, hvis de folkevalgte, borgerne og de fagprofessionelle fordomsfrit og åbent forholder sig til, hvad der er god faglighed?

Denne nye virkelighed kalder på et stærkt politisk lederskab. Det handler om politisk velfærdsledelse med respekt for de fagprofessionelles specialviden, erfaring og indsigt.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Bliver Lars Seier Danmarks Murdoch? Næste artikel Kan EU’s hårde handelspolitik stå sin prøve?

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.