Ny dialog efter lærer- og lægekonflikten

I kølvandet på lærerkonflikten og med den tilspidsede situation med lægerne er de folkevalgte beslutningstagere nødt til at skabe rammerne for en ny dialog med de fagprofessionelle. Til gengæld må de offentligt ansatte have mod til at ”åbne” deres faglighed.

Tidens store reformer af væsentlige velfærdsopgaver, stramme offentlige budgetter og de politiske lederes stigende krav til mere effektive løsninger, kalder på en ny dialog som starten på et nyt samarbejde mellem de professionelle og de ansvarlige folkevalgte. Det er påtrængende nu, hvor de fagprofessionelles historiske monopol på forståelsen af, hvad der er god velfærdsservice, står for fald.

Efter lærerkonflikten og med den tilspidsede situation med lægerne er det tydeligt, at der ikke længere er en fælles forståelse hos store grupper af offentligt ansatte og deres arbejdsgivere. De er uenige om indholdet og ikke mindst styringen af de store borgervendte velfærdsopgaver. På alle niveauer tager de offentlige arbejdsgivere lige nu opgøret om, hvem der styrer produktionen af den offentlige velfærdsservice, og hvilken autonomi de store faggrupper bør have i fremtidens velfærdssamfund. Ledelsen skal tilbage til de folkevalgte – til dem, der har det folkelige mandat.

I Danmark har vi valgt at lægge en betydelig del af velfærdsopgaverne i offentligt regi hos kommuner og regioner. Kun 25 pct. løses af private aktører, resten klarer det offentlige selv.

Det er et politisk valg, som bygger på en kombination af stærke kommuner, selvstændige professioner som lærere, læger, sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere, arkitekter, akademikere, stærke faglige organisationer og ikke mindst en professionsopdelt offentlig organisation. Alle disse medarbejdergrupper har en stærk følelse af, at de skaber den bedste velfærdsservice med stor professionel autonomi, faglig begrundet uafhængighed og mindst mulig indblanding fra politikere og administrative chefer, som ønsker at måle alle de resultater, der præsteres.

Nu er dagsordenen en anden. Stadig flere analyser har dokumenteret, at resultaterne ofte ikke står mål med det forventede. Og de står heller ikke mål med borgernes forventninger. Det viser f.eks. PISA-undersøgelserne i folkeskolen, men også forskningsresultater fra SFI og KORA (det tidligere AKF).

Følg Jens Christian Birch

Nej til mere kontrol

De fagprofessionelles autonomi i opgaveløsningen har i stadig ringere grad kunnet tilfredsstille de administrative og politiske beslutningstageres krav om effektivitet og resultater. Det har så at sige ikke været tilstrækkeligt til at indfri de politiske ambitioner om at være ”verdens bedste”.

Lærerkonflikten er det klassiske eksempel, hvor ledelsesretten på den enkelte skole i realiteten har været deponeret hos den lokale lærertillidsmand. Det har ført til opgøret om retten til at lede en mere effektiv udnyttelse af lærernes undervisningsressourcer. Lægekonflikten handler i realiteten om det samme. Regionerne ønsker at have afgørende indflydelse på, hvor de danske praksisser placeres – også i de tyndt befolkede områder. Samtidig ønsker regionerne større hånd i hanke med effektiviteten, kontrollen og betalingen for lægeydelser.

Hvad er så svaret på denne situation? Skal de fagprofessionelle sættes under administration, skal autonomien fjernes, skal der mere kontrol og dokumentation til?

[quote align="right" author=""]De professionelle har svaret på kontrollen med et ønske om en tillidsreform for at værne om autonomien. Og det er ikke overraskende. Professionelle mennesker reagerer mod detailstyring og vokser med tillid og anerkendelse.[/quote]

Nej, det er ikke den rigtige vej at gå. De to konflikter er kulminationen på mange års forkert styring. Det kan aflæses i en stadig mere tydelig dokumentation af dårlige resultater og i en stigende mistillid hos arbejdsgiverne til opgaveløsningen. Men mere kontrol, dokumentation og detailregulering løser ikke problemet.

De professionelle har svaret på kontrollen med et ønske om en tillidsreform for at værne om autonomien. Og det er ikke overraskende. Professionelle mennesker reagerer mod detailstyring og vokser med tillid og anerkendelse.

Men de overser, at de må ledes, vise resultater og acceptere økonomiske og politiske rammer for deres faglighed. En tillidsreform virker ikke, hvis den bare formuleres som en hensigt. Den skal være baseret på dialog og fælles forståelse mellem parterne om spillereglerne for udøvelsen af den faglige autonomi. Det gælder ikke mindst kravet om opfyldelse af de politiske mål og dokumentationen for, at det sker.

Nye løsninger med dialog

Der er behov for en nødvendig dialog i to niveauer, hvor de folkevalgte må taget initiativet.

For det første må der gøres et betydeligt tillidsskabende arbejde over for lærere og læger efter afslutningen på de to store konflikter. Risikoen for professionel intimidering er åbenbar. Arbejdsgiverne og de faglige organisationer må finde en fælles modus for at genskabe tilliden.

[quote align="left" author=""]Efter en lang periode med nulvækst i de offentlige budgetter er det nødvendigt, at fagprofessionerne opgiver deres monopol på fortolkningen af, hvad der er kvalitet.[/quote]

For det andet – og langt mere omfattende – er der imidlertid behov for, at lokal- og regionalpolitikerne går ind i en ny dialog med de fagprofessionelle som led i de betydelige ændringer, vi vil se de kommende år. Ikke mindst som følge af borgernes meget mere aktive deltagelse i løsningen af de lokale fælles opgaver i fremtidens velfærdssamfund.

Efter en lang periode med nulvækst i de offentlige budgetter er det nødvendigt, at fagprofessionerne opgiver deres monopol på fortolkningen af, hvad der er kvalitet, og at de ændrer deres syn på borgerens rolle som klient.

Der er stor respekt for fagprofessionernes specialviden og normer som rygraden i velfærdssamfundet, men professionerne må tænke nyt og evne at træde ud af deres egne forståelsesrammer. De skal i langt højere grad se på tværs af faglighederne. Samtidig må de have så megen tillid til deres egen faglighed, at de tør give slip og gå ind i tværfaglige rum med andre aktører. Det er her, de nye løsninger kan opstå – i en langt tættere og tillidsbaseret dialog med borgerne.

Åben faglighed

De lokale og regionale folkevalgte har som velfærdsledere ansvaret for den samlede velfærdsservice i regioner og kommuner. Men de har ikke tradition for at gå ind i en sådan dialog, som giver dem mulighed for at forstå de mange fagligheder og deres måde at arbejde på. Jeg mener, at dialogen må basere sig på tre spørgsmål til de fagprofessionelle:

  • Hvorfor vælger de bestemte faglige løsninger, og hvad er den faglige begrundelse for dette valg, ved f.eks. inklusion i folkeskolen eller ved fjernelsessager vedrørende udsatte børn?
  • Hvad er den forventede effekt, og hvilken evidens er der for, at indsatsen virker?
  • Og endelig økonomien: Hvad koster den konkrete ydelse, hvordan vælger de den økonomisk mest fordelagtige løsning, og hvordan finder de balancen mellem faglige mål og økonomiske rammer?

De folkevalgte skal ikke overtage de faglige beslutninger i enkeltsagerne, men motivere de professionelle til at ”åbne” deres faglighed og begrunde deres valg. Politikerne skal i denne dialog sætte klare økonomiske rammer for aktiviteterne og fastlægge tydelige politiske mål, f.eks. i forhold til graden af inklusion eller principper for institutionsanbringelse af fjernede børn. De kommunale chefer har et stort ansvar for at denne nye dialog mellem folkevalgte og fagprofessionelle lykkes.

Mon ikke de to omtalte konflikter i fremtiden kan undgås med en langt tættere og mere åben dialog mellem de politiske beslutningstagere og de fagprofessionelle? Mon ikke vi kan få en bedre regional og lokal beslutningstagen om, hvad der er god kvalitet på de store velfærdsområder, hvis de folkevalgte, borgerne og de fagprofessionelle fordomsfrit og åbent forholder sig til, hvad der er god faglighed?

Denne nye virkelighed kalder på et stærkt politisk lederskab. Det handler om politisk velfærdsledelse med respekt for de fagprofessionelles specialviden, erfaring og indsigt.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Bliver Lars Seier Danmarks Murdoch? Næste artikel Kan EU’s hårde handelspolitik stå sin prøve?
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.