Ny dialog efter lærer- og lægekonflikten

I kølvandet på lærerkonflikten og med den tilspidsede situation med lægerne er de folkevalgte beslutningstagere nødt til at skabe rammerne for en ny dialog med de fagprofessionelle. Til gengæld må de offentligt ansatte have mod til at ”åbne” deres faglighed.

Tidens store reformer af væsentlige velfærdsopgaver, stramme offentlige budgetter og de politiske lederes stigende krav til mere effektive løsninger, kalder på en ny dialog som starten på et nyt samarbejde mellem de professionelle og de ansvarlige folkevalgte. Det er påtrængende nu, hvor de fagprofessionelles historiske monopol på forståelsen af, hvad der er god velfærdsservice, står for fald.

Efter lærerkonflikten og med den tilspidsede situation med lægerne er det tydeligt, at der ikke længere er en fælles forståelse hos store grupper af offentligt ansatte og deres arbejdsgivere. De er uenige om indholdet og ikke mindst styringen af de store borgervendte velfærdsopgaver. På alle niveauer tager de offentlige arbejdsgivere lige nu opgøret om, hvem der styrer produktionen af den offentlige velfærdsservice, og hvilken autonomi de store faggrupper bør have i fremtidens velfærdssamfund. Ledelsen skal tilbage til de folkevalgte – til dem, der har det folkelige mandat.

I Danmark har vi valgt at lægge en betydelig del af velfærdsopgaverne i offentligt regi hos kommuner og regioner. Kun 25 pct. løses af private aktører, resten klarer det offentlige selv.

Det er et politisk valg, som bygger på en kombination af stærke kommuner, selvstændige professioner som lærere, læger, sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere, arkitekter, akademikere, stærke faglige organisationer og ikke mindst en professionsopdelt offentlig organisation. Alle disse medarbejdergrupper har en stærk følelse af, at de skaber den bedste velfærdsservice med stor professionel autonomi, faglig begrundet uafhængighed og mindst mulig indblanding fra politikere og administrative chefer, som ønsker at måle alle de resultater, der præsteres.

Nu er dagsordenen en anden. Stadig flere analyser har dokumenteret, at resultaterne ofte ikke står mål med det forventede. Og de står heller ikke mål med borgernes forventninger. Det viser f.eks. PISA-undersøgelserne i folkeskolen, men også forskningsresultater fra SFI og KORA (det tidligere AKF).

Følg Jens Christian Birch

Nej til mere kontrol

De fagprofessionelles autonomi i opgaveløsningen har i stadig ringere grad kunnet tilfredsstille de administrative og politiske beslutningstageres krav om effektivitet og resultater. Det har så at sige ikke været tilstrækkeligt til at indfri de politiske ambitioner om at være ”verdens bedste”.

Lærerkonflikten er det klassiske eksempel, hvor ledelsesretten på den enkelte skole i realiteten har været deponeret hos den lokale lærertillidsmand. Det har ført til opgøret om retten til at lede en mere effektiv udnyttelse af lærernes undervisningsressourcer. Lægekonflikten handler i realiteten om det samme. Regionerne ønsker at have afgørende indflydelse på, hvor de danske praksisser placeres – også i de tyndt befolkede områder. Samtidig ønsker regionerne større hånd i hanke med effektiviteten, kontrollen og betalingen for lægeydelser.

Hvad er så svaret på denne situation? Skal de fagprofessionelle sættes under administration, skal autonomien fjernes, skal der mere kontrol og dokumentation til?

[quote align="right" author=""]De professionelle har svaret på kontrollen med et ønske om en tillidsreform for at værne om autonomien. Og det er ikke overraskende. Professionelle mennesker reagerer mod detailstyring og vokser med tillid og anerkendelse.[/quote]

Nej, det er ikke den rigtige vej at gå. De to konflikter er kulminationen på mange års forkert styring. Det kan aflæses i en stadig mere tydelig dokumentation af dårlige resultater og i en stigende mistillid hos arbejdsgiverne til opgaveløsningen. Men mere kontrol, dokumentation og detailregulering løser ikke problemet.

De professionelle har svaret på kontrollen med et ønske om en tillidsreform for at værne om autonomien. Og det er ikke overraskende. Professionelle mennesker reagerer mod detailstyring og vokser med tillid og anerkendelse.

Men de overser, at de må ledes, vise resultater og acceptere økonomiske og politiske rammer for deres faglighed. En tillidsreform virker ikke, hvis den bare formuleres som en hensigt. Den skal være baseret på dialog og fælles forståelse mellem parterne om spillereglerne for udøvelsen af den faglige autonomi. Det gælder ikke mindst kravet om opfyldelse af de politiske mål og dokumentationen for, at det sker.

Nye løsninger med dialog

Der er behov for en nødvendig dialog i to niveauer, hvor de folkevalgte må taget initiativet.

For det første må der gøres et betydeligt tillidsskabende arbejde over for lærere og læger efter afslutningen på de to store konflikter. Risikoen for professionel intimidering er åbenbar. Arbejdsgiverne og de faglige organisationer må finde en fælles modus for at genskabe tilliden.

[quote align="left" author=""]Efter en lang periode med nulvækst i de offentlige budgetter er det nødvendigt, at fagprofessionerne opgiver deres monopol på fortolkningen af, hvad der er kvalitet.[/quote]

For det andet – og langt mere omfattende – er der imidlertid behov for, at lokal- og regionalpolitikerne går ind i en ny dialog med de fagprofessionelle som led i de betydelige ændringer, vi vil se de kommende år. Ikke mindst som følge af borgernes meget mere aktive deltagelse i løsningen af de lokale fælles opgaver i fremtidens velfærdssamfund.

Efter en lang periode med nulvækst i de offentlige budgetter er det nødvendigt, at fagprofessionerne opgiver deres monopol på fortolkningen af, hvad der er kvalitet, og at de ændrer deres syn på borgerens rolle som klient.

Der er stor respekt for fagprofessionernes specialviden og normer som rygraden i velfærdssamfundet, men professionerne må tænke nyt og evne at træde ud af deres egne forståelsesrammer. De skal i langt højere grad se på tværs af faglighederne. Samtidig må de have så megen tillid til deres egen faglighed, at de tør give slip og gå ind i tværfaglige rum med andre aktører. Det er her, de nye løsninger kan opstå – i en langt tættere og tillidsbaseret dialog med borgerne.

Åben faglighed

De lokale og regionale folkevalgte har som velfærdsledere ansvaret for den samlede velfærdsservice i regioner og kommuner. Men de har ikke tradition for at gå ind i en sådan dialog, som giver dem mulighed for at forstå de mange fagligheder og deres måde at arbejde på. Jeg mener, at dialogen må basere sig på tre spørgsmål til de fagprofessionelle:

  • Hvorfor vælger de bestemte faglige løsninger, og hvad er den faglige begrundelse for dette valg, ved f.eks. inklusion i folkeskolen eller ved fjernelsessager vedrørende udsatte børn?
  • Hvad er den forventede effekt, og hvilken evidens er der for, at indsatsen virker?
  • Og endelig økonomien: Hvad koster den konkrete ydelse, hvordan vælger de den økonomisk mest fordelagtige løsning, og hvordan finder de balancen mellem faglige mål og økonomiske rammer?

De folkevalgte skal ikke overtage de faglige beslutninger i enkeltsagerne, men motivere de professionelle til at ”åbne” deres faglighed og begrunde deres valg. Politikerne skal i denne dialog sætte klare økonomiske rammer for aktiviteterne og fastlægge tydelige politiske mål, f.eks. i forhold til graden af inklusion eller principper for institutionsanbringelse af fjernede børn. De kommunale chefer har et stort ansvar for at denne nye dialog mellem folkevalgte og fagprofessionelle lykkes.

Mon ikke de to omtalte konflikter i fremtiden kan undgås med en langt tættere og mere åben dialog mellem de politiske beslutningstagere og de fagprofessionelle? Mon ikke vi kan få en bedre regional og lokal beslutningstagen om, hvad der er god kvalitet på de store velfærdsområder, hvis de folkevalgte, borgerne og de fagprofessionelle fordomsfrit og åbent forholder sig til, hvad der er god faglighed?

Denne nye virkelighed kalder på et stærkt politisk lederskab. Det handler om politisk velfærdsledelse med respekt for de fagprofessionelles specialviden, erfaring og indsigt.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Bliver Lars Seier Danmarks Murdoch? Næste artikel Kan EU’s hårde handelspolitik stå sin prøve?

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.