Konsulenter spinder guld på grønne regnskaber – men hjælper de klimaet?

Mens politikere og erhvervsledere verden over sætter grønne mål, øjner konsulentbranchen et nyt marked for rådgivning om klima og bæredygtighed, der spås at ramme 68 milliarder kroner i 2030. Men en ny bog rejser kritik af rådgivningen og kalder konsulenthusene ”en mulig eksistentiel trussel mod klimaet”.

Foto: Mandag Morgen og Midjourneys kunstige intelligens
Simon Friis DateMads Thunestvedt Hansen

Deloitte gør det, McKinsey gør det, PWC gør det, og Boston Consulting Group gør det. Satser massivt på bæredygtig rådgivning og revision. Rejser verden tynd med grønne virksomhedsplaner, strategier og modeller, som skal ruste virksomhederne til fremtiden og gøre dem i stand til at sætte pris på klimaet. Både hvordan virksomhederne påvirker klimaet, og hvordan et forandret klima påvirker virksomhederne.

Oprustningen kommer ikke ud af den blå luft. I de kommende år pålægger et nyt EU-direktiv for bæredygtig virksomhedsrapportering (CSRD) mere end 50.000 europæiske virksomheder at offentliggøre deres sociale, miljø- og klimamæssige aftryk hele vejen gennem forsyningskæden. Allerede fra årsskiftet skal de største virksomheder begynde at samle data ind til et nyt bæredygtighedsregnskab, som får samme status som det traditionelle finansielle regnskab. Og det er en udvikling, som mange hilser velkommen. Ikke mindst denne verdens konsulenthuse, der øjner et lukrativt marked.

Men ifølge Rosie Collington, der er ph.d.-studerende ved University College London og medforfatter til den nye bog ’The Big Con’, er de store spillere i konsulentbranchen ikke nødvendigvis de bedste at spørge om grønne råd.




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu