Det er blevet sværere for myndigheder at holde på hemmeligheder. Der er næsten altid nogen, der tilfældigvis har et videokamera tændt, når der sker noget dramatisk. De mange optagelser af politiets drab på George Floyd og de voldsomme efterfølgende Black Lives Matter-demonstrationer var blot ét eksempel på den effekt, det kan have, at beviser for forbrydelser og overgreb kan spredes i medierne og over internettet.

Organisation Forensic Architecture i London har specialiseret sig i at samle og analysere beviser for myndigheders overgreb på borgerne. I korte, velproducerede videoer fremlægger organisationen, så minutiøst som i en retssag, hvad der foregik, og hvordan beviserne stemmer med de officielle forklaringer fra myndighederne. 

Forensic Architecture (FA) har siden 2009 blandt meget andet dokumenteret, hvordan den israelske hær ulovligt bomber civilbefolkningen i Gaza, hvordan flygtninge tilbagevises ved grænserne, hvordan store koncerner sætter enorme områder i Ny Guinea i brand for at rydde jorden, og hvordan politiet i både USA, Frankrig og Storbritannien anvender overdreven vold og dræber uden tilstrækkelig grund. 

På FAs website ligger resultaterne af knap 70 undersøgelser fra det meste af verden – den ene mere oprørende end den anden. 

Det er blevet muligt at lave counter surveillance – at overvåge dem, som overvåger os – og det giver borgerne styrke i forhold til myndighederne

Eyal Weizman
Stifter og leder af Forensic Architecture

Organisationen er en del af Goldsmith College ved University of London, og researchgruppen består af omkring 20 personer med vidt forskellig ekspertise. Der er både arkitekter, jurister, arkæologer, filmskabere, programmører og journalister.

Navnet Forensic Architecture – retsmedicinsk arkitektur – henviser til, at gruppen altid tager udgangspunkt i stedet, hvor noget fandt sted. 3D-modeller, landkort, avancerede simuleringer af vind, vejr og påvirkninger fra eksplosioner og skud er med til at skabe struktur og overblik over begivenheder. 

FA blev startet af Eyal Weizman, der er født i Israel. Hans politiske engagement begyndte, da han var aktivist i den israelske bevægelse for menneskerettigheder og modstand med koloniseringen af Gaza. Særligt i de første år var meget af FAs arbejde fokuseret på at dokumentere israelske angreb mod palæstinenserne. Det lykkedes eksempelvis at dokumentere, at israelerne kastede et-tons-bomber i et boligkvarter, imod reglerne for krigsførelse.  

Weizman lægger ikke skjul på, at han står på civilsamfundets side over for myndigheders overgreb og forsøg på at dække over dem i en æra af ”post truth”:

”Det, vi oplever, er ikke blot, at myndigheder og politikere lyver, det har de altid gjort, men man forsøger at ødelægge hele den forståelsesramme og infrastruktur, der understøtter fakta.”

”Der plejer at være respekt for viden og sandhed i relationerne mellem samfundets institutioner – mellem myndighederne, civilsamfundet, universiteterne, medierne og politikerne. Men i stedet for fakta, der kan verificeres, kommer der i stigende grad postulater og fortællinger. Politikerne siger det, de vil.” 

”Når sandheden ikke kan verificeres, er alt muligt. Derfor er vi nødt til at finde måder, der gør borgene i stand til selv at undersøge, underbygge og kommunikere fakta. Vi skal give civilsamfundet redskaber til selv at gøre det, som de store institutioner tidligere havde ansvaret for,” siger Weizman. 

Museer og gallerier som retssal

Noget overraskende er museer og gallerier blevet det vigtigste medie for Forensic Architecture. I skrivende stunder udstiller gruppen ni forskellige steder i verden, fra Gøteborg til San Francisco og Kina. Til maj 2022 åbner en udstilling på Louisiana i Humlebæk med et par af deres aktuelle projekter. 

”Vi ved, at vi ikke kan få foretræde i retssalene med vores beviser, så vi finder et alternativt forum til at præsentere det i,” forklarer Weizman. 

Ingen, heller ikke kunstverdenen, skal vide sig sikre. Da FA sidste år var inviteret til at udstille på Whitney Biennale i New York, besluttede de at undersøge bestyrelsesformanden for museet, Warren Kanders, der har skabt sin formue på at sælge våben og tåregas. Det var medvirkende til, at Kanders måtte trække sig fra museet. 

I februar i år skulle Weizman have været i Miami for at åbne en udstilling, men han blev nægtet indrejse, fordi det amerikanske system kunne se, at han havde været i forbindelse med personer, der var klassificeret som mistænkelige. 

Myndighederne ville ikke fortælle yderligere og satte som betingelse for, at han kunne komme ind i USA, at han opgav navne på alle, han havde været i kontakt med, som han kunne forestille sig havde udløst systemets advarsel. Så udstillingen måtte åbnes uden Weizman. 

Grufuldt – og elegant

FAs produktioner beskriver mord, terror, tortur og overfald, men beviserne fremlægges i en nøgtern, teknisk tone, så man forstår, hvor oplysningerne kommer fra, og hvordan de er blevet analyseret og sammensat for at belyse et forløb. 

Det er også kendetegnende, at det er virkelig flotte produktioner. Der er elegante flyveture hen over 3D-modeller, lækker grafik og masser af billeder og video, der viser sagen i forbløffende detaljer. 

Alt i alt oplever man som seer en besynderlig blanding af elegant grafisk design og æstetik, en medrivende fortælling, fascinerende videnskab – og gru, død og ødelæggelse. 

Hvilken rolle spiller æstetik og design, når I kommunikerer?  

”Når man er den svage part, er man nødt til at udjævne det ved at fremstå stærkt og klart.

Vi er i en tid, hvor de fleste fortællinger er online og video, og derfor skal man forstå at sætte historier sammen og skabe billeder, der kan formidle den viden, man har opbygget,” siger Eyal Weizman: 

”Det er ikke nok at samle beviser, det skal også kommunikeres overbevisende. Vores troværdighed som organisation bygger på kvaliteten af vores bevisførelse, vi skal arbejde for at opnå folks tiltro, og derfor viser vi altid, hvordan vi har gjort, hele vejen frem til vores konklusion. Det er som en kogebog, vi viser det skridt for skridt og fremlægger alle vore modeller og metoder – og til sidst ved folk, hvordan de selv kan gøre det samme.” 

Beviser væves sammen 

Forensic Architecture oplever jævnligt, at deres bevisførelse affærdiges som kunst. Den hyppigste kritik, de møder, er, at deres projekter er sammensat for at fremme en bestemt politisk idé, og af data og materiale, der er utroværdigt. 

FA må i sagens natur bygge sin bevisførelse på en anden type af informationer end dem, myndighederne og retssystemet har adgang til. FAs beviser er indsamlet med smartphones, sammenskrabet fra sociale medier eller fra lækkede rapporter. 

”Den gamle måde at vurdere facts på var ved at se på omdømmet af den person, der fremlagde påstanden, så hvis en ekspert er professor ved Harvard eller Princeton, tror vi på dem.  

Sådan kan vi ikke arbejde. Vi er nødt at se på kvaliteten af beviset, uanset hvem der kommer med det.” 

”Vi krydstjekker alt, hvad vi bruger, grundigt for at se, om det passer med alle de andre stumper af det bevis, vi er ved at samle, og så væver vi de mange bidrag sammen til et meget avanceret bevis.

Det kan lyde radikalt at bygge en sag op med beviser, der er indsamlet af alle mulige tilfældige vidner, men de store nyhedsmedier som New York Times, The Guardian og Der Spiegel bruger lignende teknikker, og vi arbejder ofte sammen med dem,” fortæller Weizman.

De afslørende detaljer

Et eksempel på, hvordan selv et meget tyndt materiale kan bruges, var, da en tysk ngo, der redder bådflygtninge i Middelhavet, i 2017 blev beskyldt for at slæbe kæntrede både tilbage til Libyen, så menneskesmuglere kunne fortsætte med at bruge den. 

De italienske myndigheder underbyggede anklagen med et billede af båden på slæb midt ude i havet, men ved at analysere vejret og retningen af bølgerne og sammenholde det med meteorologiske data fra tidspunktet kunne FA vise,at båden ikke blev slæbt mod Libyen, men til Italien.

Avanceret teknologi spiller en væsentlig rolle i FAs arbejde. Man inddrager og analyserer mange forskellige typer af data, lige fra overvågningskameraer, kemiske analyser og modellering af eksplosioner, til lækkede rapporter. 

”Jeg er betænkelig ved, at internettet domineres af store selskaber, der reelt kontrollerer et enormt overvågningsapparat. Men omvendt giver det også civilsamfundet alternative måder at efterprøve facts på. Det er blevet muligt at lave counter surveillance – at overvåge dem, som overvåger os – og det giver borgerne styrke i forhold til myndighederne,” siger Eyal Weizman. 

FA finder ofte billeder og video på de sociale medier, som viser sig at være vigtige beviser. Et eksempel var en sag, hvor der gik rygter om, at der foregik tortur på en militærbase i det nordlige Cameroun, hvor der var udstationeret amerikanske soldater – men USA nægtede, at de havde soldater der.

Det viste sig imidlertid, at der var en amerikansk soldat, som havde postet selfies på Facebook, og FA kunne vise, at det var taget lige uden for de bygninger, hvor torturen foregik. 

”Det var med til at starte en større amerikansk undersøgelse, og det førte til, at man nu forsikrer os, at der ikke sker tortur på basen,” fortæller Weizman.

Teknologisk våbenkapløb

Fremover vil der være langt flere data og kilder til dokumentation. Internet of Things vil opsamle enorme mængder data fra alle apparater omkring os, vi vil alle gå med kraftigere smartphones i lommen, der vil være overvågningskameraer med ansigtsgenkendelse, og ikke mindst vil der være kunstig intelligens til at filtrere og finde mønstre i materialet. 

De nye teknologier giver både myndigheder, der undertrykker, og de undertrykte borgere nye redskaber.

”Vi vil altid være i en underposition og bagud i forhold til stater og selskaber.  De vil have adgang til flere data, end vi har. Balancen bølger frem og tilbage. Når vi finder nye måder at bruge teknologi på, kan politiet og militæret hurtigt lære at gøre det samme,” siger Eyal Weizman.

”Vi arbejder meget hårdt på at udvikle vores ekspertise og på at være rugekasse for nye metoder. De sager, vi går ind i, er dem, hvor vi mener, at vi kan gøre en forskel, men også dem, der giver os mulighed for at udvikle nye teknologier, der kan styrke de sociale bevægelser og civilsamfundets muligheder for at stille staten til ansvar. Førhen, når der var uregelmæssigheder, krævede folk altid en uafhængig undersøgelse. Nu gør vi det selv – vi har overtaget produktionsmidlerne,” siger Eyal Weizman.