Europa er på vej mod en opsigtsvækkende bred politisk konsensus om at gå nye veje i beskatningen af multinationale selskaber, som gennem aggressiv skatteplanlægning har haft succes med at flytte deres skat til jurisdiktioner med lav skat.

Således har både EU-Kommissionen og det britiske finansministerium udarbejdet konkrete forslag til at beskatte selskaber på deres omsætning i de enkelte lande og ikke kun på overskuddet, som det sker i dag. Samtidig er man både i Bruxelles og i London klar til at indføre midlertidig skat på de globale digitale forretningsmodeller, mens man venter på de globale skattereformer, som der arbejdes med i OECD og G20.

EU-Kommissionen vil i denne uge fremlægge et forslag, som kan føre til ekstra skatteindtægter i EU-landene på i alt omkring fem mia. euro – ca. 37,5 mia. kr. Disse særlige skatteregler skal gælde for selskaber med mere end 750 mio. euro i global omsætning, og som omsætter for mere end 50 mio. euro inden for EU. Ifølge medieforlydender arbejder kommissionens forslag med satser på 1 til 5 pct. af omsætningen. Man ventes at lande på 3 pct., og dermed et samlet provenu på anslået fem mia. euro.

I sidste uge offentliggjorde det britiske finansministerium et arbejdspapir med titlen ’Corporate tax and the digital economy’. Heri når man – ligesom EU-Kommissionen – frem til, at den faldende selskabsskattebetaling fra de store digitale selskaber udgør et faremoment i forhold til de offentlige finanser.

”Uden en reform vil afkoblingen i den digitale økonomi mellem lokaliteten for skabelsen af værdi og de beskatningsmulige overskud udfordre den fair håndhævelse af det britiske regime for selskabsskat. Denne afkobling har implikationer både for markedernes funktion og systemets bæredygtighed,” hedder det i rapporten.

Helst beskatte overskud

Både i Bruxelles og London slår politikudviklerne fast, at man på den lange bane foretrækker at beskatte selskabernes overskud fremfor deres omsætning. Men man kan ikke vente på, at der opnås en global konsensus vedrørende selskabsbeskatningen, og derfor vil man i mellemtiden indføre midlertidige omsætningsbeskatninger.

Internt i EU vil der være klare politiske fordele ved at vedtage midlertidige skatteregler, eftersom det kan være svært at nå frem til enstemmighed om permanent ny skattelovgivning, der er national kompetence og derfor kræver enstemmighed blandt de 27 EU-lande. Lavskattelande som Irland og Luxembourg vil næppe tilslutte sig ny permanent lovgivning.

Derfor vil man gøre de nye skatteregler midlertidige, ligesom det er tilfældet på momsområdet inden for EU, hvor man delvist har harmoniseret reglerne på tværs af EU-landene. Disse midlertidige regler har været i kraft siden 1993.

I Danmark har finansminister Kristian Jensen (V) afvist EU-planerne om en omsætningsbaseret skat på digitale selskaber, siden Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien satte planerne om særlige skatter på digitalt drevne globale selskaber på dagsordenen i september 2017. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra finansministeren, men ifølge Mandag Morgens oplysninger er der bevægelse i den danske position under indtryk af den voksende konsensus mellem Bruxelles og London.

Det påvirker også de danske overvejelser, at den nye amerikanske skattereform indeholder bestemmelser om minimumsskattesatser for udenlandske datterselskaber, hvis disse ikke betaler skat der, hvor de er skattepligtige.

Jeppe Kofod (S), medlem af Europa-Parlamentet og ordfører for parlamentets særlige skatteunddragelsesudvalg, hilser Kommissionens skatteplaner velkomne.

”Det skriger til himlen, at nogle af verdens største og rigeste selskaber som Apple, Facebook og Google kan slippe med at betale hhv. 0,005, 0,03 og 0,82 pct. i skat. Hvis EU-landene skal have kontrollen tilbage over selskabsskatten – og det skal de – så bliver de nødt til at finde fælles løsninger i EU. National enegang skaber kun flere smuthuller, undtagelser og fradrag, som særligt tech-giganterne har været dygtige til at udnytte til at bringe deres skattesatser ned mod et stort rundt nul,” siger Kofod.