Digitale virksomheder skaber vækst og job

Digitale techvirksomheder har langt højere vækst end andre virksomheder. De har både højere omsætning og skaber flere arbejdspladser. Det viser ny rapport fra britiske Nesta og Tech City UK.

Noget tyder på, at det kan betale sig at blive fortrolig med algoritmer, programmering og big data, hvis man vil have et job med god løn i fremtiden. Ifølge den nye rapport ”Tech Nation 2016” fra den britiske tænketank Nesta og Tech City UK, der støtter landets digitale iværksættermiljø, skaber den digitale teknologiske udvikling i hvert fald masser af vækst i den britiske økonomi.

Mellem år 2010 og 2014 voksede den digitale teknologiske økonomi 32 pct. hurtigere end resten af Storbritanniens økonomi. Samtidig var der 2,8 gange så stor jobtilvækst end i det resterende arbejdsmarked. Det indikerer med al tydelighed, at det digitale jobmarked er kommet for at blive.

Den nye rapport er baseret på et solidt datagrundlag om bl.a. de digitale techvirksomheders beskæftigelsespotentiale, jobmuligheder og lønniveau. Det er suppleret med en online spørgeskemaundersøgelse hos 1.800 techvirksomheder samt kvalitative interviews med 42 forskellige interessenter. Tilsammen giver det et nuanceret billede af, hvor vigtige techvirksomhederne er for den britiske økonomi.

Høj vækst i digitale techvirksomheder

Figur 1 | Forstør   Luk

De britiske digitale techvirksomheder har siden 2010 været i fremgang, og den årlige vækst er langt højere end i den traditionelle industri.

Kilde: “Tech Nation 2016”, Nesta og Tech City UK, februar 2016.

Værditilvæksten fra de digitale virksomheder er steget markant de sidste år fra en årlig værdi på 68 milliarder britiske pund i 2010 til en værdi på 87 milliarder i 2014. Samtidig med den forøgede værditilvækst skaber techvirksomhederne også nye job. Og det sker i et tempo, som er langt højere end i den traditionelle sektor. I techsektoren er antallet af job steget med 11 pct. mellem 2011 og 2014, mens den traditionelle sektor kun oplevede en jobtilvækst på 4 pct. Se figur 1.

Men der bliver ikke kun skabt flere job, det er også job til en højere løn. Det gennemsnitlige lønniveau er nemlig 36 pct. højere i den digitale techsektor i forhold til det nationale løngennemsnit. Techvirksomhederne har et stort vækstpotentiale, fordi de skaber flere arbejdspladser, øger produktiviteten og skaber digital disruption i de traditionelle industrier.

De tre største digitale områder er:


  1. app- og softwareudvikling (16,7 pct.)

  2. dataledelse og -analyse (11,7 pct.)

  3. hardware, enheder og open source-hardware (11,3 pct.)


Og i de traditionelle industrier er det:

  1. marketing, PR og design (44,7 pct.)

  2. videnskab og hightech (38,5 pct.)

  3. luftfart og forsvar (35,9 pct.)


De britiske tal for, hvor vigtige digitale virksomheder er for samfundsøkonomien, kan i store træk genfindes herhjemme i Danmark, siger Adam Lebech, branchedirektør for DI Digital.

”Når man kigger generelt på værditilvæksten, er den højere i den digitale økonomi end i resten af samfundet. Det skyldes, at teknologi udvikler sig rigtig hurtigt. Den bredbåndsforbindelse, du kan købe i dag, koster væsentligt mindre næste år,” siger han.

De danske IT-virksomheder kan dog ikke helt præsentere samme flotte tal som de britiske. Men tendensen er den samme. En opgørelse over væksten i telekommunikation, elektronikindustrien samt IT- og informationstjenester viser, at den årlige produktivitetsvækst i perioden 1995-2013 var på 6,3 pct. i Danmark. Det er cirka seks gange så højt som i resten af økonomien i samme periode. Og ligesom i Storbritannien har de digitale virksomheders vækst også i Danmark en jobskabende effekt. Men der er også det store problem her i landet, at der er mangel på kompetente folk til at besætte stillingerne:

”Der er mange afledte job af den digitale økonomi. Men manglen på højtuddannet arbejdskraft på teknologiområdet er nok den største barriere for vækst. Vores vurdering er, at manglen på højtuddannet arbejdskraft på teknologiområdet ligger på ca. 3.000 i den digitale branche og på 6.000, hvis man tager alle brancher,” siger Adam Lebech.

Det betyder til gengæld, at det er muligt at forlange høje lønninger: ”Når der er så stor en udækket efterspørgsel efter de højtuddannede, er de svære at ansætte, og de forventer høje lønninger og innovative miljøer,” siger han.

Kilde: Tech Nation 2016, Nesta og Tech City UK, februar 2016.

Forrige artikel Topinvestorer til topchefer: ”Tænk længere” Topinvestorer til topchefer: ”Tænk længere” Næste artikel Flertal af EU-borgere ønsker fælles kriseløsninger Flertal af EU-borgere ønsker fælles kriseløsninger

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.