Digitaliseringen accelererer, regeringen snøvler

Regeringen ønsker ”en digital infrastruktur i verdensklasse som grundlag for øget digitalisering og vækst i hele Danmark.” Det står der på første linje i det udspil for bedre bredbånd og mobildækning, som erhvervs- og vækstminister Annette Wilhelmsen fremlagde i onsdags.

Det er et pinligt udspil. Den danske regering bilder sig ind, at den stræber efter verdensklasse, men det er et stort blålys.

Sølle 30 Mbit/s i uploadhastighed og 100 Mbit/s i downloadhastighed på det danske bredbånd i 2020 er ekstremt uambitiøst i forhold til en række andre vestlige lande.  I Australien investerer man milliarder i at rulle fiber ud, så 93 pct. af borgerne kan få hastigheden op på 1 Gbit/s i 2021, og i Luxembourg vil man op på 500 Mbit/s i 2020 og have download på 1 Gbit/s. I Sydkorea har man for længst udrullet forbindelser med 100 Mbit/s, og flere steder har man allerede etableret Gbit-opkoblinger til internettet. Danmark bliver hægtet af i denne konkurrence.

[quote align="right" author=""]Det er et pinligt udspil. Den danske regering bilder sig ind, at den stræber efter verdensklasse, men det er et stort blålys.[/quote]

Dogmet om markeds- og teknologineutrale løsninger gør reelt, at man hænger fast i de gamle telemonopolers kobberæra, i stedet for at rykke ind i den nye fiberæra. Det er en katastrofe for væksten, det hæmmer overgangen til velfærdsteknologi, det svækker virksomhedernes og borgernes digitale muligheder, og for udkantsdanmark er det en taberopskrift ikke at komme med i fiberkapløbet. 30 Mbit/s er alt for lidt til videokonferencer og velfærdsteknologiske serviceløsninger. Det er for lidt til sundhedssektoren og de nye databehov i en tid, hvor vi går i retning af cloudcomputing og big data. Kobbernettet er ganske utidssvarende.

Hastigheden falder dramatisk på de sidste meter kobber, og rent teknisk vil mange danskere slet ikke opleve de 30 Mbit/s, som regeringen stiller dem i udsigt. Det mobile net vil stadig være fyldt med huller i dækningen, selv om der stilles flere master op. Og selv på 4G-nettet vil der være store begrænsninger for datamængden og hastigheden, når der kommer flere kunder på nettet. Regeringen har stadig ikke forstået, hvor vigtigt det er for Danmark rent strategisk at rykke fra kobber til fiber. Derfor vil Danmark tabe i den globale økonomis stadig mere digitaliserede konkurrence i de kommende år.

For bare to år siden var formanden for den amerikanske telekommission, Julius Genachowski, ude at presse på for, at alle amerikanske delstater skal sætte et mål om forbindelser på 100 Mbit/s i 2015. Her i januar gik han ud og sagde, at målet nu skal løftes til 1 Gbit/s allerede i 2015. Han har erkendt, at hastigheden gør en kæmpe forskel i den globale konkurrence. Og datamængderne vokser eksplosivt. Ikke bare som business, men også som underholdning. I USA står filmstreamingstjenesten Netflix bag en tredjedel af datatrafikken fra kl. 21 om aftenen, når tv-kigningen topper. Det kommer vi også til at se i Danmark. Tag f.eks. et kig på Netflix-serien House of Cards, og så forstår man hvorfor.

Digital taber eller vinder?

Regeringen burde sætte et klart og ambitiøst mål om, at Danmark skal være en af verdens tre førende digitale nationer, fordi dette bliver afgørende for fremtidens konkurrenceevne, produktivitet og vækst. Men i stedet er man kommet med et forkølet udspil.

[quote align="left" author=""]Dogmet om markeds- og teknologineutrale løsninger gør reelt, at man hænger fast i de gamle telemonopolers kobberæra, i stedet for at rykke ind i den nye fiberæra. Det er en katastrofe for væksten, det hæmmer overgangen til velfærdsteknologi, det svækker virksomhedernes og borgernes digitale muligheder, og for udkantsdanmark er det en taberopskrift ikke at komme med i fiberkapløbet.[/quote]

Måske har regeringen slet ikke forstået, hvad det kræver at bygge en moderne og avanceret digital infrastruktur.
Digitalisering, datamining, dataoverførsler og digital service og industriproduktion får en stadig mere vital betydning i nationernes og virksomhedernes kappestrid. Hver gang internethastigheden fordobles, stiger bruttonationalproduktet med 0,3 pct., fastslår Erhvervsstyrelsen, og hvis vi tidobler hastigheden på det danske bredbåndsnet, kan det øge bruttonationalproduktet med 169 milliarder kr. frem til 2020.

Det vil øge produktiviteten med over 7 pct., og det kan skabe over 10.000 nye arbejdspladser, viser beregninger fra Copenhagen Economics. Gevinsten er så stor, at målet burde rykkes frem til 2015.

Hvorfor opstiller regeringen halvhjertede mål, og hvorfor tøver man stadig med at kaste sig helhjertet ind i den digitale æra? I Vækstplan DK vil man sætte 60 millioner kr. af til udbygning af fibernet på Bornholm. Hvad nytter det, at man flytter pengene over til bornholmerne, når det havde været langt mere rationelt at investere pengene i at udbygge den fiberoptiske infrastruktur i landets største byer, som bl.a. København, Aarhus, Aalborg og Odense? Her ville langt flere virksomheder, borgere og offentlige institutioner kunne få glæde af det. Hele Danmark har brug for fiberforbindelser for at kunne nå verdensklassen.

[quote align="right" author=""]Regeringen burde sætte et klart og ambitiøst mål om, at Danmark skal være en af verdens tre førende digitale nationer, fordi dette bliver afgørende for fremtidens konkurrenceevne, produktivitet og vækst. Men i stedet er man kommet med et forkølet udspil.[/quote]

Skal vi virkelig løfte produktiviteten i dette land og udvikle en ny generation af digitalt baserede serviceydelser og industrielle produkter, så kræver det et veludviklet fiberoptisk netværk. Ikke kun på Bornholm og i Sønderjylland. I dag når elselskabernes forskellige fibernet kun ud til 6 pct. af alle bredbåndsabonnenter, og det er for lidt. Men selv i mange dele af København kan man ikke få adgang til fibernet, selv om det burde være mindst lige så vigtigt som at have adgang til offentlige veje, cykelstier, el-, vand- og fjernvarmenet.

Fri os for kobberalderen

Regeringen hænger stadig fast i et 13 år gammelt teleforlig, der er utidssvarende. Man bilder sig ind, at man kan overlade denne vitale infrastruktur til markedskræfterne alene, selv om det i praksis betyder, at der er store områder i landets største byer, hvor der enten ikke er fibernet, eller hvor omkostningerne ved en opkobling for borgere og virksomheder er prohibitivt høje. Det har meget alvorlige økonomiske konsekvenser.

I Ringkøbing, Odense, Aalborg og andre byer er kommunerne ved at opdage, at deres fremtidige velstand – deres muligheder for at tiltrække virksomheder og skabe arbejdspladser – også bestemmes af, at der faktisk findes et veludbygget fibernet.

De offentlige institutioner kan også opnå store produktivitetsforbedringer og udnytte mulighederne i de nye velfærdsteknologier langt bedre, når den digitale infrastruktur er på plads. Det kræver f.eks. fibernet at lave teleoperationer og køre avancerede forskningssamarbejder online, og flere og flere virksomheder har brug for fibernet for at kunne ekspandere i den globale konkurrence.

Så længe udbygningen af fibernettet er overladt helt til markedet, må disse virksomheder og offentlige institutioner nøjes med det gamle kobberbaserede telenet, hvor der ikke kan presses tilstrækkelig uploadhastighed ud af den sidste mil. Og selv om hastigheden på det mobile net fortsat stiger, er der for mange sorte huller og for lav uploadhastighed i det til, at det kan gøre det ud for en stabil digital infrastruktur.

[quote align="left" author=""]Det gamle kobbermonopol, TDC, er i gang med at rulle flere tusinde kilometer fiber ud, men de satser reelt stadig kun halvhjertet på fibernettet, eller de forsinker det, for at de stadig kan presse penge ud af kobberledningerne. Det er bare kostbart for Danmark og konkurrenceevnen.[/quote]

Danmark har brug for langt højere ambitioner end regeringens målsætning, der i 2020 vil give danskerne et bredbånd med downloadhastigheder på 100 Mbit/s. Udrulningen sker for langsomt, og man burde i stedet satse på fibernet, der kan give både download- og uploadhastigheder på 1 Gbit/s. Danmark bør tage ved lære af Australien, i stedet for at hænge fast i den gamle verdens net.

Det gamle kobbermonopol, TDC, er i gang med at rulle flere tusinde kilometer fiber ud, men de satser reelt stadig kun halvhjertet på fibernettet, eller de forsinker det, for at de stadig kan presse penge ud af kobberledningerne. Det er bare kostbart for Danmark og konkurrenceevnen.

Samfundet har i længden ikke råd til at vente på, at markedet af sig selv korrigerer denne markedsfejl. Da en hurtig internetadgang til det globale marked og til nye informationer definerer forskellen mellem vækst og stagnation, er det – sat på spidsen – lige nu vigtigere for samfundet at etablere fiberoptiske netværk end at investere i nye motorveje, broer og jernbaner.

Selvfølgelig har samfundet også brug for en høj grad af fysisk mobilitet med hurtig transport af mennesker og varer, men svigter man af denne grund den digitale infrastruktur, vil det skade velstanden. I den nye globale økonomi kan man ikke længere konkurrere alene på fysisk varetransport eller gammeldags industriel produktion. Den digitale komponent indgår i snart sagt alle fysiske varer, og betydningen af data vokser eksponentielt.

Det kan godt finansieres

Regeringen vil bruge den nye skat fra nordsøolien til at lave en togfond, der efter næste valg – det vil reelt sige fra 2017 til 2042 – skal investere 27,5 milliarder i elektrificering af tognettet, nye skinner og en ny bro over Vejle Fjord. Der ligger fine hensigter bag, og det har i mange år været en vigtig opgave at få elektrificeret tognettet. Det er også godt for den grønne omstilling. Men hvorfor støvsuger regeringen ikke de eksisterende offentlige budgetter, så man kan finde yderligere 20-30 milliarder til at lægge fibernet ud i alle landets vigtigste byer og købstæder? Det kan enten ske som et rent offentligt anlægsprojekt eller i et offentlig-privat partnerskab.

Hvis man reducerer væksten i det offentlige forbrug fra 0,4 pct. til 0 pct., sparer f.eks. ti milliarder på udvidelse af Landsbyggefondens renoveringsramme og presser kommunerne til at medfinansiere nogle af anlægsudgifterne, ville den digitale investeringsplan godt kunne finansieres.

[quote align="right" author=""]I dag kan kommunerne optage lån til udbygning af el- og fjernvarmenet, men ikke til bredbånd. Den mulighed bør de have fremover. Så ville man kunne etablere offentlig-private fiberpartnerskaber i de dele af landet, hvor udrulningen af fibernettet sker for langsomt.[/quote]

Hele den offentlige sektor kan opnå betydelige produktivitetsgevinster ved øget digital hastighed, og man vil få nye skatteindtægter fra de tusinder af job i den fiberoptiske anlægsfase. Fibernet vil øge den økonomiske vækst. Forudsætningen er, at der mobiliseres den fornødne politiske vilje til at tage et digitalt tigerspring. Er regeringen reelt bekymret for nationens konkurrenceevne, bør den også tage denne udfordring seriøst i stedet for at behandle den stedmoderligt.

I dag kan kommunerne optage lån til udbygning af el- og fjernvarmenet, men ikke til bredbånd. Den mulighed bør de have fremover. Så ville man kunne etablere offentlig-private fiberpartnerskaber i de dele af landet, hvor udrulningen af fibernettet sker for langsomt.

Man bør fordomsfrit overveje forskellige modeller, så omlægningen også tager et rimeligt hensyn til investorernes legitime interesser. Når det nye fiberoptiske net er etableret, er det vigtigt at styrke konkurrencen på bredbåndsmarkedet, hvor Danmark målt i forhold til andre lande er sakket agterud. Man bør lade konkurrerende serviceselskaber leje sig ind på nettet og kappes med hinanden om kundernes gunst, for det vil også give borgerne adgang til bedre servicepakker. Man bør også give borgerne en fradragsmulighed for at lægge fibernet ind fra vej til hus, sådan som man har gjort det i den svenske boligjobordning, så man kunne accelerere udviklingen yderligere.

Det har Dansk Folkeparti allerede foreslået, og det forslag fortjener at blive taget seriøst i forhandlingerne om vækstplanen. Det er langt vigtigere for nationens langsigtede konkurrenceevne end det grænsesnolleri, som de borgerlige partier er så optagede af.

Målet må være, at Danmark i løbet af tre år bliver verdens hurtigste digitale nation. Det ville med garanti få en sværm af digitale iværksættervirksomheder, digitale handelsfirmaer, sociale mediefællesskaber, online-undervisningsforløb og digitale serviceydelser til at vælte frem og skabe titusinder af nye arbejdspladser. Det ville være langt mere effektivt og vækstfremmende end de i grunden usikre beregninger om fremtidige arbejdsudbud som følge af de skatte- og afgiftslettelser, som regeringen har foreslået i Vækstplan DK.

Forrige artikel Kontanthjælpsreform giver mere til de udsatte Næste artikel Politisk flertal vil sætte fart i hurtigt bredbånd Politisk flertal vil sætte fart i hurtigt bredbånd

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Margrethe Vestager serverer tre kulturanbefalinger til Mandag Morgens læsere. Hun kommer blandt andet omkring en oldgræsk tragedie, som hun har genlæst for første gang siden gymnasiet, og en illusionskunstner på Netflix.

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Christian Harsløf havner i et af de største og mest betændte politiske brændpunkter, når han tiltræder som direktør for digitalisering og teknologi samt sundheds- og ældreområdet i KL.

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

KOMMENTAR: En læge i Grenaa og en læge i Århus midtby får den samme betaling for at tage sig godt af deres patienter. Men hvis de skal have lige god behandling, kræver det en meget forskellig indsats. Et lægefællesskab i Grenaa har taget konsekvensen og lavet deres egen udligningsordning mellem de stærkeste og de svageste patienter.

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale.