Digitaliseringen accelererer, regeringen snøvler

Regeringen ønsker ”en digital infrastruktur i verdensklasse som grundlag for øget digitalisering og vækst i hele Danmark.” Det står der på første linje i det udspil for bedre bredbånd og mobildækning, som erhvervs- og vækstminister Annette Wilhelmsen fremlagde i onsdags.

Det er et pinligt udspil. Den danske regering bilder sig ind, at den stræber efter verdensklasse, men det er et stort blålys.

Sølle 30 Mbit/s i uploadhastighed og 100 Mbit/s i downloadhastighed på det danske bredbånd i 2020 er ekstremt uambitiøst i forhold til en række andre vestlige lande.  I Australien investerer man milliarder i at rulle fiber ud, så 93 pct. af borgerne kan få hastigheden op på 1 Gbit/s i 2021, og i Luxembourg vil man op på 500 Mbit/s i 2020 og have download på 1 Gbit/s. I Sydkorea har man for længst udrullet forbindelser med 100 Mbit/s, og flere steder har man allerede etableret Gbit-opkoblinger til internettet. Danmark bliver hægtet af i denne konkurrence.

[quote align="right" author=""]Det er et pinligt udspil. Den danske regering bilder sig ind, at den stræber efter verdensklasse, men det er et stort blålys.[/quote]

Dogmet om markeds- og teknologineutrale løsninger gør reelt, at man hænger fast i de gamle telemonopolers kobberæra, i stedet for at rykke ind i den nye fiberæra. Det er en katastrofe for væksten, det hæmmer overgangen til velfærdsteknologi, det svækker virksomhedernes og borgernes digitale muligheder, og for udkantsdanmark er det en taberopskrift ikke at komme med i fiberkapløbet. 30 Mbit/s er alt for lidt til videokonferencer og velfærdsteknologiske serviceløsninger. Det er for lidt til sundhedssektoren og de nye databehov i en tid, hvor vi går i retning af cloudcomputing og big data. Kobbernettet er ganske utidssvarende.

Hastigheden falder dramatisk på de sidste meter kobber, og rent teknisk vil mange danskere slet ikke opleve de 30 Mbit/s, som regeringen stiller dem i udsigt. Det mobile net vil stadig være fyldt med huller i dækningen, selv om der stilles flere master op. Og selv på 4G-nettet vil der være store begrænsninger for datamængden og hastigheden, når der kommer flere kunder på nettet. Regeringen har stadig ikke forstået, hvor vigtigt det er for Danmark rent strategisk at rykke fra kobber til fiber. Derfor vil Danmark tabe i den globale økonomis stadig mere digitaliserede konkurrence i de kommende år.

For bare to år siden var formanden for den amerikanske telekommission, Julius Genachowski, ude at presse på for, at alle amerikanske delstater skal sætte et mål om forbindelser på 100 Mbit/s i 2015. Her i januar gik han ud og sagde, at målet nu skal løftes til 1 Gbit/s allerede i 2015. Han har erkendt, at hastigheden gør en kæmpe forskel i den globale konkurrence. Og datamængderne vokser eksplosivt. Ikke bare som business, men også som underholdning. I USA står filmstreamingstjenesten Netflix bag en tredjedel af datatrafikken fra kl. 21 om aftenen, når tv-kigningen topper. Det kommer vi også til at se i Danmark. Tag f.eks. et kig på Netflix-serien House of Cards, og så forstår man hvorfor.

Digital taber eller vinder?

Regeringen burde sætte et klart og ambitiøst mål om, at Danmark skal være en af verdens tre førende digitale nationer, fordi dette bliver afgørende for fremtidens konkurrenceevne, produktivitet og vækst. Men i stedet er man kommet med et forkølet udspil.

[quote align="left" author=""]Dogmet om markeds- og teknologineutrale løsninger gør reelt, at man hænger fast i de gamle telemonopolers kobberæra, i stedet for at rykke ind i den nye fiberæra. Det er en katastrofe for væksten, det hæmmer overgangen til velfærdsteknologi, det svækker virksomhedernes og borgernes digitale muligheder, og for udkantsdanmark er det en taberopskrift ikke at komme med i fiberkapløbet.[/quote]

Måske har regeringen slet ikke forstået, hvad det kræver at bygge en moderne og avanceret digital infrastruktur.
Digitalisering, datamining, dataoverførsler og digital service og industriproduktion får en stadig mere vital betydning i nationernes og virksomhedernes kappestrid. Hver gang internethastigheden fordobles, stiger bruttonationalproduktet med 0,3 pct., fastslår Erhvervsstyrelsen, og hvis vi tidobler hastigheden på det danske bredbåndsnet, kan det øge bruttonationalproduktet med 169 milliarder kr. frem til 2020.

Det vil øge produktiviteten med over 7 pct., og det kan skabe over 10.000 nye arbejdspladser, viser beregninger fra Copenhagen Economics. Gevinsten er så stor, at målet burde rykkes frem til 2015.

Hvorfor opstiller regeringen halvhjertede mål, og hvorfor tøver man stadig med at kaste sig helhjertet ind i den digitale æra? I Vækstplan DK vil man sætte 60 millioner kr. af til udbygning af fibernet på Bornholm. Hvad nytter det, at man flytter pengene over til bornholmerne, når det havde været langt mere rationelt at investere pengene i at udbygge den fiberoptiske infrastruktur i landets største byer, som bl.a. København, Aarhus, Aalborg og Odense? Her ville langt flere virksomheder, borgere og offentlige institutioner kunne få glæde af det. Hele Danmark har brug for fiberforbindelser for at kunne nå verdensklassen.

[quote align="right" author=""]Regeringen burde sætte et klart og ambitiøst mål om, at Danmark skal være en af verdens tre førende digitale nationer, fordi dette bliver afgørende for fremtidens konkurrenceevne, produktivitet og vækst. Men i stedet er man kommet med et forkølet udspil.[/quote]

Skal vi virkelig løfte produktiviteten i dette land og udvikle en ny generation af digitalt baserede serviceydelser og industrielle produkter, så kræver det et veludviklet fiberoptisk netværk. Ikke kun på Bornholm og i Sønderjylland. I dag når elselskabernes forskellige fibernet kun ud til 6 pct. af alle bredbåndsabonnenter, og det er for lidt. Men selv i mange dele af København kan man ikke få adgang til fibernet, selv om det burde være mindst lige så vigtigt som at have adgang til offentlige veje, cykelstier, el-, vand- og fjernvarmenet.

Fri os for kobberalderen

Regeringen hænger stadig fast i et 13 år gammelt teleforlig, der er utidssvarende. Man bilder sig ind, at man kan overlade denne vitale infrastruktur til markedskræfterne alene, selv om det i praksis betyder, at der er store områder i landets største byer, hvor der enten ikke er fibernet, eller hvor omkostningerne ved en opkobling for borgere og virksomheder er prohibitivt høje. Det har meget alvorlige økonomiske konsekvenser.

I Ringkøbing, Odense, Aalborg og andre byer er kommunerne ved at opdage, at deres fremtidige velstand – deres muligheder for at tiltrække virksomheder og skabe arbejdspladser – også bestemmes af, at der faktisk findes et veludbygget fibernet.

De offentlige institutioner kan også opnå store produktivitetsforbedringer og udnytte mulighederne i de nye velfærdsteknologier langt bedre, når den digitale infrastruktur er på plads. Det kræver f.eks. fibernet at lave teleoperationer og køre avancerede forskningssamarbejder online, og flere og flere virksomheder har brug for fibernet for at kunne ekspandere i den globale konkurrence.

Så længe udbygningen af fibernettet er overladt helt til markedet, må disse virksomheder og offentlige institutioner nøjes med det gamle kobberbaserede telenet, hvor der ikke kan presses tilstrækkelig uploadhastighed ud af den sidste mil. Og selv om hastigheden på det mobile net fortsat stiger, er der for mange sorte huller og for lav uploadhastighed i det til, at det kan gøre det ud for en stabil digital infrastruktur.

[quote align="left" author=""]Det gamle kobbermonopol, TDC, er i gang med at rulle flere tusinde kilometer fiber ud, men de satser reelt stadig kun halvhjertet på fibernettet, eller de forsinker det, for at de stadig kan presse penge ud af kobberledningerne. Det er bare kostbart for Danmark og konkurrenceevnen.[/quote]

Danmark har brug for langt højere ambitioner end regeringens målsætning, der i 2020 vil give danskerne et bredbånd med downloadhastigheder på 100 Mbit/s. Udrulningen sker for langsomt, og man burde i stedet satse på fibernet, der kan give både download- og uploadhastigheder på 1 Gbit/s. Danmark bør tage ved lære af Australien, i stedet for at hænge fast i den gamle verdens net.

Det gamle kobbermonopol, TDC, er i gang med at rulle flere tusinde kilometer fiber ud, men de satser reelt stadig kun halvhjertet på fibernettet, eller de forsinker det, for at de stadig kan presse penge ud af kobberledningerne. Det er bare kostbart for Danmark og konkurrenceevnen.

Samfundet har i længden ikke råd til at vente på, at markedet af sig selv korrigerer denne markedsfejl. Da en hurtig internetadgang til det globale marked og til nye informationer definerer forskellen mellem vækst og stagnation, er det – sat på spidsen – lige nu vigtigere for samfundet at etablere fiberoptiske netværk end at investere i nye motorveje, broer og jernbaner.

Selvfølgelig har samfundet også brug for en høj grad af fysisk mobilitet med hurtig transport af mennesker og varer, men svigter man af denne grund den digitale infrastruktur, vil det skade velstanden. I den nye globale økonomi kan man ikke længere konkurrere alene på fysisk varetransport eller gammeldags industriel produktion. Den digitale komponent indgår i snart sagt alle fysiske varer, og betydningen af data vokser eksponentielt.

Det kan godt finansieres

Regeringen vil bruge den nye skat fra nordsøolien til at lave en togfond, der efter næste valg – det vil reelt sige fra 2017 til 2042 – skal investere 27,5 milliarder i elektrificering af tognettet, nye skinner og en ny bro over Vejle Fjord. Der ligger fine hensigter bag, og det har i mange år været en vigtig opgave at få elektrificeret tognettet. Det er også godt for den grønne omstilling. Men hvorfor støvsuger regeringen ikke de eksisterende offentlige budgetter, så man kan finde yderligere 20-30 milliarder til at lægge fibernet ud i alle landets vigtigste byer og købstæder? Det kan enten ske som et rent offentligt anlægsprojekt eller i et offentlig-privat partnerskab.

Hvis man reducerer væksten i det offentlige forbrug fra 0,4 pct. til 0 pct., sparer f.eks. ti milliarder på udvidelse af Landsbyggefondens renoveringsramme og presser kommunerne til at medfinansiere nogle af anlægsudgifterne, ville den digitale investeringsplan godt kunne finansieres.

[quote align="right" author=""]I dag kan kommunerne optage lån til udbygning af el- og fjernvarmenet, men ikke til bredbånd. Den mulighed bør de have fremover. Så ville man kunne etablere offentlig-private fiberpartnerskaber i de dele af landet, hvor udrulningen af fibernettet sker for langsomt.[/quote]

Hele den offentlige sektor kan opnå betydelige produktivitetsgevinster ved øget digital hastighed, og man vil få nye skatteindtægter fra de tusinder af job i den fiberoptiske anlægsfase. Fibernet vil øge den økonomiske vækst. Forudsætningen er, at der mobiliseres den fornødne politiske vilje til at tage et digitalt tigerspring. Er regeringen reelt bekymret for nationens konkurrenceevne, bør den også tage denne udfordring seriøst i stedet for at behandle den stedmoderligt.

I dag kan kommunerne optage lån til udbygning af el- og fjernvarmenet, men ikke til bredbånd. Den mulighed bør de have fremover. Så ville man kunne etablere offentlig-private fiberpartnerskaber i de dele af landet, hvor udrulningen af fibernettet sker for langsomt.

Man bør fordomsfrit overveje forskellige modeller, så omlægningen også tager et rimeligt hensyn til investorernes legitime interesser. Når det nye fiberoptiske net er etableret, er det vigtigt at styrke konkurrencen på bredbåndsmarkedet, hvor Danmark målt i forhold til andre lande er sakket agterud. Man bør lade konkurrerende serviceselskaber leje sig ind på nettet og kappes med hinanden om kundernes gunst, for det vil også give borgerne adgang til bedre servicepakker. Man bør også give borgerne en fradragsmulighed for at lægge fibernet ind fra vej til hus, sådan som man har gjort det i den svenske boligjobordning, så man kunne accelerere udviklingen yderligere.

Det har Dansk Folkeparti allerede foreslået, og det forslag fortjener at blive taget seriøst i forhandlingerne om vækstplanen. Det er langt vigtigere for nationens langsigtede konkurrenceevne end det grænsesnolleri, som de borgerlige partier er så optagede af.

Målet må være, at Danmark i løbet af tre år bliver verdens hurtigste digitale nation. Det ville med garanti få en sværm af digitale iværksættervirksomheder, digitale handelsfirmaer, sociale mediefællesskaber, online-undervisningsforløb og digitale serviceydelser til at vælte frem og skabe titusinder af nye arbejdspladser. Det ville være langt mere effektivt og vækstfremmende end de i grunden usikre beregninger om fremtidige arbejdsudbud som følge af de skatte- og afgiftslettelser, som regeringen har foreslået i Vækstplan DK.

Forrige artikel Kontanthjælpsreform giver mere til de udsatte Næste artikel Politisk flertal vil sætte fart i hurtigt bredbånd Politisk flertal vil sætte fart i hurtigt bredbånd

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Mandag Morgen har bedt uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) om at komme med tre kulturanbefalinger. Han anbefaler blandt andet at tage til kirkekoncerter, og så er han hoppet med på Lykke-Per-bølgen.

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

På universitetet oplever professor Nina Smith studerende, særligt piger, der bryder grædende sammen, når de får en ’forkert’ karakter. Kvinder vil være perfekte både ude og hjemme, og det kan man ikke, siger hun. Og hun taler af erfaring.

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskere mener at have fundet formlen for uærlighed. Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.