Digitaliseringen accelererer, regeringen snøvler

Regeringen ønsker ”en digital infrastruktur i verdensklasse som grundlag for øget digitalisering og vækst i hele Danmark.” Det står der på første linje i det udspil for bedre bredbånd og mobildækning, som erhvervs- og vækstminister Annette Wilhelmsen fremlagde i onsdags.

Det er et pinligt udspil. Den danske regering bilder sig ind, at den stræber efter verdensklasse, men det er et stort blålys.

Sølle 30 Mbit/s i uploadhastighed og 100 Mbit/s i downloadhastighed på det danske bredbånd i 2020 er ekstremt uambitiøst i forhold til en række andre vestlige lande.  I Australien investerer man milliarder i at rulle fiber ud, så 93 pct. af borgerne kan få hastigheden op på 1 Gbit/s i 2021, og i Luxembourg vil man op på 500 Mbit/s i 2020 og have download på 1 Gbit/s. I Sydkorea har man for længst udrullet forbindelser med 100 Mbit/s, og flere steder har man allerede etableret Gbit-opkoblinger til internettet. Danmark bliver hægtet af i denne konkurrence.

[quote align="right" author=""]Det er et pinligt udspil. Den danske regering bilder sig ind, at den stræber efter verdensklasse, men det er et stort blålys.[/quote]

Dogmet om markeds- og teknologineutrale løsninger gør reelt, at man hænger fast i de gamle telemonopolers kobberæra, i stedet for at rykke ind i den nye fiberæra. Det er en katastrofe for væksten, det hæmmer overgangen til velfærdsteknologi, det svækker virksomhedernes og borgernes digitale muligheder, og for udkantsdanmark er det en taberopskrift ikke at komme med i fiberkapløbet. 30 Mbit/s er alt for lidt til videokonferencer og velfærdsteknologiske serviceløsninger. Det er for lidt til sundhedssektoren og de nye databehov i en tid, hvor vi går i retning af cloudcomputing og big data. Kobbernettet er ganske utidssvarende.

Hastigheden falder dramatisk på de sidste meter kobber, og rent teknisk vil mange danskere slet ikke opleve de 30 Mbit/s, som regeringen stiller dem i udsigt. Det mobile net vil stadig være fyldt med huller i dækningen, selv om der stilles flere master op. Og selv på 4G-nettet vil der være store begrænsninger for datamængden og hastigheden, når der kommer flere kunder på nettet. Regeringen har stadig ikke forstået, hvor vigtigt det er for Danmark rent strategisk at rykke fra kobber til fiber. Derfor vil Danmark tabe i den globale økonomis stadig mere digitaliserede konkurrence i de kommende år.

For bare to år siden var formanden for den amerikanske telekommission, Julius Genachowski, ude at presse på for, at alle amerikanske delstater skal sætte et mål om forbindelser på 100 Mbit/s i 2015. Her i januar gik han ud og sagde, at målet nu skal løftes til 1 Gbit/s allerede i 2015. Han har erkendt, at hastigheden gør en kæmpe forskel i den globale konkurrence. Og datamængderne vokser eksplosivt. Ikke bare som business, men også som underholdning. I USA står filmstreamingstjenesten Netflix bag en tredjedel af datatrafikken fra kl. 21 om aftenen, når tv-kigningen topper. Det kommer vi også til at se i Danmark. Tag f.eks. et kig på Netflix-serien House of Cards, og så forstår man hvorfor.

Digital taber eller vinder?

Regeringen burde sætte et klart og ambitiøst mål om, at Danmark skal være en af verdens tre førende digitale nationer, fordi dette bliver afgørende for fremtidens konkurrenceevne, produktivitet og vækst. Men i stedet er man kommet med et forkølet udspil.

[quote align="left" author=""]Dogmet om markeds- og teknologineutrale løsninger gør reelt, at man hænger fast i de gamle telemonopolers kobberæra, i stedet for at rykke ind i den nye fiberæra. Det er en katastrofe for væksten, det hæmmer overgangen til velfærdsteknologi, det svækker virksomhedernes og borgernes digitale muligheder, og for udkantsdanmark er det en taberopskrift ikke at komme med i fiberkapløbet.[/quote]

Måske har regeringen slet ikke forstået, hvad det kræver at bygge en moderne og avanceret digital infrastruktur.
Digitalisering, datamining, dataoverførsler og digital service og industriproduktion får en stadig mere vital betydning i nationernes og virksomhedernes kappestrid. Hver gang internethastigheden fordobles, stiger bruttonationalproduktet med 0,3 pct., fastslår Erhvervsstyrelsen, og hvis vi tidobler hastigheden på det danske bredbåndsnet, kan det øge bruttonationalproduktet med 169 milliarder kr. frem til 2020.

Det vil øge produktiviteten med over 7 pct., og det kan skabe over 10.000 nye arbejdspladser, viser beregninger fra Copenhagen Economics. Gevinsten er så stor, at målet burde rykkes frem til 2015.

Hvorfor opstiller regeringen halvhjertede mål, og hvorfor tøver man stadig med at kaste sig helhjertet ind i den digitale æra? I Vækstplan DK vil man sætte 60 millioner kr. af til udbygning af fibernet på Bornholm. Hvad nytter det, at man flytter pengene over til bornholmerne, når det havde været langt mere rationelt at investere pengene i at udbygge den fiberoptiske infrastruktur i landets største byer, som bl.a. København, Aarhus, Aalborg og Odense? Her ville langt flere virksomheder, borgere og offentlige institutioner kunne få glæde af det. Hele Danmark har brug for fiberforbindelser for at kunne nå verdensklassen.

[quote align="right" author=""]Regeringen burde sætte et klart og ambitiøst mål om, at Danmark skal være en af verdens tre førende digitale nationer, fordi dette bliver afgørende for fremtidens konkurrenceevne, produktivitet og vækst. Men i stedet er man kommet med et forkølet udspil.[/quote]

Skal vi virkelig løfte produktiviteten i dette land og udvikle en ny generation af digitalt baserede serviceydelser og industrielle produkter, så kræver det et veludviklet fiberoptisk netværk. Ikke kun på Bornholm og i Sønderjylland. I dag når elselskabernes forskellige fibernet kun ud til 6 pct. af alle bredbåndsabonnenter, og det er for lidt. Men selv i mange dele af København kan man ikke få adgang til fibernet, selv om det burde være mindst lige så vigtigt som at have adgang til offentlige veje, cykelstier, el-, vand- og fjernvarmenet.

Fri os for kobberalderen

Regeringen hænger stadig fast i et 13 år gammelt teleforlig, der er utidssvarende. Man bilder sig ind, at man kan overlade denne vitale infrastruktur til markedskræfterne alene, selv om det i praksis betyder, at der er store områder i landets største byer, hvor der enten ikke er fibernet, eller hvor omkostningerne ved en opkobling for borgere og virksomheder er prohibitivt høje. Det har meget alvorlige økonomiske konsekvenser.

I Ringkøbing, Odense, Aalborg og andre byer er kommunerne ved at opdage, at deres fremtidige velstand – deres muligheder for at tiltrække virksomheder og skabe arbejdspladser – også bestemmes af, at der faktisk findes et veludbygget fibernet.

De offentlige institutioner kan også opnå store produktivitetsforbedringer og udnytte mulighederne i de nye velfærdsteknologier langt bedre, når den digitale infrastruktur er på plads. Det kræver f.eks. fibernet at lave teleoperationer og køre avancerede forskningssamarbejder online, og flere og flere virksomheder har brug for fibernet for at kunne ekspandere i den globale konkurrence.

Så længe udbygningen af fibernettet er overladt helt til markedet, må disse virksomheder og offentlige institutioner nøjes med det gamle kobberbaserede telenet, hvor der ikke kan presses tilstrækkelig uploadhastighed ud af den sidste mil. Og selv om hastigheden på det mobile net fortsat stiger, er der for mange sorte huller og for lav uploadhastighed i det til, at det kan gøre det ud for en stabil digital infrastruktur.

[quote align="left" author=""]Det gamle kobbermonopol, TDC, er i gang med at rulle flere tusinde kilometer fiber ud, men de satser reelt stadig kun halvhjertet på fibernettet, eller de forsinker det, for at de stadig kan presse penge ud af kobberledningerne. Det er bare kostbart for Danmark og konkurrenceevnen.[/quote]

Danmark har brug for langt højere ambitioner end regeringens målsætning, der i 2020 vil give danskerne et bredbånd med downloadhastigheder på 100 Mbit/s. Udrulningen sker for langsomt, og man burde i stedet satse på fibernet, der kan give både download- og uploadhastigheder på 1 Gbit/s. Danmark bør tage ved lære af Australien, i stedet for at hænge fast i den gamle verdens net.

Det gamle kobbermonopol, TDC, er i gang med at rulle flere tusinde kilometer fiber ud, men de satser reelt stadig kun halvhjertet på fibernettet, eller de forsinker det, for at de stadig kan presse penge ud af kobberledningerne. Det er bare kostbart for Danmark og konkurrenceevnen.

Samfundet har i længden ikke råd til at vente på, at markedet af sig selv korrigerer denne markedsfejl. Da en hurtig internetadgang til det globale marked og til nye informationer definerer forskellen mellem vækst og stagnation, er det – sat på spidsen – lige nu vigtigere for samfundet at etablere fiberoptiske netværk end at investere i nye motorveje, broer og jernbaner.

Selvfølgelig har samfundet også brug for en høj grad af fysisk mobilitet med hurtig transport af mennesker og varer, men svigter man af denne grund den digitale infrastruktur, vil det skade velstanden. I den nye globale økonomi kan man ikke længere konkurrere alene på fysisk varetransport eller gammeldags industriel produktion. Den digitale komponent indgår i snart sagt alle fysiske varer, og betydningen af data vokser eksponentielt.

Det kan godt finansieres

Regeringen vil bruge den nye skat fra nordsøolien til at lave en togfond, der efter næste valg – det vil reelt sige fra 2017 til 2042 – skal investere 27,5 milliarder i elektrificering af tognettet, nye skinner og en ny bro over Vejle Fjord. Der ligger fine hensigter bag, og det har i mange år været en vigtig opgave at få elektrificeret tognettet. Det er også godt for den grønne omstilling. Men hvorfor støvsuger regeringen ikke de eksisterende offentlige budgetter, så man kan finde yderligere 20-30 milliarder til at lægge fibernet ud i alle landets vigtigste byer og købstæder? Det kan enten ske som et rent offentligt anlægsprojekt eller i et offentlig-privat partnerskab.

Hvis man reducerer væksten i det offentlige forbrug fra 0,4 pct. til 0 pct., sparer f.eks. ti milliarder på udvidelse af Landsbyggefondens renoveringsramme og presser kommunerne til at medfinansiere nogle af anlægsudgifterne, ville den digitale investeringsplan godt kunne finansieres.

[quote align="right" author=""]I dag kan kommunerne optage lån til udbygning af el- og fjernvarmenet, men ikke til bredbånd. Den mulighed bør de have fremover. Så ville man kunne etablere offentlig-private fiberpartnerskaber i de dele af landet, hvor udrulningen af fibernettet sker for langsomt.[/quote]

Hele den offentlige sektor kan opnå betydelige produktivitetsgevinster ved øget digital hastighed, og man vil få nye skatteindtægter fra de tusinder af job i den fiberoptiske anlægsfase. Fibernet vil øge den økonomiske vækst. Forudsætningen er, at der mobiliseres den fornødne politiske vilje til at tage et digitalt tigerspring. Er regeringen reelt bekymret for nationens konkurrenceevne, bør den også tage denne udfordring seriøst i stedet for at behandle den stedmoderligt.

I dag kan kommunerne optage lån til udbygning af el- og fjernvarmenet, men ikke til bredbånd. Den mulighed bør de have fremover. Så ville man kunne etablere offentlig-private fiberpartnerskaber i de dele af landet, hvor udrulningen af fibernettet sker for langsomt.

Man bør fordomsfrit overveje forskellige modeller, så omlægningen også tager et rimeligt hensyn til investorernes legitime interesser. Når det nye fiberoptiske net er etableret, er det vigtigt at styrke konkurrencen på bredbåndsmarkedet, hvor Danmark målt i forhold til andre lande er sakket agterud. Man bør lade konkurrerende serviceselskaber leje sig ind på nettet og kappes med hinanden om kundernes gunst, for det vil også give borgerne adgang til bedre servicepakker. Man bør også give borgerne en fradragsmulighed for at lægge fibernet ind fra vej til hus, sådan som man har gjort det i den svenske boligjobordning, så man kunne accelerere udviklingen yderligere.

Det har Dansk Folkeparti allerede foreslået, og det forslag fortjener at blive taget seriøst i forhandlingerne om vækstplanen. Det er langt vigtigere for nationens langsigtede konkurrenceevne end det grænsesnolleri, som de borgerlige partier er så optagede af.

Målet må være, at Danmark i løbet af tre år bliver verdens hurtigste digitale nation. Det ville med garanti få en sværm af digitale iværksættervirksomheder, digitale handelsfirmaer, sociale mediefællesskaber, online-undervisningsforløb og digitale serviceydelser til at vælte frem og skabe titusinder af nye arbejdspladser. Det ville være langt mere effektivt og vækstfremmende end de i grunden usikre beregninger om fremtidige arbejdsudbud som følge af de skatte- og afgiftslettelser, som regeringen har foreslået i Vækstplan DK.

Forrige artikel Kontanthjælpsreform giver mere til de udsatte Næste artikel Politisk flertal vil sætte fart i hurtigt bredbånd Politisk flertal vil sætte fart i hurtigt bredbånd
Hvordan skal vi forstå Viktor Orbán og hans ligesindede?

Hvordan skal vi forstå Viktor Orbán og hans ligesindede?

POLITIK OG VELFÆRD Polen og Ungarn er EU’s problembørn: De respekterer ikke basale demokratiske rettigheder, og knægter den frie presse og domstolene. Senest har de to lande nedlagt veto mod det samlede EU-budget og coronahjælpepakken. Men hvordan ser konflikten ud set fra Orbáns Ungarn? Er der noget, vi har misforstået i Vesten? 

Deep tech er fremtidens sammensmeltning af teknologier

Deep tech er fremtidens sammensmeltning af teknologier

DIGITAL OMSTILLING Der kommer en tid, hvor digitalisering ikke længere driver den teknologiske udvikling. Fremtidens løsninger vil være digitale – men samtidig en blanding af mange nye avancerede teknologier og videnskaber. Og måden, de udvikles på, vil inddrage langt flere og mere forskelligartede aktører.

ICDK: High tech byfarme skal forny Sydkoreas landbrug

ICDK: High tech byfarme skal forny Sydkoreas landbrug

GRØN OMSTILLING Den rekordhurtige økonomiske udvikling, som Sydkorea har gennemlevet de seneste årtier, har sat sit præg på alle aspekter af hverdagen. En af de sektorer, der har oplevet den største forandring, er landbruget og fødevareproduktionen, skriver Innovation Centre Denmark fra Seoul. 

Missioner er ledelsesbrændstof til tiden

Missioner er ledelsesbrændstof til tiden

LEDELSE Missioner kan hjælpe ledere og medarbejdere med at navigere efter langsigtede mål og udvikle forretningen i en tid, hvor sigtbarheden for mange organisationer er stærkt reduceret, skriver Christian Bason.

Søren Henriksen anbefaler

Søren Henriksen anbefaler

KULTURANBEFALING KMD's Søren Henriksen giver et indblik i tech-entusiastens kulturforbrug. Og så er han fascineret af renæssancemenneskets dyder.

Det er hele systemet, den er gal med

Det er hele systemet, den er gal med

POLITIK OG VELFÆRD Når man skal løse samfundets mest genstridige problemer, kan det hjælpe at træde et skridt tilbage og forsøge at forstå hele det system, som problemet er opstået i. Men hvordan forandrer man et helt system? Det skal et stort nyt projekt fra Rockwoolfonden undersøge.

Sociale detektiver finder udsatte kvinders motivation

Sociale detektiver finder udsatte kvinders motivation

POLITIK OG VELFÆRD Radikalt nybrud i tilgangen til kvinder, der får fjernet deres barn ved fødslen, reducerer antallet af tvangsfjernelser. ”Alt for ofte definerer vi kvinderne gennem deres problemer og ser dem ikke som borgere eller individer,” siger Sophie Humphrey, kvinden bag den britiske succeshistorie.

På Næstved Rådhus gentænker direktøren hele systemet

På Næstved Rådhus gentænker direktøren hele systemet

POLITIK OG VELFÆRD Over hele landet bakser kommuner med sociale udfordringer, som kører i ring. I Næstved gør kommunaldirektør Rie Perry klar til at tune hele sin organisation for at bryde det frustrerende mønster. I samarbejde med medarbejdere vil hun udvikle en praksis, der sætter borgeren og ikke borgerens problem i centrum.

Fonde vil ikke længere finansiere et defekt system

Fonde vil ikke længere finansiere et defekt system

POLITIK OG VELFÆRD Trods mange års fokus er det svært at rykke udsatte borgere. Organisationer og flere fonde vil derfor ikke blot finansiere sociale projekter – de vil også rette op på de fejl i systemet, der er med til at fastholde borgere i udsatte positioner.

Drejebog for en grøn fremtid

Drejebog for en grøn fremtid

GRØN OMSTILLING Danmark har alle forudsætninger for at blive rollemodel for bæredygtig omstilling. Men der mangler en fælles fortælling, der kan binde de mange gode aktiviteter og strategier sammen. Et nyt ambitiøst projekt, ledet af tænketanken Sustainia, skal skabe et samlingspunkt, som viser verden, at klimakrisen er en mulighed for udvikling.

Tema: Demokrati og borgerrettigheder under corona

Tema: Demokrati og borgerrettigheder under corona

Når de gule bjælker blinker og røgen står ud af nyhedsredaktørernes tastaturer, er der ekstra grund til at stoppe op og spørge, hvad det egentlig er for dagsordner, der er i spil neden under alle mellemregningerne.

I disse uger kan det næsten ikke blive større: Tilliden til samfundets institutioner. Respekt for demokratiet. Og vores samfunds resiliens og danskernes evne til at komme styrket og samlet gennem en krise.

Vi har samlet en stribe artikler og debatindlæg fra Mandag Morgen, der gør dig klogere på netop de store spørgsmål.

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

EU Kampen om demokratiet i EU går under radaren for de fleste, men der er afgørende ting på spil. I længden kan EU ikke acceptere at finansiere korruption og falske nyheder i Ungarn og Polen.

Hun skal skabe tillid

Hun skal skabe tillid

LEDELSE Nu var der endelig ved at være skabt ro på bassinkanten. Men så blussede balladen op igen. Derfor skal Merete Riisager få genskabt tilliden hurtigst muligt.

Regeringen spiller en grøn defensiv

Regeringen spiller en grøn defensiv

GRØN OMSTILLING Udspillet til en grøn skattereform viser med stadig større tydelighed en regering, der i klimapolitikken lytter mere til traditionalisterne i fagbevægelsen end til erhvervslivets grønne frontløbere. Måske kommer der slet ikke noget udspil til CO2-afgift i denne regeringsperiode. 

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU bør sikre sig langt bedre mod interessekonflikter, skriver EU’s ombudsmand i en afgørelse på en klage over valget af Blackrock som rådgiver om bæredygtig finans. Verdens største kapitalforvalter har indlysende egne interesser på spil i det område, som den nu skal rådgive kommissionen om. Men Kommissionens retningslinjer forhindrer i dag ikke, at Blackrock kan gå direkte fra lobbyist til rådgiver.  

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

LEDELSE Ledere prøver at støtte deres medarbejdere med alt fra overraskende fridage til 30 timers-uger under pandemien. Nogle gange handler det bare om at spørge ”Hvordan har du det, helt oprigtigt?”

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

GRØN OMSTILLING Hvis det nyligt opstillingsberettigede Veganerpartiet kommer til magten i morgen, bliver Danmark over 200 millioner individer fattigere. Partiets mærkesag er at lukke det konventionelle dyrelandbrug, servere bønnepostej for leverpostejsdanskerne og sætte naturen og dyrene i centrum – på lige fod med mennesket. For nogle et skrækscenarie. For Veganerpartiets forperson Lisel Vad Olsson det eneste scenarie for et medfølende og grønt land, som kan tage kampen op med klimakrise og døende økosystemer.

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

POLITIK OG VELFÆRD Allerede før den første coronavaccine har ramt markedet, er kampen om doserne i fuld gang. Et studie fra Duke University viser, at USA og EU har sat sig hårdt på den forventede produktion, skarpt efterfulgt af Indien, hvilket kan betyde færre og senere vacciner til milliarder af mennesker i andre og mindre velstående lande.

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

GRØN OMSTILLING Vedvarende energi er ikke kun godt for klodens klima. Det er også en nødvendig vej for Europa til regulær selvstændighed i forhold til USA og Rusland. Der kan også være sikkerhedsmæssige risici ved en udvikling, der svækker oliestater som Rusland og Saudi-Arabien og efterlader afrikanske lande med fossil energi. 

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

GRØN OMSTILLING Amerikanske politikere har truet europæiske virksomheder til at stoppe byggeriet af gasrørledningen Nord Stream 2. Sagen er et voldsomt geopolitisk sammenstød mellem USA på det ene side og Tyskland, Rusland og EU på den anden side om Europas energiforsyning.

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

GRØN OMSTILLING USA er blevet selvforsynende med olie. Dét faktum kombineret med den accelererede grønne omstilling betyder, at de gamle oliegiganter som Rusland og Saudi-Arabien mister indflydelse, mens Kina og andre lande, der satser på rene energiteknologier, styrkes.

Koks i regeringens maskinrum

Koks i regeringens maskinrum

LEDELSE Minksagen kommer ikke alene til at trække dybe politiske spor. Det må også blive en anledning til et kritisk eftersyn af ministeriernes topledelser. Det er ikke kun et Fødevareministerium og en fødevareminister, der har et problem.

Velkommen til skandaleministeriet

Velkommen til skandaleministeriet

LEDELSE Rasmus Prehn overtager et ministerium, hvor den tidligere departementscchef har beklaget fejl i ministerbetjeningen. Det er ikke første gang, Fødevareministeriets sagsbehandling halter efter almindelige forvaltningsretlige standarder. Rasmus Prehn skal sørge for, at det bliver den sidste gang.

Kent Damsgaard anbefaler

Kent Damsgaard anbefaler

KULTURANBEFALING Corona kan heldigvis ikke aflyse efterårets flotte farver. Ny administrerende direktør i Forsikring & Pension, Kent Damsgaard, mærker årstiden og anbefaler filmklassiker, der i den grad tåler et gensyn – også sammen med teenagebørnene.

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

POLITIK OG VELFÆRD Frankrigs præsident og Tysklands kansler vil øge EU’s autonomi over for USA og Kina. EU skal stille sig i spidsen for globale koalitioner om sundhed, terror, menneskerettigheder, sådan som man har gjort det på klimaområdet.

Den næste industrielle revolution er biologisk

Den næste industrielle revolution er biologisk

DIGITAL OMSTILLING Industrialiseringen bygger på ingeniørkunst. De teknologier, vi har brugt til fremstilling, har været præget af mekanik og kemi – og drevet af fossile brændsler. Men fremtidens industriproduktion kan for en stor dels vedkommende blive baseret på et helt andet teknologisk paradigme; på biologi.

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

KOMMENTAR Indien har været hårdt ramt af pandemien, men indsatsen for at bekæmpe covid-19 har også udviklet det indiske sundhedssystem, forskningssystem og den medicinske industri med ekspresfart, skriver det danske innovationscenter i Indien.

Hyldest til forstyrrelsen

Hyldest til forstyrrelsen

LEDELSE Prisen for hjemmearbejdets uforstyrrede fokus er mindre innovation og færre løbende småjusteringer af mål, strategier og processer. Coronakrisen har understreget, at en vigtig ledelsesopgave er blot at være til stede og “åben for forstyrrelse”, skriver Mads Thimmer.

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

GRØN OMSTILLING Regeringens økonomiske genstart af Danmark har indtil videre ikke formået at gribe en række grønne muligheder. Sådan lyder kritikken fra en lang række eksperter og DI, som opfordrer regeringen til at udnytte hjælpepakkernes grønne potentialer.

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

POLITIK OG VELFÆRD Som ny kommissionsformand får økonomiprofessor Nina Smith et stort ansvar for at forme fremtidens Danmark med en ny generation af reformer, så flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. I et interview med Mandag Morgen løfter hun sløret for, hvordan hun vil forberede reformerne. Det danske uddannelseslandskab kan stå over for store forandringer.

Fra dimittend til direktør

Fra dimittend til direktør

POLITIK OG VELFÆRD Den tårnhøje ledighed blandt dimittender får universitet, jobcenter og erhvervskontorer til at samarbejde om at finde job til de unge. Nu skal dimittenderne også selv tænke på jobmuligheder i små og mellemstore virksomheder – eller starte deres egen virksomhed.

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

POLITIK OG VELFÆRD Man kan få fuld løn under et kursus, men mulighederne bliver ikke brugt. Ekspert efterlyser en personlig uddannelseskonto og et farvel til et uoverskueligt system af efteruddannelser. Jysk kommune bryder fødekæde fra fravær i folkeskolen til et liv med ufaglærte job.

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

POLITIK OG VELFÆRD Over 600 drenge fra udsatte boligområder har etableret knap 70 mikrovirksomheder i samarbejde med erhvervsfolk og andre frivillige i løbet af ti år. Skoledirektør opfordrer til at skrue ned for skoler og i stedet flytte undervisning ud, hvor borgerne er, for at få flere til at tage en uddannelse. Halvdelen af hans 3.000 kursister bliver undervist andre steder end på skolen. Men incitamenterne halter.

Netværk erstatter isolation

Netværk erstatter isolation

POLITIK OG VELFÆRD Mange års en-til-en-møder mellem jobcentre og kvinder med en ikkevestlig baggrund har ikke fået kvinderne i job eller uddannelse. Nu samler jobcentret i Svendborg kvinder i ti-personersgrupper, hvor de kan støtte hinanden. De har fejret den første mønsterbryder, der har fået et arbejde.

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

POLITIK OG VELFÆRD Minksagen har givet en gedigen forskrækkelse til en regering, der har været fristet til at lede enerådigt. Når presset øges på borgerens rettigheder, skal den demokratiske legitimitet styrkes. Den balance er tippet for regeringen, mener eksperter. 

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

DIGITAL OMSTILLING Under finanskrisen faldt virksomhedernes it-investeringer, men effekten af coronakrisen er en ganske anden. Trods forventet negativt BNP på næsten fire procent i 2020 forventer danske virksomheder at investere mere end 70 milliarder kroner i it i 2020, viser en rundspørge foretaget af DI.

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

LEDELSE Bygningsstyrelsens direktør har set, hvor vigtigt et tætnet vandrør kan være for det amerikanske valg. Og så mener han, at en svensk professor burde komme på ungdomsuddannelsernes pensum.

Panikminister Frederiksen

Panikminister Frederiksen

LEDELSE Mette Frederiksen gør en dyd ud af sit politiske lederskab. Men handlekraften stiller særlige krav til både statsministeren og hendes øverste embedsfolk. Ellers ender det med panikløsninger.