Digitalt Wild West skal have global lovgivning

Den digitale virkelighed bærer ikke kun enorme demokratiske og forretningsmæssige muligheder i sig. Den er ogsa° et lovgivningsmæssigt Wild West, der giver nye muligheder for storstilet svindel og bedrag, der koster tusinder af mennesker livet og dræner offentlige kasser for milliarder. Derfor skal internettet have sin helt egen globale regulering, mener myndigheder i ba°de Europa og USA. 

Claus Kragh

Den digitale virkelighed bærer ikke alene enorme demokratiske og forretningsmæssige muligheder i sig. Den giver også nye muligheder for storstilet svindel og bedrag, der koster tusinder af mennesker livet og dræner offentlige kasser for milliarder. Derfor arbejdes der intenst på både europæisk og globalt niveau for at styrke reguleringen af internettet, sådan at man på den ene side bevarer nettets positive karakteristika, mens man på den anden side styrker politi og andre myndigheders muligheder for at imødegå og sanktionere ulovligheder.

De seneste år har budt på et hav af eksempler på, hvordan den digitale virkelighed misbruges af kriminelle organisationer. Det danske skattevæsen er blevet malket for milliarder. Forbrydere bruger nettet og bankkonti i skattely til at hvidvaske kriminelle fortjenester. Og den globale farmaceutiske industri er i stor skala offer for piratkopister, som samvittighedsløst kopierer, fremstiller og sælger medicin, som viser sig at være direkte livsfarlig for de mennesker, der indtager den.

Således har det internationale politisamarbejde, Interpol, i 2015 allerede beslaglagt ti gange mere ulovlig medicin, end man gjorde i hele 2011. Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO vil problemet med den ulovlige medicin vokse massivt i de kommende år, og man har for nylig advaret om, at der i Vestafrika sælges for gammel vaccine mod meningitis. I 2013 døde 8.000 mennesker i Indien, fordi de var blevet behandlet med forfalsket antibiotika, som ikke havde nogen virkning overhovedet.

Både i Europa og i USA er myndighederne derfor nu på det rene med, at der skal ske en massiv opstramning i den lovmæssige regulering af internettet. I EU har man i flere år arbejdet på det såkaldte databeskyttelsesdirektiv, og i Tyskland har Angela Merkels konservative-socialdemokratiske samlingsregering sagen højt på landets politiske dagsorden. Merkel sagde i forbindelse med regeringens tiltrædelse sidste år, at de nuværende love ikke længere slår til, og at der må indføres global lovgivning. At skabe en sådan global regulering med instanser, der er i stand til at håndhæve reglerne, er imidlertid en uhyre kompliceret affære, og derfor gør Tyskland i mellemtiden det, at man lægger direkte politisk pres på eksempelvis Facebook. Det har betydet, at den amerikanske internetgigant for ganske nylig har accepteret at gå hårdere til racistiske ytringer på deres platform, som hidtil primært har været drevet efter amerikanske retsprincipper. Den praksis er bl.a. forklaringen på, at Facebook nidkært undertrykker videreformidling af billeder af nøgne mennesker, mens vold og racisme får lov til at passere i stor stil.

Sverige spiller en hovedrolle

Det toneangivende forum inden for den kommende globale regulering af internettet er The Global Commission on Internet Governance, som begyndte sit arbejde i maj 2014, og som i maj til næste år vil fremlægge sine anbefalinger. Kommissionens arbejde ledes af Sveriges tidligere udenrigsminister Carl Bildt og støttes økonomisk af regeringerne i Canada, Sverige, Storbritannien og Holland samt af OECD og en række private firmaer og fonde.

[quote align="right" author="The Global Commission on Internet Governance"]ICANN er et stort set ureguleret foretagende, der har kontrol over kritiske internetressourcer, som globale økonomier er afhængige af.[/quote]

Kommissionen er etableret som et samarbejde mellem de to førende globale tænketanke, den canadiske Centre for International Governance Innovation og den britiske Chatham House. Kommissionen arbejder ud fra den digitale platform www.ourinternet.org.

Internettet styres i dag af organisationen ICANN, der er et privat amerikansk foretagende og dermed primært influeret af og ansvarligt over for den amerikanske regering. Det er basalt set denne ordning, som den nye kommission nu vil have lavet om. I første omgang skal det ske ved at gøre ICANN til en medlemsforening. Og kommissionen lægger bestemt ikke fingrene imellem, når man forklarer, hvad man mener om den aktuelle ordning.

”ICANN er som organisation et stort set ureguleret foretagende, der har kontrol over kritiske internetressourcer, som globale økonomier er afhængige af. Uden effektive kontrolmekanismer og transparens er der mangfoldige muligheder for misbrug og korruption. Medlemmer af ICANN bør have mulighed for at ændre vedtægter og i sidste instans at afskedige direktører,” lød kritikken tidligere i år.

Mens Carl Bildt er formand for kommissionen, er den daglige leder den pensionerede canadiske seniordiplomat Gordon Smith. Han har tidligere over for Mandag Morgen forklaret, at det er meget væsentligt, at man finder et transatlantisk kompromis om reguleringen af nettet, fordi despotiske regimer i Rusland, Mellemøsten og Kina arbejder hårdt på at få indflydelse på det.

”Det helt centrale er, at de europæiske lande arbejder sammen med USA og Canada om at give internettets globale styringsmekanismer det liberale og demokratiske fundament,” sagde Smith sidste år.

Ifølge Smith, der har været sit lands NATO-ambassadør og topembedsmand i G7- og G20-sammenhænge, er følgende fire hovedemner af afgørende betydning: Øget reguleringslegitimitet, øget innovation, sikring af menneskerettigheder online og forebyggelse af systemiske risici.

Læs mere om The Global Commission on Internet Governance her: www.ourinternet.org


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu